Til forside




Menu - klik her


Denne publikation henvender sig til skoler, som ønsker at udvikle og styrke naturfagsundervisningen. Hensigten med denne publikation er at give inspiration til arbejdet med alle folkeskolens naturfag: Natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi. Og vel at mærke inspiration, som tager udgangspunkt i skolers konkrete erfaringer.

Hvordan bruger man denne publikation?

Denne publikation er opbygget som en hypertekst af selvstændige afsnit med henvisninger imellem. Der er også eksterne links til websteder med relevante informationer og materialer. Alle links er afprøvet i oktober 2005.

Denne publikation er tænkt sådan, at det skal være muligt at læse indholdet på en skærm, hvor man også har fordelene af links mellem de forskellige afsnit. Men man kan også printe denne publikation ud fra en pdf-fil, og her er links erstattet af sidehenvisninger.

Denne publikationen kan læses fra den ene ende til den anden, men det kan også bruges som håndbog undervejs i et udviklingsarbejde. Inden, et udviklingsarbejde påbegyndes, kan man med fordel â€?surfeâ€? rundt i de forskellige afsnit i denne publikation og lade sig inspirere af eksemplerne fra andre skoler. Undervejs i et udviklingsprojekt kan det være hensigtsmæssigt at gå specifikt efter bestemte oplysninger. Indholdet er struktureret i fem kapitler, som ikke behøver at blive læst i rækkefølge. Herudover er der en lang række eksempler, som er fortællinger fra skolers udviklingsprojekter.

Alle citater er fra skolernes afrapporteringer af deres egne udviklingsprojekter gennemført i skoleåret 2004/05 under udviklingsprojektet ”En skole i bevægelse” (http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/enskoleibevaegelse/). Af hensyn til anonymiteten af skolerne er oplysninger om skole, hjemkommune mv. fjernet fra citaterne.

Udviklingsprogrammet ”En skole i bevægelse” har flere dele, som handler om naturfagene: Der er lavet et idékatalog om gode erfaringer med organisering, udvikling og udnyttelse af lærerkompetencer, og der er lavet et inspirationsmateriale til brug for udvikling af løbende evaluering og evalueringsformer i naturfagene. Materialerne kan findes på Undervisningsministeriets webside (http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/
enskoleibevaegelse/naturfag/
).



Til top


Hvorfor fokus på naturfagene?

De meget omtalte undersøgelser PISA 2000 og PISA 2003 om 15-åriges viden og kompetencer viste, at de danske elever inden for naturfagene klarer sig væsentligt dårligere end elever i lande, vi ellers sammenlignes med. Og også dårligere end i matematik og læsning. I afsnittet Styrker og svagheder i naturfagene gives et overblik over, hvad vi ved om situationen i naturfagene i folkeskolen.

Der er i de senere år gennemført flere analyser af naturfagsområdet, hvoraf det seneste og nok mest omfattende er ”Fremtidens Naturfaglige Uddannelser” fra 2003 (se Faktaboks 2). Anvendelsen af kompetencetænkning er her meget væsentlig.

En ting er at blive enige om, at det må kunne gøres bedre, noget andet er at bestemme sig for, hvad man skal gøre. I afsnittet Kvalitetsfaktorer beskrives, hvad forskningen i dag vil beskrive som de væsentligste faktorer for kvalitet i naturfagsundervisningen. Med det i baghovedet må man se på sine egne omgivelser og overveje, hvad der lokalt vil være mest interessant at arbejde med. Dette kan være måden at udvælge fokus for et udviklingsprojekt.

Uanset, hvad der vælges som fokus for et udviklingsprojekt, bør et centralt omdrejningspunkt være Fælles Mål for naturfagene (se Faktaboks 1).


Faktaboks 1: Hvad er Fælles Mål? - Klik her

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner:

  • De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen.
  • De vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Når de lokale læseplaner og beskrivelser er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver også de bindende – og dermed fælles – for den enkelte skole.

www.faellesmaal.uvm.dk finder man alle tekster for de enkelte fag.

Slutmål og trinmål er de fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

Slutmålene – eller de centrale kundskabs- og færdighedsområder – er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet. Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, som dialogredskab og som områder i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen.

Det er i læseplanen, at indholdet i undervisningen skal fastlægges. En skole kan anvende de vejledende læseplaner, som udsendes af undervisningsministeren, eller man kan udarbejde lokale læseplaner. Under alle omstændigheder er det kommunalbestyrelsen, som efter indstilling fra skolebestyrelsen skal godkende skolens læseplan.

Som et nyt element i det faglige hierarki skal kommunen udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Beskrivelserne anvendes som et redskab i lærernes planlægning af undervisningen og i samarbejdet om fag og tværfaglige forløb med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov. Til dette udsender undervisningsministeren vejledende beskrivelser. Kommunalbestyrelsen godkender beskrivelserne efter indstilling fra skolebestyrelsen.




Faktaboks 2: Fremtidens Naturfaglige Uddannelser - Klik her

Hvis man vil udvikle indholdet i undervisningen eller arbejds- og evalueringsformer, må man se på, hvilke kompetencer man ønsker, eleverne skal opnå. Den p.t. mest gennemarbejdede beskrivelse af kompetencer i naturfagene findes i publikationen â€?Fremtidens naturfaglige uddannelserâ€? (http://static.uvm.dk/publikationer/2003/naturfag/).

Opgaven for arbejdsgruppen bag publikationen var at udarbejde en samlet strategiplan for hele det naturfaglige uddannelsesområde, dvs. fra førskoleniveau til universitetsniveau – og for alle naturfagene.

Arbejdsgruppen tog udgangspunkt i, at det danske samfund står over for store uddannelsesmæssige udfordringer inden for det naturfaglige område. Udfordringerne handler især om den brede befolknings naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse og om mangel på arbejdskraft inden for visse naturvidenskabelige og teknologiske områder. Med dette som udgangspunkt kan undervisning i naturfagene begrundes med, at den bidrager til:

  • natur- og omverdensforståelse,
  • medborgerskab i et demokratisk samfund,
  • studieforberedelse og forandringsparathed samt
  • arbejdsmarkedsforberedelse.

Arbejdsgruppen ser kompetencebegrebet og kompetencebeskrivelser af undervisningsmål som et nødvendigt redskab til at kunne udvikle naturfagsundervisningen. Fokus skal flyttes fra lærerens gennemgang af kendsgerninger – og elevers reproduktion – til den lærendes udbytte af undervisningen.

Naturfaglig kompetence defineres som det at have viden om, at forstå, udøve, anvende og kunne tage kritisk stilling til natur, naturfaglighed, naturvidenskab og teknologi i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori disse elementer indgår eller kan komme til at indgå.

Arbejdsgruppen foreslår fire naturfaglige delkompetencer til brug i hele uddannelsessystemet:

  • Emperikompetence
  • Repræsentationskompetence:
  • Modelleringskompetence:
  • Perspektiveringskompetence:

I â€?Fremtidens Naturfaglige Uddannelserâ€? indgår også en antologi med en række artikler til inspiration for udvikling af naturfagene i det danske uddannelsessystem (se http://static.uvm.dk/publikationer/2003/naturfag2). Projektet var et af de fire såkaldte kernefaglighedsprojekter om henholdsvis matematik, dansk, fremmedsprogene og naturfagene (se www.nyfaglighed.emu.dk).



Til top


Hvorfor udviklingsarbejde?

Hvordan bliver undervisning i naturfagene bedre? Der er mange muligheder, men én væsentlig er at benytte lærernes potentiale. Lærerne på en skole har mange forskellige styrker og erfaringer, og ved at bringe dem i samspil kan man på egen hånd komme langt. Det kræver dog først og fremmest, at deltagerne i et sådant samspil har tid og overskud til det.

"Det har været en styrke at deltage i projektet, da der er blevet tid til at tale om faglighed og samspil i naturfagene. Ulempen er, at ikke alle naturfagslærere har haft timer til at deltage i projektet."

Det er almindeligt, at lærere samarbejder, fx i forbindelse med emneuger, skole-hjem-samarbejde og andre praktiske dele af jobbet. Men det er i Danmark generelt set ikke almindeligt, at lærere går sammen på tværs af naturfagene om – fx i form af fagteam – at planlægge den almindelige naturfaglige undervisning.

Det betyder, at det for mange vil være en ny oplevelse at skulle bringe sin faglighed i spil med andre kolleger, hvad enten det er inden for samme fag eller beslægtede naturfag. Det vil for mange medføre en vis usikkerhed: Kan jeg afsløre min egen usikkerhed, hvad nu, hvis vi er uenige, hvem bestemmer hvad, hvordan kommer mine erfaringer til at blive brugt konstruktivt, osv.

Men netop et konkret udviklingsprojekt kan hjælpe til at komme ud over denne usikkerhed, fordi man som kolleger arbejder fagligt sammen om at nå et veldefineret mål. (læs Eksempel 1)


Eksempel 1: En skoles begrundelse for udviklingsprojekt - Klik her

I den danske folkeskole har vi desværre ikke tradition for at arbejde sammen på tværs af hold og klasser. Fagudvalg begrænser sig ofte til materialeindkøb og praktisk information – men sjældent decideret årsplanlægning. Vi hører desværre til en af disse skoler, hvilket er ærgerligt.

Med den megen fokus i offentligheden på de naturfaglige uddannelser; biologi som eksamensfag; og vores splinternye, top-tunede naturfagslokale, ser vi det som en udfordring at få en rød tråd igennem hele skoleforløbet i naturfagene på [...] skole.

Natur/teknik har nu sat sig fast som fag og er ikke nyt længere, men da det sjældent er de samme lærere, der underviser i natur/teknik og i naturfagene i udskolingen, så kan der mangle kontinuitet i skoleforløbet. Det fundament, der bliver lagt fra 1. til 6. klasse, er ikke nødvendigvis det, der bliver bygget videre på fra 7. til 9.

Vores tanker var for det første, igennem en særlig læseplan for [...] skole, at få den røde tråd igennem hele skoleforløbet, at vi ikke â€?kunâ€? opfylder fælles mål, men at der er en direkte og synlig sammenkobling mellem natur/teknik og de naturfaglige fag i udskolingen; samt at få den røde tråd imellem geografi, biologi og fysik/kemi. For det andet at organisere og afprøve praktiske forløb, der lever op til denne læseplan.


Til top