Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

2 Resumé





Vi indleder med at konstatere, at begrebet demokrati i Danmark er indgået i to forskellige traditioner, der har givet to forskellige syn på begrebet. På den ene side definerede Alf Ross demokratiet som et statsretsligt princip, der bygger på en række formelle procedurer og spilleregler. Hvor man hyldede friheden, men samtidig ikke ønskede at indholdsbestemme den.På den anden side så Hal Koch som højskolemand demokrati som et indhold, en livsform. Også hér hyldes friheden, men i en indholdsbestemt form: for eksempel økonomisk demokrati og kulturelt demokrati.

De to traditioner giver stadig anledning til mange forskellige opfattelser af forholdet mellem uddannelse og demokrati. Det gør vi rede for i det næste kapitel, hvor vi præsenterer syv almindelige argumenter for, at der skal være demokrati i uddannelsessystemet. Vi skelner mellem et forbrugerargument, et (tvær)politisk, et pædagogisk, et økonomisk, et filosofisk, et socialt og et finansielt argument. Endelig foreslår vi, at man som støtte i drøftelser, diskussioner og forhandlinger karakteriserer egne og andres grundlæggende syn på demokrati og uddannelse.Vi foreslår, at man foretager sådanne undersøgelser ud fra begreberne middel, mål, proces og resultat.

Endelig bliver vi mere konkrete: vi ser på, hvordan en bestemt opfattelse af demokrati de senere år har påvirket undervisning og underviser. Vi fastholder, at forholdet mellem lærer og elev er asymmetrisk: Læreren bør have autoriteten og det endelige ansvar for undervisningen, selvom de seneste års bestræbelser mange steder er gået i en anden retning. Ud fra en skitse af den didaktiske trekant diskuterer vi, hvor og hvordan eleverne kan gives indflydelse på deres uddannelse og deres undervisning.

Derefter følger et afsnit skrevet af filosoffen Mads Storgaard Jensen. Han taler om to opfattelser nemlig det harmoniske demokrati og det kritiske demokrati. De giver ifølge Mads Storgaard Jensen anledning til forskellige ambitioner og forskellige regler for, hvordan man bør handle inden for demokratiet. Han ser ikke en radikal forskel mellem de to former snarere en gradsforskel. Konklusionen på artiklen er, at demokrati i høj grad bygger på en indstilling, hvor man kommunikerer, debatterer og udfordrer hinanden. Det får konsekvenser for måden, undervisningen udføres på, og i måden hvorpå læreren forholder sig til eleverne og lærer dem at forholde sig til hinanden. Demokratiet bliver det, der sker, mens eleverne er optaget af at lære, siger Mads Storgaard Jensen.

I det følgende afsnit sammenfatter vi vores undersøgelse af elevernes syn på medbestemmelse. En række gruppeinterview gav grundlag for den konklusion, at eleverne forventer, at lærerne fastholder det overordnede ansvar som faglige garanter og igangsættere. Eleverne forventer også, at lærerne skaber variation i undervisningen og griber ind, hvis der opstår konflikter eleverne imellem. Endelig blev der stillet krav til lærerens personlighed: han eller hun skal være i stand til at sætte sig i respekt over for eleverne, samtidig med at han eller hun taler med og ikke til eleverne.

Ifølge tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen kommer demokrati i det danske uddannelsessystem til at spille ind på tre forskellige områder:

1. "Undervisning i demokratiets virkemåde".
2. "Demokrati i den konkrete undervisningssituation".
3. "Det repræsentative demokrati"3.

Vi bruger resten af hæftet til en gennemgang af eksempler på, at eleverne er blevet givet medbestemmelse i praksis. Struktureret efter de tre overskrifter. Eksemplerne viser, hvordan skolen kan arbejde med demokrati og medbestemmelse på samtlige tre niveauer, så det bliver en del af skolelivet, og ikke noget der klistres på til særlige lejligheder.

I afsnittet om undervisning i demokratiets virkemåde, er der givet et eksempel i form af en case. Den demonstrerer, hvordan en lærer ved hjælp af metoden processkrivning samtidig fik givet eleverne en introduktion til et for dem ikke særlig reflekteret emne. Det viste sig, at metoden fik eleverne på banen, og det endte med, at de fik mere styr på deres opfattelser af demokrati.

Med hensyn til demokrati i undervisningen skelner vi mellem det, der går forud for undervisningen; det, der angår selve undervisningen; det, der finder sted efter undervisningen; og endelig det, der iværksættes rundt om undervisningen.

Som eksempel på initiativer, der retter sig mod det, der går forud for undervisningen, beskriver vi først et forsøg, hvor elever tog aktiv del i udviklingen og vedligeholdelsen af skolens valgfagsudbud. Et initiativ der blandt andet havde den konsekvens, at eleverne kunne tage valgfag på andre afdelinger af skolen, eller at flere afdelinger fik fælles udbud. Dernæst et eksempel fra en skole, hvor eleverne selv organiserede afleveringen af skriftlige opgaver. Det sikrede, at elevernes frustrationer over sammenfald i opgaveafleveringer og lærerfrustrationer over manglende afleveringer blev reduceret.

Eksemplerne på initiativer i forhold til selve undervisningen indleder vi med en case, hvor vi præsenterer portfolio som metode til at give eleverne indflydelse på deres undervisning i dansk. Efter en gennemgang af metoden følger en beskrivelse af det faktiske forløb set med underviserens øjne. Næste eksempel omhandler anvendelsen af evaluering som en måde at give eleverne indflydelse på og som et planlægningsværktøj for lærerne. Det viste sig, at elevernes motivation blev øget, når de så, at deres evaluering fik indflydelse på den efterfølgende undervisning. Næste eksempel behandler fremtidsværkstedet som en egnet pædagogisk metode til at give eleverne indflydelse på deres undervisning.

Med hensyn til det fysiske og det sociale miljø er der mange eksempler på god praksis rundt på landets erhvervsskoler. Der blev udvist meget stor imødekommenhed fra skolernes side, når eleverne udtrykte nogle ønsker og gerne selv ville tage aktiv del. En skole gjorde en indsats for at bedre elevernes indflydelse ved at iværksætte en række særlige arrangementer som lejrskole, ekskursioner, fest, fredagscafé, autoprojekt, juleafslutning. Hermed blev skolen søgt indrettet som et værested, der understøttede undervisning og læring. En anden skole havde indrettet et stort multiværksted som ramme om forskellige uddannelser og fag og viste, at læringsrum ikke kun er et anliggende for mere almene fag og IT-fag. En tredje skole etablerede et samarbejde mellem lærere og elever om så forskellige aktiviteter som udformning af regler for husorden og afholdelse af en fest. Det særlige ved dette projekt var, at man her anså processen, der blev sat i gang, som det egentlige produkt.

Det repræsentative demokrati har vide rammer og gode vilkår rundt på skolerne. Spørgsmålet er bare, om det også får elevernes opbakning i den form, det traditionelt har haft. Mange skoler har arbejdet med elevrådet, fordi det ikke fungerede efter hensigten. Flere steder har man ændret praksis, så eleverne erfarer denne form for demokrati mere nærværende. Eksemplerne spænder vidt. Ét sted indføres en ny struktur på selve mødet, hvor møderne afholdes i undervisningstiden. Et andet sted etablerer skolen boblegrupper med deltagelse af lærere, så der sikres en hurtigere beslutningsgang. Med næste eksempel slås der til lyd for at lade eleverne komme sammen på kurser eller konferencer. Det virkede motiverende, ja det gav ligefrem ekstra prestige i elevrådsarbejdet. I et fjerde eksempel beskrives det, hvordan elevrådsarbejdet på en skole blev organiseret som valgfag. Endelig refererer vi et eksempel på, at eleverne fik deres eget lokale og udstyr, og et enkelt sted fik de endda løn i form af gavekort til skolens elevbutik.

Til slut beskriver vi et eksempel på en mere uformel organisationsform end for eksempel elevrådet, nemlig klassens time. Her mødtes eleverne for at diskutere det, der angik netop dem og deres undervisning. Det frie ord og den frie form gjorde, at mange emner kom på banen. Men eksemplet viser også, at en forsamling ikke nødvendigvis fungerer demokratisk, blot ordet er frit. En række kommunikative kvalifikationer og mødeteknikker er nødvendige.


3) Redegørelse til Folketinget om det repræsentative demokrati, 1999, s. 2-3. Undervisningsministeriets website.

 


Denne side indgår i publikationen "Demokrati i undervisning og skole" som kapitel 2 af 8
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top