    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 6. Afdækning af kompetencer
Når man arbejder med udvikling af elevernes kompetence, tager man udgangspunkt i, at alle elever kommer med forskellige potentialer og forudsætninger, og at de har forskellige mål med deres uddannelsesforløb. Der kan være stor forskel på, hvad den helt unge elev, der lige er kommet fra folkeskolen, ønsker at få ud af sin uddannelse, og hvad den erfarne voksne elev, der både har erhvervs- og anden uddannelseserfaring, vil have og kan give. Der kan være stor forskel på, hvad den målrettede VVS-elev ønsker, og hvad den uafklarede elev, der "gerne vil være noget med design" ønsker. Det, der er vigtigt ved at tage udgangspunkt i udvikling af elevernes kompetencer er, at eleverne selv bliver bevidste om deres egne potentialer, og hvad de mangler for at nå deres mål.
Der har i projektet været arbejdet med at fremme eksempelvis Jens' læringskompetence, gøre ham selvstændig og i stand til at arbejde på egen hånd. At arbejde med kompetence drejer sig først og fremmest om at få Jens til at se på sig selv og blive bevidst om sine egne potentialer - og dernæst få ham til at være med til at beslutte, hvilke sider der skal udvikles. Erfaringerne i projektet tyder på, at selve det at afdække sin egen læringsstil er motiverende for eleverne. En elev siger: "I sidste uge skulle jeg sy min bluse færdig og skrive en rapport. Men så blev jeg syg, så jeg kunne ikke sy min bluse. Men altså, så har vi ligesom et ansvar, selv om vi er syge og bliver hjemme. Så kan vi godt lave lidt på en anden måde. Rapporten kan man da godt begynde at skrive på derhjemme." På forskellig vis er der blevet arbejdet med at gøre eleverne bevidste om, hvilke kompetencer de skal udvikle. På nogle skoler har man brugt læringsstiltest, der især belyser elevens individuelle læringsstil. På andre skoler har man arbejdet med afdækning af elevernes forskellige intelligensprofiler (se boksen). Lærerne vurderer, at især elever, der har været vant til at blive betegnet som "ukoncentrerede" i folkeskolen, får noget ud af det. En lærer siger: "Jeg synes, de kan formulere ting nu, som jeg ikke er sikker på, de kunne før. Altså Laila formulerer, at hun har brug for ro. Hun har sagt tidligere "Jeg bliver så forstyrret, når døren går op." Nu kan hun sige om sig selv, at hun især er selvklog". Det at få sat positive ord på, hvordan man selv er, kan være med til at styrke det selvværd, der er nødvendigt at arbejde med, når man arbejder med elevernes kompetenceudvikling.
Læringsmiljøet skal understøtte den enkelte elevs læringsstil (se kapitel 4). Hvis man f.eks. ikke har stille-rum, hvor Laila kan arbejde, vil hun have meget svært ved at udvikle sig på sine egne præmisser. Der advares også mod at stole alt for meget på disse tests. Det er vigtigt, det bliver en øjenåbner, men det må endelig ikke fastlåse eleven i én bestemt selvforståelse. En lærer siger: "De synes, det er lige så morsomt som at læse Familiejournalen. Det er betragtet som noget vældig populærvidenskabeligt. Men det bliver meget let statisk og stereotypt, og man får taget de forkerte konsekvenser af det." Det er vigtigt, at man husker, at læringsstile kun viser, hvordan man er i dag, og at intelligensprofilen kun giver en antydning af ens foretrukne måde at gå til tingene på. Alle mennesker indeholder alle intelligenser, og de fleste kan udvikle kompetence inden for hver intelligenstype. Men pointen med at beskæftige sig med intelligensprofiler i denne sammenhæng har været at styrke elevernes selvværd ved at gøre dem bevidste om egne styrkesider. Det kan give overskud til også at turde kaste sig ud på områder, hvor man ellers havde lært, at man ikke var så ressourcestærk. Man kan være intelligent på mange måder inden for hver kategori. De lærere, der har deltaget i projektet, har afprøvet forskellige metoder for at få eleverne til at få øje på deres egne kompetencer og udviklingsbehov: Selvafdækning af egen læringsstilEleverne kan selv afdække deres foretrukne læringsstil gennem en test. Testens resultat har efterfølgende været udgangspunkt for en samtale med kontaktlæreren, så eleven bevidstgøres om, hvordan han lærer bedst.
Der kan også tages taget udgangspunkt i, at eleverne selv skal finde ud af, hvilke intelligenser de er stærke i. Dette blev gjort for at åbne elevernes øjne for deres egne potentialer. Mange af eleverne kom på skolen med lavt selvværd, fordi de tidligere havde været ude for, at man kun lagde mærke til, om en elev var god til ord og tal. Når man afdækker sin egen intelligensprofil, får man øje på, hvordan man især løser problemer eller fremstiller produkter. En af eleverne siger: "Det var sjovt. Jeg kan kende mig selv, når jeg laver den der test. Jeg er visuel og sproglig. Og så er jeg intrapersonel, ja indadvendt. Det er godt at vide, hvad man er bedst til." Afdækning af elevens intelligensprofil blev fulgt op af samtaler med kontaktlæreren.
Elevens personlige uddannelsesplan er et dynamisk værktøj, der beskriver det forløb, den enkelte elev skal igennem for at nå sit mål. I planen kan eleven og læreren i fællesskab overveje mulighederne, som den enkelte elev har, og opstille mål og succeskriterier for udvikling af elevens kompetencer. Uddannelsesplanen skal naturligvis bruges i forhold til hele uddannelsen, men den er også et nyttigt redskab i forhold til de enkelte læringsaktiviteter og det daglige arbejde. Det er lærernes erfaring, at nogle elever har det bedst med at lave en plan for en hel læringsaktivitet og så ellers arbejde på egen hånd. Andre elever har brug for at få lavet en plan i samarbejde med læreren dag for dag. En lærer siger: "Vi har fundet ud af, at det skal siges på helt almindelig dansk. Vi har også fundet ud af, at de stærke elever sagtens kan lave deres egen plan, mens de mere usikre elever er glade for, at vi laver en aftale med dem mandag morgen og så følger op om fredagen og løbende gennem hele ugen." Det at arbejde efter en plan er ikke noget, eleven automatisk kan. Det skal læres, hvis eleven skal udvikle sin læringskompetence. Eleven skal hele tiden være bevidst om, hvorfor, hvad og hvordan der skal arbejdes og læres. Han skal forholde sig til sit arbejde før, under og efter arbejdet. Eleven kan stille sig følgende spørgsmål: Før arbejdet Hvad er det, jeg skal i gang med? Hvorfor skal jeg i gang med det? Under arbejdet Hvordan hænger dagens undervisning/mit arbejde sammen med igår? Efter arbejdet Hvordan er arbejdet gået? Ved at arbejde på den måde får eleven mulighed for at synliggøre sine stærke sider og det, der skal forbedres, for at tydeliggøre sine udviklingsbehov, sin motivation og sine konkrete mål, og gøre sig selv og andre, der er vigtige i uddannelsen, medansvarlige i læringen og læringsmiljøet. Sammenfatning og anbefalingDet kan være motiverende for eleverne at arbejde med afdækning af egen intelligensprofil og læringsstil. Det kan give eleven mere selvværd at blive bevidst om sine egne styrkesider. Dette øgede selvværd kan for nogle elever være det nødvendige skub, der skal til for at turde give sig i kast med egen kompetenceudvikling. Men det er meget vigtigt, når man benytter de skemaer, som er udviklet i denne forbindelse, at de altid knyttes sammen med en samtale med kontaktlæreren. Der skal være en lærer til at vejlede eleven om, hvor usikre sådanne tests kan være, og hvor meget, man kan forandre sig selv over kort tid ved at være i andre situationer. Sådanne tests må endelig ikke blive "kasser", som eleverne placerer sig selv og hinanden i, - eller som læreren placerer eleverne i. Vi vil anbefale at bruge elevens personlige uddannelsesplan i forbindelse med at udvikle elevens kompetence. Ved at inddrage planerne i dette arbejde opnår man den sidegevinst, at eleven vænner sig til at udtrykke sine refleksioner skriftligt. Det bør indgå i lærernes langsigtede plan at lære den enkelte elev at bruge dette værktøj.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Til sidens top |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
