3. Kompetence, hvad er det?

Den stadig stigende individualisering og selviscenesættelse har betydning for frisørens faglige kompetence. For frisøren bliver begrebet "kompetence" derfor et vigtigt nyt instrument, som skal hjælpe frisøren med at opfange det nye i tiden. Begrebet "kvalifikation" kan slet ikke opfange moderniteten. Den tid er forbi, hvor uddannelsen udvikler kvalifikationer, som man kan trække på hele livet. Vi skal også udvikle kompetencer, så vi bliver i stand til at tilegne os viden og færdigheder gennem hele livet.

Kvalifikationer og kompetencer er ikke det samme. Eksempelvis skal en frisør have følgende kvalifikationer: Kunne klippe, bruge værktøjer, vide noget om branchen, kende en række metoder m.m. Læringsindhold, som fordres af omverdenen. Kvalifikationerne kan derfor ses. De er synlige. De kompetencer, frisøren skal beherske, er eksempelvis: Kunne udvikle sig, være kreativ, kunne samarbejde, være ansvarlig, evne til problemløsning, kunne handle, bygge videre på erfaringer m.m. Det handler om noget indre. Udvikling. Potentiale. Kompetencer kan ikke ses. De er usynlige.

Professor Per Schultz Jørgensen indarbejder kvalifikation i kompetencebegrebet og siger, at kompetencer indeholder tre felter, nemlig færdigheder, viden og holdninger/handling: Noget jeg kan, altså kvalifikationer og færdigheder, noget jeg ved noget om, altså viden/kundskaber, og noget jeg er, altså egenskaber og holdninger, selvværd og selvtillid. Og til det sidste knytter Per S. Jørgensen også fremtidstro: Jeg vil blive til noget.

Kompetence handler om en persons kvalifikationer og færdigheder (noget jeg kan) og viden (noget jeg ved noget om), personlige og sociale egenskaber og herunder evne til at kunne handle (noget jeg er) i forhold til det fag og det job, vedkommende skal kunne beherske.

Hvis VVS-montøren skal kunne udføre VVS-arbejde i forskellige situationer og på forskellige steder og i et samarbejde med kollegaer gennem kommunikation med kunderne, er det vigtigt, at VVS-montørens faglighed er af en karakter, som indbefatter:

• at han har faglige-tekniske kompetencer, så han kan udføre forskellige former for VVSarbejde
• at han har kognitiv og læringskompetence, som indbefatter, at han kan analysere et fagligt problem, planlægge en løsning, udføre den og handle
• at han har brede erhvervsrettede kompetencer, så han kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer og overvåge og korrigere systemer.

Af mere almene, personlige og sociale egenskaber er det vigtigt,

• at VVS-montøren har en god solid social kompetence og evne til at være i dialog og samspil med mange forskellige mennesker. Dvs. være god til at samarbejde med kollegaerne, skabe gode sociale relationer. Det handler også om at kunne kommunikere med kunderne. Være god til at forstå forskellige mennesker og aflæse deres behov.

Kernen i VVS-montørens handleevne bliver da

• at beherske handlekompetence, som indbefatter at være god til at udføre VVS-arbejde i kendte som ukendte situationer, at analysere og løse problemer af faglig art og at kunne lytte til kollegaer og kunder og vise tillid og respekt for andres synspunkter og holdninger.

Kompetencebegrebet skal sige noget om, hvad en elev i praksis opnår af anvendelige kundskaber, færdigheder, egenskaber og holdninger. Se boks om "Den fleksible blikkenslager" som en illustration af, at en blikkenslager skal kunne andet end blot udføre et fagligt arbejde. Han skal også kunne analysere et problem, planlægge en løsning, udføre den og til sidst vurdere kvaliteten af det udførte arbejde.

Den fleksible blikkenslager

At udvikle disse aspekter i forhold til en given branche og de opgaver og problemer, det indeholder må således blive helt centrale elementer i de aktiviteter og de læringsforløb, der iværksættes på erhvervsskolerne og i praktikforløbene ude i de enkelte virksomheder.

Denne side indgår i publikationen "Jeg kan noget, ved noget og jeg er noget" som kapitel 3 af 11
© Undervisningsministeriet 2002