Forankring af projektforløbet på Dagmarskolen
Udfordringen er ifølge skolelederen at få gjort de kompetencer, den enkelte lærer har erhvervet gennem projektet, fælles for hele udskolingen. Helt konkret vil skolen fremover satse på konflikthåndtering som en fælles kompetence i udskolingen. Elevmægling vil også blive etableret på skolen med en af de deltagende lærere som primus motor og med opbakning fra ledelsen. Skolen vil søge at tilrette undervisningen med inddragelse af portfoliometoden, ligesom anerkendelse som grundlæggende pædagogisk princip vil blive styrket i tiden fremover.

|