6 Kontakt og kontrakt

Kontaktlærersamtalen og uddannelsesbogen er to vigtige nyskabelser i reformen. Kendetegnet for begge er, at de indebærer, at lærere og elever skal kunne formulere sig om det, eleverne udfører og lærer i uddannelsen.

I uddannelser, hvor det i stort omfang drejer sig om udvikle evnen til praktisk handlen, er dette at skulle beskrive, vurdere og reflektere over læreprodukter og -processer ikke blot en udfordrende, men også i mange tilfælde uoverskuelig opgave. Det gælder ikke mindst for faglæreren, der er vant til hovedsagelig at være sammen med eleverne om udførelsen af praktiske opgaver, og hvor eventuelle samtaler med eleverne typisk ligger i forbindelse med noget, der opstår i undervisningen. Og de mest presserende spørgsmål bliver da også, hvad man skal tale om i kontaktlærersamtalerne og skrive om i uddannelsesbogen.

Opgaven er følgelig at give kontaktlærersamtale og uddannelsesbog indhold og dermed tyngde, således at de omgærdes med den seriøsitet, der gør, at de ikke betragtes som den valgfrie og i mange tilfælde fravalgte yderaktivitet, men som et nødvendigt led i udviklingen af elevernes erhvervskompetence.

Det følgende er et eksempel på, at man har placeret kontaktlærersamtalen og uddannelsesbogen centralt i elevernes uddannelsesforløb. Dette opnås ved, at kontaktlærersamtalen og uddannelsesbogen opfattes som et middel ikke blot til at skabe kontakt med eleverne, men også til at indgå kontrakter med eleverne.

Beskrivelsen bygger hovedsagelig på interview med en lærer fra levnedsmiddel på en mindre erhvervsskole. Her har man arbejdet med styrkelsen af kontaktlærersamtalerne i samspil med to sider af uddannelsesbogen, nemlig handlingsplan og elevhåndbog.

Beskrivelsen suppleres med resultaterne af et interview med en lærer fra indgangen Håndværk og teknik på en anden erhvervsskole. Dette interview drejede sig om god praksis i forbindelse med kontaktlærersamtalen. Når der suppleres med erfaringerne fra denne skole, nævnes dette eksplicit med overskriften: Supplement fra interview på den anden skole.

Ideen - handlingsplan, elevhåndbog og kontaktlærersamtaler

Ingredienserne i den gode praksis er foruden kontaktlærersamtalen den såkaldte elevhåndbog, med hvilket der menes portfolio eller logbog, og den såkaldte handlingsplan, med hvilket der menes en uddannelsesplan for fjorten dage. Ideen er at styrke kontaktlærersamtalerne ved at anvende elevhåndbogen og handlingsplanen som det indholdsmæssige udgangspunkt for samtalen.

I kontaktlærersamtalerne indgås kontrakter for en handlingsplan for en fjorten dages periode, og i elevhåndbogen beskriver eleven, hvad hun har udrettet og opnået i løbet af den pågældende periode. Med dette som udgangspunkt planlægges i samtalen en ny fjorten dages periode.

Denne praksis gennemføres i en mindre levnedsmiddelafdeling med cirka fyrre elever og to lærere. Det teoretiske og det praktiske gennemføres side om side i lokaler, hvor der i bogstavelig forstand er glas mellem den praktiske og den teoretiske del.

Elever gennemfører grundforløbet på gennemsnitlig tredive uger. Grundforløbet er opbygget således, at der i begyndelsen er stærk lærerstyring, og efterhånden får eleverne mulighed for at arbejde mere og mere selvstændigt. De fleste elever ønsker at begynde med et lærerstyret forløb. Efter hvert projektforløb bliver eleverne evalueret af læreren, hvor det vurderes, hvilke færdigheder og hvilken viden eleven har opnået i det pågældende projekt.

Kontaktlærersamtaler, handlingsplan og elevhåndbog skal ses i denne kontekst, hvor det vægtes, at det kræver mere end 20 uger at gennemføre grundforløbet, og hvor der i udgangspunktet lægges vægt på en forholdsvis stram styring af elevens uddannelsesforløb, og hvor eleven gradvist gives større og større selvstændighed.

Lærerne blev inspireret til at gå i gang med udviklingen af portfolio af en reformkonsulent fra DEL. Lærerne begyndte på projektet uden finansiering og har siden søgt midler i Undervisningsministeriet, hvilket har resulteret i et FoU-projekt om portfoliometoden.

I det følgende uddybes det, hvordan henholdsvis handlingsplan og elevhåndbog anvendes i kontaktlærersamtalerne.

Handlingsplan og elevhåndbog

Som det er fremgået, er handlingsplanen og elevhåndbogen de centrale elementer i kontaktlærersamtalen. Handlingsplanen drejer sig om fremtiden, om indholdet af elevens uddannelsesforløb den næste fjorten dages periode. I elevhåndbogen ser eleven tilbage og beskriver, hvad hun har lært i fjorten dages perioden.

Om den relativt korte horisont for handlingsplanen siger læreren: Det kan godt være, at der et eller andet sted i den plan står, at jeg vil være kok, og jeg forventer at afslutte grundforløbet den og den dato. Men den afsluttende dato underbetones, for man kan ikke vide, om eleven kan gennemføre til tiden.

Handlingsplanen for fjorten dage er baseret på 'handlingsguiden', hvor man kan se, hvad eleven har lært og mangler at lære. I 'handlingsguiden' kan eleverne se, hvad de skal igennem i uddannelsen. Efterhånden som de kommer igennem de forskellige fag, kan de krydse af i kolonnerne: 'Elevhåndbog', 'praktisk arbejde', 'teoretisk forståelse', 'standpunkt', 'test' og 'bevis'. For at hjælpe eleven til at overskue, hvad han skal lære, er der her udspecificeret flere punkter under f.eks. varekendskab end i bekendtgørelsen.

De personlige kvalifikationer afkrydses også i handlingsguiden, men man undgår at give karakterer i personlige kvalifikationer.

Eleverne vælger sig ind på nogle standardprojekter. For hvert projekt er det oplyst, hvad formålet er, og hvilke fag der indgår i projektet. På den måde kan eleverne se, hvilke dele af handlingsplanen de får tilgodeset gennem det pågældende projekt.

Eleverne anvender elevhåndbogen hver dag til at dokumentere, hvad de har arbejdet med og lært. I den praktiske undervisning sætter eleverne sig et mål for, hvad de skal lave. De bruger nogle råvarer, som de tager fotos af. Endvidere tager de fotos af processerne undervejs. De skriver mere eller mindre til disse fotos. De tager fotos af det færdige resultat og skriver ligeledes en tekst dertil. Alt dette sættes ind i elevhåndbogen som dokumentation for, hvad eleven har lavet.

Derudover skal eleverne i elevhåndbogen reflektere over, hvordan forløbet har været, og hvorfor det gik, som det gik. Refleksion er vanskeligt. Derfor har lærerne udarbejdet et skema, som eleverne kan udfylde eller lade sig inspirere af.

Eleverne viser løbende deres elevhåndbog til deres faglærer, som fungerer som sparringspartner i forbindelse med udarbejdelsen af beskrivelserne. Hvis en gruppe elever ikke er så fagligt stærke, er man varsom med at vurdere dem individuelt, da det er vigtigere, at de har haft en god oplevelse i projektet. De får ikke karakterer. Men eleverne skal skrive ned i elevhåndbogen, hvordan processerne har været, og de har efterhånden et kartotek af beskrivelser, som kan ligge til grund for senere vurdering.

Kontaktlærersamtale

Der er kontaktlærersamtaler med eleven hver fjortende dag, og der er afsat en time til hver samtale. Så meget bruges dog i reglen ikke. I stedet spares der tid sammen, således at lærerne i slutningen af forløbet i december måned har tid til en halvårssamtale med eleven. Her opsummerer to lærere (kontaktlæreren og en af de andre faglærere) sammen med eleven, hvordan det er gået for eleven i det forløbne halve år. Læreren siger: Dette er for at understrege, at nu har vi nået et vendepunkt. Nu skal eleven gøre op med sig selv, hvad han eller hun vil. Det har vi erfaring for, virker meget stærkt. Lærerens erfaring er, at eleverne opfatter det positivt, at lærerne gerne vil tale med eleven om, hvordan det går.

I kontaktlærersamtalen spørger læreren, hvad eleven har lavet i forhold til den fjorten dages handlingsplan. Eleven kan f.eks. sige, at hun har arbejdet med varekendskab, og læreren siger: 'Vis mig, hvad du har lavet'. Hvis læreren er tilfreds med det, eleven har lavet, sætter han et kryds i handlingsguiden ud for den færdighed eller viden, eleven har opnået. Kontaktlæreren går også i køkkenet for at se, hvad eleverne laver, men elevens dokumentation i elevhåndbogen er nødvendig for at vurdere, om eleven har gennemført projektet tilfredsstillende.

På baggrund af vurderingen af elevens arbejde i den forgangne fjorten dages periode, formuleres handlingsplanen for de næste fjorten dage. Eleven skal skrive under på handlingsplanen, som sættes ind i elevhåndbogen. Det er en kontrakt. Endelig spørger kontaktlæreren til de personlige kvalifikationer. Kontaktlærersamtalerne drejer sig også om, eleven fortsat er interesseret i sit uddannelsesvalg. Nogle elever kan virke, som om de ikke er tilstrækkeligt engagerede, men hvis de udtrykker, at de gerne vil fortsætte, tilbydes de to ugers praktik, der skal bidrage til afklaring og motivation. I mange tilfælde har eleverne ikke megen idé om, hvad det vil sige at være kok, og de har brug for at kende det virkelige livs barske realiteter.

Elevernes læringsstile ekspliciteres ikke i samtalerne, men der lægges vægt på, at eleverne skal kunne reflektere, og dette tager tid fra den faglige undervisning. Det er refleksionerne, der giver problemer. Eleverne får ikke instruktion i refleksion. Men refleksionen udvikles ved, at eleven opfordres til at uddybe og stille spørgsmål til sine beskrivelser. Eleverne er bedre til at beskrive, hvad de har gjort, end hvorfor de har gjort sådan eller sådan, og de motiveres i samtalen til at stille og svare på hvorfor spørgsmål. Det tager relativt megen tid at vejlede eleverne i at reflektere, ikke mindst de fagligt mindre stærke elever har vanskeligt ved at lære det.

Nogle elever kommer stolt til kontaktlærersamtalen og viser deres bog frem. Andre bliver væk fra samtalen. Det er et problem med de elever, der bliver væk fra samtalerne, og man arbejder stadigvæk på at løse det. 'Vi ser sådan på det, at kontaktlærersamtalen er et tilbud, det er service. Men i sidste ende er det også et must for at kunne bestå'. Man lader derfor ikke tiden gå helt til december, før man tager fat i eleverne, men man kan godt lade dem gå en fjorten dages tid for at give dem mulighed for selv at henvende sig, for eleverne skal lære at opsøge (kontakt)lærere og uddannelses- og erhvervsvejledere af sig selv.

Lærerne lægger kontaktlærersamtalerne der, hvor der er huller i skemaet. Nogle af disse huller blokeres, således at disse samtaler figurerer på skemaet. Dette for at synliggøre, at kontaktlærersamtaler har samme status som lærerens undervisning.

Lærerne har løbende kontakt med hinanden om, hvordan det går med eleverne. Der er ikke brug for formel organisering af denne kontakt, fordi afdelingen er relativt lille, og fordi lærerne har det godt sammen socialt.

Supplement med interview på den anden skole

I interviewet med læreren fra indgangen Håndværk og teknik på den anden skole fremgår det også, at den gode praksis i forbindelse med kontaktlærersamtalerne drejer sig om at signalere, at de er et nødvendigt led i elevens uddannelsesforløb. Dette gøres ved, at samtalerne væsentligst drejer sig om, hvad eleven har arbejdet med og lært i uddannelsen, og hvilke faglige problemer eleven har.

Der laves indledningsvis en aftale med eleven om, hvad samtalen skal dreje sig om. Seriøsiteten sikres ved, at man holder sig til de emner, man har aftalt at tale om, konkluderer og eventuelt laver aftaler om opfølgning på det, man har talt om.

Kontaktlærersamtalerne skal sikre, at læreren kan følge med i, om elevens arbejde skrider frem, f.eks. ved at se, hvad eleven har lavet. Dette gælder ikke mindst i OLC-timerne, hvor der ikke er lærere til stede.

Som forberedelse til kontaktlærersamtalerne vurderes elevens progression ved, at de lærere, der underviser eleverne og færdes sammen med dem til daglig, en gang om ugen samler op på, om eleverne bevæger sig fremad.

Samtalerne følger op på det, eleverne har arbejdet med i den forløbne periode. Det drejer sig ikke kun om elevens faglige præstationer, men også om, hvordan eleven har arbejdet. Der tages således fat i elevens personlige kompetencer, det som kaldes 'den professionelle elev'. I udviklingen af den professionelle elev stiller man f.eks. eleven følgende spørgsmål: 'Har du forstået opgaven?' 'Har du lagt en plan for, hvad du vil?' 'Får du justeret undervejs?' 'Får du evalueret til sidst?' 'Spørger du, når du ikke kan finde ud af noget?' 'Hvordan samarbejder du med andre?' 'Passer du på udstyret?' 'Får du afleveret opgaver til tiden?' osv. Svarene på spørgsmålene skrives ned i elevens uddannelsesbog. I løbet af samtalen bliver eleven og kontaktlæreren enige om, hvilke af de personlige kompetencer, det er nødvendigt at arbejde videre med. Og ved næste samtale vurderes det, hvordan det nu går med elevens udvikling.

I kontaktlærersamtalerne taler man derudover om fravær og om, hvordan eleven arbejder i timerne. Man taler om, hvordan eleverne trives, hvor ting som mobning kommer frem, eller om matematikken er for svær. Af og til strammes der særligt op på elevens adfærd. Læreren siger:

Det fremgår altså, at indgåelse af kontrakter også er en del af kontaktlærersamtalerne på denne skole.

Vurdering

Kombinationen af handlingsplan, elevhåndbog og kontaktlærersamtaler og dermed af kontakt og kontrakt betegnes af læreren som en succeshistorie og en kærkommen mulighed for lærerne for videreudvikling.

Eleverne er generelt gode til at dokumentere, hvad de har udført, i elevhåndbogen, og som den interviewede lærer siger: Det, vi oplever, er, at elever, som er lede ved at skrive og trætte af skolen, blomstrer op ved dette system. Fotografierne hjælper de elever, der ikke er så gode til at skrive, til at udtrykke sig. Kombinationen af tekst og billeder giver mulighed for, at eleverne oplever, at det, de præsterer i elevhåndbogen, ser ud af noget, også selv om de ikke skriver så meget.

Elevhåndbogen styrker kontaktlærersamtalerne, slet og ret fordi man så har noget at tale om til disse samtaler. Samtalerne tages alvorligt, fordi de drejer sig om det, eleven har skrevet under på i kontrakten for den pågældende periode.

Endnu en fordel er, at eleverne er blevet bedre til at skrive og til at beskæftige sig med teori. Eleverne skriver mere i dag end tidligere. Eleverne skulle også skrive før, men portfoliometoden gør det mere tydeligt for eleverne, hvad de skal skrive. Det er en stor fordel for eleverne.

Den hyppige anvendelse af elevhåndbogen og styrkelsen af indholdet i kontaktlærersamtalerne er dog ikke tilstrækkeligt til at tage hånd om alle eleverne. Læreren siger: Som lærer skal man lære at acceptere, at eleverne skal have tid. Det er en proces, som vi ikke er færdige med. For vi har hele tiden haft det der på rygmarven, at det er tyve uger. Det har gjort ondt både på os og på eleverne. Efterhånden har vi lært at acceptere tredive uger. Men vi har en gruppe; vi kalder dem 'flydere', som ikke rigtigt kommer nogen steder. Dem har vi brug for at gøre noget overfor. Den gruppe tager 80% af vores tid. 'Flyderne' er blevet tydeligere med indførelsen af elevhåndbogen og kontaktlærersamtalerne, og lærerne kan 'rette op på dem' tidligere gennem samtalerne. Ifølge læreren er cirka fem ud af fyrre elever 'flydere'.

Kontaktlærersamtalerne og portfoliometoden, altså brugen af elevhåndbogen tager tid fra den faglige undervisning. Dertil kommer, at der generelt er problemer med elevernes faglige niveau, og lærerne oplever, at de ikke kan nå det samme faglige indhold som tidligere. Det er almindeligt, at eleverne ikke lært noget køkkenteknisk eller gastronomisk, når de begynder i grundforløbet: De har ikke prøvet noget som helst. Så vi skal virkelig helt ned på jorden. Det er derfor, vi føler, at vores faglighed er blevet meget udvandet. Dertil kommer, at reformen lægger op til, at faglighed og en fagligt orienteret person har det vanskeligt i dette system. Vi har ti forskellige uddannelser, som fire faglærere skal dække. Derfor skrider fagligheden. Den faglige identitet som lærer er væk i dag. Det er således ikke så meget det faglige indhold, der er forbedret med indførelse af portfolio. Men engagementet og motivationen er styrket.

Læreren peger altså på, at kontaktlærersamtaler og portfolio styrker de almene færdigheder, men at dette godt kan ske på bekostning af udviklingen af elevernes erhvervsspecifikke færdigheder. En styrkelse af såvel de erhvervsspecifikke som de almene færdigheder synes dermed at kræve tid og revision af den normale gennemløbstid for grundforløbene.

Supplement fra interview på den anden skole

Kontaktlærersamtalerne har positiv indvirkning på elevernes uddannelsesforløb, og eleverne er positive over for samtalerne.

Eleverne gennemfører nogenlunde til tiden, hvilket tilskrives kontaktlærersamtalerne. Man retter op på deres opførelse, og dette gavner elevernes uddannelsesforløb: Man slås ikke for at undervise, og frafaldet er minimalt. Til sammenligning var der en stor del af eleverne, som sidste år ikke blev færdige til jul, men i nogle tilfælde først var færdige til påske.

Der har været nogen modstand mod kontaktlærersamtalerne fra værkstedslærerne, der oplever det som vanskeligt at gennemføre personlige samtaler. Værkstedslærerne vil gerne kunne svare på elevens spørgsmål og løse elevens problemer, ligesom de kan løse elevernes faglige problemer i værkstedet.

Videreudvikling

Da der generelt er stor tilfredshed med, hvordan såvel elevhåndbog og kontaktlærersamtalen fungerer, er den videre plan at fortsætte med kontaktlærersamtaler i hovedforløbet og at fastholde, at de skal finde sted hver fjortende dag. Desuden skal portfoliometoden udvikles i samarbejde med elevernes praktiksteder.

Lærerne er ikke kvalificerede til at undervise eleverne i at reflektere, og det er også vanskeligt for lærerne at sætte refleksionsprocesser i gang. Lærerne har været på kontaktlærerkursus, men de har yderligere behov for supervision på samtalerne, og dette er på dagsordenen for den nærmeste fremtid.

Supplement fra interview på den anden skole

På denne skole har lærerne også brug for kvalificering i samtaleteknik. Lærerne skal kvalificeres til at kunne tydeliggøre for eleven, hvorfor samtalen skal afholdes, til at kunne holde tråden, til at være ærlige over for eleven og til at kunne give kritik på en sober måde.

Forudsætninger og betingelser

Udviklingen af kontaktlærersamtaler og af portfoliometoden er ifølge læreren lykkedes, fordi der har været sat ekstra ressourcer af, og fordi man i den relativt lille afdeling har et velfungerende samarbejde.

Skolen fik en FoU-bevilling til at arbejde med portfolio. Dette projekt har givet mulighed for at frikøbe tid til at udarbejde indholdet af elevhåndbog og samtaler. Der er som en konsekvens af FoU-bevillingen blevet mulighed for at ansætte to lærere i afdelingen i dette skoleår. Dette har medført, at lærerne har fået mere tid til at planlægge sammen. FoU-projektet betegnes af læreren som en nødvendighed for at få igangsat projektet.

Når FoU-projektet er afsluttet, kan lærerne stadigvæk gøre meget i dagligdagen, og de kan godt fortsætte med samtaler og elevhåndbog. Men vi kan ikke få mulighed for at hive to mand ud af undervisningen, som kan sætte sig ned og udveksle ideer og erfaringer og få nogle nye ideer. Det har været styrken ved FoUprojektet, at det hele tiden har været muligt, at to lærere kunne planlægge sammen.

Lærerne har et meget velfungerende samarbejde og har det i det hele taget rart sammen. Det er en styrke, at det er en lille afdeling (syv med chefen), hvor samtlige lærere næsten dagligt har kontakt med eleverne, og hvor man derfor hurtigt kan reagere på udviklingen. Hvis der f.eks. er problemer med en elev, kan lærerne hurtigt informere hinanden, så alle lærere har samme informationer. Det er vigtigt, at alle lærere bakker op om projektet, fordi den åbne udveksling er væsentlig. Det gode sociale klima betyder, at folk gør en ekstra indsats.

Endelig giver chefen den fulde støtte og opbakning til lærerne.

Supplement fra interview på den anden skole

Grunden til, at man er lykkedes med at give kontaktlærersamtalerne indhold, er, at man brænder for det. Derudover er der ifølge læreren en særlig kultur: På Håndværk og teknik er kulturen, at man er meget omsorgsfuld. Sådan har det altid været. Man vil gerne hjælpe eleverne igennem, og man kan egentlig godt lide eleverne. Der er en kultur, der siger, at man må hjælpe og skubbe på.

Endvidere er det vigtigt, at lærerne ændrer holdning, således at de ikke opfatter, at de skal kunne give svar på alt det, eleverne spørger dem om, men i højere grad koncentrere sig om at lytte til og udvise reel interesse over for eleverne.

Man skal have ændret den holdning blandt lærere, at hvis man spørger om noget, så har man også selv svarene. Man er nødt til at have den ro og den tid, således at eleven får stillet de rigtige spørgsmål. Man skal have lyst til at svare, og eleven skal kunne fornemme, at der er tid til eleven. Alene det, at man sidder et sted, hvor eleven fornemmer, at det er eleven, læreren interesserer sig for, at der er tid, og at det, der tales om, er relevant. Læreren skal påtage sig værtskabet og sørge for, at rammerne er i orden.

Afdelingens relativt lille størrelse har også betydning, idet lærerne lettere kan aftale, hvordan man løser arbejdsopgaverne, og hvem der påtager sig de forskellige arbejdsopgaver. For den interviewede lærer har det været vigtigt, at lærerne kunne regne med hinanden og med de aftaler, de indgår: Det har ofte været sådan på denne skole, at man kan sidde på et møde og aftale et eller andet, og så gør folk, som det passer dem. Det er frygtelig frustrerende. Det er det rare ved dette, at det, vi aftaler, det holder vi fast ved.

Det er også vigtigt, at lærerteamet fremtræder enigt over for eleverne, således at eleverne ikke kan spille lærerne ud mod hinanden. Eleven skal opleve, at de forskellige lærere stiller samme krav til eleven - også selv om eleven måske har fire lærere i løbet af ugen.

Det er vigtigt, at ledelsen bakker op om, at kontaktlærertiden skal helligholdes og ikke bliver til undervisning. Der bør også være krav om, at der løbende holdes møder blandt kontaktlærerne. Endelig har der været afsat ressourcer til projektet blandt andet via en FoU-bevilling.

Denne side indgår i publikationen "God praksis i eud-grundforløb" som kapitel 6 af 8
© Undervisningsministeriet 2002