5. Lærernes og kontaktlærernes opgaver

Vi har påpeget, at det er af stor betydning, at der i selve undervisningen bliver skabt nogle muligheder for, at eleverne kan arbejde i sociale fællesskaber, og at der på skolen er et rummeligt miljø i form af nogle rammer og strukturer, der giver eleverne mulighed for at udvikle sociale netværk, alt sammen til gavn for udviklingen af elevernes faglige kompetencer, for deres socialisering og identitetsudvikling.

Alt dette stiller naturligvis krav til lærerne, hvad enten det er som lærere eller kontaktlærere, de varetager opgaven. I dette kapitel vil vi præsentere nogle af udfordringerne i forbindelse med udviklingen af et rummeligt skolemiljø. De går ud over det, der sædvanligvis ligger i en faglærers opgaver af ren faglig og pædagogisk karakter.

Når eleverne arbejder i deres individuelle læringslandskaber, opstår der forskellige behov for støtte fra en kontaktlærer. Det er forskelligt, hvor meget den enkelte elev har brug for en kontaktlærer og til hvad. Det vil samtidig være forskelligt, hvordan lærergruppen kan takle de forskellige udfordringer, der kan ligge i denne rolle, der mere end nogensinde kan komme til at stille krav til lærerens personlighed.³¹ "Det er blevet lagt på kontaktlæreren at sørge for de sociale strukturer og spørge, om de har det godt, eller om der er nogen, der har lyst til at gøre noget specielt, fordi der er en, der har fødselsdag. Alle de der måske banale ting som samlet vil betyde meget, når forløbet er færdigt" (kontaktlærer).

Nedenfor følger en case fra et møde mellem en gruppe kontaktlærere. Casen skal dels illustrere forskellige lærerholdninger og dels pege på nogle temaer, som gruppen af kontaktlærere kan arbejde sammen om for at skabe nogle tilbud og rammer, der kan understøtte de sociale strukturer.

"Når eleverne arbejder i deres individuelle læringslandskaber, opstår der forskellige behov for støtte fra kontaktlærer"

Case - hvad skal kontaktlærerne påtage sig af opgaver?

Mødet finder sted i det tidsrum, hvor eleverne arbejder i Lektiecafeen. Ind imellem bliver mødet afbrudt af elever, der skal have hjælp til et eller andet, og en af os må så forlade mødet. Et punkt på dagsordenen er de elever, der løbende bliver optaget på vores indgang. Nu da de ikke har været med på introturen, må vi finde på noget andet for dem, så de ikke dropper ud igen. Her er der forskellige meninger. Lige fra, at det er noget, den enkelte kontaktlærer kunne gøre noget ved, til: "Det er ikke min opgave at være socialkontor." En anden mente, at en kontaktlærer kun har til opgave at tale med sine elever om faglige emner.

Susanne sagde f.eks.: "Hvad med om vi samlede alle de nye hos kun én kontaktlærer, så mange er det da heller ikke, der kommer undervejs i forløbet. Så kunne hun gøre noget specielt med dem, måske gentage lidt af det fra introturen." Det var Pia ikke enig i, hun mente, at afdelingen måske kunne bruge nogle af de mere erfarne elever til at tage imod de nye og få dem lidt med, "hvis de kommer alene sammen med én kontaktlærer, så lærer de jo ikke de andre at kende."

Hertil svarede Claus: "Hvad er problemet? Med alle de moduler, vi efterhånden udbyder, kan vi vel bare overtale dem til at starte på et af dem, der begynder samtidig med, at de starter her. Så er alle mere eller mindre nye over for hinanden. Så kan vi samtidig få sat dem i forskellige grupper, hvis der er flere."

Ole prøvede at finde frem til en fælles løsning og sagde: "Ja, og når vi efter sommerferien skal til at køre 'Store valgdag' hver onsdag, så vælger eleverne alligevel nyt hver uge. Vi må finde på nogle moduler eller nogle projekter, hvor eleverne bliver inddraget så hurtigt som muligt. Det må vi tænke med ind i de samtaler, kontaktlærerne har, inden eleverne møder på afdelingen. Og så kan jeg meget godt lide din idé med at lade nogle af de ældre elever tage hånd om de nye. Jeg kunne godt komme i tanker om et par stykker, som ville være gode til det. Det kunne jo også være en god opgave for nogle af vores elever, at vi havde brug for deres hjælp."

Vi fandt ikke frem til en endelig løsning, men der kommer en del konstruktive forslag, de blev alle noteret i mødereferatet. Vi blev enige om at tage emnet op igen på næste møde. Der var måske basis for at kombinere et par af forslagene. Ole og Pia lovede at udarbejde et forslag, som de ville lægge i dueslagene inden mødet.

Senere på mødet drøftede vi et fælles udspil til regler for ophold på det åbne værksted. Af sikkerhedsgrunde skal der altid være en lærer til stede, og hvad så med elevernes ønsker om selv at bestemme, hvornår de skal gå til pauser? Vi er blevet drillet lidt af nogle elever med, at vi snakker så meget om ansvar, og så vil vi ikke lade dem arbejde i det tempo, der passer dem bedst. Vi diskuterede, om der kunne være mulighed for at lukke de mest farlige maskiner inde, så eleverne kunne sidde ved computerne eller stå ved arbejdsbordene. Vi blev enige om, at der skal nogle lokaleændringer til, så vi vedtog at drøfte det med afdelingslederen.

Så fremlagde Pia og Hans deres forslag til "Torsdags Olympiade", som de havde talt med nogle elever om. Inden de kom i gang, opstod der et par meningsudvekslinger, ikke alle mente, at det er en ubetinget god idé at lave noget for eleverne efter skoletid, som Vagn sagde: "Der har de alligevel så meget andet, de er i gang med."

Ideen var, at alle elever i et par timer skulle have mulighed for at dyste i en række discipliner for at finde frem til ugens medaljevindere. På skolens omliggende plæner var der gode muligheder for at arrangere en lang række mere eller mindre velkendte udfordringer: Fodbold, rundbold, stafetløb, rapelling, sækkeløb m.m.

Lærergruppen blev efter lidt diskussion enige om at foreslå skolens ledelse, at der blev nedsat en "OL-komite", hvor der også skulle sidde elever. Komiteens opgave skulle være at finde frem til de discipliner, der var størst interesse for og herefter tilrettelægge olympiaden. Beføjelsen gik også på at undersøge, om den nærliggende handelsskole måske skulle udfordres.

"Torsdags Olympiade"

Kommentarer til casen

I det ovenstående er der fokuseret på nogle af de opgaver, som en gruppe af kontaktlærere kan påtage sig i forbindelse med at fastholde eleverne i de løse sociale strukturer, der bl.a. er en konsekvens af det løbende optag på grundforløbet.

Samtidig er der vist et eksempel på, at kontaktlærerne kan indgå i samarbejde med eleverne om at udvikle tilbud, der understøtter det sociale miljø og hermed de sociale strukturer og fællesskabet.

Endelig forsøger vi i casen at skitsere den uenighed, der kan opstå om kontaktlærernes opgaver, og som handler om en afklaring af, hvorvidt og i hvilket omfang en kontaktlærer skal påtage sig omsorgsopgaver. Nogle elever har brug for omsorg, mens andre helst vil være fri. Som en elev i Sønderborg udtrykte det, da de indførte tutorordningen på handelsskolen: "Hvis du er så glad for at snakke, så bliv besøgsven." Det er et spørgsmål, der skal diskuteres på den enkelte skole. Hér er der ikke tale om enten - eller. Der skal findes en rimelig balance lokalt på de enkelte skoler.

Lærernes opgaver i et tæt samarbejde med kontaktlærerne

Når der i erhvervsuddannelserne bliver talt om rummelighed og om at fastholde de uddannelsessvage, vil der være grupper af unge, der skal skabes nogle særlige projekter med nogle specielle sociale strukturer for. Nedenstående beskrivelse er et eksempel på, hvordan lærerne sammen med afdelingens kontaktlærere har taget hånd om sådan en særlig gruppe. Skolen har skabt nogle faste og trygge rammer for eleverne, og kontaktlærernes opgaver er blevet defineret, så kontaktlærerne er der for eleverne, når der er brug for det.

Aktiviteter for frafaldstruede elever

Lærerne og kontaktlærerne udviklede i fællesskab et projekt, som blev defineret som et fem-ugers modul med en meget fast struktur, skemaer, mødetider og veldefinerede opgaver for den enkelte elev. Ideen var at tematisere begrebet "livsstil". Hvordan lever man sundt? Hvordan påvirker ens omgivelser ens eget liv og de valg, man træffer som menneske? Hvordan kan man ændre sin "stil" og sin indstilling til omverdenen? Hvordan kan man få mere ud af at gå i skole? Blive bedre til at lære og vælge det, der bringer en videre?

Det blev et bevidst valg, at lærerrollen skulle udfyldes af 'voksne' lærere, der turde træde i karakter over for de unge. Deltagerne til projektet blev prikket ud inden starten. De var alle vurderet som frafaldstruede. Projektet handlede samtidig om afklaring af de unge. Det viste sig undervejs, at andre som regel traf deres valg for dem. "De er sprogløse i systemet og kommer derfor aldrig på banen og er med til at definere, hvad der skal på deres egen dagsorden" (lærer).

Den enkelte deltager kom til en afklarende samtale med sin kontaktlærer. Det gav en god visitering til modulet og dermed mulighed for bedre planlægning af forløbet for den enkelte. Den enkelte elev fik lagt en plan, hvor f.eks. dansk kom på skemaet som tilvalg. "Derved undgår vi, at det kommer på skemaet som et nødvalg, der bliver påtvunget senere." Undervejs i projektet var der et åbent tilbud om støtte i forhold til de uddannelsesudfordringer, eleverne stod overfor. "Det lavede vi, fordi den gruppe af elever viste sig at have svært ved at definere, hvad det var, de skulle kunne i forbindelse med de enkelte mål i uddannelsen. Dermed fangede vi eleverne, inden de kørte helt fast" (kontaktlærer).

Det stillede krav til rollen som kontaktlærer, og en kontaktlærer sagde herom: "Vi betragter kontaktlæreren som en "frontline service", der skal hjælpe eleverne med at sætte ord på deres behov eller deres frustrationer. Undervejs har vi diskuteret, hvor langt vores opgave skal gå. Vi betragter det, som vi laver med denne specielle gruppe, som en udvidet vejledning, hvor vi hele tiden hjælper dem, når de er på vej til at køre fast. Vi laver et skema og hjælper eleverne med en struktur, så de kan komme videre. Vi giver tilbud om både almen støtte og f.eks. IT-support. Hvis det er nødvendigt, lytter vi til kæresteproblemer og hjælper med at rette kærestebreve, så det kan komme ud af systemet hos den unge, og vi kan komme i gang med det væsentlige. Kontaktlærermødet ender altid med, at vi holder den unge fast i en plan for, "hvad vil jeg gøre nu?" Det kan være alt fra noget, der kan klares i løbet af dagen, til noget, der løber over flere dage."

På baggrund af en diskussion om de særlige krav til kontaktlærerne sagde en anden om sin rolle: "Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke opfatter os som elevernes terapeuter. Når vi så går på banen med f.eks. kæresteproblemer, er det fordi, vi skønner, at eleven ikke kommer videre med det, der skal foregå på skolen, så længe det andet blokerer." Efter første gennemløb er alle på nær én elev på vej i uddannelse.

Efter de fem uger skete der en gradvis overgang til et almindeligt grundforløb, eller de unge blev vejledt over i noget andet. Tidligere ville de være droppet ud.

Kommentarer til aktiviteter for frafaldstruede elever

Skolen udviklede i det åbne, moduliserede og individualiserede miljø et særligt modul, der som en "kuvøse" indeholdt tilbud til eleverne om en tryg social struktur og den voksenstøtte fra enten kontaktlærer eller anden faglærer, der var behov for. Den omsorg, som eleverne er blevet mødt med her, kan sammenlignes med den omsorg, der kendetegner de mange produktionsskoler, der er kommet meget i søgelyset som samarbejdsparter i reformens kølvand.

"Kuvøse"-modul

"Der er nogle muligheder for at gå ind og støtte i sociale problemstillinger uden for den egentlige skoleverdenen, altså hjælpe elever med at finde et kollegieværelse og sørge for at få forklaret, at det er en god idé, hvis man køber en tallerken og en kniv og en gaffel, fordi så kan man starte med at få noget at spise." "Det handler om at gøre dem parate til at modtage undervisning, for det er de jo ikke altid her. Det er de ikke, hvis hovedet er fyldt med bekymringer, forældrenes skilsmisser, jeg har lavet så og så meget lort, bare politiet ikke kommer. Det kan være tonsvis af ting og kærestesorger for ikke at nævne det hele her. Når de ting er i orden, så får de måske det overskud, de manglede, til at kaste sig ud i noget uddannelse eller nogle yderligere aftaler, så de kommer videre med deres liv" (lærer).

Det bliver lærernes og kontaktlærernes opgave at sørge for, at de sociale strukturer tilgodeser de enkelte elevers behov. Det kan de bl.a. gøre ved at indtænke det sociale aspekt i læringssituationen og herigennem anvende varierede lærings- og arbejdsformer.

Det bliver samtidig lærernes og kontaktlærernes opgave at arbejde sammen om at etablere rummelige sociale strukturer, der tilgodeser elever med specielle behov. Det kan de for det første gøre ved at være opmærksomme på, hvordan eleverne arbejder med deres opgaver, og drøfte dette på lærergruppens møder. Dernæst ved f.eks. at inddrage de mere erfarne elever som støtte for dem, der har behov for det.

Denne side indgår i publikationen "Læringens sociale aspekter" som kapitel 5 af 7
© Undervisningsministeriet 2002