10 Inspiration fra udlandet nordiske og portugisiske erfaringer

Af Trine Facius & Sebastian Horst

Formålet med denne artikel er at beskrive udvalgte aktiviteter i udlandet der kan bruges til inspiration for danske tiltag inden for det naturfaglige uddannelsesområde. Vi har valgt at beskrive aktiviteter i Sverige, Finland, Norge samt Portugal i nævnte rækkefølge. De tre nordiske lande kan på mange måder sammenlignes med danske forhold, og dog er der væsentlige forskelle, som det vil fremgå af artiklen. Portugal er interessant fordi man her har gennemført projektet Ciência Viva som alene i kraft af sin størrelse i forhold til Portugals størrelse er interessant. Dette projekt viser med tydelighed at selv et lille land rent faktisk kan iværksætte tiltag som skaber store forandringer hvis bare den politiske vilje er til stede.

1 Svenske initiativer

I mange lande i EU og i OECD er man for tiden bekymrede over det alarmerende fald i interesse for naturvidenskab blandt unge og den faldende søgning til naturvidenskabelige uddannelser. Dette er dog ikke et problem man i dag møder i Sverige. På trods af det bekymrende billede som de svenske medier til tider fremstiller, har man faktisk her stor succes med at rekruttere unge mennesker til naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser. Det lidt fordrejede mediebillede skyldes i højere grad industriens og politikernes ønske om en større stigning, for faktisk er der slet ikke tale om fald i rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser i Sverige, men derimod et meget stabilt optag. Hvad er årsagerne til at Sverige, modsat mange andre lande, er i stand til at fastholde en konstant interesse for disse uddannelser? Svaret er nok i høj grad det store engagement fra den svenske stat og andre aktører på området for at udvikle og højne interessen for naturvidenskab gennem adskillige tiltag. Et vigtigt projekt i den forbindelse erdet såkaldte NOTprojekt, men også ressourcecentre og sciencecentre såvel som målrettet efteruddannelse af lærere inden for de naturvidenskabelige fag er vigtige faktorer.

Dette kapitel om disse svenske tiltag bygger på forskellige kilder herunder især to: (Backlund, 2002) og et studiebesøg i marts 2003 hos Nationellt resurscentrum för fysik i Lund foretaget af Nils O. Andersen, Henrik Busch og Sebastian Horst.

1.1 NOT-projektet

NOT-projektet blev startet af den svenske regering i 1993, og hvervet blev lagt ud til de to ministerier der tager sig af henholdsvis skoleuddannelse og højere uddannelse. Regeringen ønskede med projektet at stimulere interessen for naturvidenskab og teknologi, og med de to involverede ministerier ønskede man at signalere det delte ansvar for denne opgave. På denne måde skulle det ligeledes sikres at både folkeskole, gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser blev involveret.

I kommissoriet for projektet lægger regeringen stor vægt på samfundsbehovet for veluddannede folk inden for disse områder, såvel som vigtigheden af at højne befolkningens generelle viden om naturvidenskabelige og teknologiske emner og problemstillinger. Med udgangspunkt i dette skulle der lægges særlig vægt på to områder:

• Udvikling af undervisningsmetoder inden for naturvidenskab og teknologi, så børn, unge og voksne får mulighed for at nærme sig fagene på en stimulerende måde, gerne med udgangspunkt i deres hverdag.
  
• Ændre holdningen til naturvidenskab og teknologi i samfundet i en positiv retning, og højne interessen og nysgerrigheden i befolkningen.

Projektet har en solid økonomisk baggrund med 5 millioner svenske kr. om året til rådighed. Organiseringen af projektet sker via en styringsgruppe bestående af bare fire medlemmer. Denne støttes af et såkaldt NOTråd der fungerer som kilde til nye ideer og som ambassadører for projektet, da medlemmerne af rådet er udvalgt så de repræsenterer de forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Herudover samarbejder styringsgruppen i stort omfang med de to ministerier, med de nationale ressourcecentre, med læreruddannelsesinstitutioner, med skoler og med industri og erhverv.

Projektet har givet anledning til flere aktiviteter både af kortere og længere varighed og af både national og mere lokal karakter. Ideerne til aktiviteterne kan komme fra styringsgruppen eller fra nogle af samarbejdsparterne, men fælles for alle aktiviteterne er den bevidste brug af eksterne eksperter ved realiseringen af disse.

Eksempler på aktiviteter i NOTprojektet der særligt skulle fokusere på efter- og videreuddannelse af lærere er:

• Seminarrække for undervisere på læreruddannelsesinstitutioner. Disse indeholdt forelæsninger og diskussioner vedrørende didaktiske spørgsmål.
  
• Evaluering af naturvidenskabsundervisning. Dette var møntet på lærere i skolen der blev trænet i at evaluere deres egen undervisning.
  
• Efteruddannelse af klasselærere i naturvidenskabsundervisning.
  
• Regionale konferencer vedrørende naturvidenskabsundervisning. På disse konferencer bidrager såvel eksperter inden for de forskellige fagområder som lokale lærere inden for fagene.
  

For også at sørge for lokale aktiviteter blev kommunerne i Sverige i 2001 opfordret til at nedsætte lokale grupper som skulle bestå af lokale politikere samt repræsentanter fra industri, handel, skoler og kulturen. Grupperne skulle være ansvarlige for at inspirere og koordinere lokale projekter, og til gengæld forpligtede styringsgruppen sig til at sørge for at forsyne de lokale grupper med information om diverse aktiviteter, bidrage til lokale aktiviteter og gøre deltagelse i nationale aktiviteter mulig. En fjerdedel af kommunerne tog imod dette tilbud.

Ligeledes har styringsgruppen samarbejdet med nogle af sciencecentrene om forskellige tiltag til at øge forældrenes interesse for undervisningen inden for naturvidenskab og teknologi. Ved at engagere forældrene mere i denne del af undervisningen håber man at højne elevernes interesse for naturfaglige og tekniske fag.

NOT-projektet har opnået mange gode resultater og erfaringer undervejs. For at sørge for at de bliver udbredt, udgiver styringsgruppen “NOT-bladet” fire gange om året. Bladet indeholder både populærvidenskabelige artikler og information om de forskellige aktiviteter. Herudover har der i NOT-projektet været foretaget helt specifikke analyser af forskellige relevante områder, fx har unge menneskers holdning til naturvidenskab været analyseret, og sammen med andre lignende analyser bliver disse gjort tilgængelige i det såkaldte “NOT-häftet”.

Endelig har styringsgruppen sørget for at deltage i internationale konferencer og studeret andre landes aktiviteter og forskningsresultater for at sørge for at holde sig opdateret og drage nytte af andre landes erfaringer.

1.2 Andre initiativer

Flere initiativer har været direkte rettet mod skoler. Blandt andet har man sørget for at sætte flere timer af til undervisning i naturvidenskab og teknologi i folkeskolen og på gymnasiale uddannelser. Selv for førskoleniveauet har man forsøgt at beskrive nogle mål for disse fag for allerede her at præsentere børnene for det naturfaglige område. Teknologi er desuden blevet et separat fag i skolen der skal bidrage med teknisk viden såvel som forståelse af forbindelsen mellem teknologi på den ene side og mennesker, kultur og natur på den anden side. I gymnasiet har man desuden fået indført at grundlæggende kurser i matematik, naturvidenskab og teknologi er obligatoriske for alle elever.

For at forsøge at øge optaget på naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser på universiteterne har man indført etnaturvidenskabeligt basisår. Dette basisår er rettet mod studerende der ønsker at tage en universitetsuddannelse inden for disse områder, men som ikke har opnået de fornødne kvalifikationer i gymnasiet. På basisåret får den studerende økonomisk støtte, men det er ingen kompetencegivende uddannelse, så en stor motivationsfaktor er at et gennemført basisår samtidigt garanterer den studerende en plads på det ønskede studie bagefter. Basisåret er altså en måde at gøre optagegrundlaget større for de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser, og det har især haft succes med at trække studerende ind som har en samfundsvidenskabeligt orienteret studentereksamen.

For at undervisningen i folkeskole og gymnasium kan være så tidssvarende og engagerende som muligt, har der på flere universiteter været udbudt efteruddannelseskurser til lærere. For eksempel har der været kurser der sigtede mod at give folkeskolelærere en dybere forståelse for naturvidenskab og teknologi for derved bedre at være i stand til at motivere og inspirere eleverne, og der har været mere specifikke kurser når et ændret pensum har gjort det nødvendigt eller ønskeligt med en udvidelse af lærerens viden.

På universiteterne har man også forsøgt med forskellige tiltag til at gøre de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser mere attraktive. Et af de populære tiltag er at designe mere specifikke uddannelser der gør det muligt for den studerende fra start at vælge et bestemt område som han/hun interesserer sig for, i stedet for som tidligere at tilmelde sig en bred studieindgang og så siden hen specialisere sig. Dette er også en langt mere erhvervsorienteret måde at tænke på universitetsuddannelser på, fordi den i højere grad gør det klart for den studerende hvad det er han/hun uddanner sig til at arbejde med. Et af problemerne ved dette tiltag er ifølge universiteterne selv at det kan resultere i for få ansøgere til nogle af de mere traditionelle studier. På de højere læreanstalter er der desuden flere steder blevet oprettet uddannelser af kortere varighed end de traditionelle akademiske uddannelser. Et eksempel på dette er den treårige “High School Engineer” uddannelse. En personmed denne uddannelse har en smule svagere teoretisk baggrund end en civilingeniør, men ikke desto mindre er det mennesker der er stor efterspørgsel på i erhvervslivet. Udover disse tiltag har et antal universiteter også modtaget støtte til at forsøge sig med nye undervisningsformer.

Et tiltag der især har stor betydning for undervisningen i skoler og gymnasier, er de såkaldte nationale ressourcecentre. Der findes sådanne ressourcecentre for de forskellige fag matematik, fysik, kemi, teknologi, biologi og bioteknologi, og centrene er hvert tilknyttet et større universitet for at sikre den professionelle ekspertise på disse områder. De forskellige centre har forskellige aktiviteter, men et fælles udgangspunkt for dem alle er at deres opgave i høj grad er at henvende sig til lærere på forskellige niveauer for at bidrage med ny viden om faget og hjælpe med at højne kvaliteten af undervisningen. For eksempel har ressourcecenteret for kemi i høj grad sørget for at formidle nye forskningsresultater og information om forholdet mellem kemi og samfundet, de har sørget for efteruddannelse af lærere, de er kommet med ideer til eksperimentelt arbejde, bidraget med viden om sikkerhedsforanstaltninger, og de har sørget for kontakt mellem skolerne og industrien.

Ressourcecentrene afholder bl.a. efteruddannelseskurser og udarbejder Internetressourcer til brug for lærere der underviser inden for centrets fagområde. It bruges generelt meget, og seneste udvikling her er en fælles Internetportal for naturvidenskab og teknik (www.skolverket.se/notnavet/). I efteruddannelsesaktiviteterne for grundskolelærere har man bl.a. fokus på den store gruppe lærere der ikke har det store ønske om at undervise i naturfagene, fx fordi man ikke mener at have tilstrækkelige faglige kompetencer. Fjernundervisningskurset “Fysikbutikken” udarbejdet af ressourcecentret for fysik er fx specifikt rettet mod denne gruppe lærere. Kurserne er typisk en blanding af fagligt indhold og didaktik og metodik.

I 2003 afholder man for første gang en NO-biennale fire steder i Sverige. Biennalen, som tænkes afholdt fremover hvertandet år, arrangeres af ressourcecentret for fysik på vegne af alle centrene. I Biennalen kan grundskolelærere deltage i workshops og høre foredrag med både svenske og udenlandske eksperter med det formål at inspirere til udvikling af den naturfaglige undervisning. Der deltager i alt ca. 1.000 lærere som hver har betalt 500 kr., hvilket svarer til omtrent en fjerdedel af de samlede omkostninger pr. deltager.

På centrene er de ansatte typisk frikøbt 50-75% fra en underviser eller forskningsansættelse. Det opfattes som helt afgørende at der i kraft af de ansatte er gode forbindelser til både lærerpraksis, naturvidenskabelig forskning og pædagogisk forskning. Det har haft stor psykologisk betydning at centrene ikke er placeret centralt i Stockholm, men rundt omkring i Sverige fordi det understreger betydningen af at centrene ikke passivt skal afvente at interesserede kommer til centret, men at man aktivt må arbejde for at aktiviteterne bliver for hele Sverige.

Endelig har Sverige oprettet såkaldte Science Centers som i modsætning til ressourcecentrene for lærere henvender sig mere direkte til børn og unge og den brede befolkning for at formidle forskellige naturvidenskabelige og teknologiske emner. På denne måde kan centrene være med til at højne den generelle viden i befolkningen om disse emner og bidrage til en positiv holdning til naturvidenskab og teknologi. Centrene eksisterer både i forbindelse med universiteter, men også som produkt af et samarbejde mellem handel, industri og lokale myndigheder eller sågar som produkt af private initiativer. Centrene modtager årligt sammenlagt 20 millioner svenske kr. i støtte fra den svenske regering, men har på grund af deres forskellige kontakter til industri, universiteter osv. meget varierende ressourcer og størrelser.

2 Det finske LUMA program

Under Finlands daværende statsminister Lipponnen blev der i 1995 igangsat et program i Finland hvis formål var at sørge for at højne finnernes kundskaber inden for matematik og naturvidenskab til et internationalt niveau. Som led i dette store program blev udviklingsprojektet LUMA startet i 1996, og det kørte frem til 2002.

LUMA er en forkortelse for de finske ord for matematik og naturvidenskab, og i dette projekt dækker ordet naturvidenskab over områderne fysik, kemi, biologi og geofysik. Projektet skulle forsøge at udvikle finnernes kundskaber inden for disse områder og skulle desuden opnå dette ved et udvidet samarbejde ikke blot mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner i den offentlige sektor, men også via frivillig deltagelse fra industri, organisationer og medier. Årsagerne til at starte dette ambitiøse projekt var den voksende og omfattende betydning af matematik, naturvidenskab og teknologi i samfundet og den medfølgende nødvendighed af at uddanne både eksperter inden for disse områder samt sørge for en bred forståelse i befolkningen for de problemer og spørgsmål som områderne kan afføde. I forbindelse med disse krav fra samfundet var der visse problemer i det finske uddannelsessystem; der var få ansøgere til matematiske og naturvidenskabelige uddannelser, få elever var interesserede i disse fag i gymnasiet, og de manglede færdigheder inden for eksperimentelt arbejde og praktisk anvendelse af matematik.

2.1 Målene for LUMA

LUMA havde forskellige både kvalitative og kvantitative mål. Blandt disse mål var blandt andet følgende:

Kvalitative mål:

• Både de stærke og de svage elever og studerende skal tilgodeses så de vil have lige muligheder for at opnå indsigt i og færdigheder inden for matematik og naturvidenskab.
  
• Læringsmiljøer skal udvikles så elever i højere grad opfordres til at observere fænomener, udføre eksperimenter og trænes i at anvende deres viden på dagligdagsfænomener.
  
• Lærere på forskellige uddannelsesniveauer skal samarbejde om pensum, bl.a. for at sørge for en glidende overgang mellem forskellige uddannelsesinstitutioner.
  
• Befolkningen skal have mulighed for at tilegne sig den matematiske og naturvidenskabelige viden de har brug for.
  

Kvantitative mål:

• Øge optaget på universiteter og tekniske universiteter inden for matematik, naturvidenskab og teknologi.
  
• Øge antallet af studerende der tager studentereksamen i matematik, fysik og kemi på højt niveau.
  
• Sørge for større lighed mellem kønnene ved at anspore piger/kvinder til at interessere sig mere for matematik og naturvidenskab og søge uddannelser inden for matematik, naturvidenskab og teknologi.
  
• Øge antallet af lærere inden for matematik og naturvidenskab for at kunne imødegå behovet for uddannelse inden for disse fag på alle niveauer.

2.2 Implementeringen af projektet

LUMAprojektet indeholdt flere store underprojekter der skulle gøre det muligt at opnå de før beskrevne mål. Nogle af disse skulle løses nationalt, og andre på mere lokalt niveau. På nationalt niveau har Undervisningsministeriet og Uddannelsesstyrelsen afsat cirka 43 millioner kr. til blandt andet at udgive bøger og vejledninger til lærerne om fx brugen af eksperimenter i naturvidenskabsundervisning og matematikundervisning på erhvervsuddannelser. Desuden blev skolelærere tilbudt videreuddannelse inden for både faglige områder såvel som inden for de enkelte fags didaktik. Cirka 11.000 lærere benyttede sig af dette tilbud.

Lokalt skete implementeringen af projektet i 16 netværk bestående af i alt 78 lokale koordinatorer og 270 undervisningsinstitutioner, og to vigtige aspekter af projektet var samarbejdet på tværs af disse deltagere og deltagernes individuelle frihed og ansvar for projektet.

Samarbejdet og formidlingen mellem de forskellige deltagere blev i hver kommune varetaget af en lokal koordinator der også skulle sørge for en bedre kontakt mellem industrien oguddannelsesinstitutionerne. Dette skulle for det første bidrage til et større samspil på tværs af uddannelsesniveauer for at sikre bedre overgange fra ét uddannelsesniveau til næste og være med til at motivere de studerende på gymnasieniveau til at fortsætte med en uddannelse inden for naturfagene. For det andet skulle kontakten med industrien sørge for at give eleverne indsigt i hvad disse fag kan bruges til i hverdagen og dermed øge interessen for fagene.

Hver af de deltagende undervisningsinstitutioner havde en LUMAkoordinator der stod med ansvaret for at starte og gennemføre projekter til forbedring af undervisningen i matematik og naturvidenskab. På denne måde fik undervisningsinstitutionerne stor frihed til selv at foretage nytænkning uden at få udstukket meget stramme retningslinier for deres arbejde.

2.3 Resultaterne

Som det fremgår af den endelige rapport fremlagt af LUMAarbejdsgruppen i december 2002, er ikke alle mål for LUMA nået, men på flere områder er udviklingen gået i den rigtige retning.

Der har været gode resultater i forbindelse med de generelle kundskaber i matematik og naturvidenskab på folkeskoleniveau, som det fremgår af undersøgelser som PISA og TIMMS hvor Finland placerer sig pænt over middel i disciplinerne matematik og naturvidenskab. Et vigtigt resultat fra disse undersøgelser er også den meget lille spredning der er blandt de finske elever, hvilket ifølge LUMAarbejdsgruppen tyder på stor lighed i uddannelsessystemet.

Herudover mener arbejdsgruppen at samarbejdet på tværs af fagene er blevet styrket i de deltagende skoler, ligesom samarbejdet med partnere uden for skolerne er blevet styrket. Desuden er den eksperimentelle del af undervisningen blevet betydeligt bedre som resultat af LUMA, og lærerne har styrket deres viden om de forskellige fag og didaktik gennem videreuddannelse.

Antallet af nystartere på universiteterne inden for matematik og naturvidenskab er øget markant, faktisk mere end man havde satset på da man startede LUMA. Desværre har der dog ikke været den ønskede stigning i antallet af elever i gymnasiet der vælger matematik på højt niveau, og der har ikke været nogen fremgang af betydning i kvinders andel af dem der vælger at læse matematik og naturvidenskab på universitetsniveau.

Sidst, men ikke mindst, mener LUMAarbejdsgruppen at den offentlige opmærksomhed og værdsættelse af matematik og naturvidenskab er forbedret, og at lærerne inden for disse fag værdsætter deres job i højere grad end tidligere.

2.4 Kritik af LUMA

I december 2002 modtog Finlands Undervisningsministerium rapporten “An Evaluation Report on the LUMA Programme Prepared for the Ministry of Education” forfattet af tre udenlandske forskere, der skulle evaluere forløbet fra 1996-2002 og komme med anbefalinger for det videre forløb. De tre forskere udførte denne evaluering ud fra LUMAarbejdsgruppens afsluttende rapport og en række evalueringsbesøg hos skoler, universiteter, industri etc.

Overordnet er indtrykket af LUMA positivt; det har sat nogle tanker og projekter i gang hos mange lærere og forskere, men forfatterne rejser også en række kritikpunkter. Tre af deres hovedkritikpunkter drejer sig om den manglende støtte ovenfra, manglende koordinering af udbredelsen af opnåede erfaringer og resultater og det faktum at projektet ikke har valgt at tage udgangspunkt i allerede eksisterende forskning og analyser på dette område. Den førnævnte frihed som de enkelte kommuner og uddannelsesinstitutioner havde i forbindelse med projektformuleringer og udførelse af disse, har for nogen også været hæmmende. Succesen af dette element har i for høj grad været afhængig af en engageret koordinator der har fået tildelt tilstrækkelig tid til at tage sig af arbejdet, både på kommunalt plan og på den enkelte uddannelsesinstitution. Desuden er forfatterne bange for at projektets meget løse, eller helt manglende,topstyring vil resultere i at der ingen overordnede initiativer bliver taget til at udbrede de resultater der er opnået på de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvorved det store arbejde de enkelte mennesker har lagt i deres projekter ikke vil komme andre til gavn. Endelig mener forfatterne at det er en fejl at projektet ikke har valgt at tage udgangspunkt i allerede eksisterende forskning på området, men nærmest er startet fra bar bund. De mener at projektet med fordel kunne have betragtet analyser foretaget i andre lande vedrørende problemerne og valgt at tage udgangspunkt i nogle af de der foreslåede løsningsmetoder.

Alt i alt har projektet dog været en succes på mange områder og har bidraget med gode erfaringer som det er vigtigt at få udbredt og benyttet i fremtidigt arbejde på området.

3 Norske tiltag

I Norge findes mange af de samme udfordringer til det naturfaglige uddannelsesområde som i Danmark, herunder især rekrutteringsproblemer. Ligesom i Danmark har der heller ikke hidtil været foretaget nationale tiltag for at møde disse udfordringer, men meget tyder på at der nu sker tiltag med inspiration i udenlandske erfaringer. Dette kapitel vil beskrive de vigtigste af disse tiltag og baggrunden for dem.

Situationen i Norge er belyst gennem en række rapporter, og nedenstående fakta giver et indblik:

• Norge har det laveste, obligatoriske timetal til naturfagene og teknologi blandt OECDlande.
  
• Der er i Norge færre elever end i de fleste andre lande som vælger at beskæftige sig særligt med naturfagene, især med fysik og matematik.
  
• Andelen af studerende inden for naturvidenskab og teknologi er i Norge langt lavere end i andre industrilande.
  
• Der er store kønsforskelle. Kvinder har mindre positive holdninger til naturfagene end mænd og fravælger naturfagene på alle niveauer i uddannelsesforløbet.
  

3.1 Den norske strategiplan

Efterhånden er der i Norge blevet udarbejdet en hel række rapporter og indstillinger som har det tilfælles at det kraftigt anbefales at gøre noget! I november 2002 udsendte det norske Utdannings- og Forskningsdepartementet en “Strategi for styrkning av realfagene 2002-2007” som er ambitiøs og indeholder en lang række forslag. Hovedformålet med strategien er

• at skabe øget kvalitet og kompetence i alle led, både i den grundlæggende uddannelse, i den videregående uddannelse og i forskningen,
  
• at forbedre motivationen hos elever og lærere mht. naturfag og at øge rekrutteringen til uddannelse inden for det naturfaglige uddannelsesområde, og
  
• at tydeliggøre nytteværdien af naturfagene for videre udvikling af vores velfærdssamfund og skabe en mere positiv holdning til naturfag i offentligheden.
  

Nedenfor nævnes hovedtiltagene i overskriftsform.

Tiltag rettet mod indhold og arbejdsmåder i de grundlæggende uddannelser:

• Øge timetallet i matematik
  
• Genvurdere naturfaget i grundskolen
  
• Udvikle gode arbejdsmåder og læremidler i naturfagene
  
• Stimulere til forsøgsvirksomhed lokalt
  
• Erfaringsopsamling gennem ordninger med demonstrationslærere
  
• Krav om høj kompetence i naturfag for at undervise i grundskolen
  
• Udvikle nye og bedre evalueringsformer i naturfagene
  
• Øge tilbudet af naturfaglige emner i valgfagene på ungdomsuddannelserne.

Tiltag for at øge motivation:

• Bedre rådgivning i ungdomsuddannelserne og i videregående uddannelser om valg af naturfaglige studier og studieretninger
  
• Stimulere til deltagelse i konkurrencer i naturfagene
  
• Udjævne kønsforskelle, gennem lokale tiltag som kan motivere piger til en karriere inden for det naturfaglige område.
  

Tiltag rettet mod læreruddannelserne og lærerrekruttering:

• Udvikle netbaseret videreuddannelsestilbud i naturfagene
  
• Øget løn for lærere med speciale i naturfagene
  
• Udvikle ordning for afskrivning af studielån for lærere med speciale i visse naturfag
  
• Udvikle stipendieordning for efter- og videreuddannelse for lærere i naturfagene.
  

Tiltag rettet mod undervisning og forskeruddannelse på universiteter:

• Højere optagelseskrav for naturvidenskabelige studier
  
• Udvikle anvendt didaktik i naturfag på universiteter mv.
  
• Styrke søgningen til forskeruddannelser i naturfagene ved at øge forskningsbevillingerne hertil.
  

Tiltag rettet mod offentligheden og samarbejde med erhvervslivet:

• Regionale netværk til at informere om mulighederne for karrierer inden for naturvidenskab og teknologi, herunder synliggørelse af rollemodeller, især for piger
  
• Støtte til at udvikle regionale videnscentre i hele Norge
  
• Øge mediernes naturfaglige kompetence ved at indføre stipendieordninger for journalisters efteruddannelse inden for naturfag samt stipendieordninger til journalistisk efteruddannelse for kandidater i naturvidenskab og teknologi
  
• Udviklingsstøtte til Internetsteder som lægger vægt på formidling af naturvidenskabelig kundskab, fx forskning.no og viten.no.
  

3.2 Tiltag i 2003

I januar 2003 har Utdannings- og Forskningsdepartementet via en pressemeddelelse udmeldt at man i 2003 vil tage en række tiltag som beskrives i det følgende.

For at højne kompetence i matematik i grundskolen tilbydes lærere uddannelsesstipendier i faget på indtil 100.000 kr. Stipendieordningen for efter- og videreuddannelse af lærere i naturfagene skal omfatte minimum 600 lærere i efteråret 2003. Målet er at antallet af lærere i grundskolen med høj kompetence i naturfagene skal fordobles inden 2007. Totalt set er 30 mio. kr. sat af til matematikstipendier i 2003. Herudover er sat midler af til etablering af landsomfattende, Internetbaseret videreuddannelse i naturfagene for lærere.

Departementet har i 2003 bevilget fire millioner kroner til etablering og drift af fem nye regionale videnscentre. Hensigten med videnscentrene er at hæve den almene interesse for naturfagene og være en ressource i læreruddannelse og i skolernes undervisning.

Målsætningen er at Norge i løbet af perioden skal placere sig blandt den bedste fjerdedel af OECDlandene (PISA gentages i 2003 og 2006).

Nasjonalt senter for matematikk i opplæringen blev oprettet 1. august 2002 ved Norges tekniske og naturvidenskabelige universitet (NTNU) i Trondheim. I foråret 2003 er Nasjonalt senter for naturfag i opplæringen (Naturfagsenteret) ved Universitetet i Oslo blevet oprettet. I det følgende refereres dette centers foreløbige mandat.

3.3 Mandat for “Naturfagsenteret”

Centret skal være et nationalt ressourcecenter for naturfagene i uddannelsessystemet (børnehave, grundskole, videregående skole, voksenuddannelse og læreruddannelse). Hovedopgaven er at styrke kompetencen i og motivation for naturfag hos elever og lærere. Det skal gøres ved at udvikle og forbedre indhold og metode gennem forsknings, forsøgs, og udviklingsprojekter. Videre skal centret bidrage til tiltag for at øge rekrutteringen til naturfagene. Centret skal i sit arbejde søge kontakt med naturfagdidaktiske miljøer på det nationale, nordiske og internationale plan. Naturfagscentrets målgrupper er lærere som underviser i naturfagene i grunduddannelse og i læreruddannelse, studenter, forskere og læremiddeludviklere.

Centret skal samarbejde med andre relevante fagmiljøer, lede og koordinere arbejdet med at udvikle arbejdsmetoder, indhold og eksempler på undervisningsmateriel som bidrager til at gøre naturfagsundervisning varieret, spændende og levende for elever og studerende. Centret skal bidrage til informations- og erfaringsspredning af resultater fra forsknings, forsøgs- og udviklingsarbejde inden for de områder som naturfagscentret skal varetage. Dette arbejde kan gennemføres ved kurser, seminarer, besøg ved centret, materialeudvikling, skriftligt materiale og webbaserede løsninger.

Centret skal bidrage til at opbygge et reflekteret syn på naturfagene i samfundet. Centret skal bistå Utdannings- og Forskningsdepartementet med råd mht. læseplansudvikling og elevevaluering i naturfagene. Specielt skal centeret bidrage til at skabe god progression og sammenhæng i hele uddannelsesforløbet mht. naturfagsuddannelse. Centret skal bidrage til udvikling og afprøvning af IT-baserede læremidler og organisering af Internetbaserede læringsmiljøer i naturfagene.

Centret skal udvikle kontakter og samarbejde med nationale, nordiske og internationale netværk, organisationer og miljøer som arbejder med naturfagdidaktisk forskning og udviklingsarbejde og opbygge en oversigt over relevante projekter, erfaringer og materialer.

Centret skal bistå i arbejdet med at udvikle efter- og videreuddannelsestiltag for naturfagslærere og naturfaglige undervisere ved læreruddannelserne. Centret skal bidrage til at fremme ligestilling i naturfagsundervisningen mht. piger og drenge, socioøkonomiske uligheder og flerkulturelle miljøer.

Centret skal ledes af en faglig leder som refererer til Utdannings- og Forskningsdepartementet der skal godkende årsplaner, budgetter og økonomi samt følge op på centrets virksomhed. Centret skal have et fagligt råd som skal være en støtte for centret i faglige spørgsmål, og som udnævnes af Utdanningsog Forskningsdepartementet.

4 Ciência Viva i Portugal

I dette kapitel beskrives indholdet i det portugisiske projekt Ciência Viva og hvad vi i Danmark kan bruge erfaringerne herfra til. Notatet bygger på information fra Ciência Viva’s webside (www.cienciaviva.pt), diverse notater forfattet af en række udenlandske eksperter samt især et studiebesøg i Lissabon februar 2003 foretaget af Nils O. Andersen, Keld Nielsen og Sebastian Horst på vegne af Fremtidens Naturfaglige Uddannelser. Under dette besøg mødte vi de centrale personer i Ciência Viva, bl.a. direktør for Ciência Viva, Rosalia Vargas, og ophavsmanden bag projektet, professor og tidligere videnskabsminister, Jose Mariano Gago. Vi talte desuden med en række lærere der deltager eller har deltaget i Ciência Vivaprojekter, og besøgte en grundskole, et gymnasium og et universitet.

4.1 Organisation af Ciência Viva

Ciência Viva blev skabt af det portugisiske ministerium for videnskab og teknologi i 1996. Formålet er, jf. webstedet:

“to provide support for projects aimed at promoting scientific and technological culture in Portuguese society, with particular emphasis on younger age groups and the primary and secondary school student population.”

Den politik der blev fulgt fra 1996 til 2001, var at tildele 5% af det offentlige forskningsbudget til at fremme Research, Technology & Development Culture og Public Understanding of Science, en politik der fulgte efter år med meget begrænsede aktiviteter inden for disse områder og uden den nødvendige kontinuitet.

I dag er Ciência Viva (National Agency for Scientific andTechnological Culture) en selvstændig sammenslutning der involverer ni af de bedste offentlige forskningslaboratorier:

• Coimbra Neurosciences Centre (CNC)
  
• Centre for Social Studies (CES)
  
• Telecommunications Institute (IT)
  
• Social Sciences Institute (ICS)
  
• Institute for Molecylar and Cellular Biology (IBMC)
  
• Pathology and Immunology Institute of the University of Oporto (IPATIMUP)
  
• Chemical and Biological Technology Institute (ITQB)
  
• Laboratory of Instrumentation and Experimental Particle Physics (LIP)
  
• INESC Oporto Institute of Computer Systems and Engineering
  

og de vigtigste offentlige finansieringsorganisationer for naturvidenskab, teknologi og innovation:

• Innovation Agency, SA
  
• Foundation for Science and Technology (FCT).
  

Ciência Viva programmet har aktiviteter inden for tre hovedområder:

1. Skolerne
   
2. Befolkningens bevidsthed (“awareness”) om naturvidenskab og teknologi 3) Interaktive sciencecentre.

Disse beskrives i det følgende med hovedvægt på det første hovedområde.

4.2 Skolerne

Siden 1996 er der blevet afholdt fem årlige ansøgningsrunder for projekter og 3.200 projekter har fået tildelt økonomisk støtte. Frem til slutningen af 2000 har over 3.000 skoler, 7.000 lærere og op mod 600.000 elever været involveret. I denfemte ansøgningsrunde i 2002 er 800 nye projekter blevet godkendt, og der er tildelt støtte til disse på i alt 5,3 mio. euro. Kriterierne for at modtage støtte er blevet udvidet for også at inkludere skabelsen af ressourcecentre hvor man lærer naturvidenskab gennem praktiske aktiviteter, udvikling af teknologiske projekter, udgivelser/trykning af dokumenter og udvikling og produktion af websider.

Projekterne er ofte ikke en del af elevernes eksamen, men indgår typisk i den samlede bedømmelse, enten gennem årskarakter eller projektkarakter. Der er typisk uanset Ciência Vivaprojekterne normal eksamen hvori projektets indhold ikke indgår, da eksamen er centralt stillet. Den afsluttende eksamen efter 12. skoleår er altid en blyant/papir prøve af teoretisk karakter. Fremover vil man forsøge at gøre muligt at kunne integrere projekternes indhold med den almindelige læseplan og derved med de afsluttende eksamener. Hvis ikke dette lykkes, må man forvente at lærernes interesse for at engagere sig i projekter vil falde pga. risikoen for at forringe elevernes resultater ved den centralt stillede eksamen.

Penge går ofte til eksperimentelt udstyr (fx sensorer og computere), hvor de portugisiske skoler generelt har været dårligt stillede. Pengene udbetales i rater, typisk tre: ved start, midtvejs og efter afslutning. Nogle skoler bruger også det nye udstyr til læreruddannelsesaktiviteter, og projekterne har på den måde også indflydelse på læreruddannelse, selvom dette ikke indgår direkte i formålet. Nogle projekter involverer også forældre og lokalsamfundet for at skabe opmærksomhed om fx miljøproblemer og vandkvalitet.

Lærerne skiftes til at være koordinatorer, således at den enkelte skole hele tiden formår at have projekter i gang. Lærerne får intet ekstra for den store ekstra indsats de yder, og det er derfor vigtigt at holde lærernes engagement højt hele tiden.

Hvert år afholdes et såkaldt “Forum” hvor ca. 300 skoleprojekter fremlægges på en stor messe i Lissabon fra fredag til lørdag.

Der er stor rift om at deltage, og både lærere og de udvalgte elever der deltager, er meget begejstrede for arrangementet. Der er samlet børn og unge fra 0. til 13. klassetrin, og alle har et Ciência Vivaprojekt som de fremlægger på en messestand. Der deltager også forskningsinstitutioner som viser forskellige forsøg og forløb som lærere kan bruge i deres undervisning.

Forumarrangementet fremhæves som utrolig positivt og givende af alle lærere vi har talt med. Det opleves meget udbytterigt at bringe børn og unge sammen fra børnehaveklasse til universitetsniveau om det naturfaglige. Flere lærere mener at det er så spændende at det burde åbnes for offentligheden. Forum har efter sigende en fantastisk begejstret stemning, og både medier og politikere har vist stor interesse for arrangementet. Forum medvirker især til erfaringsopsamling og formidling af projekterne ved at lærerne i høj grad bruger arrangementet til videre inspiration til deres egen undervisning. Samtidig skabes nye netværk og samarbejder mellem lærerne.

Mange projekter har medført en kaskadeeffekt: Et område har til at starte med få projekter fordelt på få skoler, typisk med de mest engagerede lærere, men formentlig pga. den status det giver at være med i Ciência Viva, spreder det sig til naboskoler, og efterhånden har mere end 2/3 af lærerne i naturfag i grundskolen deltaget i Ciência Viva. Også samarbejdet internt på skolen mellem fagene udvikler sig i kraft af Ciência Viva. Det skyldes projektorganiseringen af aktiviteterne som netop fordrer og giver mulighed for samarbejde mellem fag og lærere.

Projektstyring baseret på partnerskab og fælles finansiering har givet anledning til en ny organisering og nyt samspil mellem folkeskole- og gymnasielærere og forskere inden for natur- og teknologifag. Et program til “Parring af skoler og videnskabelige institutioner”, hvis formål er at fremme fælles aktiviteter og sørge for teknisk og videnskabelig støtte til skolerne, styrker yderligere denne proces. Der er for øjeblikket 38 skoler parret med 20 videnskabelige institutioner.

Parallelt med dette har initiativet “Naturvidenskab i sommerferien for unge” siden 1997 givet elever mulighed for at opnå arbejdserfaring i forskningslaboratorier eller i feltarbejde i løbet af en eller to uger i sommerferien. Dette initiativ er nu vidt udbredt da det involverer 55 videnskabelige institutioner over hele landet, og 3.600 gymnasieelever har fået mulighed for at deltage siden 1997. Aktiviteternes omfang har stabiliseret sig omkring 200 forskere og 6-700 elever om året. Rekrutteringen af elever sker gennem skolerne der udvælger eleverne til en liste som forskningsinstitutionerne så vælger ud fra. Det er typisk de dygtige elever der bliver valgt, men flere forskningsinstitutioner foretrækker faktisk at få de knap så dygtige og dem der ikke er motiverede. Eleverne får dækket udgifter til transport og mad, men normalt ikke til logi. Elevernes arbejde udmunder som regel i præsentationer som bl.a. vises ved den årlige naturvidenskabs- og teknologiuge.

I 2001 og 2002 blev der forsøgsvis sat et lignende projekt i gang henvendt til gymnasielærere hvilket involverede 60 gymnasielærere og 20 forskningslaboratorier. Det er dog noget sværere at lokke lærere til at bruge ferie på dette, og derfor vil man formentlig flytte arrangementerne til en periode uden for sommerferien.

4.3 Befolkningens bevidsthed om naturvidenskab og teknologi

Der arrangeres kampagner for at øge befolkningens bevidsthed om naturvidenskab og teknologi, og disse kampagner forsøger at mindske afstanden mellem den brede befolkning og de videnskabelige samfund på en direkte og levende måde. Disse aktiviteter der er gratis og åbne for alle, har fokus på praktiske aktiviteter og giver mulighed for aktivt at deltage i observationer og arbejde sammen med specialister fra de relevante områder. Der bliver reklameret massivt (i aviser, radio og tv) for kampagnerne. Der er desuden en gratis telefonlinie man kan ringe til med spørgsmål vedr. kampagnerne.

Hver sommer arrangeres der feltøvelser “Science in the summer” der giver mulighed for at foretage astronomiske observationer og geologiske og biologiske vandreture. “Astronomi om sommeren” involverer nu de vigtigste astronomiske observatorier og alle amatørastronomiforeningerne, hvilket har udmøntet sig i over 1.600 arrangementer siden 1997. Alle afdelinger for geoscience har været involveret i “Geologi om sommeren”, og der har været mere end 900 arrangementer over hele landet. “Biologi om sommeren” startede i 2001 hvor 11 inviterede forskningsinstitutioner bidrog med 95 arrangementer i nærheden af de store portugisiske byer. I 2002 udvidede man med “Science in the summer with Lighthouses”, hvor man sammen med flåden (som er ansvarlig for samtlige fyrtårne) afholdt arrangementer ved solnedgang om optik, navigation og teknik. Det blev en stor succes med udsolgte arrangementer og ministerbesøg.

En National Videnskabskulturdag fejres den 24. november, og en naturvidenskabs- og teknologiuge er også blevet arrangeret af Ciência Viva siden 1998. I denne uge bliver der afholdt åbne arrangementer i videnskabelige institutioners udstillinger, der vises film om naturvidenskab, og der bliver afholdt konferencer og diskussioner med fremtrædende folk fra det nationale og internationale videnskabelige samfund for at fremme debatten om aktuelle videnskabelige emner.

Flere internationale filmfestivaler for videnskabsfilm har fået økonomisk støtte, og en af disse festivaler uddeler en pris for den bedste portugisiske videnskabsfilm. Alle de udenlandske film der udvælges til deltagelse i disse festivaler, bliver forsynet med portugisiske undertekster og vil efter festivalen være tilgængelige i Portugal.

Internettet bliver i stor udstrækning brugt af Ciência Viva som et værktøj til at formidle en direkte kontakt mellem videnskabsfolk og skoler i nationale og internationale projekter for derved at sørge for et personligt samarbejde med forskere der arbejder inden for relevante områder. Naturfaglige undervisningsprojekter der benytter Internettet, er blevet udvikletinden for områder som det menneskelige genom og fremtidens medicin. Disse projekter involverer skoler og forskningsinstitutioner i Portugal og i visse tilfælde i udlandet. Ciência Vivawebstedet fungerer som sted for koordination, kommunikation og publikation af indholdet i projekterne, samtidigt med at den skal fremme dialogen mellem videnskabsfolk og den brede befolkning (fx “Science Consultations Cabinets on the Net”, på www.consultorioct.mct.pt/).

Ciência Viva har finansieret de to eneste nationale tvprogrammer om naturvidenskab og teknologi med de unge som målgruppe vist på en offentlig tvstation, og har været med til at give økonomisk støtte til adskillige radioprogrammer. “2010” er det eneste tvprogram om naturvidenskab og teknologi, og det sendes to gange om ugen. “Turma das Ciências” (Scienceteamet) er en tvkonkurrence for gymnasieelever.

4.4 Interaktive sciencecentre

Ciência Vivacentrene er designede som interaktive sciencecentre for den brede befolkning og giver regionerne mulighed for at engagere sig videnskabeligt, kulturelt og økonomisk.

Pavilhão do Conhecimento Ciência Viva i Parque das Nacões i Lissabon har været åbent for offentligheden siden 25. juli 1999 og spiller en central rolle som nationalt ressourcecenter for alle Ciência Vivacentre. Dette sciencecenter har mange formål da der både er interaktive naturvidenskabs- og teknologiudstillinger, et bibliotek, en cybercafé, en boghandel og et auditorium hvor der jævnligt afholdes offentlige konferencer.

Algarves Ciência VivaCenter i Faro, som har været åbent for offentligheden siden 1997, var det første i et nationalt netværk af sciencecentre. I dag inkluderer dette netværk Oporto Astrophysics Center Planetarium, Infante D. Henrique Exploratorium i Coimbra, Ciência Viva Centre of Vila do Conde og også Visionarium Europarque Science Centre som er et associeret medlem af Ciência Viva centernetværket. Andre projekter til start af nye Ciência Vivacentre er allerede sat i gang rundt om

4.5 Vurdering af Ciência Viva

Der kan ikke herske tvivl om at Ciência Viva har spillet en afgørende rolle i udviklingen af naturfagsundervisning i de seneste otte år i Portugal. Ciência Vivaprojekterne har ændret elevernes opfattelse af naturvidenskab, de har ændret lærernes indstilling til undervisning og udvikling af undervisning, og naturvidenskab og teknologi er sat på den offentlige dagsorden.

Det er svært at pege på reelle negative effekter det skulle da lige være at de seneste politiske udmeldinger i Portugal går på kraftige besparelser af projektet, og dette har givetvis fået mange lærere til at frygte at udviklingsarbejdet går helt i stå. Man må være klar over at et projekt på størrelse med Ciência Viva ikke bare kan lukkes fra det ene øjeblik til det andet. Ønsker man af politiske grunde at omprioritere indsatsen, må det ske ud fra velgennemtænkte planer og med en høj grad af formidling til de involverede, således at lærerne fortsætter med at udvikle undervisningen i så høj grad som muligt og ikke giver op i afmagt.

Det er muligt at man i Portugal vil opnå en slags steady state situation hvor Ciência Viva har bidraget så meget at udviklingen fortsætter af sig selv. Nogle lærere mener dog at der endnu ikke er en ’kritisk masse’ til at udviklingen kan fortsætte uden Ciência Viva, og at initiativerne på skolerne vil dø ud hvis ikke projektet fortsætter.

Ciência Vivaprojekterne tager tid fra læseplanen, men ifølge flere lærere vurderes det at elever og studerende bliver mere motiverede for undervisningen, og derfor lærer de bedre resten af stoffet selvom der egentlig er mindre tid til det. Ciência Vivaprojekterne har mange steder skubbet til hvad lærerne ønsker af en læseplan. Der er i øjeblikket opstået en situation hvor læseplanen ikke er fulgt med udviklingen som CiênciaVivaprojekterne har medført. Man har i Portugal ikke kunnet koordinere læseplansudvikling med Ciência Vivaprojekterne fordi Ciência Viva ligger under Videnskabsministeriet og læseplanerne besluttes centralt af Undervisningsministeriet. Dette er klart en svaghed som skal undgås hvis et lignende initiativ skulle ske i Danmark.

Meget af støtten til Ciência Vivaprojekterne er gået til indkøb af eksperimentelt udstyr. Det skyldes formentlig den specielle situation som Portugal har været i, hvor der ikke har været en udviklet kultur for at elever laver empirisk eller praktisk arbejde i naturfagene. Samtidig har indkøb tidligere været centralt bestemt således at en skoles lærere ingen indflydelse havde på indkøbet. Eftersom det er lærerne i Ciência Vivaprojekterne der bestemmer hvilket udstyr de får, må det antages at det meste udstyr vil blive brugt mange år fremover i undervisningen. Dette er også hvad lærerne giver udtryk for. Hvis støtte i Danmark, hvor mulighederne for empirisk og praktisk arbejde i skolen trods alt har bedre vilkår, skal gå til indkøb af eksperimentelt udstyr, må det styres således at støtten ikke blot går til udskiftning af eksisterende udstyr, men også til nye områder, fx tværfaglige forsøg og andet som bidrager til fagenes samarbejde og udvikling.

Det blev grundigt understreget af flere at det er meget vigtigt at succesraten for ansøgninger til Ciência Viva er forholdsvis høj (i dag er den ca. 1/3, men i starten var den oppe på omkring 60-80%). Dette er afgørende for at få så mange lærere med så tidligt som muligt, og en stor deltagelsesprocent er nødvendig for at skabe det engagement og den begejstring som er helt nødvendig for at opnå et samlet løft. Hvis succesraten er for lav, fx omkring 10%, vil det kun være de i forvejen bedste og mest engagerede lærere der lykkes med at få projekter igennem. Det vil forhindre den begejstring og det markante engagement som er meget markant når man taler med de deltagende lærere i Portugal.

Til at skabe og fastholde begejstringen hos elever, lærere ogdeltagende forskere er det årlige Forumarrangement tilsyneladende også helt afgørende. Her mødes deltagere fra hele landet og oplever en fælles naturfaglig uddannelseskultur omkring det ultimative mål: at skabe god undervisning i naturfagene. Eller som den internationale evalueringskomité udtrykker det:

“We would like to add a few words of general praise for the energy and work put in by the enthusiastic body of Portuguese teachers who have made educational change come to pass without either government pressure or bribes of increased salary. This shows, better than any details of problems and recommended changes, their fundamental commitment to the goal of improving the country’s science education.”

Trods ligheder med initiativer i andre lande adskiller Ciência Viva sig på flere måder: det er økonomisk større end de fleste, det har en tydeligere national og international profil, det får opbakning fra højeste politiske instans, og det har formentlig også højere prestige end de fleste lignende initiativer i andre lande. Det lader til at have spillet en afgørende rolle at toppolitikere har givet deres fulde støtte og talt varmt for hvordan naturvidenskab og teknologi har stor indflydelse på den almindelige borgers liv. Det har i høj grad medvirket til at skabe bred opbakning og synlighed på skoler, forskningsinstitutioner, i erhvervslivet og ikke mindst i befolkningen.

En af de største styrker ved Ciência Viva er at det giver lærere eller grupper af lærere som har gode ideer til undervisningsudvikling, mulighed for at omsætte disse ideer til virkelighed uden en overvældende mængde papirarbejde eller administration. Lærernes personlige interesse for projekterne som på denne måde er sikret fordi den enkelte lærer gerne investerer mængder af tid og kræfter i deres egne ideer, lader til at være afgørende for den store grad af succes i projekterne.

5 Referencer

Allen, Aine, Paul Black & Hans Wallin (2002): An Evaluation Report on the LUMA Programme Prepared for the Ministry of Education.

Backlund, L. (2002): “New Ways to Overcome Barriers in Recruitment and Enrolment: Some examples from Sweden.” Foredrag holdt ved EUkonferencen “Changes and Challenges” 9. november 2002 i København.

LUMAarbejdsgruppen (1999): Intermediate report, The Ministry of Education’s LUMA programme.

LUMAarbejdsgruppen (2002): The mathematical and scientific knowhow of the Finns in 2002, Final Report of Joint National Action. Walldén, Marja (2003): “This is LUMA”. Artikel på www.oph.fi/SubPage.asp?path=1;443;3218;6717;7806