Indholdsfortegnelse
Forord
Indledning
Om antologien
Om de enkelte artikler
1 Naturfagsdidaktisk Ouverture Begreber og udviklingstendenser
1 Begrebsafklaring
1.1 Begrebskomplekset omkring “naturfaglige uddannelser”
1.2 Begrundelser & mål
2 Internationale udviklingstendenser på naturfagsområdet
2.1 Beyond 2000
2.2 Om Project 2061
2.3 STS-bevægelsen
2.4 Opsamling på Beyond 2000, Project 2061 og STS
3 Referencer
2 En kompetencebeskrivelse af naturfagene
1 Hvad er kompetencer?
1.1 International brug
1.2 Literacy
1.3 Kompetencebeskrivelser i Danmark
1.4 Kompetence i relation til kvalifikation, dannelse og kernefaglighed
1.5 Kompetencer som individuel eller social kategori?
1.6 Kompetencebegrebet som det anvendes i denne artikel
2 Kompetencer i et læringsteoretisk lys
2.1 Hvilke typer af læreprocesser aktualiseres af kompetencebegrebet?
2.2 Hvilke typer af kompetencer tilgodeses i relevante læringsteorier?
2.3 Nogle pejlemærker for kompetenceorienterede læreprocesser
2.4 Om progression i arbejdet med kompetencer
2.5 Om evaluering af kompetencer
3 Naturfaglige kompetencer
3.1 Naturfagenes egenart
3.2 De enkelte naturfags kompetencer
3.3 Hvad med indholdet?
4 Naturfaglige kompetencer i uddannelsessystemet en syntese
4.1 Naturfaglige kompetencer på langs
4.2 Eksemplificeringer og cases
5 Konsekvenser af en kompetencebeskrivelse af naturfagene
6 Referencer
3 PISA og andre internationale komparative undersøgelser
1 Formål og metode
1.1 Formål
1.2 Metode og udvalg
1.3 Testen
2 Definition af “scientific literacy”
3 Tre dimensioner af naturvidenskabelig kompetence
3.1 Procesdimensionen Naturvidenskabelige arbejdsmåder og tankegange
3.2 Naturvidenskabelige begreber
3.3 Kontekst situationer og anvendelsesområder
4 PISA og naturfagene i folkeskolen
5 Danske resultater i et internationalt og nordisk perspektiv
5.1 Danske 15årige
5.2 Spredning
5.3 Proceskompetence vs. begrebsforståelse
5.4 Kønsforskelle
5.5 Køn og proceskompetence vs. begrebsforståelse
5.6 Opgaveformat
5.7 Danske 16årige
6 Danske resultater i forhold til læseplaner og praksis
6.1 Hvad forventes af danske elever?
6.2 Prioriteringer i lov og praksis
6.3 Spredning og kønsforskelle
6.4 Danske resultater i internationalt perspektiv
7 Referencer
4 Rids af enhedslæreruddannelsens, fagkredsens og almendannelsesbegrebets historie
1 Indledning
2 Enhedslæreruddannelsens udvikling
3 Udviklingen i grundskolens fagkreds
4 Almendannelsens indhold og gymnasiet
5 Konkluderende bemærkninger
6 Referencer
5 Naturfagene i folkeskolen
1 Forskning i skolens kerneydelse
1.1 Fokuspunkter
2 Fokus 1: Klassens lærerteam og dansk/matematik
3 Fokus 2: De ændrede organisationsformer og tidsproblemet
3.1 80 timer skrumpede til 51 lektioner et eksempel
3.2 Naturfag i temaperioder
4 Fokus 3: Sammenhæng mellem naturfagene i skoleforløbet
5 Fokus 4: Lokaler og omkringliggende arbejdsfelter
5.1 Andre mulige undervisningsrum
6 Fokus 5: Undervisningsmaterialer og den praktiske dimension
7 Fokus 6: Faglighed og fagkultur
8 Fokus 7: De enkelte fag
8.1 Natur/teknik
8.2 Biologi
8.3 Geografi
8.4 Fysik/kemi
9 Fokus 8: Evaluering
9.1 Prøver i fagene
10 Fokus 9: Udviklingsarbejde i folkeskolen
11 Afsluttende kommentar
12 Referencer
6 Undervisningspraksis i de naturvidenskabelige fag i ungdomsuddannelserne
1 Lærernes forestillinger og kompetencer
1.1 Lærernes forestillinger om læring og undervisning
1.2 Lærernes forestillinger om fag
1.3 Lærernes faglige og pædagogiske kompetencer
2 Undervisningsformer og undervisningsmateriale
2.1 Undervisningsformer
2.2 Brug af IT
2.3 Lærebøgernes dominans
3 Elevholdninger og forudsætninger
4 Styringen efter eksamen
5 Naturfagene i skolens liv
5.1 Udviklingsarbejde
5.2 Naturfagenes status
6 Referencer
7 Kridt og kedsomhed et kritisk blik på universiteternes indledende grundfagsundervisning
1 Basics first
2 Vadestedet
3 Begrundelsen der blev væk
4 To udveje: fagintegration eller nye begrundelser
4.1 Nye begrundelser for de matematiske fag
4.2 Fagintegration
4.3 Afrunding
5 Referencer
8 Børne- og ungdomskultur og naturfaglige uddannelser
1 Indledning og afgrænsning
2 De samfundsmæssige rammer for børne- og ungdomskulturen
2.1 Orienteringstabet
2.2 Individualiseringen
2.3 Hverdagslivets organisering
2.4 Konsekvenser for børne- og ungdomskulturen og uddannelserne
3 Generelle indstillinger til uddannelser
3.1 Studiet skal være personligt meningsfyldt
3.2 Man skal vælge selv
3.3 Alt er foreløbigt
3.4 Ambivalens
3.5 Rationaliteten i de studerendes indstillinger
3.6 Konsekvenser for uddannelser og uddannelsesvalg
4 Særlige forhold vedrørende teknik og naturvidenskab
5 Betydning af børnenes og de unges kultur i forhold til teknologi og naturvidenskab
6 Afslutning
7 Referencer
9 Den ændrede opfattelse af naturvidenskabens arbejdsmetode og struktur
1 Standardbilledet af naturvidenskaben før 1960
1.1 Logisk positivisme
1.2 Kritisk rationalisme
1.3 Den historiske fremstilling af naturvidenskaberne
2 Oprøret i 1960’erne
2.1 Kuhn: Revolutioner og paradigmer
2.2 Implikationer af Kuhns beskrivelse
2.3 Andre oprørere
3 Videnskabssociologiens fremmarch
4 Kritik og stagnation
4.1 Miljøbevægelsen
4.2 Skandalehistorier
4.3 Stagnation
5 Science Wars
6 Hvordan formidles billedet af naturvidenskaberne?
6.1 Den indre spænding i Kuhns position
6.2 Fagdidaktiske diskussioner
6.3 Spørgsmål til overvejelse i det videre arbejde
7 Referencer
10 Inspiration fra udlandet nordiske og portugisiske erfaringer
1 Svenske initiativer
1.1 NOT-projektet
1.2 Andre initiativer
2 Det finske LUMA program
2.1 Målene for LUMA
2.2 Implementeringen af projektet
2.3 Resultaterne
2.4 Kritik af LUMA
3 Norske tiltag
3.1 Den norske strategiplan
3.2 Tiltag i 2003
3.3 Mandat for “Naturfagsenteret”
4 Ciência Viva i Portugal
4.1 Organisation af Ciência Viva
4.2 Skolerne
4.3 Befolkningens bevidsthed om naturvidenskab og teknologi
4.4 Interaktive sciencecentre
4.5 Vurdering af Ciência Viva
5 Referencer
Bilag 1: Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning
Bilag 2: Oversigt over bidragsydere til antologien
Litteratur brugt i projektet Fremtidens Naturfaglige Uddannelser
Denne side indgår i publikationen "Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser" som Indholdsfortegnelse
Version 1. 8/12/2003
© Undervisningsministeriet 2003
Til sidens top
