2. De unge - meningsorienterede individualister

Unge og ungdom er blevet et stort forskningsfelt, og mange skriver meget om unge, om deres liv og forestillinger. Én, der har markeret sig i forhold til unge i erhvervsuddannelserne, er Birgitte Simonsen. Hun har i en årrække arbejdet med unge og deres forventninger til uddannelse og arbejdsliv⁴. Hun lægger vægt på, at de unge er meget optaget af deres fremtidige jobvalg, samtidig med at de løbende er i gang med deres individuelle identitetsarbejde. Endelig peger hun på de unges mange valgsituationer både i deres private liv, og når de skal tænke på uddannelse og job. Disse mange valgsituationer kan være en belastning for mange unge. En af Birgitte Simonsens pointer er, at de unge træffer deres valg udfra, at arbejdet skal være interessant og give mening.

En anden ungdomsforsker Per Fibæk Laursen har bl.a. skrevet om den øgede individualisering i uddannelsessystemet. Han mener, at der grundlæggende er tale om en generel udvikling i vores kultur og vores samfund. "Mennesker i dag ønsker at blive set og lagt mærke til som individer. Vi finder os ikke i at blive betragtet som anonyme dele af en masse."⁵ Per Fibæk Laursen ser ikke denne moderne tendens til individualisering som udtryk for en asocial holdning. "Børn og unge mennesker er ikke blevet mindre optaget af hinanden, snarere tværtimod. Individualiseringen fører ikke til isolation og egoisme, men til løst koblede netværk. Vores faktiske valg viser, at vi trives bedre med dem end med grupper og med kollektiver. Det bør vi være mere åbne overfor, når vi diskuterer pædagogiske principper." Når Per Fibæk Laursen fremhæver de løst koblede netværk, kan det sammenstilles med de sociale strukturer og relationer, som de også nu vil komme til udtryk i erhvervsuddannelserne.

Individualiseringen betyder altså på den ene side, at den enkelte unge ønsker at beskæftige sig med noget, der giver mening, og på den anden side, at han eller hun samtidig ønsker at udfolde sig i nogle fællesskaber, som bliver dannet i forhold til konkrete aktiviteter. Det er det perspektiv, der bliver sat på resten af dette hæfte, når der bliver talt om at lade eleverne løse opgaver, der giver dem mening, og som de kan håndtere i nogle arbejdsfællesskaber, hvor de kan arbejde sammen i grupper om at løse opgaverne, og hvor de også kan gå ind og give en hjælpende hånd til de kammerater, der har brug for det.

Unge i erhvervsuddannelserne udgør et bredt udsnit af den danske ungdomsgruppe, alle typer vil være repræsenteret. Finn Christensen siger i forbindelse med en undersøgelse af frafaldet blandt de unge i erhvervsuddannelserne⁶: "Samtidig må opfattelsen af, hvilke elever vi har med at gøre, løbende justeres, så realismen bevares. På mange punkter sker der løbende betydende forskydninger i elevgruppens karakteristika; forskydninger der er så dynamiske, at det allerede efter få år er andre elever end før med hensyn til alder, uddannelsesbaggrund og etnicitet, der skal undervises."

Stærke eller svage?

Hvem er de særligt udsatte unge? Ofte omtales unge i erhvervsuddannelserne som enten "stærke" eller "svage". Disse definitioner er ikke klare og afhænger meget af den kontekst, de indgår i.⁷ "Det har jo mange aspekter, hvad en svag er, for den svageste kan jo blive den stærkeste til sidst" (lærer). Som denne lærer udtrykker det, skal vi alle være meget opmærksomme på vore definitioner af eleverne. Eleven med den sociale kompetence, men som måske har svært ved at fordybe sig i teoretiske og abstrakte problemstillinger, vil være svag i nogle sammenhænge og stærk i andre.

Der er unge, der er uafklarede og samtidig ikke parate til at tage en uddannelse. Det kan der være forskellige årsager til og udtryk for. "Den gruppe svage elever, vi synes, det er sværest at have med at gøre, det er dem, som ikke har nogen holdning til nogen ting inden for uddannelse. De har ikke nogen holdning til sig selv, og hvordan man gebærder sig på arbejdsmarkedet, og hvad vil det sige at være i uddannelse, og hvad vil det sige at have et ansvar. Hvad vil det sige, at der er nogen, der stiller krav til mig? Og hvordan stiller jeg krav til andre? Vi starter med almindelig opdragelse, pli, normer, komme til tiden, være aktiv når du er her, være aktiv det kan f.eks. også bare være til stede i lokalet" (leder). Det er den gruppe af unge, der er bekymring om på de skoler, der har taget specielle initiativer for frafaldstruede elever. "De unge, der egentlig skal have lidt ekstra hjælp for at komme igennem. De står i en opbrudssituation. De er ved at løsrive sig fra deres forældre og fra andre trygge rammer. De er uafklarede på, hvad der skal ske, hvad de skal bruge uddannelse til, og de har behov for at få en kvalificeret snak om, ja hvordan livet måske egentlig ser ud" (lærer).

Om de er svage eller stærke, afklarede eller uafklarede, uddannelsesparate eller ej - eleverne vil have forskellige typer af behov, og det vil være forskelligt, hvordan den enkelte elev skal støttes og/eller udfordres. Alle elever har, når det kommer til stykket, brug for et skolemiljø, der tilbyder muligheder for udvikling af sociale netværk og arbejdsfællesskaber. For med det nye pædagogiske paradigme vil der være behov for at fokusere på arbejds- og læringsformer, der understøtter den individuelle læring og netværksdannelserne, samtidig med at eleverne bliver tilbudt et rummeligt skolemiljø, hvor der er plads til alle.

Denne side indgår i publikationen "Læringens sociale aspekter" som kapitel 2 af 7
© Undervisningsministeriet 2002