![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 10. Perspektivering: Den kompetenceudviklende erhvervsskole
En lærergruppe skriver, at "vi i lærergruppen er enige om, at vi er
kommet et skridt på vejen, men vi er dog klar over, at vi stadig har lang vej at gå,
før vi kan sige: Det var det! Der forestår stadig et stort arbejde med at omstille den
pædagogiske praksis med omdrejningspunkt i udvikling af elevernes kompetencer."
Erfaringerne fra projektet peger på, at udviklingen af kompetencer medfører, at mange
forhold og måder at organisere tingene på må ses efter i sømmene. Lærerne skriver at:
Men en lærergruppe skriver også, at udvikling af elevkompetencer hænger sammen med det at have forbilleder eller rollemodeller. Lærerne skal være forbilleder for eleverne. De skal være visionære og skabe gejst og virkelyst. Men også ledelsen skal inddrages i udviklingen af elevkompetencerne. De skal støtte lærerne og måske træne lærerne i udvikling af de nye pædagogiske kompetencer, som er nødvendige. Lærerne skal være forbilleder for eleverne! Og erfaringerne peger på det nødvendige i det tætte lærersamarbejde: "Vores egen-holden-fast-reb, har vi taget i teamet. Vi holdt teammøder hver uge. Af de emner, der var på bordet her, kan vi se, at der er behov for en ændring af mange af de måder, vi hidtil har gjort tingene på." Sammenfattende kan det konkluderes, at erfaringerne peger i retning af, at hele skolens måde at arbejde med læring og undervisning på må redefineres. Perspektivet er derfor en kompetenceudviklende erhvervsskole. En skole som tør satse på, at alle lagene i kompetencer udvikles: Færdigheder, kundskaber/viden og selvværd. Ikke som adskilte pædagogiske mål, men som eksplicitte aspekter ved den pædagogiske proces. Dermed lægges der vægt på den personlige stillingtagen i de faglige færdigheder. Der lægges vægt på en kundskab som refleksion, der er forbundet med både faglighed, sociale relationer, og der lægges vægt på, at den enkelte formidler sine egne holdninger og fortolkninger - og bliver respekteret for dem. Der er tale om en gensidig proces: At blive respekteret - og at tilegne sig selvrespekt.
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |