Publikation: Læringens sociale aspekter

7. Sammenfatning

Formålet med dette hæfte er, som det blev sagt i indledningen, at skabe et fagligt pædagogisk grundlag for etablering og understøttelse af sociale strukturer og relationer på erhvervsskolerne.

Som det første understregede vi, at det mål i erhvervsuddannelsesreform 2000, som hæftet beskæftiger sig med, er rummelighed. Rummelighed med hensyn til lærings- og arbejdsformerne på erhvervsskolerne inden for de rammer og den struktur, som læringen foregår indenfor og endelig i forhold til det eksterne miljø.

Det førte over i et spørgsmål om, hvordan man kan strukturere og organisere skolen, så den kan tilbyde de rette rammer for etablering af de nye sociale strukturer, der er en konsekvens af erhvervsuddannelsesreform 2000. Det findes der ikke et entydigt svar på. Der skal altid tages hensyn til den enkelte skoles særlige kultur og til de rammer og den kontekst, som den enkelte skole fungerer i. Undervejs i hæftet har vi beskrevet en række erfaringer, som er indsamlet på tekniske skoler. Vi har forsøgt at komme omkring de fleste indgange og at besøge og tale med både små og store skoler.

Hæftet præsenterer elever i gang med deres individuelle læring i forskellige læringsmiljøer. En række cases beskriver den praktiske anvendelse af nogle læringsprincipper, som kan danne grobund for udvikling af selvværd og af faglig identitetsoplevelse. Med stilladser for læring har vi vist, hvordan det blev muligt for eleverne i et arbejdsfællesskab efterhånden at tage ansvaret for at styre deres egen læring. Eleverne blev inddraget i arbejdsfællesskaberne på samme måde, som det kendes fra en elevs praktiktid - gennem legitim perifer deltagelse.

Rummeligheden omfatter også rammer, strukturer og det sociale miljø, og vi har vist, hvordan man som skole kan sammentænke læringen og de sociale strukturer, så skolen bliver mere og andet end den traditionelle skole - et lærested. Den bliver et værested.

Hvilke opgaver kan der ligge for gruppen af lærere og kontaktlærere i forhold til at fastholde eleverne i de løse sociale strukturer, der er en konsekvens af reformen? Til det spørgsmål har vi skrevet en case, som skal virke igangsættende for en diskussion af, hvad lærere og kontaktlærere kan gøre.

Endelig perspektiverer vi rummeligheden i forhold til det omgivende miljø med særlig fokus på produktionsskolerne, som er et godt bud, når de og de tekniske skoler går sammen om den særligt udsatte gruppe af unge. Hér opstår muligheden for at udvikle specielle tilbud for den enkelte elev.

Undervejs i hæftet har vi lagt vægt på demokrati og elevmedindflydelse som et vigtigt element, der skal være med til at sikre, at eleverne tager det nødvendige ejerskab til deres uddannelse.

Vi håber, at hæftet kan bruges som afsæt for kollegiale diskussioner og fortsat udviklingsarbejde. Og at de beskrevne erfaringer kan inspirere i det fortsatte arbejde med de sociale strukturer. For kun ved at arbejde med de sociale strukturer, der understøtter et velfungerende læringsmiljø og elevens sociale netværk og tilhørsforhold, kan der skabes grobund for udvikling af selvværd og af faglig identitetsoplevelse.

Det er nu op til de enkelte skoler at udvikle egne modeller i forhold til egne ressourcer, værdier og kulturer. Der vil uden tvivl være temaer, som ikke passer lige ind i den skolekultur, som er jeres, men hvis der ind i mellem er noget, der kan bruges, så gør det.

Til sidens top