6. Erhvervsskolerne og samspillet med omgivelserne

Når målet er rummelighed, skal de muligheder, der ligger uden for erhvervsskolerne også overvejes. Som sagt i det indledende kapitel er der allerede tradition for, at erhvervsskolerne samarbejder med omverdenen.

Praktik i udlandet er sat i system og henvender sig især til unge på hovedforløbet. Praktik kan også foregå herhjemme som et tilbud til unge, der i løbet af grundforløbet gerne vil afklares endeligt i deres erhvervsvalg. Hvis flere unge prøvede et praktikophold inden for den erhvervsuddannelse, de har valgt, kunne det være en hjælp til at give den unge et realistisk billedet af arbejdet i den pågældende branche, og måske kunne det hjælpe til at mindske frafaldet i praktiktiden.

Der er eksempler med brobygningsforløb til folkeskolerne. Det startede i forlængelse af 1991-erhvervsuddannelsesreformen i begyndelsen af 1990'erne som forsøg, der skulle hjælpe eleverne i 10. klasse med at blive afklarede i forhold til deres fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Der er andre muligheder, andre skoleformer, som det vil være muligt at samarbejde med. Højskolerne og efterskolerne kan være et bud. Endelig er der produktionsskolerne - her er samarbejdet allerede godt i gang.

Produktionsskolerne er kommet i fokus som en skoleform, der kan opfange de elever, der falder fra i første omgang, og i de fleste tilfælde "klæde dem på" til enten at komme i gang med en erhvervsuddannelse eller træffe et andet kvalificeret valg for fremtiden. "Landets produktionsskoler har i de senere år oplevet stigende søgning fra unge, der gentagne gange er droppet ud af erhvervsuddannelserne. I år 2000 var 60 procent af eleverne på Kalundborgegnens Produktionsskole unge, der havde opgivet en uddannelse på teknisk eller handelsskole."³² "De magter at gøre noget for den gruppe af unge, som ikke umiddelbart kan klare en erhvervsuddannelse, og som har brug for et større tilløb" (lærer).

"…unge, der har brug for et større tilløb"

Den seneste lovgivning for produktionsskolerne lægger meget klart op til, at de igennem et samarbejde med erhvervsskolerne skal forberede de unge til at "gå over og fortsætte i" en ordinær erhvervsuddannelse i de tilfælde, hvor de ikke har kunnet magte et grundforløb i første omgang.³³ En række forsøgs- og udviklingsprojekter (PRO-TEK) har arbejdet med at bringe de to systemer sammen. Det er vigtigt for det fortsatte samarbejde at kende hinandens systemer. Flere steder er der givet udtryk for, at man gik ind i projektet med mange fordomme. Der har projektdeltagerne haft held med at "lære hinanden at kende" og finde ud af hinandens styrker og potentialer og dermed opnået en viden og en accept af de to forskellige kulturer.

Der er plads til flere forskellige typer på en produktionsskole, end man umiddelbart ser på teknisk skole. F.eks. de lidt skæve eksistenser, dem der kun magter at arbejde en halv dag. "Den type, der egentlig bare har brug for at sætte sig og være her en halv dag, og man skal egentlig kun være glad for, at de er kommet. "Det er da et fremskridt. I går kunne du være her i to timer, hvad kan du så i næste uge? Så kan du måske tre timer", og det er fint. Og det er en ting, vi slet ikke kan her på teknisk skole. Jamen det kunne vi måske, men så skal forløbet bare være ekstremt langstrakt. Det bliver det jo sjældent, fordi så vil eleven jo blive erklæret uegnet, inden han kom så langt, altså hvis han kun skulle komme tre timer om dagen. Så der er det godt, at vi kan samarbejde med produktionsskolen" (lærer).

Produktionsskolerne er kendetegnet ved en stor rummelighed i forhold til deres deltagere. Det er muligt i en skoleform, der arbejder med andre rammer og betingelser end erhvervsskolerne. Produktionsskolerne har ikke noget krav om pensum. Til gengæld er der krav til dem om en produktion, der skal være i orden og afleveres til tiden.

Deltagerne går på meget små hold, når man sammenligner med erhvervsskolerne. Deltagerne har som udgangspunkt et år til at finde en afklaring for deres videre vej, og der arbejdes med meget tætte relationer, hvor deltagerne er sammen med den samme faglærer i længere tid ad gangen. De fleste produktionsskoler har tradition for, at man mødes om morgenen og snakker om, hvordan dagen skal være, om hvem der ikke er der, og hvordan det kan være, og aftale, hvordan dagens opgaver skal løses. "De har kontakt til deres elever i dagligdagen og hele tiden, og en af forskellene på produktionsskolerne og os er meget, at hvis man lander på produktionsskole hernede i byen, jamen så er du sammen med Per. Per har seks - otte elever, og han er der hele dagen. Han er der ved morgenkaffen klokken 8, og han er også den, der siger farvel klokken 5. Så de er meget mere sammen og har meget mere tid til at snakke sammen." "De får morgenmad, det har køkkenholdet lavet. Og så kommer de hjem alle sammen og spiser en stor frokost sammen inde i spisesalen. De sørger for, at de får et godt måltid mad hver dag" (lærer).

En af konklusionerne, som produktionsskolerne er kommet frem til, er, at "Det er det sociale fællesskab, som trækker læringen med sig."³⁴

Det er også det sociale miljø, som eleverne lægger vægt på, når de sammenligner de to skoleformer og vurderer produktionsskolen. De fremhæver især den nære lærertilstedeværelse. "Jeg synes det er fint, at vi spiser sammen med lærerne, også fordi vi har sådan et godt forhold til vores lærere." "Her får man hjælp, og der er en lærer til stede hele tiden, man kan spørge." "Ja, det er måske en form for tryghed, fordi man ved, at man bliver rost, hvis det er godt, og man får også af vide, hvis det er noget lort."

Samtidig sætter de pris på, at de skal fremstille noget, der skal bruges for alvor. "Jamen jeg vil 100 gange hellere gå her, det er helt sikkert. Fordi - jamen vi har nogle opgaver, vi får ude fra. Vi skal lave noget til nogen, der skal bruge det. F.eks. lige nu der er vi i gang med at lave sådan nogle holdere til nogle bordvogne, og de skal være færdige til den og den dato. Vi laver sandkasser til kommunens dagplejere, de skal også være færdige til en bestemt dato. Det er også meget sjovt at komme ud herfra og i det hele taget at komme væk herfra en gang i mellem. Så skal vores linie så renovere bygningen." "Også fordi det skal være kvalitet, det vi laver. Så her, hvis vi borer et hul, så skal det passe, indtil skruen kommer helt ned."

Indtryk fra metalværkstedet på Kalundborgegnens Produktionsskole

Eksemplet neden for demonstrerer, hvordan produktionsskolerne arbejder på en måde, som erhvervsskolerne kan lade sig inspirere af. Det er et sammendrag af den amerikanske antropolog Gene Laves' studier fra Kalundborgegnens Produktionsskole.³⁵

"Her er traditionel undervisning ikke læringsgrundlaget. Linjeledernes praktiske opgave er at styre produktionen på et værksted, hvor 'arbejdskraften' ankommer på forskellige tider af året, alt mens andre er ved at forlade værkstedet. Det skal ske på en måde, så man samtidig både kan overholde produktionsmål og frister og skabe udviklingsmuligheder for de nye værkstedsdeltagere, der skal producere disse produkter.

Der er en stor linjeret vægtavle med navne på alle, der arbejder på metalværkstedet.

Markeringer på tavlen viser, hvilke farlige maskiner, hver deltager har 'kørekort' til, så hun eller han kan overholde sikkerhedsforskrifterne for arbejdet. Ajourføringen af tavlen indgår i den lokale bedriftssikkerhed, men har også stor social betydning: Efterhånden, som den opdateres, viser den, hvordan deltagerne og værkstedet ændrer sig. Det giver også den nyankomne lidt begreber om, hvilke typer udstyr og hvilke faglige kvalifikationer der hænger sammen. Desuden giver tavlen et godt overblik over, hvem der kan have behov for sidemandsoplæring i brug af bestemte maskiner.

Nogle af de unge udfører meget krævende, kompliceret arbejde på maskinerne, mens andre har mindre indviklede opgaver. I fællesskab står de for en lang række produktioner, der kræver, at man koordinerer brugen af det samme udstyr, arbejdspladser og deltagere. Det foregår på en måde, som virker afslappet og let. Atmosfæren er venlig, med snak og jokes, som hele tiden bryder det koncentrerede produktive arbejde på værkstedet. Umiddelbart virker det som alle tiders arbejdsplads.

Måltiderne bliver tilberedt i køkkenet, hvor endnu en gruppe unge lærer madlavning og kantinedrift. Vi spiser det brød, de har bagt, hovedretter og dessert, og vi får en smagsprøve på grønsagerne i en salat specielt komponeret til lejligheden. Vi synger til guitarakkompagnement af en af de unge. Så er der meddelelser, diskussion og planlægning, før alle går tilbage til arbejdet.

Det er et af de steder og en af de anledninger, hvor produktionsskolen skaber sin generelle sociale praksis - det samvær, der knytter deltagerne på de mange værksteder sammen og opbygger et fælles ansvar for hele driften og en generel accept af hinanden som deltagere. Når man bliver stolt af den accept, betyder det, at man ændrer sig, både i selvværd og selvrespekt.

Når man går så tæt på i en undersøgelse af skolen, kan man næsten ikke undgå at opleve nogle helt usædvanlige vidnesbyrd om legitim perifer deltagelse - i sin enkleste form hos de nyankomne i forhold til gamle deltagere, linjeledere og tidligere deltagere på værkstederne og i fællesskabet. Alene på det grundlag forekommer det sandsynligt, at der foregår læring en læring der ændrer den lærendes identitet og dermed også ændrer betydningen af og forholdene mellem viden og færdigheder i den lærendes liv."

Rummelighed og muligheder for samarbejde

En stor rummelighed er kendetegnende for produktionsskolernes sociale praksis, og som eksemplet fra metalværkstedet viser, så følges denne rummelighed af læring som legitim perifer deltagelse i praksisfællesskaber. Det sikrer, at de nyankomne bliver en del af fællesskabet - en del af den sociale struktur. "Jeg kan mærke, at i den gamle mesterlære var der noget, vi ikke kan give dem i dag. Det sociale, hvor man lærer at kende sin plads, og hvad man er for et menneske. Når vi får de unge her, så er det sidemandsoplæringen, der virker. Dvs. at den unge står side om side med en faglært. Og så handler det om ro, overskuelighed, personlige relationer."³⁶

Samarbejdet mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne kan ske, ved at eleverne enten er indskrevet:

• På en produktionsskole, hvor han eller hun får tilbud om moduler på en erhvervsskoles grundforløb. Det kan være af få dages varighed og op til flere uger. Produktionsskolen køber så plads til eleven ud fra sit eget taxameter, og eleven får ved senere optag på teknisk skole merit for de opnåede mål. Eleven har sin kontaktlærer på produktionsskolen, men får under opholdet på erhvervsskolen også en kontaktlærer dér. De to kontaktlærere samarbejder efter behov undervejs.
• På en erhvervsskole, hvor han eller hun får tilbud om støtte, hvis der opstår særlige behov undervejs. I det tilfælde betaler erhvervsskolen for opholdet, og begge steder har eleven en kontaktlærer. Elevens mål følger med ud på produktionsskolen, og de bliver i sidste ende godkendt af erhvervsskolen.

En del produktionsskoler har f.eks. nogle muligheder for at tilbyde ekstra dansk, matematik og regning på grundniveau for at hjælpe de elever, der har brug for det.

"Det er sidemandsoplæringen, der virker…"

"Vi har et eksempel med en elev, som først har gået på produktionsskole, og nu har gået omkring et halvt års tid på teknisk skole på Jord til Bord. Kontaktlærerne de to steder, de kendte hinanden og snakkede sammen. Så skete der det, at eleven var ved at gå helt i stå på grund af en biologiopgave. Det var ved at gå helt galt. Det blev så iværksat, at teknisk skole købte fem ugers forlagt undervisning på produktionsskolen. Det kan lade sig gøre pga. PRO-TEK samarbejdet. Knægten kommer tilbage til de trygge rammer og kan få hjælp af Per hans kontaktlærer fra produktionsskolen - til at komme igennem arbejdet med den her biologiopgave. Så har du fået så meget åndehul, så du er klar til at køre videre. Hvis man ikke kan gå ind og skabe eller købe de her åndehuller eller frikvarterer, så var drengen jo bare droppet ud fra teknisk skole" (lærer).

Afhængig af den enkelte elevs behov kan hun eller han være indskrevet det sted, hvor det passer bedst. Eleven og de to kontaktlærere samarbejder om, hvilke mål der skal arbejdes med undervejs. Eleven kan arbejde med målene hver for sig i de rammer, der passer bedst.

Den personlige uddannelsesplan er kun et vilkår i erhvervsuddannelserne, men målene kan godt følge med eleven på produktionsskolen, når samarbejdet mellem de to skoleformer ellers fungerer. Det vil også være rimeligt, at de elever, der er indskrevet på en produktionsskole, kan få merit for opnåede mål under deres ophold på en erhvervsskole.

Hvis der er behov for det, kan erhvervsskolelærerne føre tilsyn med elevernes arbejde på produktionsskolerne. Det kan f.eks. være aktuelt, når et færdigt produkt skal vurderes. På produktionsskolerne producerer eleverne bestillingsopgaver, der må blive vurderet på stedet.

Denne side indgår i publikationen "Læringens sociale aspekter" som kapitel 6 af 7
© Undervisningsministeriet 2002