3 Fleksible moduler i en fast struktur

En af intentionerne bag reformen er at få skolerne til at tilrettelægge og tilbyde undervisning og læringsaktiviteter, så eleverne motiveres og udvikles ved, at de selv tager stilling til og vælger mellem en række tilbud. Dette muliggør et meget individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. Man håber herved at kunne bidrage til den uddannelsespolitiske målsætning om at nedbringe frafaldet og fastholde de unge i uddannelsessystemet.

En af de måder, skolerne har grebet opgaven an på, er gennem en organisering af undervisningen i en moduliseret struktur. Der er i den forbindelse blevet eksperimenteret og lavet forsøg i grundforløb med forskellige former for modulisering og strukturering heraf: Modulernes indhold er sammensat med stor variation i sværhedsgrad, tværfaglighed, arbejdsformer/læringsstile, bunden rækkefølge, kontrol/evaluering, lærerstyring/ elevstyring osv., og de afspejler en afvejning af forskellige pædagogiske og praktiske hensyn.

Eleverne er nye inden for området, og deres grundlag for at vide, hvad de har brug for, og for at træffe kvalificerede valg, er begrænset. De ønsker trygge rammer, samtidig med at lærerne er garanter for, at eleverne lærer det, de har brug for. De enkelte elever vil gerne arbejde i eget tempo, på en måde, de godt kan lide, og med ting, der interesserer dem.

En af de pædagogiske udfordringer, der har været gennemgående i forsøgene, er modsætningen mellem valgfrihed og behov for rammer og styring. Skolerne skal løbende finde balancepunktet mellem udbud og struktur, mellem valg og faste rammer.

Vi ønsker med denne case at sætte fokus på et eksempel fra praksis, hvor undervisningen inden for en strukturerende ramme er tilrettelagt i moduler, hvor eleverne reelt kan vælge mellem forskellige læringsmål, niveauer og en fleksibel længde af modulerne, og hvor planlæggerne og lærerne til stadighed har greb om strukturen og forholder sig til balancepunktet.

Ideen - modulisering

Afdelingens idé er et grundforløb med fleksible moduler, som muliggør individuelle, tilrettelagte uddannelsesforløb inden for en ramme, som både rummer stabilitet og fleksibilitet, og som giver struktur i dagligdagen gennem planlagt og obligatorisk holdundervisning, der veksler med det individuelt tilrettelagte projektarbejde i OLC.²

Mål og formål

Formålet med den moduliserede struktur i grundforløbet inden for Teknologi og kommunikation er at tilbyde læringsforløb, der tilgodeser såvel stærke som svage elever, og som giver eleverne bedre muligheder for differentierede individuelle forløb. Eleverne har meget forskellige forudsætninger, og nogle har brug for længere tid i grundforløbet end andre, hvilket den moduliserede struktur giver mulighed for.

De tre familier inden for Teknologi og kommunikation udbydes i to forskellige grundforløb: en teknologiside (strøm- og procesuddannelserne) og en kommunikationsside med mediegrafikere, digitalmedie, tekniske designere og trykkere.

I præsentationsmaterialet hedder det:

Grundforløbet tilrettelægges ud fra følgende krav til undervisningen:

• Individuelle elevforløb (10 - 60 uger)
• Projektorganiseret undervisning
• Almendannende
• Udvikling af personlige kvalifikationer
• Eleven skal have forståelse for læreprocessen
• Eleven skal have ansvar for egne mål.

Undervisningen skal tilrettelægges, således at den enkelte elev kan sammensætte sit eget uddannelsesforløb: Undervisningen tilbydes i moduler, som eleverne kan vælge med henblik på den ønskede kompetence og de af eleven lagte mål.

Et modul eksisterer for at give eleverne

• En eller flere kompetencer
• Mulighed for at finde ud af uddannelsesvalg
• Indsigt i læringsmetoder
• Indsigt i egne styrker og svagheder - evne til at sætte mål
• Indsigt i gennemførelse af problemorienteret projektorganiseret undervisning.

Med den moduliserede struktur søges tilgodeset udviklingen af såvel almene som teknisk/faglige og personlige kompetencer, hvor særligt udviklingen af elevernes studiekompetencer er centrale.

Det stiller nogle krav til det fysiske miljø, f.eks. ændring af traditionelle klasselokaler og et effektivt logistiksystem, der kan hjælpe elever, lærere og kontaktlærere med at styre sikkert gennem erhvervsuddannelsesforløbet.

Uddannelseschefen udtrykker det således: Eleverne skal lære at lære, og de skal lære at arbejde i OLC. Vi skal lære eleverne, at en gang imellem er der klasseundervisning, og en gang imellem er der projekt, hvor man skal agere på en anden måde end i klasseundervisningen.

Udvikling af ideen

Forsøg med reformen startede i august 1999. De eksisterende afdelinger blev omorganiseret, og der blev etableret et nyt område: Teknologi og kommunikation med medarbejdere fra de "gamle" afdelinger, og dermed var den organisatoriske ramme for forberedelsen af det nye grundforløb på plads. Forsøget, som blev kaldt Regnbuen og lanceret med sloganet Regnbuen en indgang mange udgange, var lagt an ud fra en vision om et moduliseret forløb med mange valgmuligheder og en meget åben struktur. 180 elever begyndte i grundforløb inden for Teknologi- og kommunikation, og undervisningen foregik i de eksisterende lokaler.

Erfaringerne med dette første forløb viste, at de omfattende valgmuligheder var for uoverskuelige for nogle af eleverne, og at det fysiske læringsmiljø ikke levede op til de krav, den moduliserede undervisning fordrede. Konklusionen var, at det fysiske miljø og undervisningslokalerne måtte indrettes, så de matchede tankerne om individuelle forløb, og der måtte være en strammere struktur end først antaget. Derfor blev der indrettet et OLC for elektrikerne og elektronikfagteknikere og et OLC for datafagteknikere og IT-supportere. Samtidig blev undervisningen for de 180 elever, der begyndte året efter i august 2000, struktureret lidt strammere end første gang.

Erfaringerne med det nye forløb viste endvidere, at der var behov for aflukkede undervisningslokaler og lokaler til undervisning i edb. Der blev derfor skåret et hjørne af det ene OLC til indretning af to lokaler. Endvidere blev der i OLC-lokalet udskilt et område, der blev forbeholdt de uddannelsesrettede områdefag. Det er de aktuelle fysiske rammer, som de 110 elever, der begyndte i januar 2001, og som senere hold bliver undervist i.

De nye teknikker og den nye teknologi betyder, at virksomhederne arbejder anderledes end tidligere, og som ansat skal man have det hele med, kvalitetssikring, administrering, kundevenlighed, det faglige og håndværket. Det er ikke nok at kunne Ohms lov og bøje rør og slå bøjler på. Det er ikke nok i dag, det skal være en mere homogen masse, der skal kunne arbejde sammen (lærer).

Den moduliserede struktur

Grundforløbet i El-afdelingen er bygget op med fem ugers introduktion/ indskoling efterfulgt af 10-50 ugers projektarbejde i OLC, og det afsluttes med fem ugers uddannelsesrettede områdefag.

De fem ugers introduktionsprogram sigter mod at gøre eleverne til professionelle elever ved at udvikle deres personlige kompetencer og deres studiekompetencer gennem forskellige øvelser og træningsopgaver.

De unge er vant til, at det drejer sig om dem. De skal lære at arbejde i team. De er nødt til at lære at tage fra. Man er nødt til at kunne løse opgaverne sammen med andre og agere i et fællesskab (uddannelseschef ).

Undervisningen i engelsk, informationsteknologi, arbejdstilrettelæggelse og kundeservice, matematik, el-lære, montageteknik og diagramforståelse ligger i begyndelsen på et relativt lavt fagligt niveau, men indeholder faglige problemstillinger, der giver eleverne en begyndende fornemmelse for elektrikerverdenen. Herefter følger projektarbejde organiseret i modulperioder à fem uger. Samtidig fortsættes med de førnævnte fag tillige med arbejdsmiljø, førstehjælp og brand. Alle fag undtaget arbejdstilrettelæggelse og kundeservice skal være afsluttet, før eleven påbegynder de sidste fem uger af grundforløbet med de uddannelsesrettede områdefag elektronik og installationsteknik. Her arbejdes der ud fra faglige mål ifølge uddannelsesbekendtgørelsen. Arbejdsformen er en videreførelse af den måde, eleverne hidtil har arbejdet på.

Det er således i projektarbejdet, der er mulighed for forlængelse af grundforløbet, og det er her den største mulighed for differentierede forløb ligger (lærerne).

Modulerne består af små afgrænsede projekter med en vejledende tid på mellem 8 og 16 timer. Nogle af modulerne er organiseret i sammenhængende grupper med en bunden rækkefølge; for andre moduler er der en anbefalet rækkefølge.

Hvert modul afsluttes med en test, som vurderes af en lærer. Når eleven har fået vurderet og godkendt de krævede moduler, kan eleven indstille sig til en sluttest, som skal være bestået, før eleven kan fortsætte i de sidste fem ugers forløb med URO-fagene.³

Modulprojekterne

Eleverne arbejder sædvanligvis i grupper med projekterne.

Projektbeskrivelserne kan eleverne selv hente fra en reol i OLC-lokalet. Projektbeskrivelserne er udformet som selvinstruerende undervisningsmateriale ofte med afsæt i det eksisterende lærebogsmateriale.

F.eks. indeholder modulet 'Elteori i praksis' en række elteoretiske opgaver, en række forklaringsopgaver/-spørgsmål samt laboratorieforsøg. Derudover skal eleverne selv konstruere opgaver til hinanden. Til laboratoriearbejdet er der en materiale- og apparatliste, så eleverne kan rekvirere det udstyr, de har brug for, i en såkaldt hjælpefunktion⁴, der er knyttet til OLC.

Projektbeskrivelsen til modulet 'Fejlfinding' består af en teoridel, en generel fremgangsmåde ved fejlfinding, vurderingsopgaver og opgaver i praktisk fejlfinding. Alle delopgaver skal løses, og besvarelsen skal godkendes af en lærer.

De to eksempler på selvinstruerende projektbeskrivelser stiller forskellige krav til elevernes selvstændighed og faglige niveau.

Alle modulerne har et antal forskellige kompetencepinde, og når eleven har gennemgået alle modulerne, har han opnået den samlede kompetence. Der er obligatoriske moduler med kerneindhold og mindstemål og ekstra moduler, som kvalificerer yderligere. Uddannelseslederen påpeger:

Et undervisningsmodul er ikke nødvendigvis projektorganiseret, men mange moduler vil have et problemorienteret projektorganiseret element, som eleven alene eller i en gruppe skal løse.

Indretningen af OLC

Det decentrale OLC er placeret i et stort lyst lokale i kælderetagen. Der er i den ene ende af lokalet en række faste borde monteret med ventilationsudstyr, som skal anvendes til f.eks. loddeopgaver. Der er også et område med bokse eller skillevægge, hvor eleverne kan lave opmontering. Herudover er der fleksible bordopstillinger, som eleverne kan flytte rundt på efter behov. Endelig er der et område reserveret til de uddannelsesrettede områdefag.

Reolen med de selvinstruerende projektbeskrivelser er centralt placeret og i tilknytning hertil er hjælpefunktionen placeret. Hjælpefunktionen foretager de fornødne småreparationer på udstyret. Det er også hjælpefunktionen, der er ansvarlig for reparation og vedligeholdelse af pc-udstyret i det tilhørende edb-lokale og på stand-alone-pc´er.

I tilknytning til det åbne OLC-område er der undervisningslokaler og grupperum. Eleverne synes, at de fysiske rammer er OK, og at de er indrettet, så de passer til forskellige slags undervisning.

OLC for mediegrafikerne er indrettet anderledes. Der er et stort område med bløde stole og mindre borde, der kan flyttes rundt på, alt efter hvilken bordplads eleverne har behov for til deres aktuelle projekt. Der er undervisningsrum med glasfacader ud mod OLC, så det virker meget åbent. Der er et ret stort område med computere. Det er tydeligt i hele indretningen og udsmykningen, at det ikke er et traditionelt håndværk, men arbejdet med computere og forskellige former for grafik, tegninger og kreative ting, der er i centrum.

Organiseringen

Eleverne er inddelt i hold (svagstrøm- og stærkstrøm), som har forskellige mødetider i OLC.

Eleverne krydser sig selv ind og ud på protokolblade, som er ophængt i et aflåst skab. Det åbnes i en halv time om morgenen og i en halv time om eftermiddagen. Det fungerer ifølge lærerne udmærket. Der følges automatisk op på længerevarende fravær.

Eleverne bliver opfordret til at udfylde en ugerapport, udformet som et skema med angivelse af teorifag (kursustimer) og projekttimer. Ved besøget på skolen virkede det ikke, som om eleverne opfattede dette som vigtigt, idet de kun i begrænset omfang udfylder disse ugerapporter.

Eleverne udfylder efter hvert fem-ugers-forløb et kompetenceafdækningsskema, som indgår i deres uddannelsesbog sammen med andre obligatoriske skemaer eller styringsværktøjer, som er ens for alle. Kompetenceafklaringsskemaet bliver også inddraget under kontaktlærersamtalerne.

Der er fire timers projektundervisning om ugen i klasselokalet. Det er indført for at kunne give introduktioner til projekterne, behandle problemstillinger i tilknytning til projekterne eller formidle den tilhørende teori og give træningsopgaver.

Lærer(sam)arbejdet

Der er ti lærere tilknyttet OLC. Heraf er et par stykker gennemgående over en længere periode (de faste lærere), således at der sikres en faglig og social kontinuitet. De faste lærere er også primus motorer i kontaktlærerarbejdet og kan hjælpe og støtte de lærere, som er løsere tilknyttet og ikke har den store erfaring med at arbejde i OLC.

Vurdering

Der er nyt indtag hver femte uge, hvor et introduktionsforløb begynder. Først blev dette oplevet som et problem, men det gør det ikke længere: Det er også et spørgsmål om at holde møllen i gang og skære toppen af; hvis der er mange elever, skal der også købes ekstra udstyr. Men der kan også være tale om en 'pædagogisk økonomisering', hvor entusiasmen fastholdes, når man kører hold af nogenlunde ens størrelse (lærer).

Rundt regnet halvdelen af eleverne i et indtag bruger 20 uger på et grundforløb. Gennemsnittet ligger formentlig på 29 uger mod 31 før reformen. Det er fortrinsvis de dygtige og afklarede elever, der vælger at blive elektriker eller elektronikfagtekniker. De uafklarede, fagligt svagere og umodne elever bruger typisk længere tid i projektperioden og vælger at blive datafagtekniker.

Tidligere havde vi klasseundervisning med ca. 20 elever. Når de havde loddeøvelser, havde alle den samme tid til det, uanset at nogle var bedre eller hurtigere end andre. Sådan er det ikke mere.

Når eleverne er færdige med deres loddeøvelser, kan de gå ud i OLC og arbejde med deres projekter. Eleverne er glade for denne vekslen. Det betyder også en bedre ressourceudnyttelse af lærerkræfterne (uddannelseschef ).

De fleste elever synes, at det er godt med modulerne: Vi vælger ekstra moduler, når vi klarer opgaverne på kort tid. Det betyder, at vi tager både modulerne for svag- og stærkstrøm. Arbejdsformen passer os godt. Vi er vant til at arbejde selvstændigt og med projekter. Vi er lidt ældre, har gået i gymnasiet, er nok bedre rustede og har en anden arbejdsmoral end de meget unge fra folkeskolen, som pjatter og fjoller rundt og spilder tiden (elev).

Andre - især ældre elever med praktisk baggrund - har svært ved at vænne sig til, at det ikke altid er læreren, der skal fortælle dem, hvordan opgaverne skal løses, men at eleverne i stedet kan spørge og hjælpe hinanden. Disse elever er typisk også meget erhvervsfagligt orienterede og synes ikke, det er nødvendigt at arbejde med udviklingen af de almene kompetencer.

Ikke alle elever synes, de har mulighed for at vælge de samarbejdspartnere, som de kunne ønske sig: Eleverne vælger hinanden til projekterne. Sommetider står nogle og ser grå ud i hovedet. De er tilbage. Så må de ud og finde nogle selv - det er også en læreproces. Sommetider opstår der nogle overraskende konstellationer (lærer).

Eleverne påpeger: Den faste undervisning har forhindret, at vi kan arbejde sammen om vores moduler. Den faste undervisning er lagt forskudt på forskellige tidspunkter og kan derfor virke indsnævrende på samarbejdsmulighederne. Alligevel er mange elever glade for den skemalagte undervisning, fordi den giver dem mulighed for at knytte sociale kontakter på et hold, hvor de mødes jævnligt med de samme kammerater.

Den pædagogiske fordel ved den skemalagte projektundervisning udtrykkes således:

Det kan være svært for nogle af eleverne at skulle læse, forstå og arbejde efter en skriftlig instruktion. De har også behov for en mundtlig gennemgang og eventuelt en demonstration (lærer).

Ifølge lærerne har det i nogle tilfælde betydet, at undervisningen har taget noget af luften ud af selve projektet, og at det induktive princip forsvinder ud af projektet. Det skaber behov for, at projektbeskrivelserne og -opgaverne skal justeres, så de ikke bliver for lette.

Eleverne synes imidlertid ikke, at opgaverne er for lette. De fremhæver, at de ofte savner en generel introduktion til projekterne. De kan sjældent bare gå i gang efter det selvinstruerende materiale, men er nødt til at spørge læreren.

Videreudvikling

Regnbuen er idealbilledet. Den når vi ikke sådan lige med det samme. Det er godt at have en vision, den har vi haft megen glæde af. Så ved vi, hvad vi vil med det, og hvorfor vi gør det anderledes. Den har været med til at sætte vores proces i gang (uddannelseschef ).

Skolen arbejder løbende med sin vision og sine strategiske målsætninger. I øjeblikket foregår der en bearbejdning og en konkret udmøntning af disse på område- og afdelingsniveau. Dette skal følges op med en vision for de enkelte uddannelser i samspil med 'Elevplan'.

Forløbene analyseres og vurderes hele tiden og justeres, hvis det er påkrævet, i praksis gang på gang. Grundindstillingen er, at det er en meget omfattende omlægning af undervisningen, og da det ikke er prøvet før, er der hele tiden tale om eksperimenter, som gennemføres i en stadig vekselvirkning med praksis.

Arbejdet med modulprojekterne og valgmulighederne fortsætter. Der er stadig ikke så mange valgmuligheder, som afdelingen kunne ønske sig.

Afdelingen er nu i gang med at planlægge hovedforløb med opbygning af et Videnscenter, som skal være fælles for hovedforløb, efteruddannelse og IV-kurser. Her er det tanken at samle undervisere, eventuelt også udefra, og elever med samt relevant udstyr i forbindelse med et bestemt emne eller tema, så eleverne får mulighed for at trække på ekspertisen og samtidig arbejde på en relevant måde i forlængelse af arbejdsformerne fra grundforløbet. Eleverne vil fortsat blive støttet i deres individuelle læreprocesser, samtidig med at de skal arbejde sammen med andre. Grupperne skal i højere grad sammensættes ud fra elevernes særlige spidskompetencer.

Forudsætninger og betingelser

Der kan opstilles en række forudsætninger for, at den gode praksis kan udfolde sig og udvikles. I denne case er det oplagt at pege på følgende elementer:

• De organisatoriske rammer er på plads fra starten
• Lærerne er involveret i udformningen af hele konceptet
• Mange af ideerne kommer fra lærerne
• Ledelsen bakker op om udviklingsprojektet og
• Processen fortsætter - der evalueres og justeres løbende.

Den kontinuerlige proces gør det nødvendigt, at der jævnligt stoppes op for at tage en holdnings- og måldiskussion på afdelingen. Det kan godt være vanskeligt at få gjort i en travl hverdag på trods af vigtigheden heraf.

Alt i alt hersker der på afdelingen en pionerånd, en omstillingsparathed og en interesse for at finde en god struktur for grundforløbet med en passende styring og valgfrihed, så det giver optimale læringsbetingelser for eleverne.

Denne side indgår i publikationen "God praksis i eud-grundforløb" som kapitel 3 af 8
© Undervisningsministeriet 2002