2. Hvorfor er kompetencebegrebet kommet i fokus?

Hvorfor er kompetencebegrebet kommet i fokus i erhvervsuddannelserne? Hvad angår det frisøren? (Se boks: Frisøren som vejleder!)

Det arbejdsmarked, frisøreleverne skal ud på, eller de saloner, de arbejder på i deres praktiktid, kræver stadig ny viden, hvor viden har en holdbarhed som ferske varer. Det er derfor vigtigt, at eleverne ikke bare får en aktuel viden om frisørfaget, men også lærer, hvordan de skal skaffe sig ny viden. De må lære at lære. Flere undersøgelser har dokumenteret et stigende behov for kompetencer som selvstændighed, samarbejdsevne, problemløsningsevne osv. og ikke kun for teknikere, ingeniører og akademikere, men også inden for de fleste traditionelle brancheområder.

Frisøren  som vejleder

Mange virksomheder er optaget af både at producere varer og tjenesteydelser og at producere kompetencer hos medarbejderne. Kompetenceproduktionen er ligeså vigtig som vareproduktionen. En kompetenceudvikling, som oftest planlagt og gennemført på selve arbejdspladsen og "indbygget" i jobbet, eksempelvis ved at medarbejderne løser nye og anderledes opgaver eller arbejder sammen med kollegaer på nye måder og via tilførsel af støtte og inspiration i form af coaching, sidemandsoplæring eller andet.

Også den øgede informationsanvendelse via de elektroniske medier fordrer udvikling af nye kompetencer. Kompetencer, som ikke bare handler om at blive god til at modtage eller sende information, men som også indebærer udvikling af nye måder at kommunikere i samarbejdsrelationer, hvor du ikke altid er fysisk til stede. Det drejer sig derfor om at kombinere arbejdet med vidensspredning over de elektroniske medier med opbygning og udvikling af kompetencecentre eller kompetencemarkeder eller kompetencekomplekser bestående af en række personer, der evner at arbejde sammen og at inspirere hinanden til at lave noget.

Frisøreleverne skal også være en del af et samfund og en samfundsudvikling, der omfatter andet og mere end deres fremtidige arbejde. På dette område står udfordringerne i kø, lokalt som globalt. Vi taler her om miljøudfordringer, krigs- og fredsproblematikken, forholdet mellem rige og fattige lande, den høje arbejdsløshed mv. Vi taler også om et "valgsamfund". Tilværelsen for de unge består i konstant at skulle foretage en række valg. Det er de færreste valg, man træffer en gang for alle, og som holder hele livet igennem. Dette valgsamfund opleves af de unge som både negativt og positivt. Det er positivt, at de unge nu har muligheder for at realisere alle deres drømme, men alle disse valg kan også gøre dem handlingslammede. Det fordrer udvikling af valgkompetencer.

Kravene til udvikling af kompetencer og kvalifikationer har Undervisningsministeriet formuleret i et såkaldt "paradigmepapir" i to overordnede kompetencekategorier: Faglig erhvervsrettede kompetencer og almene og personlige kompetencer. Alle de ovennævnte kompetencer er beskrevet i dette paradigmenotat ("Notat af 17. september 1999 om Udkast til struktur og rammer for udarbejdelse af vejledninger til uddannelsesbekendtgørelser"). I Hovedbekendtgørelsen om erhvervsuddannelser § 1, stk. 2 og 3 fastslås, at det er uddannelsernes overordnede formål at udvikle disse kompetencer og kvalifikationer.

Viden og handling er substansen i kompetencebegrebet. Fremtidens medarbejdere skal kunne producere og udvikle viden, pakke det ind i et eller andet koncept og sælge det. Udvikling af viden fordrer handling.

Men, hvad er kompetence?

Denne side indgår i publikationen "Jeg kan noget, ved noget og jeg er noget" som kapitel 2 af 11
© Undervisningsministeriet 2002