Uddannelsesplanen er et middel

Med indholdet som udgangspunkt bliver uddannelsesplanen ikke målet, men et middel til at højne kvaliteten i elevens og lærerens arbejde med uddannelsen. På den måde kan bestræbelserne på at finde metoder til uddannelsesplanlægningen blive mere konkrete, og det metodiske arbejde blive tæt knyttet til uddannelsens indhold og traditioner. En konkretisering af det metodiske arbejde forudsætter, at elevernes forudsætninger i de enkelte uddannelser analyseres for at finde et ambitionsniveau, der er realistisk i forhold til forskellige elevgrupper.

Det sikre kendskab til elevforudsætningerne befordrer også udviklingen af en elevkultur, der er så tydelig, at eleven kan se den og se nødvendigheden af at optræde i en elevrolle, der passer til uddannelsen. Elevkulturen indebærer krav og forventninger fra skolens side til eleven og plads til, at eleven kan udforme sin udgave af en elevrolle, der tager hensyn til den enkeltes forudsætninger og egenart.

Uddannelsesplanen bliver meningsfuld for elev og lærer, når de sammen kan tale om det, eleven skal lære, om hvordan det kan lade sig gøre, og hvad det kræver af eleven og læreren. Men det forudsætter også, at der findes en undervisningsorganisering, der giver muligheder for valg, for udfordringer og differentiering, for forskellige måder at arbejde på – og – at eleven kan håndtere valgene, se konsekvenserne af sine valg og handle efter det. Altså at eleven får lejlighed til at lære, træne og øve sig i at være deltager i sin egen uddannelsesplanlægning.

Det peger på, at lærerne må skærpe deres kvalifikationer til at observere eleverne i undervisningen og til at vejlede på baggrund af observationerne og uddannelsens mål. Og det indebærer, at eleverne må blive i stand til mere effektivt og hurtigt at opsamle og gøre brug af deres erfaringer gennem f.eks. faglig skrivning og portfoliometodik. Det er vigtigt, at eleverne lærer at arbejde med metoder til at lære med, som er knyttet til de faglige kerner i uddannelsen. Eleven skal ikke være lærer, men bager. Med det mål kan eleven blive bedre til at lære at blive bager.
Såvel lærerens som elevens metodiske arbejde med uddannelsesplanlægningen kan gøres mere overskueligt ved f.eks. at se uddannelsesplanen i tre niveauer:

1) Hele uddannelsen – eller så langt eleven kan skue
2) Moduler eller andre naturlige enheder i uddannelsen
3) Det daglige arbejde i enheder som opgaver, projekter, dele af projekter.

I forhold til de tre niveauer i arbejdet med uddannelsesplanen kan der så formes en realistisk plan for samtaler. Det er jo ikke nødvendigt at hive uddannelsesplanen frem, hver gang lærer og elev samtaler om et eller andet. Dokumentet uddannelsesplan kan tages frem og fyldes ud, korrigeres og afsluttes, når det er nødvendigt. Når der skal laves ændringer i den. Ved at bruge dokumentet på den måde, kan det undgås at skabe kunstige arbejdsformer. Der er ikke grund til at foregøgle, at uddannelsesplanen som dokument skal spille en større rolle, end virkeligheden tillader.