8 Samlet vurdering - forudsætninger og betingelser for udvikling af god praksis

Ikke to skoler er ens, og på den enkelte skole rummer de forskellige indgange og familier også forskelligheder. Derfor er det nødvendigt at kende til de rammebetingelser, som det enkelte projekt er blevet gennemført indenfor, når man skal vurdere den beskrevne praksis med henblik på oversættelse til egen organisation.

I de seks cases har det været muligt at identificere en række gennemgående træk, der understreger nogle betingelser, der skal være til stede, for at skolerne kan udvikle god praksis. De følgende træk går igen i hovedparten af casene.

Engagement og vilje til fortsat forandring

Overalt under besøgene på skolerne har vi talt med engagerede mennesker, som kunne se et formål med det, de var i gang med at udvikle eller forandre. Ofte var ideen udsprunget i den berørte lærergruppe, som hermed havde taget ejerskab til projektet eller forandringen. Forandringerne involverede ofte alle personalegrupper. F.eks. er forandringsvillighed hos det teknisk administrative personale nødvendig, når nye administrative rutiner skal indføres, og når de fysiske rammer bliver ombrudt.

Implementeringen af en ny praksis kræver, at der løbende er plads til diskussioner af holdninger og mål på de enkelte skoler og afdelinger. Det gælder holdninger til eleverne, undervisningen og lærersamarbejdet i team. Og det gælder de mål, der er i de enkelte uddannelser. Lærergruppen skal finde tid til fælles diskussioner og formidling heraf.

De projekter, der er blevet samlet i de seks cases, var kendetegnet ved en vilje til løbende diskussion samt vurdering og justering af den udvikling, der er sat i gang.

Ledelsens opbakning

Det var et gennemgående træk i vores observationer og interview, at ledelsens opbakning fremhæves. Ledelsen skal bakke op om forandringsviljen. Ikke alene ved at formulere perspektivplaner og fremtidsvisioner, men også ved at have en jævnlig kontakt til projekterne. Hvis et initiativ er kommet fra ledelsen og skal implementeres top-down, skal det i implementeringen bakkes op af ledelsen, f.eks. ved moralsk støtte eller slet og ret interesse for projektet. Derudover skal projektet støttes med de nødvendige midler, f.eks. skoleudviklingsmidler, således at de involverede får den nødvendige tid til implementeringen. Endelig kan ledelsen støtte nyttiggørelsen og implementeringen af den gode praksis i skolens andre afdelinger.

Ledelsen skal i forbindelse med implementeringen kunne tage hånd om en eventuel modstand, der måtte opstå, når en gruppe ansatte føler, at 'noget bliver presset ned over hovedet på dem'.

Det var tydeligt, at de fysiske rammer spiller en stor rolle i forbindelse med flere af de nye tiltag. Med den meget komplekse reform af erhvervsuddannelserne og kravene til en fleksibel struktur, er det ikke længere tilstrækkeligt med traditionelle skoleindretninger. Der er behov for fleksible værkstedsmiljøer kombineret med områder eller lokaler, hvor der er plads til ro og fordybelse samt til traditionel undervisning. Det er således også vigtigt, at ledelsen prioriterer innovation af de fysiske rammer, der kan understøtte det pågældende projekt.

Ressourcer

Det har spillet en væsentlig rolle, at afprøvningen og udviklingen af den gode praksis ofte har været understøttet økonomisk med tilførelse af ekstra ressourcer f.eks. lokale ekstra bevillinger til særlige udviklingsopgaver, som skolen har prioriteret specielt, eller FoU-bevillinger fra Undervisningsministeriet. Mange skoler har nu en udviklingsenhed, som koordinerer udviklingsarbejdet på skolen og sikrer kvaliteten i hele udviklingsarbejdet fra udfærdigelsen af ansøgningen til Undervisningsministeriet til den endelige afrapportering og opfølgning.

Tids- og betalingsperspektivet fylder meget i lærernes bevidsthed, og der bliver udtrykt mange frustrationer herover, når man kommer på skolebesøg. Uanset motiverne til disse udmeldinger skal man være opmærksom på dem, når der bliver sat udviklingsprojekter i gang. En afklaring af vilkår for udviklingsarbejdet kan imødegå en del af den modstand mod forandringer, der bliver udtalt indimellem.

En pragmatisk forholden sig til opgaven

Når man bevæger sig fra lov- og bekendtgørelsesniveauet til det lokale skoleniveau med den konkrete undervisning bliver loven oversat og fortolket af mange led. Undervejs bliver lovteksterne 'siet' igennem forskellige lag, der hver især lægger deres egne vurderinger af paragrafferne ind i deres oversættelser.

Dér, hvor det er lykkedes at etablere en god praksis, har der ofte været tale om, at man har tolket reformens nye tiltag således, at de tilpasses de lokale vilkår på skolen. I denne pragmatiske praksis har man på den pågældende skole eller i lærerteamet taget hensyn til den lokale kultur og kontekst og bøjet reformens intentioner hertil. Det betyder, at det er lettere at få de involverede til at engagere sig i projektet.

En pragmatisk forholden sig til opgaven kan også indebære, at man tør bryde med eksisterende holdninger, f.eks. at et grundforløb skal vare tyve uger. Opfattelsen af, at tyve uger ikke nødvendigvis er normen, har krævet en holdningsændring hos mange af de implicerede. I dag anvender skolerne en række forskellige modeller for grundforløbenes længde, der er troværdige, og som tilbyder eleverne individuelle løsninger, hvad enten der er tale om supplering eller påbygning.

Overskuelige enheder

Det kan kun lade sig gøre, fordi det er en lille skole, det kan vi ikke bruge til noget hos os, er sagt mange gange på erfamøder de seneste par år. Det er rigtigt, at meget kan lade sig gøre, når der er tale om overskuelige enheder, hvor alle kender hinanden godt, og hvor kommandovejene er korte. De seks cases viser en tendens til, at den gode praksis etableres i mindre enheder. Det synes således at være væsentligt at kunne etablere den gode praksis inden for overskuelige enheder ikke mindst i implementeringsfasen. Imidlertid kan overskuelige enheder etableres på såvel store som små skoler.

Hvordan nyttiggøres erfaringerne fra god praksis?⁷

På baggrund af opsummeringen af forudsætningerne og betingelserne for udvikling af god praksis, er det op til skolerne at lade sig inspirere til det fortsatte udviklingsarbejde. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at nyttiggørelse af andres erfaringer først kan ske, når disse er blevet vurderet og 'oversat' til egen skolekontekst. Det kan være fint med en liste over tiltag, der skal implementeres, men listen bliver først et nyttigt redskab, når den indeholder et bud på, hvordan man kan tage fat på opgaverne. Det er vores håb, at beskrivelserne i de seks cases indeholder forslag til hvordan, der kan være inspirerende i det fortsatte arbejde. De omtalte forudsætninger og betingelser kan tjene som en huskeliste i forbindelse med skolernes arbejde med implementering af en god praksis. Forudsætningerne og betingelserne er alle vigtige. Men den vigtigste er dog den, der drejer sig om at ville ikke blot forandring, men også videreudvikling af den gode praksis. For en god praksis kan jo altid blive bedre.

Denne side indgår i publikationen "God praksis i eud-grundforløb" som kapitel 8 af 8
© Undervisningsministeriet 2002