10. Edb-mæssig underbygning af nyorganiseringen

Etablering af databaser, web-sider mv., som understøtter og dokumenterer informationer og nye strukturer i uddannelsens planlægning og gennemførelse. Skemalægning.

I traditionelt organiseret undervisning i skolemæssig form er der to grundlæggende logistiske instrumenter: Ugeskemaet og fagplanen. I store træk er det disse to instrumenter, der - sammen med lære-/undervisningsplanen (og i nogle tilfælde måske lektiebogen?) - omfatter al den information, som er nødvendig, for at elever, lærere og administratorer kan udføre deres rolle. De to 'instrumenter' er defineret ved kernebegreberne i den traditionelt organiserede skole, og deres funktion er at sætte disse begreber i konkret og aktuel relation til hinanden.

Man kan også udtrykke det sådan, at det er med disse instrumenter, at skolen allokerer undervisningens ressourcer. Kernebegreberne er: Klasserummet med tavlen, faglæreren med læreplanen og lektiebogen, klassen som en fast gruppe elever, fag-rækken/ fordelingen i form af fag med timetal, samt kalenderen og uret.

Når dette er så selvfølgeligt, at man knap tænker over det, skyldes det, at det principielt har været sådan i ca. 200 år, nemlig i den periode, hvor undervisningen af hele folket måtte sættes i system for at kunne gennemføres obligatorisk, men på en rationel og effektiv måde. Formen blev den typiske for industrialiseringens periode, nemlig masseproduktionens.

Måske vil nogle synes, at beskrivelsen ovenfor tangerer det parodiske - der er dog sket en udvikling inden for pædagogikken igennem de 200 år, ikke mindst i de senere år. Men selv når dette tages i betragtning, må de fleste sikkert indrømme, at de principielle ligheder mellem den typiske undervisning nu og for 200 år siden er mere iøjnefaldende end forskellene..Som sagt har der også fundet forandringer sted. Adskillige skoler - herunder mange erhvervsskoler - eksperimenterer ivrigt og udvikler sig kraftigt. På enkelte skoler har man systematisk udviklet sig meget langt væk fra de traditionelle former i forsøget på at finde tidssvarende måder at definere og organisere læringssituationer på og udbyde dem til eleverne.

Når man på disse skoler sætter sig for at fjerne den grundlæggende enhed: Den sammenholdte flok af elever, og når man bevæger sig i retning af mere læring og mindre undervisning (i traditionel forstand), så følger det, at det logistiske problem og den informative opgave forandrer sig fuldstændigt, og at der derfor må skabes nye instrumenter til varetagelse af skolens organisatoriske opgave.

Det er åbenbart, at disse nye instrumenter i væsentlig grad må bygge på anvendelse af IT.

Uddannelsesstyrelsen har taget initiativ til - byggende på erfaringer fra skolerne [53] - at udvikle forslag til logistiske og informationsbærende instrumenter, som skolerne vil kunne anvende, når reformen træder i kraft i år 2001.

Erhvervsuddannelsesreform 2000 bygger - som det fremgårpå pædagogiske tanker, som kræver ændrede og individualiserende organisationsformer. Ved implementeringen af reformen vil man derfor bygge på erfaringer, der allerede er vundet, og støtte en udvikling, der fører videre i retning af skabelse af tidssvarende organisationsformer. Disse organisationsformer kræver nye løsninger på gamle problemer og redskaber, der understøtter kvaliteten i arbejdet med at skabe nye muligheder for at arrangere læringssituationer.

Antagelsen om, at læring og motivation vil være mere fremtrædende end undervisning og disciplinering, bygger bl.a. på den forudsætning, at den lærende skal kunne sætte sig ind i en kommende aktivitetsmuligheder på forhånd.

Det vil sige, at de i forsøgene (med reformimplementeringen) etablerede lærerteam, kan fortsætte udviklingen af en relativ ny praksis i erhvervsskoleområdet: En både omfattende og læsevenlig dokumentation af, hvad der skal ske i en læringsaktivitet.

Denne dokumentation - varedeklarationen på den udbudte læringsaktivitet, så at sige - skal være synlig, tilgængelig og ajourført for såvel kolleger, kontaktlærer, mester og - selvsagtfor den, der skal vælge aktiviteten.

Elever, skole og lærested må altså kende og have adgang til dokumentation af de personlige uddannelsesplaner. Elever og lærere må vide meget mere om hinanden på en systematisk måde. Elever skal kunne kommunikere indbyrdes og med mange lærere, med deres kontaktlærer og med forskellige personer i andre roller. De skal fx kunne kommunikere om emner og temaer, som de vil lære noget om. De skal kunne vide, hvad andre elever arbejder med, hvilken specialviden de enkelte lærere sidder inde med osv.

Udviklingsprojektet på dette område bygger på den idé, at skolerne må kunne disponere over databasesystemer, der rummer informationer om udbud, lokaler, mål, resultater, den personlige plan mv. Databasen skal være egnet til, at eleverne arbejder med den på egen hånd og fx anvender den direkte i deres valg af de tilbud, skolen giver. Den skal understøtte samarbejdet mellem elever og skole, herunder mellem eleven og kontaktlæreren.

Uddannelsesstyrelsen tog i 1999 initiativ til, at der blev nedsat en arbejdsgruppe [54] til at udarbejde en kravspecifikation til et sådan elektronisk værktøj. På baggrund af dette arbejde er der i foråret 2000 iværksat et detaljeret designarbejde med henblik på at få grundlaget gjort klar til udviklingen af værktøjet, således at skolerne fra efteråret 2000 kan påbegynde at indlægge den udarbejdede dokumentation i databasen.

De beskrevne læringsaktiviteter på en skole - dvs. skolens lokale undervisningsplan, nedbrudt til dette niveau, forventes at være tilgængelig for elever, der skal foretage valg af læringsaktivitet fra januar 2001, hvis skolen har valgt at benytte det værktøj, der udvikles.

Mere information om værktøjet, kaldet 'Elevplan', kan findes på webadressen i note 54.

På sigt vil de planlagte valg danne elevens elektroniske uddannelsesplan, og dokumentationen af de gennemførte aktiviteter vil i et vist omfang kunne findes i elevens elektroniske, individuelle uddannelsesbog, hvorfra udskrifter sammen med skolevejledninger mv. vil udgøre den fysiske individuelle uddannelsesbog.

Reformen forudsætter også simpel adgang til indsigt i, hvilket udbud der gives på andre skoler end den, man pt. er på. Det forventes således, at man får en udvikling, der svarer til den, der har været på voksen- og efteruddannelsesområdet med etableringen af databasen: "Vidar".

Denne side indgår i publikationen "Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000" som kapitel 10 af 23
© Undervisningsministeriet 2000