|
Erfaringer fra projekterne
I de fire projekter er opgaven med at udvikle fagområdet dansk som andetsprog på frie grundskoler grebet forskelligt an, men der er temaer, som er gennemgående på flere af skolerne:
Inden for disse områder er der gjort nogle vigtige erfaringer, som i kort form vil blive gengivet i det følgende. Øget fokus på undervisning i dansk som andetsprog Afdækning af elevernes behov for undervisning i dansk som andetsprog og den løbende evaluering På DIA Privatskole og Sjællands Privatskole startede man projekt matematik og læsning med en test, der fokuserede på teksten og sproget frem for svære matematiske problemstillinger. Derudover bad man eleverne udfylde et spørgeskema med spørgsmål om matematik og deres forhold til faglig læsning. Denne procedure blev gentaget efter projektforløbet, hvilket gav mulighed for at evaluere forløbet. På Lykkeskolen er logbogsskrivning blevet introduceret som en del af projektet for at gøre eleverne mere bevidste om deres styrkesider og at udnytte dem. Logbogen kan også hjælpe eleverne til at huske informationer bedre. I projektet på Skt. Knuds Skole har sprogvurdering haft høj prioritet, og der er i forbindelse med projektet udarbejdet et skema til brug for vurdering af elevernes sproglige forudsætninger i forhold til arbejdet med indholdslæsning. Eleverne er vurderet i begyndelsen af forløbet på områderne: kommunikation, grammatik, sociopragmatik og semantik. På baggrund heraf er der udarbejdet en helhedsvurdering af eleven med dertil hørende pædagogiske implikationer. Under forløbet har man taget forskellige evalueringsværktøjer i brug, for eksempel skriftlige opgaver, observationer af eleverne, videooptagelser, selvevaluering ved hjælp af en “skydeskive� og logbog. Der gives udtryk for, at det har været et stort arbejde, men at processen bliver nemmere, efterhånden som læreren får mere erfaring med arbejdet. Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog På N. Zahles Gymnasieskole har man haft et ønske om at få dansk som andetsprogs-undervisningen væk fra specialundervisningslokalet og ud i klassen, hvor eleverne er. Projektet har vist, at det giver mening, at dansk som andetsprogs-læreren arbejder i klassen i samarbejde med klassens dansklærer, og det var ved projektets afslutning intentionen at implementere dansk som andetsprog i den almindelige danskundervisning. På Skt. Knuds Skole tilbydes dansk som andetsprogs-undervisningen som en dimension i dansk eller matematik, som støtte i klassen eller som holddeling. I det beskrevne forløb har fokus været på dansk som andetsprog som en dimension i faget dansk, primært organiseret som holddeling i klassen, men der har også været holdundervisning efter skoletid. Arbejdet har – som noget nyt – været organiseret i et meget tæt samarbejde med klassens dansklærer, hvilket vurderes som givtigt, men tidskrævende i indkøringsfasen. Dansk som andetsprogs-lærerens rolle har været stor i forløbet, hvilket har været hensigten, således at dansklæreren har fået indsigt i undervisning i dansk som andetsprog. Det kollegiale samarbejde om undervisningen På Lykkeskolen, hvor eleverne også får modersmålsundervisning i arabisk, har projektet netop haft som formål at initiere et fagligt samarbejde mellem modersmålslærer og øvrige sproglærere (dansk som andetsprog og engelsk). Det bærende i projektet har været samarbejdet mellem en modersmåls- og en dansk som andetsprogs-lærer for at fremme elevernes muligheder for i deres læreprocesser at trække på begge/alle deres sprog. Projektet på DIA Privatskole og Sjællands Privatskole er bygget op som et samarbejde mellem en dansklærer og to matematiklærere. I løbet af projektet er det blevet tydeligt for lærerne, hvor vigtigt det er at arbejde tværfagligt, da hovedparten af eleverne i den indledende spørgeskemaundersøgelse svarer, at de to fag ikke har noget til fælles, samt at de ikke kan se, “at matematik er en del af hverdagen, og at der er matematik alle vegne også i dansk og omvendt�, som det udtrykkes i rapporten. På N. Zahles Gymnasieskole var det kollegiale samarbejde ikke et egentligt fokusområde, men gennem arbejdet med projektet er det blevet tydeligt, at hvis arbejdet med de tosprogede elever skal fungere optimalt, kræver det langt større lærersamarbejde, end tilfældet har været hidtil. Styrkelse af de formelle lærerkompetencer i dansk som andetsprog Skole-hjem-samarbejdet På N. Zahles Gymnasieskole viste det sig nødvendigt at inddrage forældre i et omfang, man ikke tidligere havde gjort, hvilket var en positiv erfaring i forhold til den konkrete elev i projektet. I projektbeskrivelsen konkluderes der således: “Arbejdet har også vist os, at et udvidet skole-hjem-samarbejde er nødvendigt, og vi indkalder derfor alle forældre til vores tosprogede børn til et forældremøde, hvori vi vil forklare vores undervisning i dansk som andetsprog, og hvordan hjemmene kan understøtte skolens arbejde, ligesom vi – i en større grad, end det gøres på de almindelige orienteringsmøder – vil orientere de tosprogede børns hjem om, hvordan det er at være elev på en dansk skole.� På DIA Privatskole og Sjællands Privatskole har man som opfølgning på projektet udgivet pjecer på dansk, arabisk og tyrkisk til forældrene, hvor de kan læse om baggrunden for projektet og den tankegang, der ligger til grund for undervisningen. Desuden er der på forældremøder i klasserne blevet fortalt om projektet, den teoretiske tankegang er blevet forklaret, og forældrene har fået nogle enkle hjælpemidler til, hvordan de kan støtte deres børn. |
|---|
