Til forside



Menu - klik her



Hvis man ønsker at fremme samarbejdet mellem naturfagslærere i grundskolens overbygning, er et velfungerende fagteam i naturfag et godt fundament. Naturfagsteam kan fx arbejde med at:

  • udvælge og planlægge tværfaglige emner inden for naturfagsområdet eller i samspil med andre områder,
  • udvikle og vedligeholde faglokaler i naturfag,
  • udarbejde vejledninger og retningslinjer for brug af lokaler og materialer,
  • aftale materialeindkøb der kan bruges af flere fag,
  • udveksle viden og erfaringer med undervisningsemner og forskellige arbejdsformer,
  • koordinere undervisning på langs og på tværs af årgange og fag,
  • samarbejde om evaluering og evalueringsformer og udvikle evalueringsformer (formative test mv.),
  • afdække behov for udvikling af lærerkompetencer, fx i forhold til efteruddannelse,
  • diskutere, hvordan en læseplan i praksis lever op til de centralt stillede mål (Fælles Mål, se Faktaboks 1),
  • arrangere ”Naturfagslærerdage” for naturfagslærergruppen med foredrag og oplæg,
  • arrangere naturfaglige arrangementer uden for den almindelige undervisning for brede målgrupper, herunder ikke-naturfagslærere,
  • bistå skoleledelsen med at lave en prioritering af de midler der er til rådighed,
  • i samspil med ledelsen udarbejde mindstekrav til det at være naturfagslærer, fx at de lærere, som skal føre elever op til prøve i naturfag, skal have minimum to af de tre naturfaglige linjefag.


Til top


Typer af fagteam

Som navnet fortæller, er et fagteam sammensat ud fra fag i modsætning til fx klasseteam eller årgangsteam. Afhængigt af, hvad man vil opnå, og hvor stor en skole der er tale om, kan man benytte forskellige sammensætninger (se også Eksempel 10). Her er en liste over team, som forskellige skoler har anvendt:

  • Team af samtlige lærere, som underviser i natur/teknik. Her fokuseres typisk på erfaringsudveksling mellem lærere og udvikling af aktiviteter og materialer.
  • Team af alle lærere, som underviser i biologi, fysik/kemi og/eller geografi (evt. et team for hver årgang). Her fokuseres typisk på erfaringsudveksling og koordinering mellem naturfagene i overbygningen.
  • Team af naturfagslærere for en klasse (evt. inkl. matematiklærer). Her arbejder teamet med at udarbejde og gennemføre tværfaglige undervisningsforløb. Fagteam for en klasse vil typisk kunne opnå synergieffekter ved, at man kender til indhold i hinandens undervisning. Man kan derfor i det ene fag henvise til det andet og derved vise, at naturfagene hænger sammen fagligt.
  • Team af et par natur/tekniklærere og to til fire lærere med et eller flere naturfag i overbygningen. Her har teamet typisk primært en igangsættende og koordinerende funktion i forhold til 7.-9. klassetrin og natur/teknikundervisningen. Et sådant team kaldes nogle steder for naturfagsråd, se Eksempel 11.

Uanset teamsammensætning bør man opstille og følge nogle Grundregler for teamsamarbejdet.


Eksempel 10: En skole kan anvende flere team samtidig - Klik her

De første timer blev brugt til, at lærerne fik en fælles forståelse af, hvad det var, vi skulle arbejde med. [...] Dernæst blev der afholdt samarbejdsmøde for alle, hvor det blev aftalt, at de fleste møder skulle begynde med deltagelse af alle, hvorefter man kunne arbejde videre i årgangsteam. Senere i forløbet blev samarbejdet lagt ud i de enkelte klasseteam.

Faglærerne fik til opgave at finde ud af, hvad deres fag kunne byde ind med til de valgte temaer, i første omgang Vand og Kul. Det blev understreget, at undervisningsforløbene skulle koordineres med trinmål og slutmål. Ligeledes skulle det praktisk/eksperimenterende tænkes ind i temaerne.



Eksempel 11: Naturfagsråd - Klik her

Nogle skoler opretter et naturfagsråd, som har overordnede, tværgående opgaver:

Det centrale omdrejningspunkt for naturfagsarbejdet på [...] skolen er ”Naturfagsrådet”. Naturfagsrådet består af en repræsentant for hver af fagene biologi, geografi og fysik/kemi, 3 fra faget natur/teknik og en fra ledelsen.
Naturfagsrådet koordinerer alle tiltag og tager stilling til fagenes samlede politik internt på skolen, det drejer sig bl.a. om læseplansarbejde, videreuddannelse og lokaleforhold. Naturfagsrådet virker efter en årligt evalueret målsætning, der er udarbejdet på baggrund af en analyse af skolens samlede status.



Til top



Fagteam styrker den naturfaglige kultur

Fagteam kan medvirke til at styrke den naturfaglig kultur i den enkelte klasse og derved få indflydelse på, hvordan og hvor seriøst den enkelte klasse arbejder med naturfagene. Eleverne vil opleve, at de forskellige naturfag ikke er ”gamle, døde discipliner”, men fag, der er i samspil med hinanden. De vil opleve, at forskellige fagligheder sammen kan bidrage til læring og viden. En sådan forståelse bør være en del af elevernes naturfaglige dannelse.

Samtidig vil samarbejdet mellem fagene naturligt føre til faglige diskussioner af, hvilke fag der kan bidrage til svar på hvilke problemstillinger. Dette bidrager til elevernes omverdensforståelse og til deres grundlag for at deltage i demokratiske debatter og beslutningsprocesser, der rækker ud over naturfagsundervisningen (se også Inddragelse af elever i valg af indhold). Et samarbejde om naturfagene i fagteam vil samtidig kunne give alle naturfagene den status, som tidligere kun fysik/kemi har indtaget på skolerne.

Mange lærere oplever også, at et naturfagsteam styrker den naturfaglige kultur på selve skolen. Man kan få rum til at diskutere naturfagsdidaktiske emner. Man kan opbygge kollegarelationer, der går på det faglige i stedet for kun på et fællesskab om elever. Og man kan lære af hinandens erfaringer og viden og derved udvikle egne naturfaglige kompetencer (se Eksempel 12). Den tid, der bruges i naturfagsteam, kan derfor også anskues som et bidrag til efteruddannelse.

I analysearbejdet ”Fremtidens Naturfaglige Uddannelser” anbefales det ligefrem, at undervisningen i naturfagene på alle uddannelsesniveauer varetages af faglige lærerteam, som omfatter flere fagligheder. Etableringen af fagteam skal styrke det fagdidaktiske arbejde og bidrage til at udvikle og fastholde en robust naturfaglig enhed på uddannelsesinstitutionen. Ledelsen på den enkelte uddannelsesinstitution skal sikre rammerne for oprettelsen af og arbejdet i disse fagteam. Læs en skoles beskrivelse af udviklingsarbejde med basis i fagteam i Eksempel 13.


Eksempel 12: Man starter et sted og ender et andet... - Klik her

At finde frem til tværfaglige projekter viste sig for os at være tidskrævende. Vi valgte at tage en weekend hvor vi var samlet for at kunne planlægge de første to emner. Disse emner havde vi på forhånd fastlagt som "Vandets Kredsløb" og "Landbrug". Inden weekendturen havde vi en forhåndsforventning om, at der ikke var større faglige konflikter på tværs af fagene. Dette viste sig ikke at holde stik. De tre involverede fag biologi, geografi og fysik/ kemi er i deres opbygning eller struktur vidt forskellige. Fysik/ kemi har tradition for at lægge op til en eksperimenterende videnstilegnelse, hvorimod geografi er langt mere boglig i dets struktur, og biologi ligger ind i mellem.

Denne weekend kom derfor til at forløbe noget anderledes end forventet. Vi brugte størstedelen af tiden til at debattere faglige holdninger og undervisningsformer. Dette var en meget givtig proces, da vi herigennem fandt såvel problemstillinger som muligheder i det faglige samarbejde. Det lykkedes os trods alt at planlægge det første af de fælles projektemner.



Til top


Grundregler for teamsamarbejde

Uanset teamets opbygning og deltagere er der visse grundregler, som bør følges:

  • Et team skal altid have eller selv opstille nogle konkrete mål, man vil opnå. Ellers er det ikke muligt at få et effektivt samarbejde, hvor alle oplever, at de får det ønskede ud af samarbejdet.
  • Et team skal altid have en tovholder/sekretær/ansvarlig, som holder styr på møder, aftaler, deadlines, materialer, udgifter osv., og som bruger en del af sin tid på at lave opsamlinger, for at man ikke alle skal bruge overflødig tid på at komme i tanke om, hvor man var nået til sidst. Beslutningsreferater er en stor hjælp til dette. Det kan evt. være den samme person, som står for dokumentation af udviklingsarbejdet.
  • Et team skal have realistiske aftaler om tidsforbrug. Både for at afstemme forventninger internt i teamet og for at have klare linjer over for kolleger og ledelse.


Eksempel 13: En skoles udviklingsforløb med fagteam - Klik her

Vi har i det forløbne skoleår arbejdet med at udvikle fagteamsamarbejdet i naturfag i overbygningen på [...] skole. Udgangspunkter for at gå i gang med arbejdet var ønsket om et bedre samarbejde om naturfagene. Derudover var bevillingen i høj grad med til at give os muligheden for at starte arbejdet. Vi satte os følgende mål for udviklingsarbejdet:

  • Udvikling og styrkelse af tværfagligt fagteam i naturfag.
  • Fastsættelse af struktur og indhold i et sådant samarbejde.
  • Optimal udnyttelse af faglærernes forskellige kompetencer.
  • Fælles forståelse for fagenes arbejdsformer.
  • Imødekommelse af Fælles mål i det tværfaglige arbejde.
  • Evaluering af de strukturelle rammer for naturfagene.
  • Udarbejdelse af konkrete undervisningsforløb.

I forbindelse med arbejdet er vi stødt ind i adskillige begrænsende faktorer. Skematekniske begrænsninger i forhold til mødeaktivitet, hvor vi på skift har lang ventetid. Praktiske aktuelle arbejdsopgaver med praktikanter, flexuger og benyttelse af faglokaler har også sat sine begrænsninger for forløbet. Vi har også oplevet en frustration over den uklare status for de kommende eksamensformer, som er en væsentlig forudsætning for fastsættelsen af målene for de konkrete undervisningsforløb. Derudover har det været problematisk, at der har manglet liniefagsuddannede lærere i biologi i fagteamet. Det har krævet mange ressourcer rent tidsmæssigt, at vi har skullet tilegne os meget nyt stof både fagligt og mht. arbejdsmetoder, især i forhold til planlægningen af relevant praktisk elevarbejde i geografi og biologi. Arbejdet i fagteamet har været meget nyt for os, og sideløbende har forpligtelser i såvel klasseteam som årgangsteam krævet sit.

Imidlertid har det samtidig været en meget positiv oplevelse at være med til at udvikle fagteamsamarbejdet om naturfagene. Det har været en fordel at kunne inddrage hinanden i forbindelse med planlægning og udvikling af undervisningsforløb og udnytte hinandens faglige kompetencer. Det at skulle tænke tværfagligt i forbindelse med naturfagene har også været med til at flytte den måde, hvorpå vi anskuer konkrete naturfaglige sammenhænge for undervisningsforløb. Vi har haft stort udbytte af de kursusforløb, vi har deltaget i, hvor erfaringerne fra andre undervisere har givet inspiration til vores eget arbejde. Vi har også oplevet stor opbakning fra forældre i forbindelse med afholdelse af et informationsmøde om de kommende prøveformer. Ledelsen har i forhold til ressourcer imødekommet de ønsker, vi har haft til kursusaktiviteter, og har tildelt os tid til at udvikle fagteamet. Derudover er naturfagene tilgodeset som et selvstændigt indsatsområde i det kommende skoleår.

Etableringen af naturfagsteamet har i høj grad vist sig eksistensberettiget, da det i sig selv er forudsætning for den omfattende tværfaglige planlægning, som danner udgangspunktet for et ansvarligt fundament for den kommende fælles prøve i naturfag. Vi har i år oplevet, at det op til flere gange har været nødvendigt at justere målene, da det rent tidsmæssigt har været umuligt at gennemarbejde dem alle. Derfor har vi i planlægningen for det kommende skoleår helt konkret tænkt os at arbejde med udarbejdelsen af en lokal læseplan for fagene biologi, geografi og fysik/kemi. Vores intention er at få etableret en lokal læseplan for naturfagene gennem hele skoleforløbet, altså en plan, som også inddrager natur/teknik, og på sigt skabe en kobling fra naturfagsundervisningen i indskolingen, op gennem mellemtrinnet til overbygningen. Vi finder det i sagens natur presserende at rette fokus på overbygningsfagene pga. den kommende fælles eksamen i naturfag, men vi vil som tid og ressourcer tillader begynde arbejdet på at få etableret læseplaner for naturfagsundervisningen i hele skoleforløbet. Vi håber på at kunne inddrage erfaringer med udvikling af læseplaner fra andre skoler.

Hvis der skal udvikles et bæredygtigt naturfagsmiljø på skolen, er det selvfølgelig nødvendigt, at der fra ledelsen fortsat bakkes op om naturfagene. Lokalt oplever vi frustration over manglende og mangelfulde naturfagslokaler, manglende faglige lærerkompetencer og skemamæssige problemer mht. planlægning af møder i fagteamet. Derfor ser vi det som nødvendigt, at der fra ledelsen satses på etablering af ordentlige faglokaler, indkøb af tidssvarende undervisnings- og forsøgsmaterialer, løbende efteruddannelse af faglærerne og en ansættelsespolitik der tilgodeser nødvendigheden af linjefagsuddannede lærere i de respektive naturfag.


Til top