Litteratur brugt i projektet Fremtidens Naturfaglige Uddannelser

Aikenhead, G. (2002). The EducoPolitics of Curriculum Development: A response to Peter Fensham’s ’Time to Change Drivers for Scientific Literacy’. Canadian Journal of Science, Mathematics and Technology Education (Januar 2002).

Akademiet for de Tekniske Videnskaber. (2000). Ingeniørernes nye virkelighed roller og uddannelse. Kgs. Lyngby: Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber. (2003). Det nye gymnasium: Løft med naturvidenskaben - og skab en moderne videnarbejdsplads. København: Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Altschuld, J. W., & Kumar, D. D. (2000). Thoughts about the evaluation of STS more questions than answers. In D. D. Kumar & D. E. Chubin (Eds.), Science, Technology, and Society A sourcebook on research and practice. New York: Kluwer Academic/Plenum Publishers.

American Association for the Advancement of Science. (1989). Science for all Americans: A Project 2061 report on goals in science, mathematics and technology. Washington DC: AAAS.

American Association for the Advancement of Science. (1993). Benchmarks for science literacy. Washington DC: AAAS.

Andersen, A., Dragsted, S., Nilsson, D., & Sørensen, H. (1997). Natur/teknik på vej hvorhen? København: Danmarks Lærerhøjskole.

Andersen, A. M., Egelund, N., Jensen, T. P., Krone, M., Lindenskov, L., & Mejding, J. (2001). Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning. København: Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Danmarks Pædagogiske Universitet og Socialforskningsinstituttet.

Andersen, H. (2001). On Kuhn: Thomson Learning.

Andersen, N., Busch, H., Horst, S., & Troelsen, R. (2003). Fremtidens Naturfaglige Uddannelser. Naturfag for alle vision og oplæg til strategi. København: Undervisningsministeriet.

Angell, C., & Paulsen, A. C. (2003). Elevernes stemmer fysikfaget, undervisningen og lærerroller, som eleverne opfatter det i det almene gymnasium i Danmark (Vol. 413). Roskilde: IMFUFA, Roskilde Universitetscenter.

Arbejdsgruppen for fremmedsprogene. (2003). Fremtidens sprogfag vinduer mod en større verden. København: Undervisningsministeriet.

Arbejdsgruppen for Fremtidens danskfag. (2003). Fremtidens danskfag en diskussion af danskfaglighed og et bud på dens fremtid (Vol. 1). København: Undervisningsministeriet.

Arbejdsgruppen for fysik og kemi. (2002). Fysik og kemi Naturvidenskabforalle. København: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Breiting, S., Hedegaard, K., Mogensen, F., Nielsen, K., & Schnack, K. (1999). Handlekompetence, interessekonflikter og miljøundervisning MUVINprojektet: Odense Universitetsforlag.

Broch, T., & Egelund, N. (2001). Elevers interesse for naturfag og teknik et elevperspektiv på undervisningen. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Broch, T., & Egelund, N. (2002a). Et forældreperspektiv på naturfagsundervisning delrapport i projektet “Elevers interesse for naturfag og teknik”. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Broch, T., & Egelund, N. (2002b). Et lærerperspektiv på natur/ teknik og fysik/kemi undervisningen en kvalitativ undersøgelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Broch, T., & Egelund, N. (2002c). Naturfag og Teknik hvad ved vi i dag om elevinteresser, om forudsætninger for undervisning og om resultater. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Busch, H. (1999). Teknik- og naturvidenskabscentrenes rolle i naturfaglig undervisning. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Busch, H. (2002). Undervisning, naturvidenskab og begrebet “faglighed”. Uddannelse (3).

Busch, H., Horst, S., & Troelsen, R. (Eds.). (2003). Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser. En antologi. København: Undervisningsministeriet.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2001a). Bilag til Fysik i skolen skolen i fysik. København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2001b). Fysik i skolen skolen i fysik, september 2001. København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2001c). Teknik og naturvidenskab. Kortlægning af initiativer der skal fremme interessen for teknik og naturvidenskab. København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2002a). Folkeskolens afgangsprøver Prøvernes betydning og sammenhæng med undervisningen. København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2002b). Undersøgelsen af sammenhænge mellem elevers resultat ved folkeskolens afgangsprøver og deres senere uddannelsesforløb. København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Dansk Industri. (2001). Gymnasiet i forandring Fremtidens kompetente almene gymnasium.

Dansk Industri. (2002a). Analyse af kompetencebehov under forandring i den globale videnbaserede industri med særlig fokus på medarbejdere med en videregående naturvidenskabelig og teknisk videnskabelig uddannelse.

Dansk Industri. (2002b). Nye veje til fremtidens folkeskole mellem national arv og global fremtid: Dansk Industri.

Dansk Industri (Oxford Research). (2002). Kompetencebehov i den globale vidensbaserede økonomi Vidensbaserede danske virksomheders krav og ønsker til medarbejdere med en videregående natur- og teknisk videnskabelig uddannelse. København: Dansk Industri.

Dansk Industri (Vilstrup Research). (2001). Kompetencer i den globale økonomi en Vilstrup analyse af virksomheder og studerendes krav og kompetencebehov på det erhvervsøkomnomiske område. København: Dansk Industri.

Dansk Institut for Gymnasiepædagogik. Master Gymnasiepædagogik, Ledelse ITpædagogik Fagpædagogik Almenpædagogik. Odense: Syddansk Universitet.

Dutta, S., Lanvin, B., & Paua, F. (Eds.). (2003). Global Information Technology Report 2002-2003. Oxford: World Economic Forum & Oxford University Press.

Elf, N. F., & Østerlund, S. M. (2003). Oversigt over dansksystemet kortlægning af danskfaget i alle uddannelsesniveauer (Vol. 2). København: Undervisningsministeriet.

Egelund, N. (2002a). Fysik/kemilæreres syn på deres undervisningssituation i danske skoler en kvantitativ undersøgelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Egelund, N. (2002b). Hvad er forskellen på 15-16 årige elever med gode og mindre gode kundskaber i naturfag og teknik? en analyse af elevernes baggrundsforhold i skole og hjem. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Egelund, N., & Hulvei, P. (2002). Folkeskoleelevers holdninger til naturfag og teknik en kvantitativ undersøgelse omfattende 1050 elever. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

EU. (2001). Eurobarometer 55.2 Europeans, Science And Technology. Bruxelles: Eurobarometer Public Opinion Analysis.

Europakommisionen. (2002). Videnskab og samfund Handlingsplan. Bruxelles: Europa-kommisionen.

Evalueringscenteret. (1998). De videregående matematik, fysik- og kemiuddannelser. København: Evalueringsinstituttet.

Fensham, P. J. (1991). Science and technology. In P. Jackson (Ed.), Handbook of Research on Curriculum (pp. 789-828). Chicago.

Fensham, P. J. (2002). Time to Change Drivers for Scientific Literacy. Canadian Journal of Science, Mathematics and Technology Education, 2 (Januar 2002), 9-24.

Fensham, P. J., & Harlen, W. (1999). School science and public understanding of science. International Journal of Science Education, 21 (7), 755-763.

Forskningsstyrelsen. (2000). Data om dansk forkeruddannelse 2000. Ph.Dstatistik.

Gleerup, J., & Wiedemann, F. (2001). De ungdomsgymnasiale læringskulturer udfordringer under krydspres. Gymnasiepædagogik, 2001 (18).

Gomard, K., & Reisby, K. (2001). Kønsblik på forskeruddannelser (Vol. 3). København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Gottlieb, B., & Jensen, C. (2002). Gør en god uddannelse bedre. Uddannelse, 2002 (10), 19-25.

Gymnasieskolernes Rektorforening. (2002). Gymnasiereform 2005 en midtvejsrapport: Gymnasieskolernes Rektorforening.

Gymnasieskolernes Rektorforening. (2003). Gymnasiereform 2005 reformoplæg: Gymnasieskolernes Rektorforening.

Hansen, T. B., & Eriksen, K. K. (2002). Dannelsens vilkår på de tertiære kemiorienterede uddannelser på Danmarks Farmaceutiske Højskole og Københavns Universitet. Aalborg: Dansk Center for Naturvidenskabsdidaktik.

Hansen, T. B., Nielsen, K. H., Troelsen, R. P., & Winther, E. (2000). Naturvidenskab dannelse og kompetence. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Hasse, C. (2002). Kultur i bevægelse fra deltagerobservation til kulturanalyse i det fysiske rum. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Jenkins, E. W. (1995). Central policy and teacher response? Scientific investigation in the National Curriculum of England and Wales. International Journal of Science Education, 17 (4), 471-480.

Jenkins, E. W. (1997a). Scientific and technological literacy for citizenship: What can we learn from the research and other evidence? Oslo: Norwegian Institute for Studies in Research and Higher Education.

Jouni Välijärvi, P. L., Pekka Kupari, Pasi Reinikainen, Inga Arffman. (2000). The Finnish success in PISA and som reasons behind it. Jyväskylä: Institute for Educational Research.

Knudsen, S. V., Reisby, K., & Sørensen, H. (2001). Kønsblik på bacheloruddannelserne (Vol. 2). København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Kolstø, S. D. (2001). Science education for citizenship: Thoughtful decision making about science related social issues. Oslo: Faculty of Mathematics and Natural Sciences, University of Oslo.

Kompetencerådet. (1999). Kompetencerådets rapport 1999. København: Kompetencerådet Strategisk Forum Mandag Morgen.

Krogh, L. B., Arnborg, P., & Thomsen, P. V. (2001). GFIIIrapport, del A: Hvordan gik det så med fysikundervisningen og elevernes udbytte? : Center for Naturfagenes Didaktik, AU.

Krogh, L. B., & Thomsen, P. V. (2000). GFIIrapport nr. 1; Undervisningsstil og læringsudbytte en undersøgelse af fysikundervisningen i 1.g.: Center for Naturfagenes Didaktik, AU.

Kruse, S. (2002). Naturoplevelsernes didaktik iagttagelser af de iscenesatte naturoplevelser med naturvejledning som eksempel. Ph.d. afhandling, København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Kumar, D. D., & Chubin, D. E. (Eds.). (2000). Science, Technology, and Society A sourcebook on research and practice. New York: Kluwer Academic/Plenum Publishers.

Laursen, P. F. (1994). Dannelsens genopstandelse. In K. Schnack (Ed.), Fagdidaktik og Dannelse i et demokratisk perspektiv (Vol. 10): Danmarks Lærerhøjskole.

Law, N., Fensham, P. J., Li, S., & Bing, W. (2000). Public understanding of science as basic literacy. Melbourne Studies in Education, 41 (2), 145-156.

Layton, D., Jenkins, E., Macgill, S., & Davey, A. (1993). Inarticulate Science? Perspectives in the public understanding of science and some implications for science education. Driffield, UK: Studies in Science Education.

Lie, S., Kjærnsli, M., Roe, A., & Turmo, A. (2001). Godt rustet for framtida? Norske 15åringers kompetanse i lesing og realfag i et internasjonalt perspektiv. Oslo: Institutt for Lærerutdanning og Skoleutvikling, Universitetet i Oslo.

Mandag Morgen Strategisk Forum. (1998). Hvad kommer livet os ved? København: Mandag Morgen Strategisk Forum.

Maule, C. F. (2002). Studiegennemførelse: Faglige forskelle og tidslige tendenser. Det naturvidenskabelige Fakultet, 1985-2001. København: Center for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.

Millar, R. (2001). Designing a science curriculum that meets the needs of future citizens. Uddannelse (5).

Millar, R., & Osborne, J. (Eds.). (1998). Beyond 2000: Nuffield Foundation.

Nielsen, H., & Nielsen, K. (2002, d. 15.19. juni). Perspektivet må udvides: Hvis de skal være almendannende, må de hårde naturfag inddrage videnskabs- og teknologihistorie! Paper presented at Det 7. nordiske forskersymposiet om undervisning i naturfag i skolen, Kristianssand.

Nielsen, K. (2001). Naturfag, fagforståelse og demokrati i risikosamfundet. Uddannelse (2).

Nielsen, V. O. (Ed.). (1995). Skolefag i 100 år. København: Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

Niss, M., & Jensen, T. H. (2002). Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. København: Undervisningsministeriet.

Nordiska Ministerrådet. (1998). Rekruttering til matematikk, naturvitenskap og teknologi innenfor høyere utdanning i de nordiske land en forstudie fra NIFU. Oslo: Nordisk Ministerråd.

Nordiska Ministerrådet. (2001a). International Research Mobility into the Nordic Countries. Oslo: Nordisk Ministerråd Research.

Nordiska Ministerrådet. (2001b). Rekruttering til studier i matematikk, naturvitenskap og teknologi i de nordiske landene. Oslo: Nordisk Ministerråd Forskning og Højere Uddannelse.

Norrild, P. (2001). Problemer med progressionen i naturfagsundervisningen. Uddannelse (2), 35-40.

OECD. (2001). Knowledge and skills for Life First resultes from PISA 2000. Paris: OECD.

Olsen, N., & Leffland, L. (2003). Fokusgrupperapporten: En kvalitativ undersøgelse af gymnasieelevers holdninger til, erfaringer med og viden om det almene gymnasium: Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Osborne, J., & Simons, S. (1996). Primary science: Past and future directions. Studies in Science Education, 27, 99-147.

Pedersen, C. T. (Ed.). (2002). Det forkælede samfund. Viborg: Akademisk Forlag.

Reisby, K. (2001). Kønsblik resumé (Vol. 4). København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Reisby, K., Knudsen, S. V., & Sørensen, H. (1999). Kønsblik på forskerrekruttering i universitetsuddannelser (Vol. 1). København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Richter, L. M., & Engelhardt, R. (Eds.). (2002). Life of Science White Book on Educational Initiatives in Natural Science and Technology. Copenhagen: Learning Lab Denmark.

Roth, W.M. (2002). Taking Science Education beyond Schooling. Canadian Journal of Science, Mathematics and Technology Education (Januar 2002).

Schnack, K. (1993). Handlekompetence og politisk dannelse. I B. B. Jensen & K. Schnack (Eds.), Handlekompetence som didaktisk begreb. København: Danmarks Lærerhøjskole.

Schnack, K. (1994). Dannelse som et pædagogisk perspektiv. I K. Schnack (Ed.), Fagdidaktik og Dannelse i et demokratisk perspektiv (Vol. 10): Danmarks Lærerhøjskole.

Simonsen, B., & Ulriksen, L. (1998). Universitetsstudier i krise fag, projekter og moderne studenter. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Sjøberg, S. (1998). Naturfag som allmenndannelse (1 ed.). Oslo: Ad Notam Gyldendal.

Sjøberg, S. (2002a). Science and Technology Education Current Chanllenges and Possible Solutions. In E. W. Jenkins (Ed.), Innovations in Science and Technology Education (Vol. VIII). Paris: UNESCO.

Sjøberg, S. (2002b). Science for the children? Report from the Science and Scientistsproject (Vol. 1 2002). Oslo: Department of Teacher Education and School Development, University of Oslo.

Sjøberg, S. (2002c). Three Contributions to Science Education (Vol. 2 2002). Oslo: Department of Teacher Education and School Development, University of Oslo.

Sjöberg, S. (1999). NOTprosjektet set utenfra. En vurdering av NOTprosjektets innsatser fra 1993 til høsten 1998 med tanke på en ny fase NOT”. Oslo: NOT.

Solomon, J. (2002). Changes to Science Education: Where Next? Canadian Journal of Science, Mathematics and Technology Education (Januar 2002).

Solomon, J., & Aikenhead, G. (Eds.). (1994). STS Education. International perspectives on reform. New York: Teachers College Press.

Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. (2002). Naturvidenskabelig forskning En investering i Danmarks fremtid Strategiplan 2003-2007. København: Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.

Strömdahl, H. (2000). Nodidaktisk forskning i Sverige en lägesrapport och några förslag vid millennieskiftet 1999/2000. Stockholm.

Task Force on the Physical Sciences. (2002). Report and Recommendations. Dublin, Irland: Task Force on the Physical Sciences.

Task Force rapport. (2002). Bio/Sundhed et nyt partnerskab for vækst. København: Task Forcen for fremtidens bioteknologi, sundhed og erhverv.

Thomsen, A. V. (2002). Hvad ved 15årige om gener og bioteknologi og hvad bør de vide? Unpublished Kandidatspeciale. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Tiberghien, A., BécuRobinault, K., Buty, C., Fernandez, M., Fischer, H., Leach, J., Maréchal, J.F. L., Molohides, A., Paulsen, A. C., Pol, D., Psillos, D., Salame, N., Tarsitani, C., Torracca, E., Veillard, L., Aufschnaiter, S. v., & Winther, J. (1998). Science Teaching and Labwork Practice in Several European Countries Description of Science Teaching at Secondary Level (Vol. 1).

Troelsen, R. (2003). Kemi og kompetencer et forsøg værd? En undersøgelse af laboratorieundervisningens vilkår og muligheder i de tertiære uddannelser. Ph.d. afhandling. Odense: Syddansk Universitet.

Uddannelsesstyrelsen. (2000). Fysik og almendannelse rapport fra en konference på Askov Højskole (Vol. 17 2000). København: Undervisningsministeriet.

Uddannelsesstyrelsen. (2001a). Det Virtuelle Gymnasium Det almene gymnasium i viden- og netværkssamfundet (Vol. 37 2001). København: Undervisningsministeriet.

Uddannelsesstyrelsen. (2001b). Fag, pædagogik og IT i det almene gymnasium status og perspektiver (Vol. 34 2001). København: Undervisningsministeriet.

Uddannelsesstyrelsen. (2001c). Modeller for fag og læring i Det Virtuelle Gymnasium (Vol. 35 2001). København: Undervisningsministeriet.

Uddannelsesstyrelsen. (2001d). Organisation og IT i Det Virtuelle Gymnasium (Vol. 36 2001). København: Undervisningsministeriet.

Uddannelsesstyrelsen. (2001e). På vej mod et nyt hf udspil til en reform (Vol. 31 2001). København: Undervisningsministeriet.

Uddannelsesstyrelsen. (2003). De gymnasiale uddannelser Redegørelse til Folketinget. København: Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriets prognosemodel. Fremskrivning af bestand, tilgang og afgang i perioden 1999-2014. København.

Undervisningsministeriet. (1995a). Faghæfte Fysik/kemi (Vol. 16): Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen.

Undervisningsministeriet. (1995b). Faghæfte Geografi (Vol. 14): Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen.

Undervisningsministeriet. (1997). Den svigtende søgning til tekniske og naturvidenskabelige fag.

Undervisningsministeriet. (1999a). De humanistiske og naturvidenskabelige kandidater og deres arbejdsmarked.

Undervisningsministeriet. (1999b). Ingeniøruddannelserne før, nu og i fremtiden.

Undervisningsministeriet. (2000a). De tekniske uddannelser uddannelse og arbejdsmarked (Vol. 6).

Undervisningsministeriet. (2000b). Sundhedsuddannelserne uddannelse og arbejdsmarked (Vol. 5).

Undervisningsministeriet. (2000c). Uddannelsesredegørelse 2000. København: Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet. (2001a). Kandidater i Matematik, Fysik- og Kemifagene: Hvor gik de hen?

Undervisningsministeriet. (2001b). Naturvidenskabelige Ph.D.er.

Undervisningsministeriet. (2002a). Bedre uddannelser Handlingsplan juni 2002. København.

Undervisningsministeriet. (2002b). Danish Initiatives within Science and Technology Education. København: Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet. (2002c). Nøglekompetencer forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab. København: Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet. (2002d). Prøver Evaluering Undervisning Matematik Fysik/Kemi 2002. København: Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling, & Erhvervs- og Boligstyrelsen. (2002). Biosundhedsarbejdskraft og uddannelser: Udbud og efterspørgsel. København: Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Erhvervs- og Boligstyrelsen.

UNICEF. (2002). A League Table of Educational Disadvantage in Rich Nations (Innocenti Report Card 4). Florence: UNICEF, Innocenti Research Centre.

Utdannings- og Forskningsdepartementet. (2002). “Realfag, naturligvis” Strategi for styrkning av realfagene 2002-2007 tiltaksplan. Oslo: Utdannings- og Forskningsdepartementet.

Utdannings- og Forskningsdepartementet. (2003). Startskudd for styrking av realfagene. Pressemeddelelse af 20. januar 2003.

Vestergaard, E. (2001). Nordic Research Personnel Gender and disciplin. Aarhus: Analyseinstitut for Forskning.

Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie

I denne serie udsender Uddannelsesstyrelsen publikationer om generelle eller mere specifikke aktuelle emner. Formålet er at skabe debat og inspirere til udvikling i uddannelserne. I 2002 og 2003 er følgende udkommet eller under udgivelse i serien:

2002:

Nr. 1: Fokus på voksenlæreren - Om kvalificering af lærere inden for den almene voksen-undervisning (UVM 6-284) (Voksenuddannelser)
Nr. 2: Multikulturel vejledning (UVM 7-348) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 3: Jeg kan noget, ved noget og jeg er noget - erfaringer med kompetenceudvikling på erhvervsskoler (UVM 7-349) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 4: Læringens sociale aspekter - nye betingelser for elevernes fællesskaber (UVM 7-350) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 5: Elevplan - et pædagogisk webværktøj til erhvervsuddannelserne (UVM 7-351) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 6: Hvordan staver studenterne? - en undersøgelse af stavefejl i studentereksamensstilene 1998 (UVM 6-286) (Almengymnasiale uddannelser)
Nr. 7: Skriv og lær - faglig skrivning i erhvervsuddannelserne (UVM 7-352) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 8: Kombineret danskundervisning og værkstedsundervisning for flygtninge og indvandrere -evaluering af to forsøg (UVM) (Arbejdsmarkedsuddannelser)
Nr. 9: Projektarbejde i naturfag - i det almene gymnasium (UVM 6-285) (Almengymnasiale uddannelser)
Nr. 10: God praksis i eud-grundforløb (UVM 7-353) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 11: Åbne læringslandskaber og sammenhængende uddannelsesforløb i AMU (UVM) (Arbejdsmarkedsuddannelser)
Nr. 12: Fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser (Internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 13: Skolesamarbejdernes erfaringer fra eud-forsøgene (Internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 14: Vekseluddannelse i håndværksuddannelser. Lærlinges oplæring, faglighed og identitet (UVM 7-355) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 15: Vekseluddannelse i håndværksuddannelser. Forskningsprojektets teori og metode (Internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 16: Helhedsvurdering af eud-elever i grundforløb (UVM 7-354) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 17: ABC for fjernundervisning i AMU (UVM 0112) (Arbejdsmarkedsuddannelser)
Nr. 18: Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark (UVM 6-287) (Uddannelsesområderne)
Nr. 19: Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne (UVM) (Arbejdsmarkedsuddannelser)
Nr. 20: Samarbejdet mellem elev og skole - udsatte elever i erhvervsuddannelserne (UVM 7-356) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 21: Skole-virksomhedssamspillet som indsatsområde. Erfaringsopsamling, status og det gode eksempel (UVM 7-357) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 22: Model for kvalitetsregnskab på handelsskoleområdet. Brugervejledning (Internetpublika-tion) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 23: Tillæg til … Vejledning til at være “en kompetenceudviklende daghøjskole”. Den folke-oplysende dimension (UVM) (Folkeoplysning og voksenuddannelse)
Nr. 24: Eleven som didaktiker - på vej mod en ny didaktik i erhvervsuddannelserne (UVM 7-358) (Erhvervsfaglige uddannelser)

2003:

Nr. 1: Fremtidens danskfag - en diskussion af danskfaglighed og et bud på dens fremtid (UVM 6-289) (Uddannelsesområderne)
Nr. 2: Oversigt over dansksystemet - en kortlægning af danskfaget i alle uddannelsesniveauer (UVM 6-290) (Uddannelsesområderne)
Nr. 3: Rapport fra Udvalg om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet mv. for visse tekniske erhvervsuddannelser (Internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 4: Skolens rummelighed - fra idé til handling (UVM 5-429) (Grundskolen)
Nr. 5: Fremtidens sprogfag - vinduer mod en større verden. Fremmedsprog i Danmark - hvorfor og hvordan? (UVM 6-291) (Uddannelsesområderne)
Nr. 6: Læring på jobbet - strategier og systematik, ideer og metoder (UVM 7-359) (Erhvervsfaglige uddannelser)
Nr. 7: Fremtidens naturfaglige uddannelser. Naturfag for alle - vision og oplæg til strategi (UVM 6-292) (Uddannelsesområderne)
Nr. 8: Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser. En antologi (UVM 6-293) (Uddannelsesområderne)

Publikationerne kan købes hos Undervisningsministeriets forlag eller hos boghandlere. Visse publikationer er trykt i meget begrænset oplag og kan derfor kun rekvireres i ganske særlige tilfælde mod betaling af et ekspeditionsgebyr.

På UVM’s website - på adressen: http://www.uvm.dk/katindek.htm - findes en oversigt over hæfter i Uddannelsesstyrelsens publikationsserier udgivet i 1999, 2000, 2001 og 2002