7 Sundhed og social forankring - et projekt om forebyggelse af frafald

Et centralt formål med at reformere erhvervsuddannelserne er at gøre uddannelserne mere attraktive for eleverne. Denne opgave er blevet vanskeligere, for med målsætningen om uddannelse til alle er elevgruppen på de tekniske erhvervsuddannelser blevet mere heterogen. I erhvervsuddannelsesreform 2000 tilstræbes det at tage højde for denne heterogenitet ved at individualisere uddannelsesforløbene. Eleverne skal deltage aktivt i tilrettelæggelsen af deres uddannelsesforløb, og de har i højere grad end tidligere mulighed for at sammensætte deres uddannelse efter egne ønsker. Det betyder, at eleverne skal være i stand til at foretage hensigtsmæssige valg i forhold til deres forudsætninger og uddannelsernes mål.

Organisatorisk kan individualiseringen lade sig gøre, ved at klassen afskaffes, og eleven i stedet vælger sig ind på de kurser, projektforløb og lignende, der passer til hans eller hendes behov. Men prisen er, at eleven ikke har klassen som det faste sociale holdepunkt, men selv må gøre en indsats for at få et socialt tilhørsforhold.

Selv om erhvervsuddannelsesreform 2000 tilgodeser en række ønsker og behov hos en stor del af eleverne, er der også elever, der finder det vanskeligt at finde sig til rette i den individualiserede struktur. Der er derfor opstået en anden type frafaldsårsager, der udspringer af, at eleverne i større udstrækning end tidligere skal tilrettelægge deres eget uddannelsesforløb. Det er ikke længere nok blot at møde op og deltage i undervisningen i en bestemt klasse. I dag falder eleverne i højere grad fra, fordi de savner struktur, som den ene af de interviewede lærere udtrykker det. Eleven skal være i stand til selv at skabe strukturerne ved at bevæge sig mellem forskellige undervisningstilbud i forskellige sociale kontekster.

Det følgende eksempel på god praksis drejer sig om et projekt for de elever, der har vanskeligt ved at håndtere individualiseringen, og som savner et fast tilhørsforhold. Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af interview med to lærere fra henholdsvis 'Bygge og anlæg' og 'Levnedsmiddel', der har haft en central rolle i udvikling og gennemførelse af det såkaldte MASprojekt.

Ideen - MAS-projektet

MAS står for Motion, Aktivitet og Sundhed, og projektet drejer sig i korthed om, at eleverne i en fem ugers periode teoretisk og især praktisk beskæftiger sig med kroppen, det vil sige primært med idræt og madlavning i skolens køkken. Ideen med projektet er at lade eleverne blive på skolen, men at samle dem i et alternativt forløb, hvor psykisk og fysisk sundhed prioriteres, samtidig med at eleverne samler point i forhold til det uddannelsesforløb, de er i gang med.

Baggrunden for projektet

Den umiddelbare årsag til at sætte projektet i gang er, at der er nogle af eleverne på skolen, der enten har vanskeligt ved at gennemføre grundforløbet inden for 60-ugers grænsen, eller falder fra undervejs i forløbet. På Bygge og anlæg er det normale at gennemføre grundforløbet på 30-40 uger: Man glemmer, at vi i dag har de tidligere TI-elever, TEK 40 elever, der alle skal tilgodeses inde for reformen. Det er de tidligere TI-elever, som kommer på MAS-projektet. Skolen har ifølge de to interviewede lærere haft nogle gode traditioner med TEK 40. Lærerne mener, at der i den nuværende reform savnes muligheder for at give eleverne den omsorg, som man kunne give på TEK 40.

Ifølge de interviewede lærere har rekrutteringsgrundlaget til eud på teknisk skole rykket sig. En del af de tidligere elever på teknisk skole går ifølge lærerne i gymnasiet. Og nogle af dem, der tidligere ikke kom på teknisk skole - i hvert fald ikke direkte fra folkeskolen - kommer direkte ind i dag.

Frafaldet er ifølge lærerne dog ikke øget efter reformens indførelse, men det har i en vis udstrækning fået andre årsager. De frafaldstruede elever er kendetegnet ved, at de savner omsorg, og at de har behov for en social base. Ifølge læreren fra Bygge og anlæg er der i dag i f.eks. Bygge og anlæg ikke en sådan social base, og han siger om dagligdagen: Der er over 100 mennesker, der farer forvirret rundt mellem hinanden. De fleste elever arbejder sammen to og to, men de mangler den sociale base, de kan søge tilbage til. Læreren giver videre udtryk for, at det sociale aspekt af MAS-projektet appellerer stærkt til eleverne: Jeg har lige præsenteret MAS-projektet for de nuværende frafaldstruede elever, og en af de ting, de alle sammen blev begejstrede for, var, da de hørte, at de fik en klasse. Det er vigtigt for eleverne at få deres eget tilholdssted, hvor de kan samles og føler sig hjemme. MAS-projektet har følgelig ligheder med de gamle TIforløb, hvor eleverne også havde en fast base.

På skolen havde man forud for MAS-projektet undersøgt frafaldne elevers tilfredshed med skolen og fundet, at eleverne var tilfredse med skolen, (kontakt)lærerne, undervisningen, miljøet osv. Det eneste, eleverne ikke var tilfredse med, var dem selv. De oplevede sig selv som et problem. Eleverne havde resigneret og konkluderet, at de ikke egnede sig til at gå på teknisk skole. Derfor blev et af målene med MAS-projektet, at eleverne skulle lære at stille krav til skolen.

Hvad angår selve indholdet af projektet, blev en gruppe lærere på et tidspunkt kaldt sammen for at lave brainstorm om, hvad man skulle gøre ved de frafaldstruede elever på skolen. Skolen havde søgt om at deltage i det såkaldte Folkesundhedsprojekt. Dette er et tværministerielt projekt, der drejer sig om at reducere den sociale ulighed, hvad angår sundhed ved at forbedre sundheden for de dårligst stillede grupper. Inden for uddannelsessektoren er dette udmøntet i et særligt fokus på marginaliserede grupper i uddannelserne, blandt andet elever der falder fra uddannelserne. Et af de tiltag, der foreslås i programmet, er at sikre, at idræt bliver en del af undervisningen og skolemiljøerne.

På skolen blev man enige om at tage udgangspunkt i Folkesundhedsprojektet, idet man ønskede at tage hånd om de frafaldstruede elever ved at fokusere på fysisk og psykisk sundhed.

Folkesundhedsprojektet gav anledning til at overveje, hvad de på skolen forstod ved 'sundhed'. Udgangspunktet for MASprojektet er, at den fysiske og psykiske sundhed hænger sammen. Det blev antaget, at elever, der har dårlige vaner i deres dagligdag, hvad angår kost, motion og hvile, har relativt vanskeligt ved at klare deres skolegang. Det at få gode vaner er med til at give eleverne selvtillid. Eller omvendt, når elever ikke trives i uddannelsen, smitter det negativt af på deres hverdag, som den ene af lærerne udtrykker det: Er man presset, så kommer man let ind i uhensigtsmæssige måder at leve på: man forfalder.

Formålet med projektet

Formålet med MAS-projektet er derfor at etablere nogle rutiner, hvad angår kost og motion, der kan modvirke, at eleverne forfalder til en uhensigtsmæssig levevis, og således sørge for, at elevernes dagligdag kommer til at hænge sammen. Ideen er ikke at moralisere, men at forklare eleverne, hvad det betyder, at man tænker på sin sundhed og sit velvære.

Mange af eleverne har en problemfyldt familiemæssig baggrund. Nogle af de unge er mere eller mindre overladt til sig selv, og derfor kniber det med selvdisciplin: de er længe oppe om natten, de går i byen osv. Eleverne har følgelig slet og ret behov for at lære at leve og fungere i dagligdagen. For mange af de frafaldstruede elever er voksenkontakten uhyre vigtig, netop fordi deres familiære forhold er usikre. Derfor har eleverne ikke blot brug for samhørighed med hinanden, men også med lærerne.

Det vigtigste er altså, at eleverne har et socialt tilhørsforhold i forbindelse med meningsfulde aktiviteter, hvilket den ene lærer udtrykker på følgende måde: Det er ikke så afgørende, hvad eleverne beskæftiger sig med. Men selvfølgelig har vi forsøgt at ramme noget, som vi mener kunne fange deres interesse. Projektet er ikke ment som terapi; man tilbyder eleverne nogle aktiviteter, som forhåbentlig kan interessere dem.

I en rapport fra en af lærerne fremgår det, at der har været to udfordringer eller mål i MAS-projektet. Det ene, at eleverne skal få lyst til at komme i skole og have mod på at arbejde med de opgaver, de stilles overfor i MAS-projektet. Det andet mål er, at der sættes en udviklingsproces i gang hos den enkelte elev i forhold til at blive 'lærende'. Det betyder, at eleven skal lære at foretage valg, arbejde selvstændigt, reflektere over sin egen læringsstil, osv.

Videre er der i rapporten opstillet følgende krav til indholdet af projektet, der sammenfattes i følgende krav:

• Strukturen skal være fastlagt på forhånd af lærerne: et hold, et fast stamlokale - et skema, samt meget få krav om individuelle valg i de første uger.

• Der skal være fokus på sundhed tænkt bredt som evnen til at håndtere livet såvel fysisk som psykisk.

• Der må ikke være fokus på moraliserende undervisning med et bestemt budskab om, hvad der er rigtigt eller forkert liv.

• Eleverne skal sættes i situationer, hvor de kan få mulighed for at reflektere over eget og andres livsprojekt, hvad angår kost, fysisk aktivitet, fritidsaktiviteter og personlig livsplan.

• Der skal arbejdes med elevernes 'fremtidsbilleder' af dem selv. 'Hvad er min ønskesituation/skræksituation nu? Om et år? Om 10 år?'

• Eleverne skal arbejde med 'mulighedstænkning' fremfor 'umulighedstænkning'.

Skønt eleverne blev taget ud af det ordinære uddannelsesforløb, skulle MAS-projektet i en eller anden udstrækning give eleverne point i forhold til dette uddannelsesforløb. Der skulle derfor indgå undervisning, der kunne sikre dette.

Gennemførelse af projektet

Projektet har været gennemført én gang, og man er på interviewtidspunktet ved at forberede den anden gennemførelse af projektet. Det følgende er en beskrivelse af, hvordan projektet blev gennemført første gang.

I den første gennemførelse af projektet deltog femten elever fra 'Håndværk og teknik', 'Bygge og anlæg' og 'Fra jord til bord' levnedsmiddel. På den måde opnåede man en relativt mere ligelig kønsfordeling end på hver af de to indgange: 60% drenge og 40% piger.

Projektet varede fem uger, og planen for en uge så således ud:

I projekterne i køkkenet var kroppen i centrum. Det betød, at projekterne ikke blot drejede sig om madlavning, men at eleverne blandt andet også blev undervist i fysiologi.

Det fremgik af ugeplanen, at der om tirsdagen blev undervist i grundfag. Dette gav mulighed for, at eleverne kunne 'samle point' til deres uddannelsesforløb.

Den sidste uge af forløbet drejede sig om elevernes fremtidsplaner, hvor der blev gennemført et projekt med titlen: 'Min fremtidsdrøm/mit fremtidsmareridt'. Her gik man forholdsvis tæt på den enkelte elev, der skulle beskrive, hvordan hans eller hendes hverdag ville se ud om et år og om ti år. Eleverne blev sat til at lave nogle opgaver, som kunne sætte dem i gang med at overveje, hvad de gerne ville med deres liv. F.eks. skulle eleverne tænke over, hvad det bedste, der kunne ske, ville være i dag, om et år og om ti år. Eleverne skulle ikke aflevere noget skriftligt, men de skulle fortælle om deres plan med billeder eller ord.

Læreren blev overrasket over, hvor lidt føling eleverne havde med deres drømme. Deres drømme om familie og arbejde passede ofte ikke med deres nuværende liv. For alle eleverne var fremtidsmareridtet arbejdsløshed. Elevernes drøm var at gennemføre grundforløbet. De fleste af eleverne ønskede at fortsætte på den uddannelse, de var i gang med, men nogle af dem gav udtryk for, at de egentlig havde et andet erhvervsønske, som de imidlertid ikke mente, de kunne realisere. Eleverne havde ifølge den ene af lærerne ofte vanskeligt ved at tænke særligt langt ud i fremtiden: Hvis man sad og snakkede med dem, kunne man høre, at deres fremtid nærmest kun rakte til næste dag.

Et kendetegn ved MAS-projektet var, at eleverne i en stor del af projektet ikke havde mulighed for at vælge. I stedet var målet, at eleverne skulle lave det samme sammen. Det fremgår således, at en del af 'kuren' mod frafald er at nedtone det karakteristikum ved erhvervsuddannelsesreform 2000, der drejer sig om, at eleverne skal lære at tilrettelægge deres eget uddannelsesforløb.

Men samtidig var målet med MAS-projektet, at eleverne skulle socialiseres til at deltage i de ordinære uddannelsesforløb. Derfor styrkede man elevernes evne til at vælge og tage ansvar for egen læring på få udvalgte områder. F.eks. fik eleverne i grundfagsundervisningen om tirsdagen mulighed for at vælge, hvilket grundfag de ville beskæftige sig med. En lærer gav et oplæg og sørgede for, at der var materiale, som eleverne kunne arbejde med. Eleverne skulle så arbejde på egen hånd.

Eleverne har brug for, at der er en lærer, der siger, hvad de skal gøre, og derfor skulle forløb med medansvar for egen læring gives i forholdsvis små doser. Samtidig prøvede lærerne løbende at gøre eleverne opmærksomme på, at hverdagen bagefter ser anderledes ud. Lærerne mener imidlertid, at det er et generelt problem, at der med reformen lægges meget ansvar ud til eleverne. I hvert fald er det nødvendigt at undervise eleverne i at tage ansvar, og det er vigtigt, at ansvaret gradvist overdrages til eleverne.

Lærerne gennemførte samtaler med eleverne efter behov. Kontaktlærerne var ikke med i projektet, og der var ikke afsat bestemte tidspunkter til elevsamtaler. Det var de lærere, der var sammen med eleverne, der snakkede med dem ad hoc. Ind imellem havde eleverne brug for at tale om personlige ting, men dette udsprang typisk af de konkrete aktiviteter. Man søgte således at skabe tryghed gennem deltagelse i aktiviteter fremfor ved at tale med eleverne, idet man mente, at skemalægning af samtaler ville virke afskrækkende.

Lærerne frygtede, at når projektet var slut, ville eleverne vende tilbage til deres tidligere dårlige vaner. Derfor lavede de en 'blød overgangsordning', hvor MAS-projektet fortsatte to dage om ugen. Herved blev der sat rammer for en fortsat social kontakt, hvilket kunne tilgodese elevernes behov for faste sociale relationer. Disse sociale relationer er vanskelige at etablere, efter at reformen har medført en opløsning af 'klassen' som social fast enhed. Denne brobygning mellem MAS og de ordinære uddannelser er et væsentligt led i at give eleverne den tilstrækkelige sociale ballast.

Organisering af lærernes arbejde

Hver anden fredag var der afsat tid til lærermøder. Der blev dog kun afholdt et møde halvvejs i projektet. Årsagen til, at lærermøderne ikke var nødvendige, var, at det, der skulle fungere, kom til at fungere: Vi var priviligerede på den måde, at det, vi havde planlagt, fungerede. Så det kan da godt være, at der skal være krisemøde en gang om ugen i næste forløb; det kan man ikke vide.

De fire lærere, der deltog i projektet, var alle folkeskolelæreruddannede. Den gruppe føler sig ifølge de to interviewede lærere ofte mere kaldet til at påtage sig de sociale opgaver f.eks. at vise omsorg for eleverne. Men de interviewede mener dog godt, at der er faglærere på skolen, der kunne gøre samme fyldest i projektet.

Rekruttering til projektet

Eleverne gik 1-2 måneder i uddannelsen, før de blev introduceret til MAS-projektet. Vurderingen af, hvilke elever der havde behov for at deltage i projektet, skete i samråd med kontaktlærerne og lærerne. De elever, der blev rekrutteret til projektet, havde på forhånd en vis interesse for idræt. Det var hovedsagelig kontaktlærerne eller uddannelses- og erhvervsvejlederne, der opfordrede de frafaldstruede elever til at deltage i projektet. Men lærerne i indgangene var også med til at 'headhunte' eleverne.

Vurdering

Ifølge lærerne har projektet indvirket positivt på en forebyggelse af frafald. F.eks. vurderer læreren fra Bygge og anlæg, at af de i alt fire elever derfra ville de tre ikke have gået på skolen i dag, hvis ikke de havde deltaget i MASprojektet.

Gruppens størrelse (15 elever) er passende. Der skal være tilstrækkeligt mange elever til, at man kan dele dem op i hold, ikke mindst i idræt. Og der skal være tilstrækkeligt få til, at der er tid til den individuelle omsorg.

De faste rammer har givet tryghed. Endvidere har eleverne været tilfredse med de aktiviteter, der har været i projektet, hvilket blandt andet fremgår af, at deres mødeprocent er væsentligt forbedret.

Eleverne var begejstrede for at arbejde i køkkenet. For byggeog anlægselevernes vedkommende var dette dog ikke ensbetydende med, at de efterfølgende ønskede at skifte til levnedsmiddel. Interessen for køkkenet skal mere ses i forhold til elevernes social-psykologiske situation, hvor de havde brug for et afbrud, der kunne få dem på ret køl med hensyn til at klare dagligdagen.

Pigerne fra levnedsmiddel fik styrket deres selvtillid ved, at de skulle vise drengene fra Bygge og anlæg, hvordan de forskellige ting i køkkenet skal laves: Pigerne 'voksede' med denne opgave, fordi de nu var de relativt bedste, hvor de var vant til at opfatte sig selv som de relativt dårligste.

Eleverne fik dannet nye sociale netværk i løbet af projektet. Det var vigtigt, at eleverne fik mulighed for at møde nye mennesker og i en periode bryde med de sociale relationer i indgangen. Ikke mindst var den mere ligelige kønsfordeling en positiv oplevelse.

Eleverne savnede hinanden efter afslutningen af projektet, og lærerne mener, at det, at man etablerede en blød overgang efter afslutningen af MAS-projektet, har haft væsentlig betydning for, at eleverne ikke faldt tilbage i tidligere dårlige vaner. I rapporten om projektet hedder det:

I lærergruppen er der bred enighed om, at hvis arbejdet i projektet skal have en synlig effekt i forhold til elevernes fremtid, er det nødvendigt at forlænge projektet med fem uger, hvor der er en kombinationsmodel. Eleverne er i trygge rammer to dage om ugen og tre dage i indgangens grundforløb.

Nogle af eleverne fra projektet fungerer efter denne overgangsfase stadig som en gruppe. Det giver dem en styrke, men der er også en fare for, at eleverne fortsætter den isolation fra de andre elever i indgangen, som MAS-projektet havde til hensigt at bryde.

Et problem i forbindelse med rekrutteringen er, at det skal være gået galt for eleverne på en eller anden måde, før de anbefales at deltage i MAS-projektet. MAS-projektet giver derfor ikke mulighed for at tage hånd om elevernes problemer i tidligere faser, men betragtes af lærerne som sidste mulighed.

Som det er fremgået, er elevgruppen blevet mere heterogen, og nogle af elevtyperne har faglærerne i værkstederne aldrig tidligere oplevet, fordi de var udskilt på andre typer forløb. Faglærerne er tilbøjelige til at tage afstand til den gruppe elever, som de ikke kender fra tidligere, og som ikke fagligt og socialt lever op til deres forventninger. MAS-projektet giver mulighed for, at faglærerne kan få et mere nuanceret og dermed mere positivt indtryk af eleverne ved at se dem fungere i en anden sammenhæng.

Nogle af de problemer, eleverne har, kræver professionel hjælp ud over det, lærerne kan klare. De har dog ikke tilknyttet en professionel psykolog eller sociolog til projektet. Deres mål er at give eleverne noget livsmod. Lærerne mener heller ikke, at de skal bevæge sig ud over det, de selv er uddannet til. Projektet drejer sig ikke om terapi, men om at give eleverne et fremtidsperspektiv: Vi kan ikke fjerne fortidens traumer, men vi kan give dem opmuntring. Uddannelses- og erhvervsvejlederne træder til i forbindelse med overvejende psykologiske eller sociale problemer.

Sammenfattende vurderer lærerne, at en periode med eksklusion, hvor eleverne udelukkes fra deres uddannelse og kammeraterne, har positiv effekt. Men der er behov for fortsat at forbedre overgangen til den ordinære uddannelse og dermed sikringen af inklusion i de sociale sammenhænge i indgangene.

Videreudvikling

Den videre udvikling af MAS-projektet drejer sig om at etablere projektet på tværs af skolens fire eudindgange.

Videre har de involverede lærere et ønske om, at eleverne ikke blot skal være i køkkenet, men at eleverne også i en vis udstrækning indgår i praktiske projekter i de andre indgange. I det første gennemførte forløb var det oprindelig hensigten, at det ikke kun var bygge- og anlægseleverne, der skulle i køkkenet, men at eleverne fra levnedsmiddel også skulle deltage i et projekt i Bygge og anlæg. Imidlertid valgte man at holde fast i sundhed som tema, hvorfor eleverne udelukkende koncentrerede sig om motion og kost.

Det er overvejet at inkludere faglærere i projektet, fordi det giver bedre mulighed for overgangen til de ordinære uddannelser efter projektet. Derudover kan faglærerne opleve eleverne i nogle andre sammenhænge og dermed få mulighed for at få et andet og mere positivt syn på elevernes evner og væremåde.

Som det er fremgået, er det et væsentligt kriterium for projektets succes, at eleverne ikke blot trives, medens de er i gang med MAS-projektet, men at de også får etableret vedvarende gode vaner, der hjælper dem videre i deres uddannelsesforløb. Der ligger således en væsentlig udfordring i at forbedre overgangen fra MAS-projektet til de ordinære uddannelser. I den forbindelse er det overvejet, hvordan man kan etablere en social base i de ordinære uddannelser, der giver mulighed for den samhørighed, som eleverne savner. En tanke er, at MASprojektet kunne blive en del af uddannelserne, således at eleverne en til to dage om ugen kunne være i MAS-projektet og de øvrige tre-fire dage i deres uddannelse. MAS-projektet skulle da ikke blot være et tilbud til de frafaldstruede elever, men en mulighed for elever, der har brug for en pause eller variation i uddannelsesforløbet.

Forudsætninger og betingelser

De to interviewede lærere tillægger lærernes engagement og uddannelsesledernes holdning til projektet den afgørende betydning for projektets succes.

De lærere, kontaktlærere og vejledere, der rekrutterer eleverne til projektet, skal være overbeviste om projektets berettigelse. De lærere, der underviser, skal, som den ene lærer formulerer det, 'brænde for projektet'. Ledelsen skal i bemandingen af projektet anerkende, at den personlige faktor er vigtig.

En central betingelse for projektets succes er at få en dialog med uddannelseslederne i indgangene. Hver indgang har sin egen økonomi, og MAS-projektet kræver, at indgangen overfører penge til det fælles projekt. Dette kan godt være vanskeligt i en decentraliseret organisation. I de to indgange, der har deltaget, fik uddannelseslederne det til at lykkes, fordi de var indstillet på, at der var behov for det.

Desuden har det haft positiv indvirkning på realiseringen af projektet, at projektlederen for Folkesundhedsprojektet er uddannelsesleder for alle tværgående aktiviteter. Han kender derfor til problematikken om tværgående økonomi og har forudsætninger for at overbevise uddannelseslederne i indgangene om, at projektet kan lykkes. De tværgående aktiviteter kræver en særlig indsats at etablere i en decentraliseret organisation.

Denne side indgår i publikationen "God praksis i eud-grundforløb" som kapitel 7 af 8
© Undervisningsministeriet 2002