11. Læringsrummene, de fysiske faciliteter og læremidler

I dette kapitel rettes opmærksomheden mod de muligheder, der er for at skabe en mere fleksibel uddannelse ved udvidet anvendelse af forskellige faciliteter og teknologier, som delvis er gammelkendte og delvis nye og uudforskede i deres praktiske anvendelse. Det sidste gælder ikke mindst for den meget voldsomme udvikling inden for computer-, kommunikationsog netværksteknologi.

Hvad det sidste angår, er det dels en side af de efterfølgende nævnte muligheder, dels i sig selv en teknologi med et uoverskueligt stort forandringspotentiale i forhold til uddannelsesområdet.

Dette vil ikke blive udviklet nærmere i denne publikation.

Dette potentiale er lagt til grund for nærværende tekst som en almen forudsætning for udviklingen på alle områder, både de organisatoriske og de formidlings- og de indholdsmæssige.

11.1 Distribueret teorilæring

Et stort problem i megen uddannelse er relationen mellem teoretisk og praktisk anvendelsesorienteret læring. Således også i eud. Adskillelse af teoriundervisning og praktisk undervisning er ikke et problem - eller lige stort problem - for alle elever.

Men i en traditionel organisering af undervisning må man skære alle elever over én kam. Det har som regel medført, at man af økonomiske og skoleadministrative grunde byder eleverne på ret store adskilte enheder/fag af hver sin kategori.

Konsekvent modulisering giver flere nye muligheder på dette punkt. Man kan have moduler, der integrerer teori og praktik, og man kan have moduler, der adskiller. Eleverne kan vælge efter eget behov.

De mindre undervisningsenheder, som følger af en modulisering, medfører nye muligheder for at tilbyde teoriundervisningen - integreret eller ikke - i en tættere sammenhæng og synkronisering med den anvendelse, der evt. er tale om i praksisundervisningen.

Og med de valgmuligheder, der opstår, kan elevernes forskellige læringsstile bedre imødekommes.

Erhvervsuddannelsesreform 2000 bør give anledning til en stærkere eksperimenteren med at imødekomme svage elever ved at integrere teorien mere konsekvent i den praktiske undervisning - også evt. under anvendelse af mere tid. Og uden at denne form skal være en tvang for alle elever, hvoraf nogle måske netop lærer hurtigere på en anden måde.

11.2 Open Learning Center (OLC)

Open Learning Center (OLC) er betegnelsen for en ny type åbne studiemiljøer/ressourcecentre, som navnlig er ved at vinde frem på handelsskoler. Disse centre knytter sig til begrebet 'Open Learning', som betegner etablering af systemer, der tilbyder læringsmuligheder for den enkelte elev, uanset dennes niveau, læringsstil, bopæl og situation i øvrigt, fx ved fjernundervisning.

OLC i de former, hvorunder vi ser det nu, er da etablering af faciliteter i tilknytning til dette begreb, men afgrænset til et skolemæssigt regi.

Disse faciliteter tilbyder ressourcer i form af

• tutoring (vejledning og pædagogisk bistand)
• teknologi (IT)
• biblioteksfunktioner.

Det drejer sig således om et redskab til at flytte læringen ud af klasseværelset - om at udvide læringsrummet. 'Læringsrummet' kan defineres abstrakt i tre former: Undervisningsrum, studierum og praksisrum (simuleret og 'virkeligt') [55] ; men uanset det, vil 'rummet' også omfatte et sæt faciliteter, samt tilbud om vejledning og anden pædagogisk bistand.

Med termen: OLC, forsøger man at skabe en ramme om udvikling af studierummet på en skole, således at læringsmulighederne uden for klasserummet kan tilføres ressourcer og være et reelt tilbud til eleverne. Udvides begrebet OLC til at omfatte alle de ressourcer og læringstilbud, som skolen stiller til rådighed for eleverne, dvs. hele 'undervisningsarrangementet' (jf. kapitel 4), er OLC ikke længere bare en del af skolen, men skolen er udviklet til at være ét stort 'Open Learning Center'.

11.3 Simulering (SIMUkonceptet)

Med tysk inspiration har handelsskolerne specialiseret sig i at opbygge læringsrum på skolerne, hvor praksislæring kan finde sted inden for rammerne af en simuleret virkelighed.

Simulering kan finde sted i både afgrænsede former (således ofte på tekniske skoler, gennem small-scale simulering af en maskines funktioner) eller mere komplekse og udbredte former (som i handelsskolernes SIMU-koncept, hvor ikke alene den enkelte fx kontorfunktion, men også hele kontoret og netværk af andre kontorer, fx partnere, leverandører, kunder, bank osv. indgår).

Anvendelse af dette koncept, kræver ikke alene udvikling og etablering af et bagvedliggende supportsystem, det kræver også udvikling af en ny form for pædagogik. For handelsskolerne har simulering, som en del af det samlede læringsmiljø - gennemført i et omfattende skolesamarbejde - betydet overordentlig meget for skolesystemets 'generobring' af nærheden til praksis i undervisningen. [56]

Der findes også eksempler på, at skoler arbejder med egne, selvstændigt etablerede simuleringer, jf. note 55. [57]

11.4 Øvebutikker mv.

Også etablering af øvebutikker og andre lignende faciliteter (som forekommer på tekniske skoler og i stigende omfang også på handelsskoler) er et bidrag til praksisorientering og -tilknytning af undervisningen [58]

Denne side indgår i publikationen "Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000" som kapitel 11 af 23
© Undervisningsministeriet 2000