4. Skolemiljø med et socialt perspektiv

Når læringen sker i et socialt rum, er det af betydning, hvilken social kontekst, man får lov til at fungere i som elev. Ikke kun når man lærer nyt; det gælder også, når det er det sociale miljø uden for undervisningen, der bliver arbejdet med.

"Det sociale miljø og elevernes velbefindende ser ud til at have en betydning i forbindelse med deres tilhørsforhold til uddannelsen. På tværs af de forskellige skoleformer og uddannelsesforløb er der store forskelle i karakteren af det sociale miljø. Specielt på erhvervsskolerne og sosu-skoler efterlyser eleverne flere kreative og kulturelle tilbud og aktiviteter f.eks. udbudt som valgfag." "Antallet af aktiviteter på skolerne har betydning for omfanget af frafald. Endvidere drejer uddannelse sig for de unge ikke blot om faglig kvalificering, men i lige så høj grad om personlig og social udvikling og socialt fællesskab. Set i dette lys er det vigtigt at styrke de sociale miljøer i tilknytning til uddannelserne samt fokusere på uddannelsernes sociale funktioner også."²⁶

Miljøet kan tilbyde unge den nødvendige tryghed, samtidig med at de udfordres i forhold til deres Nærmeste Udviklings-ZOne. Det sociale miljø spiller med andre ord en væsentlig rolle for de unges faglige og personlige identitetsudvikling. Mange unge træffer deres valg ud fra sociale overvejelser. Det viser sig f.eks., når der skal vælges nye moduler. Selv om de mest målrettede måske især vil vælge ud fra den uddannelse, de har valgt, og et ønske om at komme hurtigt igennem, så vil både de og deres mindre afklarede kammerater samtidig også vælge ud fra at have nogle at følges med, hvor det er muligt. På den måde kan det sociale miljø få betydning som en væsentlig faktor i forhold til fastholdelsen af eleverne på erhvervsuddannelserne.

"Det sociale miljø og elevernes velbefindende ser ud til at have en betydning…"

I det indledende kapitel blev den kontekst, de rammer og relationer, som læringen finder sted indenfor, beskrevet som en del af en rummelig kultur. I den forbindelse vil der i de efterfølgende afsnit blive vist, hvordan eleverne kan få tildelt deres eget rum i skolen. Rum i form af fysiske væresteder, men også rum som tilbud om aktiviteter, der ligger ud over målene i den enkelte elevs personlige uddannelsesplan f.eks. valgfag. Endelig som tilbud, der sammentænker elevernes mål med sociale aktiviteter. Her er det oplagt at give eleverne indflydelse og medbestemmelse i forhold til det sociale miljø. Det kan være i form af uformelle aktiviteter, som ikke umiddelbart er en del af den enkelte elevs uddannelsesplan. Det kan samtidig være med til at give eleverne et ejerskab til deres skole og til deres uddannelse.

Eksemplerne stammer fra observationer og interview på tekniske skoler. Et enkelt er skrevet af en elev på Bygge- og Anlægsindgangen. Det er samtidig eksempler på, at elever har haft stor medindflydelse på udformningen af deres læringsmiljøer.

Være- og læresteder

Når skole og uddannelse for de unge i så høj grad også handler om personlig og social udvikling og socialt fællesskab, skal der til stadighed tænkes i nogle muligheder, hvor deltagerne arbejder med deres projekter ud fra en fælles interesse. F.eks. ud fra en interesse i at etablere eller indrette væresteder, der er elevernes egne. De muligheder, der byder sig, bør altid tage udgangspunkt i den særlige kultur, der gælder på den pågældende skoleafdeling. Eller i den kultur der hersker på de fremtidige arbejdspladser, som eleverne identificerer sig med.

Det første eksempel viser, hvordan et elevinitiativ om et lille værested blev til en læringsaktivitet, hvor de deltagende elever samtidig opnåede nogle mål i deres individuelle uddannelsesplaner.

Hvad en gang Roomservice kan føre til!

En gruppe elever på Kommunikationsindgangen på en større teknisk skole tog et initiativ, fordi de manglede et samlingssted. Det blev til et læringsarrangement i form af et projekt for de elever, der i forvejen havde fået merit for nogle af de obligatoriske dele af grundforløbet. Eleverne løste opgaven i et arbejdsfællesskab, hvor de selv dirigerede den læring, opgaven medførte. De tegnede og lavede kalkulationer, de anvendte informationsteknologi, de indrettede, og de lavede skilte. Skolens opgave bestod i at give eleverne fysisk rum i form af plads, en økonomisk ramme og ikke mindst at se på, hvilke læringsmål der kunne blive opfyldt af den enkelte elev i forbindelse med løsning af opgaven.

"Jamen der var nogen elever, der havde merit, og som godt ville lave om på de fysiske rammer. Så lavede vi et projekt med et lille rum ude på gangen, og så lavede eleverne Roomservice²⁷, og de fik lov til selv at indrette efter deres egen smag. De har tapetseret med aviser. Det skal samtidig symbolisere vores gang, som er meget grafisk. De lavede skilte, og de har bestilt møbler over Internettet fra IKEA og jamen formet det hele selv derinde. Så det rum det elsker de. Da de så de arkitekttegnede møbler ovre på den anden gang, de er af træ og polstret blåt, sagde de: "dem vil vi ikke have", og de havde kostet en formue. Så kom de med kataloget med møbler, de ville have fra IKEA, og det kostede for fire borde og fire stole, ure og hylder og det hele, det kostede 3000,- kr. Så er der også plads til at skifte ud, fordi tiderne skifter, og moden ændrer sig, om to år kan det være, at det skal være lyserødt. Der er vi dårlige til på skolerne. Vi indretter det hele, så det kan vare evigt, og det er jo en skole i udvikling.

Det er deres rum. Alle dem fra htx, de kommer over og sætter sig uden for, de synes, det er så hyggeligt. Altså det, jeg har tænkt på, når vores elever starter her til august, det er, simpelthen at sige til dem: "Her har I et stort rum, her har I en pose penge, hvordan vil I gerne have det her i et halvt år. Form det!

Hvis de får et forhold til, at de selv har været med til at forme det, så får de også meget mere både fysisk og psykisk ud af det. Men det der med at vi kommer og former for dem og køber nogle arkitekttegnede møbler og siger: "Det har vi købt til jer", det vil de ikke. De vil selv bestemme. Så vores lille rum derude det er simpelthen populært" (lærer).

Eleverne på den grafiske gang har fået deres eget værested. I arbejdet med det er der skabt et socialt miljø - en del af læringsmiljøet, som uden tvivl betyder meget for elevernes trivsel på skolen. Både under arbejdet og efterfølgende i brugen af det. Samtidig har eleverne arbejdet med nogle af de mål, der ligger i deres personlige uddannelsesplan.

Træpavillon på Bygge og Anlæg

Et andet eksempel på fysiske rammer, som eleverne selv har etableret og nu anvender som deres helt eget rum, er en stor træpavillon, der står uden for bygningerne på en Bygge- og Anlægsafdeling. Her spiser eleverne deres frokost, når vejret tillader det.

De elever, der har arbejdet sammen om byggeriet, oplever stoltheden over at skabe noget, som skal blive stående, samtidig med at de har nået nogle af pindene til deres scorekort på grundforløbet. Der har både været tegning, matematik, beregning og lidt sikkerhed, samtidig med at der er blevet savet og hamret. "Det er skønt at sidde her til frokost, det er ligesom ude på pladserne. Der kan man også få lov til at sidde ude i solen og spise."

Skolen har stillet materialer til rådighed, og den plads pavillonen står på. Lærerne har været konsulenter på opgaven. Eleverne har selv dirigeret deres læring, og de har udført opgaven i et praksisfællesskab. Igen er det et eksempel på, at eleverne får indflydelse på deres læringsmiljø, samtidig med at deres læring og de sociale relationer bliver understøttet.

Valgfag der understøtter de sociale relationer på tværs af hold og afdelinger

Det er muligt at tænke valgfag ind, så eleverne får medbestemmelse på udformningen og indholdet, og som et tilbud på tværs af hold, skoleafdelinger og måske oven i købet skoleformer, der hvor f.eks. handelsskoler og tekniske skoler har fusioneret.

Hér er det muligt at mødes om fælles interesser. Noget der har betydning for den enkeltes personlige liv bl.a. i form af nye venskaber. Skolen kan med valgfagsudbuddet tilgodese elevens interesser og behov, og skolen kan give eleverne medbestemmelse på indholdet i det aktuelle tilbud, hvilket på alle måder kan få den virkning, at eleven tager ejerskab til sit valgfag.

Den næste skole har givet rum og rammer, her i form af valgfaget Internetcafé, hvor der er det nødvendige antal computere og de nødvendige læringsressourcer. Det sidste blev varetaget af ældre erfarne elever. På den måde er der samtidig tale om legitim perifer deltagelse, hvor den erfarne fører de nye ind i den tekniske verden. Eksemplet er skrevet af en elev²⁸. Dette eksempel på god praksis, som den finder sted på nogle af landets tekniske skoler, viser, hvordan valgfagene kan medføre, at der opstår nye sociale strukturer på tværs af de eksisterende afdelinger. Denne gang er de opstået i forbindelse med et interessefællesskab - nemlig Internettet.

Internetcafé som valgfag

"Da jeg meldte mig til valgfaget Internetcafé, gjorde jeg det for at få mulighed for at sidde et par timer på nettet og sidde og hygge mig lidt med et par af de andre, jeg er på hold sammen med, og da jeg har stor interesse for computer.

Internetcafé varer som regel 3-4 lektioner, og i starten havde vi lidt problemer med at få lokaler, men dette har vi efterhånden fået rettet op på. Der blev tilbudt at lære lidt programmering for dem, der var interesseret i det. Underviserne i dette er andre elever, som havde erfaring i bl.a. programmering af forskellig slags og opbygning af hjemmesider. Udover at sidde og programmere og surfe på nettet, og hvad man ellers laver, så snakker vi om næsten alt, hvad man kan tænke sig, men en stor del af snakken går naturligvis på computer, og vi udveksler tips og tricks til f.eks. opbygning af computer.

Men med tiden udviklede det sig til lidt spilleri. Ca. halvdelen af holdet deltager i spillet. Spillet hedder "Counter-strike", og netop dette spil er del af grunden til, at Internetcaféen er så vellykket mht. at skabe kontakt mellem afdelingerne. Spillet hører ind under genren 3D shooter, og spil i den genre går som regel bare ud på at skyde lidt til højre og lidt til venstre og så ellers på alt, hvad der bevæger sig, men ikke dette spil. Man opdeles i et terroristhold, som har en eller anden form for mission, og et antiterrorhold, som skal standse terroristerne.

Spillet er nok det mest virkelige af sin slags, og det gælder virkelig om at have en god taktik og et godt sammenhold samt god kommunikation mellem holdkammeraterne. Da holdet består af folk fra forskellige afdelinger fra hele skolen, kommer man til at snakke med mange nye mennesker, og man får et par nye bekendte og sågar nye venner. Kontakten opstår gerne, mens vi spiller, da der hele tiden udveksles små kommentarer ikke kun mellem holdkammerater, men også modstanderne i spillet. Når vi så holder en pause, så snakker vi gerne om, hvordan det går i spillet. Når vi normalt har pause, så sætter vi os naturligvis sammen med nogle af dem, vi er på hold sammen med. Men da Internetcaféholdet består af folk fra mange forskellige afdelinger, så har vi siddet og snakket lidt i forvejen, og så fortsætter snakken gerne nede i kantinen. Snakken går ikke kun på de ting, vi har foretaget os i timerne, men udvikler sig gerne til, hvad man ellers laver osv.

Da jeg startede på tømreruddannelsen på I & H, blev hele Bygge- og Anlægsafdelingen sat til nogle forskellige aktiviteter i tre dage for at ryste os sammen. Disse tre dage indeholdt bl.a. en bowlingtur, nogle forskellige boldspil og nogle opgaver, som skulle løses af hold på ca. fire-fem elever. Men Internetcafé går bare et skridt videre, for det er jo stort set nogle af de samme ting, der foregår, men i Internetcafé skabes der forbindelser ikke kun mellem elever på en bestemt afdeling, men også på tværs af afdelingerne. For mit eget vedkommende har jeg fået et par nye venner, som ikke går på samme afdeling som mig selv, og disse mennesker ville jeg ikke være kommet til at snakke med, hvis ikke vi havde Internetcafé som valgfag. Men så kan man jo sige, at jeg kunne jo sikkert også have fået de nye venner på et af de andre valgfag, men der var ikke lige umiddelbart nogle af de andre valgfag, der interesserede mig, og når faget ikke interesserer mig, så er der jo nok ikke særlig store chancer for, at man møder andre med samme interesser, og da alle, der har Internetcafé, har en eller anden interesse i computer eller Internet, så er der jo ingen problemer med det.

Det skal lige tilføjes, at der på holdet ikke foregår nogen form for hacking eller udvikling af virus eller andet ulovligt."

Elevindflydelse

I forbindelse med fremlæggelse af lov om Elevmedbestemmelse i august 1999²⁹ udtalte daværende Undervisningsminister Margrethe Vestager: "Enhver generation må tilegne sig demokratiet, fordi det ikke bare er regler, men en livsform. Med den nye lov har vi styrket de formelle rammer for det repræsentative demokrati, men det repræsentative demokrati kan ikke stå alene." En af intentionerne med loven er, at ved siden af de personlige og faglige kompetencer skal uddannelse også udruste eleverne og de studerende med demokratiske kompetencer, så de har mulighed for at udvikle sig til engagerede samfundsborgere.

Nedenfor følger et eksempel på, hvordan en skole har valgt at lade eleverne arbejde med deres skolemiljø på en måde, der både gavner de sociale strukturer på skolen og samtidig træner eleverne i at fungere i et repræsentativt demokrati. Elevmiljørådet gav eleverne medbestemmelse, samtidig med at der blev skabt et læringsfællesskab på tværs af hold og afdelinger.

Elevmiljørådet er et eksempel på et Forsøgs- og Udviklingsprojekt³⁰, som kører videre længe efter, at bevillingen fra Undervisningsministeriet er brugt op. Skolen prioriterer arbejdet med det sociale miljø meget højt, og det er lykkedes at engagere en gruppe af eleverne, der arbejder i et praksisfællesskab, der går ud over de traditionelle aktiviteter på de tekniske skoler. Samtidig er det et eksempel på et formelt virkende demokrati, hvor eleverne har en reel indflydelse på deres læringsmiljø.

Elevmiljørådet

Skolen kan tilbyde eleverne rammer for en kultur, hvor de selv udfordres til at tage hånd om deres miljø. På en af landets store tekniske skoler blev der for nogle år siden etableret et elevmiljøråd. Skolen afsætter hvert år et pænt beløb til dette arbejde, hvor eleverne får mulighed for at disponere midler rundt til de afdelinger, der har behov for det. Eleverne vælger selv at prioritere, i hvilken rækkefølge pengene skal tilfalde de enkelte afdelinger, og det sker efter en nøje vurdering af, hvor behovene er størst. En af skolens lærere virker som konsulent og sparringspartner for elevmiljørådet.

Elevmiljøet mødes jævnligt i løbet af året, men én gang om året tager de på internatkursus, hvor de dels arbejder med deres miljøsager og dels får nogle forskellige faglige input. De har f.eks. hørt om skolemiljøet på andre skoler, og de har modtaget én dags undervisning i retorik og personlig fremstilling. Det sociale fællesskab på tværs af alle afdelinger er herved blevet udviklet til gavn for både skolen og de deltagende elever, som samtidig har fået et personligt løft. Endelig har eleverne oplevet, at skolen tager dem og deres arbejde alvorligt, i og med der blev sat midler af til elevmiljørådet.

Samtlige de viste eksempler illustrerer betydningen af de fysiske og af de sociale miljøer og af samspillet mellem dem. Det er eksempler på, at didaktiske virkemidler er blevet inddraget i en række læringsaktiviteter, så der er skabt et rummeligt læringsmiljø, som understøtter elevernes læring og de sociale relationer.

De foregående kapitler rummer mange forskellige ideer og forslag til læringsformer og aktiviteter, som kan understøtte de sociale strukturer og fællesskabet, når formålet er at skabe et rummeligt miljø - at give rum til eleverne. Det stiller krav til skolernes lærere og kontaktlærere om at udvikle skole- og læringsmiljøet, ofte i et tæt lærersamarbejde, men også i samarbejde med eleverne, når det er muligt. Det kan f.eks. være gennem at give eleverne mulighed for at omdanne ønsker om egne væresteder til relevante projekter.

At give rum til eleverne betyder i denne sammenhæng at lade eleverne selv komme til. At være parate til at lytte til elevernes ønsker og behov og hjælpe dem med at formulere erhvervsfaglige opgaver eller projekter herudfra. Det kan bedst lade sig gøre, når lærerne og kontaktlærerne er bevidste om og udfordrer den enkelte elev inden for hans eller hendes nærmeste udviklingszone.

Endelig kan man på skolen arbejde bevidst med at give eleverne medindflydelse på forhold, der gavner de sociale strukturer på skolen. Det kan man gøre gennem etablering af og støtte til forskellige former for repræsentativt demokrati som elevråd, miljøråd eller kulturråd.

Denne side indgår i publikationen "Læringens sociale aspekter" som kapitel 4 af 7
© Undervisningsministeriet 2002