1. Indledning

På Stuhrs 10 frisørsaloner arbejder 110 frisører. Der klippes og vaskes hår. Det summer af sød musik. Samtaler og diskussioner om politik, samfundsforhold, ferieoplevelser osv. kører ivrigt hen over frisørstolen. Kunden mødes af et sandt orgie af farver, blomster og moderne design. Ikke to frisører bærer samme tøj eller frisure.

"Sådan har det ikke altid været. I gamle dage sagde man, at kunne man ikke blive andet, kunne man altid blive frisør. Sådan er det ikke i dag. Frisørbranchen har ikke svært ved at skaffe elever. I dag ansætter vi helst 20- til 22-årige piger, som har en studentereksamen. De er dygtige folk, og de har medvirket til at skabe respekt om faget." (Kilde: De valgte hvad de ville…portrætter af 50 danskere med baggrund i en teknisk skole. Foreningen af skoleledere, 1999).

"At være frisør i dag er lidt ligesom at gå ind på scenen. Man skal være 100% engageret, og man skal være god til at tage kunderne på den rigtige måde. Man skal også kunne leve med stress, være selvstændig og kunne klare et forholdsvist hårdt fysisk arbejde", fortsætter frisørmester Stuhr. Det er dog langt fra alle frisørmestre, som kun ansætter elever med en studentereksamen. Men kompetencekravene er de samme.

Kompetencebegrebet handler om, at en frisørsvend eller elev er kvalificeret i bredere forstand. Det drejer sig ikke kun om, at eleven behersker klippeteknik, men også om, at eleven kan anvende denne faglige viden (kvalifikation) - og mere end det: anvende den i forhold til de krav, der ligger i en situation i Stuhrs frisørsalon, der måske oven i købet er usikker, stresset og uforudsigelig. I frisørens kompetence indgår personens vurderinger og personlige holdninger - og evnen til at trække på en betydelig del af sine mere personlige forudsætninger, så hun kan leve sig ind i kundens behov. Kompetence er evne til at udnytte de lærte kvalifikationer. Kompetence er noget, man har, fordi man ved noget og gør noget, der lever op til udfordringer i en given situation.

Det moderne menneske kan ikke nøjes med at kunne lektien eller reagere pr. tradition.

Men hvordan udvikles sådanne kompetencer hos frisøreleven? Det spørgsmål er sat på dagsordenen med erhvervsuddannelsesreform 2000. Et spørgsmål, der jo ikke kan besvares ved at henføre til, at eleven har modtaget en masse undervisning eller kurser, eller til, at eleven har scoret en række målpinde. Spørgsmålet kan kun besvares med, hvad er blevet lært? Hvilken reel kompetenceudvikling har fundet sted. Kompetenceudvikling bygger på læring og ikke på undervisning.

Formålet med dette projekt har været at udvikle forslag og ideer til, hvordan forskellige udvalgte og branchespecifikke faglige, sociale og personlige kompetencer kan beskrives, planlægges, udvikles og evalueres på en helhedsorienteret måde med vidtgående hensyn til den enkelte elevs behov og ønsker. Formålet har ligeledes været ønsket om at sætte fokus på, hvad opgaven så bliver for det professionelle arbejde - for elever, lærere og ledere - på skolerne.

Udviklingsarbejdet er gennemført på Køge Tekniske Skole, Ringsted Tekniske Skole, Haslev Håndværkerskole og Nakskov Tekniske Skole.

I dette hæftes første kapitler gives nogle bud på, hvorfor kompetencebegrebet er kommet i fokus i erhvervsuddannelserne, og nogle bud på, hvad vi forstår ved kompetence. Herefter gives bud på, hvordan kompetencer udvikles og på rammer og miljø, som kan medvirke til udvikling af kompetencer. I de andre kapitler gives eksempler og bud på, hvordan den personlige uddannelsesplan kan anvendes, og på, hvordan kompetencer kan vurderes. Kontaktlærerens opgaver beskrives i et særligt kapitel. I et afsluttende kapitel afrundes og perspektiveres.

Denne side indgår i publikationen "Jeg kan noget, ved noget og jeg er noget" som kapitel 1 af 11
© Undervisningsministeriet 2002