Bilag 3 - Om struktur og terminologi i målformuleringen i uddannelsesbekendtgørelser

3.1 Baggrunden for forslaget fra det amerikanske National Skill Standards Board( NSSB)

Midt i 90'erne vedtog den amerikanske kongres den lovgivning, som skabte rammen for Det amerikanske 'National Skill Standards Board', NSSB, med repræsentanter fra erhverv, uddannelse, fagforeninger samt Department of Labour, Commerce og Education og i samarbejde med National Center for Education and the Economy, som også er medlem af udvalget.

Med udgangspunkt i udviklingen i branchestrukturen har Skill Standards Gruppen identificeret 15 erhvervsklynger, inden for hvilken standarderne har skullet udvikles. Målet for NSSB har været at udvikle den ramme, i hvilken standarderne kunne beskrives inden for de 15 områder; men ikke at sætte de egentlige standarder. For hvert af de 15 områder er der aftalt 'partnerskaber', som enten har eller er i gang med at udvikle de faktiske standarder, som er baseret på frivillige aftaler parterne imellem. Målet er at fremme et nationalt kvalifikationssystem og terminologi, som kan sikre en vis ensartethed og et højere niveau i kvalifikationerne i de erhvervsfaglige uddannelser. Det er endvidere målet med initiativet at få sat standarder, som er tilstrækkeligt åbne, så de understøtter jobmobilitet inden for et større område.

3.1.a NSSB's forslag til branche-'klynger' inden for hvilke standarderne udvikles:

• Produktion, installation og reparation
• Detail, engros
• Forretnings- og administrative service
• Telekommunikation, information, underholdning, kultur
• Restaurant, hotel, turisme, fritid
• Uddannelse og træning.
• Finans og forsikring
• Konstruktion
• Landbrug, skovbrug, fiskeri
• Minedrift
• Miljø og affaldshåndtering
• Transport
• Sundhed
• Offentlig administration og service
• Videnskabelig og teknisk service.

3.2 NSSB's forslag til terminologi

Kerne (core): Kompetencer og viden, som er fælles og centrale nøglekompetencer for et helt område (fx transport).

Underområde (concentration): Kompetencer og viden, som er fælles for flere job inden for et område. For hvert kerneområde er der defineret op til seks sådanne underområder (fx godstransport).

Speciale: Kompetencer, der relaterer sig til et specifikt job/fagområde - specialefag (fx lastbilchauffør).

3.2.a Beskrivelse af en opgavefunktion (NSSB)

Standarderne for de tre niveauer beskrives igennem de kompetencer, som er centrale/kritiske funktioner for at kunne klare en given opgave/arbejde.

Hver nøglefunktion (critical function) beskrives gennem samtænkningen af tre typer af kompetencer, som er nødvendige for den pågældende funktion:

• Almene kompetence og viden (academic qualification and personal qualities) (fx engelsk).
• Fagrettet (occupational) kompetence og viden (fx udskiftning af bremser).
• Alment faglig (employability) kompetence og viden, som er fælles og centrale på tværs af job og brancher (fx forhandling med en kunde).

3.2.a.1 Alment faglige kompetenceområder (NSSB)

Ressourcer: Kan allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker.

Interpersonelle kvalifikationer: Kan arbejde i team, betjene og servicere kunder, fungere som sparringspartner, forhandle, arbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund.

Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere.

Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og fejlfinde. Kan bidrage til forbedring af systemer.

Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj/teknologi i forhold til en given opgave. Kan vedligeholde maskiner og systemer og diagnosticere fejl ved maskiner og værktøj.

3.2.b Almene og personlige kvalifikationer (NSSB)

• Grundlæggende kompetencer: Færdigheder i læsning, skriftlighed, aritmetik, matematik, mundtlighed, lytteevne.
• Personlige kompetencer: Ansvarlighed, positiv selvvurdering, egenstyring, integritet, socialitet.
• Kognitive kompetencer: At kunne lære nyt, ræsonnere, tænke kreativt, tage beslutninger, løse problemer.

3.2.c Ramme for målbeskrivelse (NSSB)

1. Hvad er opgaven.

2. Rammer og kontekst for opgaven.

3. Kriterier/mål for veludført handling: Handling, betingelse/ kontekst, niveau.

4. Hvordan skal handlingen vurderes (observation, test, demonstration, arbejdsportfolio, produktvurdering ...).

5. Rationale og begrundelse for opgaven.

3.3 Forslag til konkret udfyldning af det didaktiske rum i erhvervsuddannelsesreform 2000

Med henvisning til ovenstående forslag fra NSSB samt til kap.2 (diskussion af Blooms taksonomibegreb og SUMprojektet) er der i kapitel 9 beskrevet en overordnet ramme og terminologi (sprogbrugsnorm), som kan bidrage til udformningen af operationelle målkategorier samt til beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer for gennemførelse af og progression i uddannelsen.

Terminologien skal ikke forstås som en egentlig taksonomi byggende på en målkategorisering, men som en overordnet ramme og terminologi for mål-, kompetence- og kvalifikationsbeskrivelse baseret på mål- og rammestyring og intentionerne i erhvervsuddannelsesreform 2000. Samtidig skal målene (kompetencer og kvalifikationskravene) også kunne indeholde et udviklingsrum for den enkelte elev i relation til den personlige uddannelsesplan og byggende på principper om helhedsorientering og mulighed for valg af forskellige tilrettelæggelsesog læringsformer i den lokale uddannelsesplan.

Denne side indgår i publikationen "Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000" som kapitel 21 af 23
© Undervisningsministeriet 2000