Uddannelsesplan i hovedforløbet

Der har i nogle uddannelser eksisteret forskellige former for logbøger, journaler eller andre former for informationsmaterialer, der skulle følge eleven i vekseluddannelsen. De har imidlertid ikke udgjort noget særligt aktiv for elev, virksomhed eller skole. Når det har fungeret bedst, har det været en afkrydsning af, hvad eleven har lavet. Men det har som regel ikke fået betydning for skoleopholdet.

Den personlige uddannelsesplan repræsenterer en ny mulighed for at forbedre kvaliteten i samarbejdet mellem skole og virksomhed om elevens samlede uddannelse. Men indtil nu har der ikke kunnet spores markante ændringer af praksis i hovedforløbene, som tager udgangspunkt i arbejdet med den personlige uddannelsesplan. I en række virksomheder foregår der et solidt arbejde med planlægning af elevernes uddannelse, der er faste planer for uddannelsen, og i nogle brancher er der en god kommunikation mellem skole og virksomheder.

Der foregår enkelte steder planlagte samtaler i virksomheden mellem den uddannelsesansvarlige/oplæreren og eleven, og ganske få steder foregår der trekantsamtaler mellem virksomhed, elev og kontaktlærer. Men generelt er der store muligheder for at udvikle et langt mere systematisk arbejde med den personlige uddannelsesplanlægning som metode i samarbejdet mellem elev, kontaktlærer og virksomhed.

Kendskabet til den personlige uddannelsesplan er svagt i de fleste virksomheder, og kun i sporadisk omfang udgør det systematiske arbejde med den personlige uddannelsesplan en del af kontaktlærerens arbejde i hovedforløbet.

Men den personlige uddannelsesplan kan blive et værdifuldt nyt redskab i vekseluddannelsen. Arbejdet med personlig uddannelsesplanlægning skal ikke revolutionere indholdet i uddannelserne, men det kan være med til at forbedre kvaliteten i arbejdet med uddannelsens indhold for alle involverede parter.

Kontaktlæreren og de øvrige undervisere kan blive mere bevidste om progressionen, sammenhængen og enkelthederne i uddannelsens elementer, elementernes muligheder over for den enkelte elev. Eleven kan blive mere aktiv i arbejdet med sin egen uddannelse og kan blive hurtigere til at samle erfaringer op fra uddannelsens elementer. I virksomhederne kan opmærksomheden skærpes over for læringsmulighederne i det produktive arbejde, eleven udfører. Og alle kan bidrage mere aktivt til at forbedre sammenhængen mellem skoledelen og virksomhedsdelen og deres forskellige muligheder i uddannelsen.

Hvis det skal lykkes, kræver det realistiske ambitioner fra kontaktlærernes side. Realistisk i forhold til tid og udviklingsmuligheder. Men også realistisk i forhold til uddannelsens mål, kernefaglighed, indhold og tradition. Og realistisk i forhold til elevernes forudsætninger.