|
|
|
|
Eksempel 2: En skoles afsæt for at lave udviklingsarbejde - Klik herPå [...] skole havde vi ikke et formaliseret samarbejde mellem naturfagene i overbygningen, men vi havde gode erfaringer med samarbejdet om natur/teknik i 1. – 6. klasse. Forsøgsarbejdet gav os derfor mulighed for at afprøve et sådant samarbejde. Vi har på skolen tidligere lavet læseplan for natur/teknik. – Vi ønskede at fortsætte med at lave læseplan for overbygningen, så der blev sammenhæng mellem undervisningen i natur/teknik og naturfagene i overbygningen. Forsøgsarbejdet gav også mulighed for at benytte konsulenter fra CVU og for at deltage i naturfagskonferencer. |
Denne publikation bruger Kvalitetsstjernen som udgangspunkt til at beskrive planlægning af udviklingsarbejde i naturfagene. Man kan naturligvis vælge andre modeller som udgangspunkt, men de fem ”takker” i stjernen vil typisk være noget, der skal arbejdes med i ethvert udviklingsprojekt (se andre værktøjer her: http://kif.emu.dk/public_browse.do?inodeid=812).
Kvalitetsstjernen (http://kif.emu.dk/public_showdocument.do?inodeid=6001) er et projektværktøj, som kan bruges til at skaffe klarhed over, hvor man er lige nu, hvor man ønsker at bevæge sig hen - og hvorfor. Læs mere om modellen og dens anvendelse i fx: "Skolens udviklingsplan", af Kirsten Balle og Hanna Mølgård, Skoleevaluering, Danmarks Lærerhøjskole, 1997.
Kvalitetsstjernen kan bruges som redskab på alle niveauer i skolen og er særlig velegnet til at planlægge arbejdet og til at udvælge og formulere mål.
Når man skal i gang med et nyt udviklingsarbejde, må det tage afsæt i, hvor man er, og hvad man tidligere har gjort. Ved at lave en status, får man ridset op, hvad situationen er lokalt for det valgte fokusområde. Evt. inddrages tidligere erfaringer og evalueringer. Man kan stille sig spørgsmål som de følgende og skrive svarene ned i et statuspapir:
Kvalitetskriterier støtter processen med at formulere og identificere overordnede værdier og langsigtede mål for det valgte område. Man kan for at beskrive dem tage afsæt i følgende:
Det er nødvendigt allerede i planlægningsfasen at fastlægge nogle kriterier for, hvornår ens udviklingsarbejde kan betragtes som en succes. Ellers risikerer man, at projektet bliver målt på andre kriterier end dem, man egentlig havde tænkt sig (se også Barrierer for succes).
En diskussion af kvalitetskriterier er en god måde at lære, hvad ens kolleger (og ledelsen!) lægger vægt på – og derved kan man få justeret hinandens forventninger til arbejdet, inden en evt. konflikt kunne opstå.
Samtidig er kriterierne gode at bruge undervejs, når der skal prioriteres, hvad der skal gøres. Jo mere konkrete man kan gøre kriterierne, desto bedre. Her er et eksempel fra et udviklingsarbejde om at lave et tværfagligt undervisningsforløb:
"Det er vellykket, når...
Mål og kvalitetskriterier er ikke det samme. En skole har haft som mål at udarbejde en lokal læseplan, og man ser det som et tegn på succes, når læseplanen bruges af alle lærere. Hvor målet er at få lavet læseplanen, er kvalitetskriteriet at få lavet noget, alle går ind for og kan anvende.
En skole har besluttet, at det er et kvalitetskriterium, at eleverne er glade for at arbejde med naturfagene. Skolen havde som mål at udvikle tværfaglige undervisningsforløb, men vælger altså i dette arbejde at prioritere højt, hvordan eleverne oplever undervisningen. En anden skole har lagt vægt på, at det skal blive lettere for lærerne at undervise, og en tredje, at der skal finde et reelt samarbejde sted mellem naturfagslærerne i overbygningen.
Ethvert udviklingsarbejde bør have formuleret konkrete og præcise mål for arbejdet. Man skal simpelthen beskrive, hvad man vil opnå i løbet af perioden/forløbet/arbejdet.
Man bør inddrage Fælles Mål (se Faktaboks 1 og www.faellesmaal.uvm.dk), mål for elevernes alsidige personlige udvikling, lokale mål, etc. i det omfang, det er relevant for udviklingsarbejdet.
KIF-værktøjet Kvalitetstrappen (http://kif.emu.dk/public_showdocument.do?inodeid=6007) kan være brugbart i denne fase af arbejdet, fordi det hjælper til at klarlægge, hvilke mål der er afhængige af andre mål. Samtidig får man et redskab, som kan bruges, hvis man undervejs opdager, at det oprindelige mål ikke er opnåeligt, og at man derfor må begrænse sig.
De formulerede mål skal være så konkrete, at man uden videre kan vurdere, om de er nået. Nedenfor er eksempler på forskellige mål fra forskellige skoler:
Læs også Eksempel 3 om en skoles udbytte af udviklingsarbejde.
Eksempel 3: En skoles beskrivelse af udbyttet - Klik herDet bedste, der er kommet ud af det samlede udviklingsarbejde, er flere ting.
|
Når man har klarlagt status, kvalitetskriterier og mål, kan man udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen beskriver, hvad der skal ske, hvornår og med deltagelse af hvem. Derved beskrives også, hvordan man skridt for skridt skal nå frem til målet/målene. Nedenfor er et eksempel på et grundskema, som kan bruges til en handlingsplan.
|
Handling/ opgave |
Tidsperiode/ Deadline |
Beskrivelse |
Deltagere |
Evt. ressourcer |
|
|
|
|
|
|
Jo mere opdelt handlingsplanen er på mindre handlinger og opgaver, jo bedre er den til at styre et udviklingsarbejde efter. Så vil man nemlig hurtigere, og inden det er for sent, opdage, hvis man mangler noget eller er i underskud med tid.
Pas på med at gøre et udviklingsprojekt for stort. Man kan hurtig blive opslugt af de store muligheder, men det påvirker alle negativt, hvis man ikke når målene. Mange skoler, der har prøvet udviklingsarbejde, fortæller, at ting tog længere tid, end man på skolerne havde forestillet sig. Flere steder opstår der uforudsigelige hændelser såsom sygdom og jobskifte. Det kan også ændre forudsætningerne for et projekt.
Det er bedre at starte med et beskedent projekt, fx et mindre tværfagligt forløb. Det kan så siden hen måske udvides til længere og større samarbejde eller måske en lokal læseplan.
For ethvert projekt er det vigtigt, at der er defineret en slutning. Hvis ikke man har en afslutning på projekt, er der for stor sandsynlighed for, at man ikke får samlet op på udbyttet og evalueret, om man nåede målene. Og hvis man ikke evaluerer, mister man muligheden for, at projektet kan fungere som basis for det fremtidige arbejde. Man kan sige, at uden evaluering bliver projekterfaringer ikke til andet end specifikke erfaringer (Se også Evalueringsplan).
Evalueringen er netop det, der breder indsigterne ud over det specifikke projekt, således at de kan bruges i andre sammenhænge (se også Tiden efter udviklingsarbejdet). Og selvom man afslutter og evaluerer projektet, er der jo ikke noget der forhindrer, at man går videre med et nyt projekt. Lidt populært kan man sige, at et projekt uden slutning er som et løb uden mållinje, hvor deltagerne bare stopper, når de er blevet for trætte.
Selvom man har beskrevet mål for arbejdet, bør man fra starten tage stilling til både evalueringsform og tidspunktet for evaluering af projektet. En evalueringsplan bør som minimum indeholde følgende:
Her er eksempler på evalueringsformer, som skoler har anvendt i udviklingsprojekter:
Formidling af evalueringen kan i nogle tilfælde ske sammen med formidlingen af selve projektets resultater. I andre tilfælde er det måske mere hensigtsmæssigt at lave en særskilt evalueringsrapport, som fx formidles til skoleledelse og -bestyrelse, lærerkollegiet, lærernetværk, etc.
Selvom man har struktureret sit udviklingsarbejde med Kvalitetsstjernen, skal man indstille sig på, at der kan optræde problemer, man ikke havde forudset. Det er også mange skolers oplevelser, når de har lavet udviklingsarbejde i naturfagene. Men god planlægning af alle Kvalitetsstjernens fem ”takker” mindsker selvfølgelig risikoen for uforudsete barrierer. I det følgende gives eksempler på de barrierer, andre skoler har oplevet.
En skole har undervist i tværfaglige emner, hvor eleverne har arbejdet i projektgrupper. Skolen nævner følgende som de største barrierer for, at projektet blev succesfuldt gennemført:
En anden skole har oplevet, at det var en større opgave end forventet selv at skulle lave undervisningsmaterialer:
"Vi har arbejdet med at lave tværfaglige undervisningsforløb til biologi-geografi-fysik/kemi. Drøftelserne i faggruppen har været givende og inspirerende for de deltagende kollegaer, men vi har ikke fået lavet nogle egentlige oplæg. Vi må erkende, at det er svært at lave brugbart undervisningsmateriale til andre, og at et undervisningsforløb, der kan bruges i en klasse, ikke nødvendigvis er det rigtige i naboklassen. Desuden har tiden ikke været til at lave forløb, der ikke skal bruges her og nu. I stedet har vi aftalt, at vi hver især lægger brugbare, afprøvede undervisningsforløb ind i en undervisningsbank på skolens intranet."
Mange skoler oplever, at manglende tid og penge er den største barriere:
Timerammerne og økonomien har bevirket, at sammenhængende og kontinuerligt samarbejde er meget besværligt at planlægge. Det betyder, at en del tid er blevet brugt på at opsummere, hvad der skete siden sidst.
Nogle skoler har oplevet det som en fejl, at man ikke havde fastlagt mødedatoer inden skoleårets start, og at faglærerne har manglet en koordinering af elevernes årsplaner for at fastlægge tidspunkt for opstart af projektet. Mødedatoer er oplagt noget, man bør have med i handlingsplanen, som også bør koordineres med elevernes årsplaner.
Læs også Eksempel 4 med bud på det afgørende for succes og Eksempel 5 om positive og negative faktorer for udviklingsarbejdet.
Eksempel 4: En skoles bud på det afgørende for succes - Klik herGod planlægning, og interesse blandt de involverede. At vi som gruppe har været alsidige i fagsammensætning og ressourcer. At tiden har været skemalagt, og at vi har haft god tid – 50 timer pr. deltager og 50 timer pr. tovholder. At vi har haft et budget, der fulgte med timerne, da det har virket motiverende og langt hen ad vejen er en nødvendighed da vores skoles materialesamling er kritisabel, og slet ikke er opdateret til de nye krav. (For eksempel kan det nævnes, at der i indeværende år har været afsat et beløb på noget der svarer til knap 5 kr. pr. elev til at gennemføre et helt års undervisning i natur/teknik – det kan godt være svært at lave spændende og eksperimenterende undervisning for en hel klasse med en kopimappe, seks balloner, et søm og to mælkekartoner!!). Generelt gør det sig gældende for naturfagene, at det koster penge. – Der er et stort forbrug af engangsmaterialer, og der skal afsættes penge til vedligeholdelse af dyre effekter. Det kan godt være svært at finde penge til nyt inspirerende materiale. |
Eksempel 5: Positive og negative faktorer for udviklingsarbejdet - Klik herEn skole har haft et udviklingsprojekt om at udarbejde og gennemføre tværfaglige undervisningsforløb med projektarbejde og beskriver nedenfor, hvad der har været af stor betydning for projektet: "Tildelingen af ressourcer som tid og penge har været af vital betydning for udviklingsarbejdet. Vi har dog savnet en fleksibilitet eller ekstra ressource til indkøb af lærebøger/undervisningsmidler samt til evt. vikardækning i forbindelse med frikøb af lærere. Sammenhængende arbejdsperioder har givet den nødvendige faglig dybde og mulighed for debat. Videre har det været afgørende at have linjefagsuddannede lærere fra alle tre faggrupper, da dette har givet mulighed for en bredere tværfaglig perspektivering. At ikke hele skolens naturfagsgruppe har været med i udviklingsarbejdet har modsat været et problem, da det har resulteret i forskellige forventninger og forudsætninger for samarbejdet samt udførelse af elevprojektet. Det skal også nævnes, at vi har været overrasket over omfanget og tidsforbruget ved at koordinere og samarbejde på tværs af de tre fag." |
Der lader til at være en sammenhæng mellem ledelsesopbakning og sandsynligheden for et succesfuldt projekt. Er en skoleledelse imod et udviklingsprojekt, kan man som regel godt regne med, at det ikke er tiden værd. Er ledelsen uinteresseret, kan man bære det igennem på sit eget engagement (og måske ændrer ledelsen opfattelse gennem projektet). Men de fleste skolers erfaringer viser, at ledelsesopbakningen nemt kan blive afgørende for, hvordan et projekt spænder af.
En måde at sikre ledelsesopbakning er ved hele tiden at være opmærksom på at informere ledelsen, fra start til slut:
"Skoleledelsen har hele vejen igennem bakket op om udviklingsarbejdet i naturfag. Ledelsen har hele tiden været orienteret om gruppens arbejde via referater og elektronisk logbog, og gruppen har orienteret om sit arbejde i skolebestyrelsen.
Ledelsen har bidraget med ansøgninger om midler til naturfag fra Undervisningsministeriets forskellige puljer, og ledelsen har også prioriteret området højt i skolens budget."
En god formidling af projektet er derfor afgørende. Man kan også involvere ledelsen ved at have en ledelsesrepræsentant i udviklingsarbejdet:
"Da ledelsen er repræsenteret i [naturfags]rådet er der direkte kontakt til den samlede ledelse, og der har været et udmærket samarbejde, ledelsen har i udstrakt grad valgt at følge Naturfagsrådets anbefalinger ved bl.a. nyansættelse, timetildeling, lokaler m.m."
En anden måde at sikre forbindelse mellem ledelse og naturfagslærergruppen kan være at udpege en naturfagskoordinator, som står for kontakten til ledelsen, læs Eksempel 6 herom.
"Med ledelsen godt involveret i arbejdet fortæller flere skoler om, at deres i omfang begrænsede udviklingsprojekt faktisk kommer til at have indflydelse på en række ledelsesbeslutninger:
Vi har fået sat fokus, på hvor store og omfattende fagene er, og at man ikke automatisk kan undervise i ét naturfag, bare fordi man er uddannet i ét andet, en problemstilling, vores ledelse absolut er gået ind i at løse til næste skoleår, hvor vi har fået en studiekredsdeltager sendt på efteruddannelse for at tage linjefag i geografi, og hvor vi har fået tre nyansatte med linjefag i henholdsvis biologi, fysik/kemi og natur & teknik. Derudover har vi fået sat fokus på sammenhængen mellem fagene, en fagsnak, der har været ufatteligt givtig for de deltagende."
Der er også skoler, som beretter om at udviklingsprojektet savnede opbakning fra ledelsesside, og at det kraftigt har forringet udbyttet af projektet.
Eksempel 6: Naturfagskoordinator - Klik herI forbindelse med brug af naturfagsteam eller naturfagsråd har nogle skoler udpeget en naturfagskoordinator, og andre kan se behovet for det: "Vi har diskuteret muligheden for at få en naturfagskoordinator. En person, der har ansvaret for hele det naturfaglige område på skolen. Vi har en formodning om, at dette kunne hjælpe til at få en mere samlet faggruppe. Naturfagskoordinatorens arbejdsposter kunne være:
En sådan koordinatorfunktion skal udpeges af ledelsen og naturligvis tildeles tid og ressourcer, der svarer til, hvilke opgaver man tildeles. |
Når man laver udviklingsarbejde, er det med det formål at skabe noget, som kan bruges efterfølgende i det almindelige arbejde eller den daglige undervisning. Derfor er det nødvendigt at dokumentere, hvad man gør, så både én selv og andre kan finde det frem senere. Og det gør formidlingen af projektet meget lettere. Her er seks gode råd:
Man kan formidle sit udviklingsarbejde på mange måder. Her er nogle eksempler, som forskellige skoler har anvendt:
Det vil ofte være en udfordring at udbrede resultaterne af et udviklingsarbejde til skolens øvrige lærere, der ikke har deltaget i arbejdet. Når man ikke har været en del af processen, føler man ikke den samme forpligtelse over for de resultater, der er kommet ud af arbejdet. Det, der for en projektdeltager synes indlysende, kan blive mødt af modstand fra kolleger, netop fordi de ikke har været igennem de samme overvejelser og fået de samme erfaringer.
For eksempel kan man ikke bare regne med, at det, at en håndfuld lærere er blevet enige om en lokal læseplan, medfører, at de øvrige naturfagslærere vil følge den. Det kræver, at lærerne inddrages i en proces, hvor man kan følge – og selv bidrage til – diskussionerne og argumenterne for de valgte løsninger.
Hvis målet med et udviklingsprojekt er at forandre praksis for en større del af skolen end blot projektdeltagerne, skal man tænke formidling af projektdeltagernes resultater ind i selve projektforløbet. Regn ikke med, at resultaterne spreder sig af sig selv (se også Erfaringsudveksling).
Et udviklingsprojekt er ikke meget værd, hvis det ikke giver noget, som man kan tage med sig og bruge fremover. Det er heldigvis meget sjældent, at de involverede ikke får et udbytte, nærmest uanset om projektet bliver en succes eller fiasko. Men det kræver en indsats at sikre, at projektdeltagernes indhøstede erfaringer og viden bliver delt ud til kolleger, som ikke har deltaget.
Samtidig kan man med god ret mene, at hvis der bevilges penge til et udviklingsprojekt fra en fælles kasse, så må man også kunne forlange, at (en del af) erfaringerne kommer flere end lige de involverede til gode.
Mange skoler opretter et websted, hvor projektet hører hjemme, og hvor erfaringer og materialer kan deles med andre:
"På skolens intranet blev der oprettet en underkonference ”Bio-fys-geo” i den allerede etablerede konference for Naturfag. Konferencen er således tilgængelig for alle ansatte, der kan have interesse i at følge med i, hvad der sker inden for naturfagene. På denne konference lægges i første omgang arbejdspapirerne fra de forskellige faglærere/årgange. Dernæst lægges de færdige undervisningsforløb fra de enkelte klasser ud."
En skole har brugt en studiekredsform til at efteruddanne lærerne ved at bruge de indbyrdes styrker og erfaringer:
"Vi har etableret en studiekreds i natur/teknikregi, bestående af 13 lærere, hvor fem lærere fra Naturfagsrådet har undervist de øvrige lærere i fire udvalgte faglige og didaktiske emner med udgangspunkt i læseplanen. Konsulenten […] stod for en studiekreds, hvor evalueringsværktøjet Begrebskort blev præsenteret og diskuteret.
Fem undervisningsforløb er blevet afprøvet og har været genstand for en vurdering i studiekredsen.
Naturfagslærerne benytter jævnligt muligheden for at kommunikere internt gennem intranettet og den elektroniske konference på SkoleKom."
På andre skoler har en lærergruppe været sammen af sted på internat for at udveksle erfaringer, og nogen har lavet besøg for at blive inspireret:
"Som en del af forsøgsarbejdet tog ni naturfagslærere i april til Norge, hvor vi besøgte Kvernhuset, en skole i Fredrikstad. Formålet med besøget var at se, hvordan man i Norge samordnede undervisningen i naturfagene. Samtidig fik vi lejlighed til at se Kvernhuset – en nybygget skole, hvor der i alt i arkitektur og opbygning er tænkt på miljø og naturfagsundervisning. […] Erfaringer fra dette besøg med at sammentænke biologi og fysik vil indgå i vores samarbejde næste år."
Erfaringsudvekslingen kan også meget vel ske i et netværk med andre skoler eller ved at træffe aftaler med kommuner og CVU’er om arrangementer, som en skole beskriver det i Eksempel 7.
Eksempel 7: Erfaringerne deles med andre skoler - Klik her"Vi har derfor fra dag 1 forsøgt at udbrede vores tanker og erfaringer så meget som muligt. Dette har medført oplæg for Sæby kommunes lærere [...] og til efteråret alle overbygnings naturfagslærere i Brønderslev kommune. Det næste år vil CVU Nordjylland bruge os ved forskellige videreuddannelseskurser. Vi har lagt vores læseplaner ud på flere konferencer ligesom vi mødte stor interesse på mødet i Fredericia i efteråret, hvor alle deltagende skoler fik et eksemplar af vores septemberudgave af læseplanen for natur/teknik. Vi deltager ivrigt i diskussionen af de grundlæggende spørgsmål i forbindelse med naturfagene. Vi har netop indledt et samarbejde med Hjørring kommune med henblik på dannelsen af en koordinerende naturfagsgruppe på tværs af skolerne i Hjørring by. Samlingen, der første gang finder sted i august, kommer nok til at bestå af én fra hver faggruppe i overbygningen, dagordenen bliver i første omgang ”Naturvidenskabsfestivalen” og især vidensdeling mellem skolerne og koordinering af samarbejdet med CVU Nordjylland. For at få fat i flere har vi forsøgt os med ”Folkeskolen” også mest i fortvivlelse over at se for mange negative artikler eller artikler med for overfladiske bud på løsninger. For tiden har vi kontakt til Nordjyske Stiftstidende for også at gøre ledere og forældre klar over, hvor stor en indsats timemæssigt det kræver at gøre noget ved et område, der især for natur/tekniks vedkommende har været forsømt i mange år." |
Når udviklingsprojektet når sin afslutning, må man vurdere, om et nyt projekt med nye mål skal defineres, eller om man er nået så langt, at man kan kaste sig over andre opgaver. Hvis man har haft mål om at opbygge permanente ting såsom naturfagsråd, naturfagsteam, faste tværfaglige forløb eller lign., må det være en del af projektafslutningen at sikre, at disse ting faktisk fortsætter, hvilket fx handler om at få sat tid af:
"Arbejdet i naturfagsgruppen vil altid fortsætte, dvs. den gode samtale og den fælles planlægning af undervisningen på tværs af fagene biologi/geografi/fysik/kemi. Der er nu afsat tid til, at naturfagslærerne også kan mødes, når der er afsat tid til møder i årgangsteams. Vi har erfaret, at temaarbejdet med det afsluttende projektarbejde er meget motiverende for eleverne. Vi vil derfor gerne fortsætte med at arbejde på denne måde."
Mange skoler oplever, at udviklingsprojekterne har positiv indflydelse på ting, man ikke først havde regnet med. Det skal selvfølgelig tælles med i en evaluering af projektet. Mange oplever også, at der opstår nye ideer og nye behov, som kan føres videre i andre projekter. Læs Eksempel 8 og Eksempel 9 om to skolers oplevelser ved afslutningen af et projekt.
Eksempel 8: Projektet slutter, men arbejdet forsætter - Klik her"Der er kommet mange gode resultater ud af udviklingsarbejdet, men især vil vi fremhæve den åbenhed, der er kommet mellem de tre fag. Dette giver efter vores mening god grobund for den fortsatte udvikling af naturfagssamarbejdet. Projektet har ligeledes bevidstgjort os om, hvor stor forskel der er i prioriteringen af naturfagene rundt omkring i Danmark – her tænker vi på, hvor meget den enkelte skole satser i forhold til ressourcer, og hvorledes linjefag i fagfordelingen samt ved nyansættelser prioriteres. Dette er et af de punkter, vi vil forsøge at påvirke i fremtiden. Vi har til det fremtidige samarbejde en klar forventning om, at den oprettede SkoleKom- konference vil styrke tværfagligheden, og at konferencen vil fungere som idébank for nuværende og kommende projekter. Endvidere er vi motiverede for at fortsætte samarbejdet i fagteamet inden for naturfagene, da vi her har den oplagte mulighed for at planlægge de tværfaglige projekter. Vi fortsætter også vores udviklingsarbejde med at inddrage natur/teknik i naturfagssamarbejdet – dette for at få højnet det faglige niveau gennem hele skoleforløbet bl.a. ved at lave en lokal/regional læseplan. Et andet fremtidig "must" er en fortsættelse af renoveringen af naturfagslokalerne. Fysik/kemilokalet er netop blevet gennemrestaureret, og det vil derfor være naturligt at fortsætte med at ombygge biologilokalet til et kombineret naturfagslokale/eksperimentarium. [...] Projektet har på vores skole rykket ved prioriteringerne inden for naturfagene. Udover førnævnte natur/tekniklæseplan satser skolen nu på at styrke fagligheden ved at tilbyde lærerne linjefag." |
Eksempel 9: Et spark fremad - Klik herVi har nu to gode, gennemarbejdede emner, vi kan benytte fremover på [...]skolen. Det er dog et stort behov for at lave en stor emnebank med beskrivelser, overvejelser og turvejledninger og andet, der hører med til et stort samlet forløb med samtlige naturfag. Vi vil fremover forsøge at finde overordnede emner til de enkelte klassetrin, der opfylder klare mål, sådan som vi har gjort ved disse to forløb. Vi har i denne prøveperiode også noteret, hvilke fagfaglige begreber der er vigtige at have på plads før hvert forløb. Det vil i fremtiden føre til, at vi laver små intensive forløb med begrebsafklaringer og faglige discipliner, der hører til de enkelte fag. Det vil føre frem til, at eleverne er parate til at deltage i større tværfaglige forløb, hvor de kan benytte de begreber, de har arbejdet intensivt med i en større sammenhæng, hvor man kan få et tværfagligt overblik. Science-udvalget på [...]skolen har kunnet få udvidet antallet af timerne til fagudvalget og til videreudvikling af emner, dvs. vi har 20 timer til fagudvalg og 25 timer til udvikling. Det vil i næste og forhåbentlig flere år frem kunne give et spark til science-undervisningen og samarbejdet mellem naturfagslærerne. |
