4 Mellem mål og middel om god praksis i forbindelse med grundfagenes placering i grundforløbene

Den følgende beskrivelse drejer sig om tilrettelæggelse af grundfagsundervisningen i grundforløbene. Tilrettelæggelsen af grundfagene ligger i spændingsfeltet mellem to ønsker. Det ene ønske er at sikre mulighed for differentiering af grundfagsundervisningen, således at elever, der enten er før eller efter niveauet for grundfagsundervisningen i grundforløbene, kan få tilgodeset deres behov for undervisning. I opfyldelsen af dette ønske er indholdet af grundfaget målet med undervisningen. Det andet ønske er at motivere eleverne for grundfagene gennem en helhedsorienteret undervisning, hvor grundfagene integreres i de øvrige fag. I et helhedsorienteret perspektiv opfattes grundfagene overvejende som støttefag og kan betragtes som middel i forbindelse med elevernes mål om at opnå større indsigt i og et større udbytte af den erhvervsfaglige del af undervisningen.

Medens det førstnævnte ønske blandt andet udspringer af, at erhvervsuddannelserne er ungdomsuddannelser, der ikke blot skal give erhvervs-, men også studiekompetence, er det andet ønsket indlejret i den helhedsorientering, der blev lanceret med reformen i 1991. At tilgodese det første ønske medfører således et brud med den opfattelse af helhedsorientering, der har præget grundfagsundervisningen i de seneste ti år.

Det såkaldte Studiecenter for grundfagsundervisningen, som beskrives i denne case, er et eksempel på god praksis i forhold til ønsket om at styrke grundfagsundervisningen. Studiecentret er udtryk for en centralisering af grundfagsundervisningen, idet grundfagene trækkes ud af den erhvervsfaglige undervisning i indgangene. Det betyder, at en faglig toning af grundfagene eller en integration af disse i den erhvervsfaglige undervisning vanskelig- eller helt umuliggøres, og dette indvirker negativt på elevernes motivation. Når Studiecentret alligevel opfattes som et eksempel på god praksis, skyldes det, at der i udviklingen af centret arbejdes med at forene de to ovenfor nævnte ønsker.

Beskrivelsen bygger i hovedsagen på én skoles oprettelse og erfaringer med Studiecentret. Der suppleres dog med erfaringer fra en anden skole, der også har gjort erfaringer med oprettelse af et studiecenter. Det oplyses i teksten, når erfaringer fra denne skole inddrages ved overskriften: Erfaringer fra den anden skole.

Ideen - Studiecentrets indhold og organisering

Studiecentret er et center for undervisning i grundfagene, hvilket vil sige: engelsk, IT, førstehjælp, naturfag, matematik og dansk. Fag som sundhed og miljø osv., som egentlig er udmærket integreret i 'det faglige rum'⁵, og hvor det er lettere at gennemføre helhedsorienteret undervisning, er ikke medtaget i Studiecentret. I det hele taget er nogle af grundfagene lettere at integrere i den erhvervsfaglige undervisning end andre. F.eks. er det lettere at integrere naturfag end engelsk.

Udskillelsen af grundfagene i Studiecentret går tilbage til 1998, hvor man besluttede at ændre på skolens organisation. Dette i erkendelse af, at undervisningen ikke levede op til reformen fra 1991. Man kunne ikke levere den tilstrækkelige undervisning på C-niveau til, at eleverne havde mulighed for at få merit fra eud til htx. Desuden har ønsket været at sikre eleverne de faglige forudsætninger for at kunne fortsætte på kvu.

Fra begyndelsen af 1999 lavede man en ny organisationsstruktur. Studiecentret er således oprettet, før erhvervsuddannelsesreform 2000 trådte i kraft. Den interviewede uddannelsesleder siger:

Studiecentret er nu en af de i alt ni afdelinger. Det betyder, at det ligesom de øvrige afdelinger har egen uddannelsesleder, og at alle grundfagslærerne er flyttet fra de fire indgange til Studiecentret.

Forskellige former for påbygning

På skolen er der nedsat en arbejdsgruppe, der har fået kommissorium til beskrive rammerne for et velfungerende studiecenter med afsæt i nuværende faciliteter/personale. Videre hedder det i kommissoriet: Formålet med påbygning er at gøre erhvervsuddannelserne mere åbne og attraktive for de unge. Således skal muligheden for påbygning med studiekompetencegivende undervisning bidrage til, at uddannelserne fremstår mere ligeværdigt i forhold til f.eks. de gymnasiale uddannelser. Formålet er også at modvirke, at eleverne finder det nødvendigt at tage dobbeltuddannelse i form af to uafhængige ungdomsuddannelser i forlængelse af hinanden.

Studiecentret skal sikre, at der er tre niveauer for undervisningen:

• 'Før niveau', der er niveauet under det niveau, der kræves i grundfagsundervisning i grundforløbet,
• 'På niveau', det vil sige niveauet for den grundfagsundervisning, der gennemføres i grundforløbet og
• 'Efter niveau' for elever, der skal have undervisning på niveauet over det, der varetages i grundforløbet.

Derudover skal Studiecentret give mulighed for, at de elever, der har merit i et af de obligatoriske grundfag, kan få undervisning i andre grundfag end de obligatoriske.

Endelig skal eleverne sikres mulighed for påbygning både på grund- og hovedforløb: Eleven skal således kunne vælge grundfag under F-niveau eller grundfag og erhvervsgymnasiale fag på højere niveau end krævet i erhvervsuddannelsen - og disse fag skal kunne vælges i en sammenhæng, der giver mulighed for:

• At skifte til htx/hhx uden tidstab efter grundforløbet
• At søge optagelse på de kortere videregående uddannelser (kvu), der ligger i naturlig forlængelse af elevens afsluttede erhvervsuddannelse
• At udgøre fundamentet for videre valg af påbygningsfag i hovedforløbet og evt. efter uddannelsesaftalens ophør
• At sikre, at eleven kan fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse.

Det fremgår altså, at Studiecentret skal kunne rumme alle elevtyper. Det skal være muligt at fordybe sig i viden og at udvikle faglige, sociale samt personlige kvalifikationer. Dette er udmøntet i tre tilbud:

Tilbud 1: Tilbud om påbygning primært med det formål at give adgang til kvu efter afsluttet eud og sekundært for at give mulighed for at skifte til andet år på htx efter afsluttet grundforløb.

Tilbud 2: Tilbud om påbygning i fag under F-niveau med henblik på at forhindre frafald.

Tilbud 3: Tilbud om påbygning til elever med en studentereksamen, som søger videre på eud, f.eks. inden for områderne PC-kørekort eller teknisk fagsprog.

Organisering

Muligheden for at kunne tilrettelægge undervisningen i Studiecentret på en hensigtsmæssig måde hviler på, at der bliver etableret en ensartet organisatorisk struktur for de fire indgange. På skolen har man udviklet en modulopbygget struktur for indgangen 'Fra jord til bord', hvor hvert modul varer fem uger. Planen er at gøre det samme for de andre indgange.

Hvad angår organiseringen af undervisningstilbudene i Studiecentret, har der været overvejet to modeller. Den ene model er, at eleverne på tværs af indgange kan melde sig til undervisning i Studiecentret. Dette giver mulighed for, at eleverne kan stifte bekendtskab med andre indgange end den, de selv har valgt. Imidlertid er der grænser for, i hvilke fag eleverne kan undervises på tværs af indgangene, idet grundfagene er fordelt på følgende måde i indgangene:

Engelsk: 'Teknologi og kommunikation' og 'Fra jord til bord'

IT: 'Jord til bord', 'Teknologi og kommunikation' og 'Håndværk og teknik'.

Førstehjælp: alle indgange.

Naturfag: (fysik og kemi): 'Håndværk og teknik' (hovedsagelig fysik i autofamilien), 'Fra jord til bord', (hovedsagelig kemi i levnedsmiddelfamilien).

Matematik: 'Bygge og anlæg' og 'Teknologi og kommunikation'.

Indtil videre arbejder man efter den anden model, hvor hver indgang anvender Studiecentret en dag om ugen. Denne model er valgt, fordi det er den organisatorisk mest enkle.

Indgangene anvender således Studiecentret efter følgende skema:

• Mandag: 'Teknologi og kommunikation'.
• Tirsdag: 'Fra jord til bord'.
• Onsdag: 'Håndværk og teknik'.
• Torsdag: 'Bygge og anlæg'.
• Fredag: 'Bygge og anlæg' og 'Teknologi og kommunikation'.

Den dag, hvor eleverne er i Studiecentret, undervises de i typisk to grundfag, et om formiddagen og et om eftermiddagen. I løbet af et fem ugers modul har eleverne således i alt 40 lektioners grundfagsundervisning. Eleverne undervises i grundfagene i fire timers lektioner. F.eks. undervises eleverne fra 'Fra jord til bord' i engelsk i fire lektioner hver uge i 20 uger⁶ i alt. Inden for det enkelte fag er der mellem fire og fem hold, afhængigt af antallet af elever i indgangen. De fem hold repræsenterer forskellige niveauer fra C til G.

Lærerarbejde og teamorganisering

Oprettelsen af Studiecentret betyder, at grundfagene og grundfagslærerne er rykket fra de faglige rum i de fire indgange til det centralt placerede Studiecenter. Grundfagsundervisningen kræver, at lærerne skal være hjemme i grundfagsbekendtgørelsen. Lærerne skal i dag minimum have liniefag i grundfaget for at kunne få lov til at undervise i det. Det betyder, at nogle af faglærerne ikke længere har lov til at undervise i grundfagene.

Lærerne er organiserede i team. Et team dannes for minimum et halvt år og op til to år. Nogle steder er de faste. Der er firesyv personer i et team. En lærer er højst med i to 'kerneteam' og kan derudover være tilknyttet andre team. I de faglige rum består teamene udelukkende af faglærere, og i Studiecentret består de udelukkende af grundfagslærere. På Studiecentret er sproglærerne sammen i et team, matematik- og naturfagslærerne i et andet, førstehjælpslærerne i et tredje, '10. skoleår' er det fjerde team, og endelig er IT-teamet det femte.

Oprettelsen af Studiecentret har således betydet, at lærere med samme fag arbejder sammen i team, hvilket styrker grundfagene. Grundfagslærerne er gennemgående tilfredse med at arbejde sammen i team. Men det giver dog også nogle problemer, jf. nedenfor.

Der bliver holdt mange møder for at kunne få strukturen til at fungere. Det er imidlertid vanskeligt at præcisere, hvor meget mere arbejde lærerne har fået, også fordi der er kommet en ny arbejdstidsaftale. Skolen giver ikke tid til teammøderne, fordi de regnes som forberedelse af undervisningen, hvilket har resulteret i, at der ikke afholdes ret mange teammøder. Derfor er der tre faste teammøder om året foruden de andre møder, f.eks. møder for lærerne i den enkelte indgang.

Vurdering

Studiecentret bliver løbende videreudviklet. Udgangspunktet for denne videreudvikling er en opgørelse af, hvilke fordele og ulemper der er ved at lægge grundfagsundervisningen i en selvstændig søjle.

Fordelene ved Studiecentret er, at der kan gennemføres en undervisning, der rummer de nødvendige niveauer fra G- til C-niveau. Dette giver blandt andet mulighed for overgang til htx og kvu. Derudover kan man ved at samle alle meriteleverne skabe større volumen og dermed give eleverne bedre tilbud.

Grundfagslærerne har oplevet det som positivt, at de har fået et fagligt fællesskab i f.eks. sprogteam frem for som tidligere at tilhøre forskellige faglige rum. Hovedparten af lærerne er tilfredse med dette.

Det, at eleverne fra den enkelte indgang en gang om ugen er i Studiecentret, giver mulighed for, at der en gang om ugen er 'fred' til lærermøder og planlægning af undervisningen i indgangen.

Det er blevet lettere for grundfagslærerne at tilgodese de faglige mål i grundfagsundervisningen. I 'gamle dage', hvor grundfagene var integrerede i den erhvervsfaglige undervisning, var man nødt til at udarbejde nogle kvalitetskrav for undervisningen i grundfagene. Da man ikke kunne integrere grundfagsundervisningen, var det nødvendigt at gennemføre separat undervisning i de ikke-integrerbare elementer.

Endelig trækker Studiecentret grundfagsundervisningen tydeligere frem, hvorved det blandt andet bliver synliggjort, hvordan elevernes aktivitetsniveau er i denne undervisning. Oprettelsen af Studiecentret medfører, at kulturforskellene mellem indgangene, hvad angår elevernes holdning til og evner inden for grundfagsundervisningen, bliver meget tydelige. 'Fra jord til bord'-eleverne er f.eks. de svageste, hvad angår grundfagene. Derimod er der mange studiemindede blandt elektrikerne, som f.eks. har ambitioner om at blive ingeniører. De store forskelle i elevernes motivation for grundfagsundervisning betyder, at det er vanskeligt at etablere undervisningsforløb på tværs af indgangene.

Der er også forskellige ulemper ved Studiecentret, som man forsøger at bøde på. En ulempe er, at når lærerne i Studiecentret ikke dagligt kommunikerer med lærerne i de faglige rum, er det vanskeligt at tilrettelægge den erhvervsrelaterede undervisning, som er vigtig for elevernes motivation. Dette forsøges løst ved, at lærerne elektronisk kan holde sig orienteret om, hvilken undervisning der foregår i de forskellige indgange. For alle faglige rum bliver der lavet en plan for, hvad eleverne bliver undervist i.

En anden ulempe er, at grundfags- og faglærerne ikke mere automatisk er sammen, f.eks. i frokostpausen. Der er derfor et ønske om at lave nogle faglige miljøer, hvor lærerne samles og holder til, medens eleverne bevæger sig mellem disse miljøer.

Grundfagslærerne er i risiko for ikke at nyde den samme faglige respekt som faglærerne. Dette er blandt andet symboliseret ved, at en del af deres undervisning er lagt i ydertimerne, f.eks. engelsk fra kl. 14-15:30. Endvidere bakker faglærerne i nogle af de faglige rum ikke godt nok op om grundfagene. F.eks. kan en elev, der ikke forstår, at han skal undervises i engelsk, i nogle tilfælde få faglærerens sympati. Dette var ikke helt så udbredt, dengang grundfags- og faglærerne underviste i samme faglige rum. Med oprettelse af Studiecentret stilles der således særlige krav til grundfagslærerne, fordi det er dem, der skal opsøge de faglige rum. De fleste af grundfagslærerne har været på skolen så længe, at de også har prøvet at arbejde i de faglige rum, nogle i tre-fire forskellige afdelinger, og de savner faglig respekt i den nye struktur.

I den nye struktur for grundfagsundervisningen er dagen delt op i fire lektioners moduler. Tidligere, hvor grundfagsundervisningen var lagt ude i de faglige rum, havde eleverne f.eks. to lektioners engelsk flere gange i løbet af ugen. Fordelen ved den tidligere organisering af grundfagene var, at det var lettere at integrere grundfagene i de øvrige fag. Den tidligere model betød imidlertid også, at meritten kun kunne gives på baggrund af eksamensresultatet, fordi undervisningen var integreret.

Ifølge den nye grundfagsbekendtgørelse lægges der mere vægt på selve grundfaget. F.eks. skal eleverne udføre et projekt i engelsk, som de skal tage udgangspunkt i til eksamen. Eleverne vælger i mange tilfælde projektemner, der ikke vedrører deres erhvervsuddannelse, f.eks. 'Den 11. september', 'Rusmidler' osv. Imidlertid giver afskaffelsen af helhedsorienteret undervisning i grundfag nogle problemer, fordi eleverne i dag har vanskeligt ved at se meningen med grundfagene, når de ikke relateres til det erhvervsfaglige indhold.

Endelig er ulempen ved at lade hver indgang anvende Studiecentret én dag, at det er vanskeligt at lave tilbud til de relativt få meritelever, der er i den enkelte indgang. På 'Fra jord til bord' har 20% af eleverne merit i engelsk. Hvis man tilbyder dem fransk, men kun nogle af dem ønsker dette, bliver holdene ikke store nok. Derfor giver modellen ikke mulighed for reelle påbygningstilbud. Eleverne kan i reglen højst vælge imellem to niveauer: F-+E-niveau eller G-niveau, og elever, som ønsker C-niveau, kan ofte ikke tilgodeses. Der skal være 20 elever, for at et niveau kan oprettes. Dette taler for, at eleverne rekrutteres fra alle indgangene.

Videreudvikling

Der arbejdes løbende med videreudvikling af Studiecentret. Således har man vedtaget at indføre en model, hvor eleverne fra to indgange anvender Studiecentret samme dag. Det betyder, at man kan tilbyde eleverne relativt flere niveauer og flere fag.

Oprettelsen af Studiecentret skal ses som et forsøg på at styrke studiemiljøet på skolen. Eleverne skal have mulighed for også at fordybe sig i teoretiske fag i forhold til det niveau, de er nået til. I forbindelse med elevernes ændrede og mere studielignende arbejdsformer er der opstået behov for at oprette nogle nye kurser, der skal ligge i Studiecentret. I den forbindelse har man etableret påbygning i valgfag på tværs af alle fire indgange hver onsdag. Her er der blandt andet mulighed for at vælge nyoprettede kurser i projektstyring, konfliktløsning og teambuilding. Derudover er der også oprettet andre alternative kurser med f.eks. titlerne: 'Flyt hjemmefra' eller 'Lav din egen fest'.

Fra 2002 tilbydes elever, der ønsker at opnå merit til at begynde på andet år af htx, et 40 ugers grundforløb, der indeholder undervisning på htx-niveau i dansk, matematik og fysik.

Der er dog relativt få elever, der går videre på htx efter eud. Skønt påbygningsmulighederne for disse elever er et væsentligt mål, er det dog mindst lige så vigtigt at motivere F-niveaueleverne for grundfagene. Der fokuseres således særligt på, at også elever, der ikke skal længere end eud, skal synes, at grundfagsundervisningen er spændende. Derfor overvejes det, om man skal anvende niveaudelingen sådan, at undervisningen på Fniveau eller dele deraf ligger i det faglige rum og således er integreret i den erhvervsfaglige undervisning. G-niveauer og de høje niveauer skal så stadigvæk ligge i Studiecentret. Dette giver dog en række logistikproblemer. F.eks. kræver det, at lærerteamene i Studiecentret også kan kobles til de faglige rum, uden at de splittes som team. Det kan næppe gennemføres, uden at lærerne deltager i møder både i Studiecentret og i de faglige rum.

Sammenfattende tegner der sig følgende videreudvikling af Studiecentret: Der er to afdelinger i Studiecentret ad gangen. Noget grundfagsundervisning vil blive lagt ud i de faglige rum, men det er stadig Studiecentret, der styrer undervisningen her. Der vil stadig være mulighed for, at faglæreren kan få indflydelse på grundfagsundervisningen, men det er grundfagslæreren, der bestemmer indholdet af moduler, der ikke har noget med indholdet i de faglige rum at gøre. Faglærerens indflydelse kan f.eks. komme til udtryk ved, at grundfagslærerne ved, hvad eleverne arbejder med i deres projekter, og kan koble sig op på dette.

Erfaringerne fra den anden skole

På den anden skole, hvor man også har erfaringer med oprettelse af et studiecenter, har man søgt at tilgodese såvel ønsket om at kunne tilbyde forskellige niveauer i grundfagsundervisningen som ønsket om at kunne integrere dele af grundfagsundervisningen i den erhvervsfaglige undervisning.

På denne skole har man eksperimenteret med at udbyde grundfagene i centrale kurser i halvdelen af de lektioner, der er afsat til grundfagsundervisningen. Det drejer sig om følgende fag: Førstehjælp, dansk, engelsk, matematik, naturfag og informationsteknologi. I den anden halvdel af lektionerne er grundfagene integreret i projektforløb i de i alt fire indgange. Til at udarbejde modellen er der etableret lærernetværk inden for samtlige fag. Disse netværk har udarbejdet beskrivelser af, hvilke elementer i det enkelte grundfag, der skal udbydes som centrale kurser, og hvilke, der skal integreres i de erhvervsfaglige projekter i indgangene. Beskrivelserne er lagt ind i 'Elevplan'.

Hvad angår den centrale del af grundfagsundervisningen er ønsket at sikre såvel mulighed for grundfagsundervisning på både før- og efter-niveau. De elever, som er på før-niveau i et grundfag, koncentrerer sig om at komme på niveau, før de arbejder med grundfagene integreret i den erhvervsfaglige undervisning.

Grundfagslærerne sidder i to lærerteam, et med lærerne fra deres eget fag og et med lærerne fra en af de indgange, hvor de underviser. Organiseringen betyder således, at lærerne skal deltage i flere møder, men at de samtidig har mulighed for at etablere et fagligt fællesskab med lærere med samme fag.

Forudsætninger og betingelser

Det har krævet og kræver fortsat økonomiske ressourcer at udvikle Studiecentret. Skolen har fået bevilget en kvart million fra Undervisningsministeriet til pædagogisk opkvalificering af lærerne. Af dette beløb er der taget noget til f.eks. opkvalificering af sproglærerne.

Derudover kræves det, at der er samme 'flowstruktur' i de forskellige indgange: Indgangene skal have samme modulopdeling, og undervisningsindholdet skal være offentligt tilgængeligt på nettet i 'Elevplan'.

Der skal være nogle retningslinier for integration, således at man også kan skabe integration den modsatte vej, altså ved at nogle af de erhvervsfaglige mål kan integreres i grundfagsundervisningen. Dette er endnu ikke prøvet.

Endelig skal der være volumen; det vil sige, at det skal være en relativ stor skole, men ikke for stor for da bliver det for vanskeligt at etablere et flow mellem område- og grundfagsundervisning.

Erfaringer fra den anden skole

På den anden skole viser erfaringerne, at det er vigtigt at have mellemledernes, det vil sige de enkelte indganges lederes opbakning til projektet. På denne skole har mellemlederne ikke ønsket det centrale studiecenter, fordi de mener, at det forhindrer en helhedsorienteret undervisning. Derudover mister indgangene noget suverænitet, når dele af grundfagsundervisningen ligger i et andet regi. En væsentlig forudsætning for, at det centrale studiecenter kan etableres, er således, at decentraliseringen opblødes.

Foreningen af de to ønsker om at sikre niveaudeling i grundfagene og at bevare mulighederne for helhedsorienteret undervisning er sammenfattende afhængig af, om skolen er i stand til at forene en central og en decentral organisering.

Denne side indgår i publikationen "God praksis i eud-grundforløb" som kapitel 4 af 8
© Undervisningsministeriet 2002