1 Indledning

En studie af de uddannelsesplaner, som de unge laver, når de søger om optagelse på Den Fri Ungdomsuddannelse, viser, "at de unge udviser masser af gå-på-mod og engagement, når de selv er med til at udforme deres uddannelse. De er gode til at formulere konkrete krav og forventninger til det erhverv, de vil arbejde med, om det så er pressefotograf, møbelrestauratør eller noget andet spændende, de ønsker at uddanne sig til". Sådan sagde pædagogisk konsulent Anne Sørensen fra Danmarks Lærerhøjskole i Odense på Sorø mødet i 1999.

Samme år i august udtalte undervisningsminister Margrethe Vestager i forbindelse med fremlæggelse af lovforslag, der styrker elevers og studerendes indflydelse¹:

"Enhver generation må tilegne sig demokratiet, fordi det ikke bare er regler, men en livsform. Med den nye lov har vi styrket de formelle rammer for det repræsentative demokrati, men det repræsentative demokrati kan ikke stå alene".

Margrethe Vestager lagde vægt på, at ved siden af de personlige og faglige kompetencer skal uddannelse også udruste eleverne og de studerende med demokratiske kompetencer, så de har mulighed for at udvikle sig til engagerede samfundsborgere. Tilsvarende lagde ministeren vægt på, at demokratisk indflydelse på undervisningssituationen styrker elevernes og de studerendes engagement i egen læring.

I tråd med ovennævnte har vi i DEL arbejdet med to projekter:

• FoU-projekt nr. 1997-0000-535 - "Idékatalog. Elevdeltagelse, -medindflydelse og -medansvar på de tekniske skoler".

Formålet med det projekt var at undersøge, på hvilke områder og med hvilken baggrund elever på tekniske skoler kunne få reel indflydelse på deres uddannelsessted. Det kunne for eksempel være indflydelse på undervisningens form og indhold, på skolens fysiske rammer eller på skolebaserede aktiviteter uden for undervisningen. En konklusion var, at der på skolerne er meget stor vilje til at imødekomme elevernes ønsker om indflydelse. Det var dog især på områder uden for selve undervisningen, at eleverne havde ønsker. I undervisningsrummet var alt tilsyneladende ved det gamle. Det kom der et efterfølgende projekt ud af:

• FoU-projekt nr. 1998-2534-206 - "Elevindflydelse/medbestemmelse i studiemiljøet".

I et samarbejde med Herning Tekniske Skole og Lyngby Uddannelsescenter forsøgte vi at finde og beskrive metoder, der kan bruges til at inddrage eleverne mere aktivt i læringssituationen. Samtidig undersøgte vi, hvor og i hvilket omfang, det er muligt og rimeligt at give eleverne indflydelse.

Med de to projekter indsamlede vi viden og eksempler inden for området "elevmedbestemmelse og demokrati" i og rundt om undervisningen. Dette er skrevet sammen i to rapporter samt tre meget omfattende bilag med artikler, oversigter og eksempler på initiativer fra vores projekter².

Nærværende hæfte rummer de væsentligste resultater i en overskuelig form - til videre diskussion og til inspiration.

Hæftet skal ikke nødvendigvis læses fra ende til anden. Man kan vælge at dykke ned i sammenfatninger af interview med eleverne om deres syn på demokrati (kapitel 4) og eksempler 9 Indledning . Indledning på skolernes forsøg på at demokratisere forskellige sider af deres egen verden (kapitel 5). - For så siden at vende tilbage til de mere overordnede og teoretiske betragtninger (kapitel 3).

¹⁾ Mere demokrati i uddannelserne, Undervisningsministeriets Nyhedsbrev nr. 13, 1999.

²⁾ Materialet kan rekvireres hos DEL's bibliotek og findes i fuld tekst online på DEL's website. Se nærmere på side 4

Denne side indgår i publikationen "Demokrati i undervisning og skole" som kapitel 1 af 8
© Undervisningsministeriet 2001