13. Lærerrollen i forvandling

13.1 Team-building på lærersiden

Traditionelt set har lærerarbejdet været koncentreret om den enkelte lærer og dennes 'konfrontation' med 'sin' klasse. (Hvilket afspejles på en meget uheldig og konserverende måde i lærernes arbejdstidsregler, som netop bygger deres registreringer af arbejdsindsatsen herpå.) Ofte hører det med til dette billede, at det er læreren, der er den aktive, mens elevernes opgave ideelt set er at være opmærksomt deltagende eller i det mindste ikke-forstyrrende i forhold til lærerens igangværende aktivitet.

Erkendelsen af, at det er gennem aktivitet, at læring finder sted, burde vende op og ned på dette billede - sætte eleven i centrum som den aktive og tildele læreren nye, understøttende og inspirerende roller.

Det er disse nye lærerroller, der fremtvinger behovet for, at lærerne bryder ud af ensomheden og samarbejder med andre lærere om understøttelsen af elevernes læreprocesser. Derfor tales der om, at 'læreren skal ud af sin ensomhed', og om, at 'den privatpraktiserende lærers tid er forbi'.

Moderne undervisning stiller ligesom moderne ledelse krav om et udstrakt samarbejde mellem de udøvende. Skolen er også en organisation.

Også den foran skildrede helt ændrede organisering af undervisningsudbudet kræver en ændret lærerrolle. 'Skoleklassen' og 'enelæreren' hører sammen, brydes med det ene, må der også brydes med det andet.

Hertil kommer, at også lærerne er i en situation, hvor de hele tiden må lære. De må derfor arbejde på en måde, så dét kan lade sig gøre. At også lærerne lærer, er en forudsætning for, at de aktivt kan understøtte elevernes læring..Derfor er det hensigtsmæssigt, at lærerne danner team, som kan planlægge og udbyde læringsmuligheder og understøtte lærernes egen udvikling, fagligt og pædagogisk. Se også publikationen: 'Fra teamarbejde til teamlæring' [59] , hvor der redegøres for erfaringer, der allerede er gjort rundt omkring på erhvervsskolerne.

Erfaringsindsamlingen fra forsøgene med reformen [60] viser meget klart, at denne udvikling med teamorganisering af lærerne allerede er kommet meget langt.

13.2 'Lærerrollen' er mange roller

'Faglærerrollen', er i virkeligheden mindst fire forskellige roller, som udøves af faglærere eller tidligere faglærere:

• Faglærerrollen
• Kontaktlærerrollen
• Uddannelses- og erhvervsvejlederrollen
• Mellemlederrollen.

Alle disse roller vil være under forandring som følge af reformen.

Faglærerrollen vil mere blive præget af opgaver som: Planlægning, igangsætning og vejledning. Evaluering, rapportering og administration vil fortsat have stor betydning; men vil sikkert blive udført på lidt andre måder og med lidt andet indhold.

Ændringerne i faglærerrollen skyldes særlig disse forhold:

• Læreren står ikke primært overfor et hold eller en klasse; men overfor den enkelte elev.
• Læreren er ikke den eneste didaktiske aktør - eleven kommer ind på banen som et didaktisk subjekt.
• Læreren er ikke længere den centrale kilde til sagsinformation.
• Læreren kommer kollegerne nærmere gennem mere eller mindre formaliseret teamdannelse.
• Overlapningen mellem lærerfunktioner og mellemlederfunktioner betyder, at lærerne vil overtage nogle af de funktioner, som mellemledere tidligere varetog, fx vedrørende ressourceallokering.

På denne måde udvikles og udvides lærerrollen, så den bliver mere interessant og krævende. Lærerrollen bliver også mindre ensom.

Denne særlige udvikling på det pædagogiske felt og den generelle udvikling med hensyn til viden, internationalisering osv.

betyder, at lærerrollen kommer elevrollen nærmere på den måde, at læreren i højere grad end førhen selv må være et lærende menneske. Og skolen må på denne måde selv fungere som en lærende organisation.

Det vil blive et krav til læreren, at han/hun har et meget større overblik over hele organisationen og over en meget større del af det didaktiske rum - end det før har været nødvendigt. Det vil være én af forudsætningerne for, at læreren kan være kreativ og kan improvisere i forbindelse med, at eleverne bevæger sig rundt i læringslandskabet.

Læreren skal vænne sig til/lære at anvende elevens personlige uddannelsesbog som et redskab i elevens læreproces.

Kontaktlærerrollen er behandlet specifikt i kapitel 6, hvortil der henvises. Kontaktlæreren er samtidig 'almindelig' faglærer.

Uddannelses- og erhvervsvejlederrollen vil vi ikke gå nærmere ind på her. Den er ikke i sig selv omfattet af reformen, men det er oplagt, at indførelsen af tutorfunktionen (kontaktlæreren) må betyde justeringer i uddannelses- og erhvervsvejledningen.

Mellemlederrollen vil vi heller ikke gå nærmere ind på, idet den heller ikke direkte er omfattet af reformen. Det er imidlertid oplagt, at ændringer i de øvrige roller og i det pædagogiske grundlag i det hele taget kommer til at stille nye krav til mellemlederne.

Allerede udviklingen af den ovenfor omtalte teamorganisering af lærerne viser dette.

13.3 Samspillet mellem de pædagogiske roller

I nedenstående figur 13.2 illustreres samspillet mellem de fire pædagogiske roller, som er omtalt i dette kapitel. En farvet linie mellem to roller betyder, at det vil være almindeligt, at de to roller indehaves af samme person. Det ses videre, at rammen har to dimensioner: Den vandrette, hvor ledelsesansvaret vokser mod højre, og den lodrette, hvor vejledningsansvaret vokser nedad.

Fig. 13.2: SAMSPIL MELLEM PÆDAGOGISKE ROLLER

Pilene på figuren skal illustrere, hvor det er særlig vigtigt at udvikle mere klarhed over relationen mellem rollerne. Det sker sikkert bedst ved at bestemme kernen i hver af de fire roller som noget forskelligt fra de andre. Det er det forskellige, der berettiger til at tale netop om roller. Roller skal have en egenidentitet.

Den særligt kraftige pil mellem lærerrollen og kontaktlærerrollen skal vise, at her er der særlig store problemer med at afklare rollefordelingen.

Disse identiteter udvikles både gennem den kompetenceudvikling, den enkelte rolleudøver har behov for. Og gennem fastlæggelse af de formelle rammer om funktionerne. Fx i forbindelse med kontaktlærerrollen: Hvilke elevkategorier indgår i kontaktlærerens 'portefølge'? Hvordan udpeges de konkrete personer i portefølgen? Hvordan er de tidsmæssige rammer for funktionens udøvelse? Osv.

De hidtidige erfaringer fra forsøgene med implementering af reformen viser:

• Der er problemer med - i forbindelse med teamdannelse og udvikling af mere fleksible rammer for uddannelserne - at overføre ledelseskompetence fra mellemlederne til lærerne. Omvendt kan der være problemer med at udvikle mellemlederfunktionen til i højere grad at være igangsættende, motiverende og vejledende i forhold til lærergruppen og den enkelte lærer (coaching).
• Der er problemer med at afgrænse opgaverne mellem de hidtidige uddannelses- og erhvervsvejledere og kontaktlærerne. Opgaverne må fordeles i overensstemmelse med de to rollers væsen; men der skal samtidig opbygges en samarbejdsflade, så man kan spille sammen på den rigtige måde.
• Der er problemer med at afgrænse kontaktlærerrollen i forhold til lærerrollen. Det gælder såvel med hensyn til faglæreraspektet som med hensyn til den hidtidige klasselærerfunktion og det dermed forbundne ansvar både for den enkelte.elev som person og for det sociale liv i klassen. (Ansvaret for det sociale liv mere generelt kan måske deles mellem team og leder!).

Det er tydeligt, at institutionen opnår en større samlet kompetence ved at trække de fire roller ud i hjørnerne i rammen, dvs. ved at bygge på det specielle ved hver af rollerne, frem for at søge at løse problemerne ved at lade rollerne være mere overlappende og derfor mindre differentierede.

Denne side indgår i publikationen "Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000" som kapitel 13 af 23
© Undervisningsministeriet 2000