2 Flere små hold på holdet - løbende optag i grundforløbet

Det løbende optag i grundforløbet er en konsekvens af et ønske om mere fleksible strukturer i de tekniske erhvervsuddannelser. Således tager de forskellige tekniske skoler nye elever ind i allerede igangsatte grundforløb hver femte eller hver tiende uge.

Det lader sig ikke gøre at tage elever ind i små grupper, vi kan ikke få økonomien til at hænge sammen med så små hold, var en af indvendingerne i reformens spæde start, når løbende optag kom på tale. Hvordan kan det lade sig gøre at tilrettelægge dele af grundforløbet i en hel afdeling, således at det fungerer, når man tager større eller mindre grupper ind med fem eller ti ugers mellemrum? Hvilke krav stiller det til lærerne, til de fysiske rammer, til ledelsen og til det administrative personale?

Denne case er et eksempel på god praksis i en bygge- og anlægsindgang, hvor man siden efteråret 2000 løbende har taget elever ind på hold, der allerede har været i gang i en periode. Som en følge af det er de enkelte elever forskellige steder i deres grundforløb. Ud over at løse et didaktisk og et praktisk problem, viste det sig i samtaler med både elever og lærere, at der opstod nogle pædagogiske sidegevinster, når nye elever kom på værksted med ældre og mere erfarne, også selvom de erfarne kun var ti uger foran de nytilkomne elever. De elever, der blev visiteret ind på de to hold, var i første omgang afklarede i deres valg af uddannelse, hvilket medførte, at de arbejdede målrettet med uddannelsen. Fra afdelingens side blev det første modul tilrettelagt, så det var forholdsvis let at skifte uddannelse, hvilket det efterfølgende har vist sig, at kun få har gjort.

Ideen - organisering af det løbende optag

Casen indeholder en beskrivelse af en afdeling, der kører med løbende optag af elever hver tiende uge på to parallelle hold.

Holdene er blevet etableret med det sigte at give eleverne i det enkelte forløb hver deres personlige uddannelsesplan, der er tilpasset den enkeltes evner, interesser og mål med uddannelsesforløbet.

I forbindelse med etableringen af det løbende optag igangsatte afdelingen et forsøgs- og udviklingsarbejde for at udvikle de nødvendige "værktøjer" og retningslinier. Det er tanken, at modellen, der bliver udviklet, skal justeres og tilpasses, så den kan implementeres i skolens andre afdelinger. Det endelige mål med forsøgs- og udviklingsarbejdet er, at faglærerne kan varetage en niveaudelt undervisning i tæt samarbejde med eleven, dennes kontaktlærer og andre samarbejdspartnere.

På de to hold er der i princippet flere små hold i gang på samme tid. Det kommer til udtryk gennem niveaudeling og gennem muligheden for at arbejde med flere håndværksfag på samme tid. Mens nogle elever er kommet langt i deres grundforløb, er andre i gang med nogle opgaver, der giver dem en bred introduktion til den indgang, de har valgt at gå i. De opgaver, eleverne løser, er defineret med forskellig kompleksitet, der er tilpasset den enkeltes personlige uddannelsesplan.

Det er lykkedes at integrere IT-undervisningen på det indledende niveau. IT-læreren er samtidig faglærer i et håndværksfag, og den opgave, man har valgt at lade eleverne løse som led i deres introduktion til indgangen, gør det nemt at integrere IT. Som det første får eleverne en i princippet ret fri opgave, hvor de skal tegne og bygge en plakatsøjle. Eleverne bliver sendt ud i byen i små grupper for at udpege et sted, hvor de kunne tænke sig, at deres slutprodukt kunne blive opført. De skal i udformningen, det vil sige i tegningen og beregningen, tage hensyn til omgivelserne, således at plakatsøjlen ville kunne indgå i den større helhed. På den måde er der taget hul på grundfaget: 'Stil, form og farve'.

Under arbejdet med plakatsøjlen bliver eleverne introduceret til indgangen gennem afprøvning af forskellige faglige discipliner. De får kendskab til de former for værktøj og teknikker, man arbejder med, og de prøver at udføre et projekt fra start til slut. Det er også allerede i denne indledende periode, at eleverne sammen med deres kontaktlærere påbegynder den løbende evaluering, der følger dem igennem hele grundforløbet.

Mens de nye elever arbejder med plakatsøjler, er alle de andre elever i gang med forskellige projekter, der afspejler, hvilket modul de arbejder på. Det vil sige, at opgavernes indhold og sværhedsgrad passer til det tidspunkt i uddannelsen, de befinder sig på. De bygger f.eks. småhuse, laver vinduer eller konstruerer små møbler. Eleverne starter grundforløbet i smågrupper. Efterhånden arbejder de hver især med deres egne opgaver, måske inden for et fælles projekt. Afdelingen har den fordel, at den repræsenterer byggeriet, som jo har en tradition for forskellige håndværk på en byggeplads, der gør det naturligt at udvikle passende opgaver sammen med og til eleverne.

Historie

Afdelingen begyndte at tage elever ind løbende i efteråret 2000. I november blev fire elever indkaldt, men kun to dukkede op. De to følte sig meget alene på det i øvrigt sammentømrede hold, og de valgte at afbryde igen. På det tidspunkt konkluderede afdelingens lærere og leder, at det ikke var hensigtsmæssigt at tage for få elever ind af gangen. Ud over at det var svært at få dem med på holdet, blev den lille gruppe nemt meget tidsrøvende, hvilket gik ud over resten af eleverne.

I januar 2001 begyndte afdelingen at tage større grupper ind i det løbende optag, og sammen med dem gik elever i udvidet grundforløb. Da der er tale om en meget stor skole med flere adresser, er det muligt at oprette mange hold, og det kan samtidig ske, at elever, der har taget første del af grundforløbet, bliver flyttet til en anden adresse. Det blev forsøgt at lade elever fra andre adresser tage deres udvidede grundforløb sammen med afdelingens andre elever og de nytilkomne. Det blev ikke en ubetinget succes. Vi brugte al for meget tid på at finde ud af, hvad de kunne, og hvad de manglede, fordi de kører det anderledes på de andre afdelinger (lærer). Det medførte, at der kom yderligere fokus på indslusningssamtalen, ikke mindst fordi arbejdet med den personlige uddannelsesplan skulle kvalificeres. Det store arbejde med indslusning og visitering har medført, at afdelingen har valgt at anvende ressourcer til dobbelt lærerdækning i optagsperioder. Da lærerne i forvejen har én skemafri dag om ugen, har der her været noget at trække på ved spidsbelastninger.

I løbet af 2001 har afdelingen haft løbende optag, hvor eleverne kom ind i større eller mindre grupper. Erfaringerne fra de første forsøg har medført, at man er blevet bedre til at håndtere modtagelsen af mindre grupper. En pædagogisk sidegevinst har været, at de nye elever har fået hjælp fra de mere erfarne. Ja, de kunne komme over og forklare, det var meget fint. Lærerne havde selvfølgelig mere tjek på det, og de gav også meget længere forklaringer, hvor de andre bare sagde, nu skal du slå det søm i der, eller hvad det nu var, man stod med. Det er fedt, når de kan hjælpe én (elev). Samtidig har lærerne oplevet, at når de nytilkomne går i samme værksted og ser, hvad de mere erfarne arbejder med, så øges indsigten i, hvad de selv skal lære. Så giver det pludselig mening at løse en bestemt opgave på et niveau, fordi man kan se, hvad det skal føre til. Noget som enkelte elever også kunne udtale sig om. Jeg fik lidt bedre tjek på vinduerne, fordi jeg havde set de andre lave det (elev). I senere samtaler med et par elever gav de samstemmigt udtryk for en vilje til at træde hjælpende til over for nye, der kom på holdet på et senere tidspunkt end dem selv. Jeg hjalp selv de nye, hvis de var indstillet på det (elev). Lærerne må godt opfordre de gamle til at tage sig af de nye (elev). Som det er nu, arbejder eleverne enten selvstændigt eller i mindre hold i det store værksted. Vi fandt hurtigt sammen tre stykker, og vi lavede vores opgaver sammen (elev).

I juni 2001 fik de elever, der var kommet ind i løbende optag, eller som af andre årsager ikke var færdige med grundforløbet, tilbud om et fem ugers modul, så de kunne blive hurtigere færdige med deres grundforløb og ikke skulle vente til efter sommerferien.

Afdelingen kører fortsat med løbende optag. Der kommer et stadig ukendt antal ind til januar 2002. Som modellen ser ud nu, vil de nye efter den første indslusningssamtale blive placeret på et af de to hold. De vil have en uddannelsesplan, når de begynder. De vil få en opgave, der sikrer, at de kommer igennem nogle obligatoriske emner, inden de fortsætter. Der ligger stadig en stor frihed i løsningen af opgaven, samtidig med at der stilles krav til blandt andet sikkerhed.

Udvikling af den personlige uddannelsesplan, indslusningssamtalen og samtaler med kontaktlæreren

Alle eleverne kommer til en afklarende indslusningssamtale, som munder ud i, at den enkelte elev får udarbejdet en personlig uddannelsesplan. Som en konsekvens af de første erfaringer, hvor eleverne faldt fra igen, får eleverne i løbet af samtalen samtidig information om det vilkår, at de kommer ind i en stor gruppe, som allerede er i gang. De bliver præsenteret for muligheden for at tage et udvidet grundforløb. 'Udvidet grundforløb' er et positivt udtryk, og det har samtidig den fordel, at man på skolen ikke længere betegner eleverne som omgængere, når de bruger længere tid i grundforløbet end de skitserede 20 uger. Skolen har gjort den erfaring, at flere elever vælger at tage fem uger ekstra undervejs i grundforløbet for at opnå en bredere kompetence. Jeg tager altid en snak med dem om før og nu i uddannelserne. Hvor en elev tidligere altid skulle gå et helt forløb, det vil sige tyve uger om, hvis han ikke kunne klare de afsluttende opgaver, så kan han i dag blive tilbudt fem eller flere ugers supplerende undervisning i f.eks. tegning. Det er en positiv oplevelse for en elev at begynde med at være med eller foran i de faglige opgaver. Det er en skam, at tiøren altid skal falde efter præcis 18 uger. Hvis de får lov at lege lidt, efter at tiøren er faldet, så styrkes selvtilliden, og de kan undertiden bruges til at hjælpe de nye (kontaktlærer).

Det er også i den første samtale med kontaktlæreren, at det bliver afklaret, om enkelte elever skal have merit. Det kan betyde, at nogle elever kun skal være på holdet i fem til ti uger, og samtidig skal de have designet et særligt forløb. Er der tale om elever, der tidligere har gået på htx, vil der være en del af grundfagsundervisningen, der er klaret. Elever med htx eller almen studentereksamen kommer ofte for at få mere af det teknisk eller håndværksmæssigt faglige.

Hvis en elev har valgt en bestemt uddannelse og beslutter sig for at skifte undervejs, er det i de senere samtaler med kontaktlæreren, at det bliver bestemt, hvordan det kan lade sig gøre. Hvad skal eleven tilbydes i forbindelse med et skift? Er det et spørgsmål om et par ekstra uger i grundforløbet? Under alle omstændigheder klarer den fleksible model også den udfordring. På den måde skal eleven ikke vente i lang tid med at skifte spor. God ting, at man kan skifte i grundforløbet, så man ikke spilder et halvt år (elev).

Didaktik og logistik

I modellen for grundforløbet i bygge og anlæg har intentionen været at lade eleverne være sammen på hold, hvor de til gengæld skulle have mulighed for at arbejde med individuelt tilrettelagte opgaver. Valgmulighederne retter sig mod:

• forskellige opgaver
• forskelligt niveau i de håndværksfaglige opgaver
• forskelligt niveau i grundfag
• forskellig læringsstil.

Lærerne i projektet lagde fra begyndelsen vægt på, at de havde behov for at udvikle nogle nye styringsværktøjer til både det rent praktiske og til det pædagogiske område. Med praktisk blev der tænkt på nye typer skemaer og intern/ekstern kommunikation i organisationen. Med pædagogisk blev der blandt andet tænkt på evalueringsskemaer, målbeskrivelser og håndtering af kontaktlærerordningen.

På det overordnede plan er der blevet udviklet en fleksibel model for grundforløb i bygge og anlæg med plads til forskellige elevprofiler. De meget målrettede, som går lige igennem et 20 ugers forløb, men som stadig har valgmulighederne i de enkelte moduler. De elever, der får merit og derfor skal have specielt designet et grundforløb. De, der har brug for lidt ekstra tid til at afslutte deres grundforløb. Og endelig de der skifter 'familie' undervejs og derfor mangler lidt. Alle eleverne gennemgår en fælles del, hvorefter de vælger sig ind på en familie i grundforløbet. Undervejs er det muligt at stoppe op og overveje, om det er den rigtige familie, man er kommet ind på. Generelt møder lærerne på afdelingen ikke så mange uafklarede elever i forhold til den indgang, de er begyndt i. Når eleverne er uafklarede, drejer det sig snarere om, de vil være håndværkere eller f.eks. fritidspædagoger.

Af gode grunde findes der ikke meget detaljerede ugeskemaer længere, men til gengæld har man udviklet et grundskema for hvert af de to hold med løbende optag, så der er faste dage med projekt, kursusfag eller supplering. Holdene bytter f.eks. projektdage, således at de ikke skal bruge det store værksted på samme tid.

Sikkerheden spiller en meget stor rolle i en afdeling, hvor eleverne blandt andet skal stifte bekendtskab med et maskinsnedkeri. Derfor har lærerne sammen med deres ledende lærer aftalt at placere faste kursusdage i det ellers meget fleksible skema, så eleverne lærer at omgås de farlige maskiner og værktøjer, de skal kunne håndtere som faglærte håndværkere. Det er et eksempel på, at afdelingen har fundet en løsning på et praktisk problem, som reformen har været årsag til. I begyndelsen troede mange, at nu skulle eleverne frit kunne vælge fra dag til dag, hvad de så ville i gang med. Når man står med maskiner, der er meget kostbare eller farlige, skal det ikke være op til den enkelte elev, hvornår han føler sig motiveret for at arbejde med dem. Derfor har afdelingen indført kørekort på udvalgte områder, så det kan forsvares at lade eleverne komme til på et senere tidspunkt.

Afdelingens lærere har efterhånden udviklet en række tilbud til eleverne om projekter, som de kan vælge imellem, af forskellig sværhedsgrad og på forskellige niveauer. Som et led i forsøgsog udviklingsarbejdet bliver der udarbejdet en idébank til projekter, som bliver sat ind i en fællesmappe, efter at de er blevet afprøvet og måske justeret. Det er samtidig en opgave at beskrive dem i 'Elevplans-terminologien'. Når eleverne så har valgt, hvilken opgave de skal arbejde med, taler de med deres kontaktlærer om forskellige måder at løse opgaven på.

Til den løbende evaluering er der blevet udviklet nogle skemaer, som samtalen mellem elev og kontaktlærer tager sit udgangspunkt i. Målene i skemaerne er taget fra målene i uddannelsernes bekendtgørelser, og derefter er de blevet omskrevet til et for eleverne mere tilgængeligt sprog.

Lærerorganisering

Lærerne, der har hovedansvaret for eleverne på de to hold, er organiseret i et team, der i fællesskab udvikler, afprøver, evaluerer og justerer modellen og dens indhold. Teamet kan varetage en stor del af den undervisning, som eleverne modtager i grundforløbet, såvel i område- som i grundfagene.

Teamet har plads i skemaet til at mødes hver uge, hvis der er behov for det. Teamet har været på et to-dages internat, hvor forløbet med løbende optag blev evalueret, og hvor de fremtidige fælles opgaver blev udpeget og fordelt. Det gav samtidig mulighed for, at en ekstern konsulent kunne være til stede og stille spørgsmål til teamets arbejde. Ligesom teamet fik nogle få teoretiske input, der kunne matche det pædagogiske arbejde.

Administrative rutiner og support

Lærerne i projektet har udtrykt enighed om, at der er kommet mange administrative opgaver til afdelingen sammen med den nye organisering. Der bliver til denne administration brugt for megen energi, som det ville være bedre at overføre til nye læringstilbud. En af de måder, teamet har taget fat på det problem, har været gennem udvikling af forskellige skemamaterialer f.eks. fælles matrixer, som kan lette de administrative procedurer.

Når strukturen bliver mere fleksibel, kan det også hænde, at der opstår uventede behov. Der har således i nogle situationer manglet konkret hjælp til rengøring og til håndtering af affald. Det kan være svært at sætte sig i respekt over for eleverne, når det kommer til deres andel af oprydningen og rengøringen, hvilket dræner faglærerne for energi. Som en løsning på det problem foreslog teamet, at den lokale inspektør og uddannelsesleder deltog i udarbejdelsen af nye målbeskrivelser for værkstedsassistenter og for rengøring. Lærerne foreslog endvidere, at hver lærer havde én værkstedsassistent til rådighed én time om ugen. Lærerne kan så aflevere bestillingslister til den ledende lærer på, hvilke opgaver der skal løses i den kommende tid.

Ovenstående eksempler på arbejdsområder, som den nye struktur har medført, viser betydningen af, at der i såvel det nære miljø som fra skolens øverste ledelse bliver tilkendegivet opbakning og støtte til projektet.

Vurdering

Det er lykkedes at tilbyde en differentieret undervisning, der kan imødekomme den enkelte elevs særlige ønsker, muligheder og behov. Det skulle også være muligt på et hold, der starter på samme tid og følges ad. Fordelen her har været, at eleverne har fået muligheden, også selvom der kun var få nye i en opstart. Samtidig giver modellen plads til, at eleven kan blive i de samme rammer og tage et suppleringsfag/-modul undervejs.

Med det løbende optag bliver ønsket om at undgå spildtid ved studieskift imødekommet. Nu kan elever hurtigt blive optaget i en anden familie eller i en ny indgang i en teknisk erhvervsuddannelse, hvis de er sprunget fra en anden uddannelse eller indgang.

Den løbende evaluering har medført, at eleverne i et samarbejde med deres kontaktlærer har fået styr på deres status og situation undervejs i grundforløbet. Tidligere kunne en elev f.eks. gå i afdelingen i op til 20 uger, hvorefter han til sidst i forløbet kunne få at vide, at han var dumpet.

Det har vist sig i denne afdeling, at de elever, der bruger længere tid i gennemsnit, stadig bruger kortere tid til at gennemføre et grundforløb end før reformen.

Lærerne gjorde opmærksom på de mange nye rutiner, der fulgte med opgaven. Opgaver som tidligere blev løst af den lokale administration, og som var tids- og energirøvende. Det blev ikke nemmere af, at strukturen var blevet så fleksibel. Det skal der bruges tid på at løse. De samme lærere gav dog udtryk for, at det nok var overgangsproblemer.

Fra elevernes side blev der set forskelligt på det løbende optag. Det var afhængigt af, om man som ny elev var ankommet i en større eller i en mindre gruppe. Nu var vi jo flere, så det lagde man ikke så meget mærke til (elev). Vi fik ikke så meget hjælp i starten, fordi de seksten lavede vinduer. Det var lidt forvirrende, men meget hyggeligt alligevel, fordi der var nogle, man kunne snakke med (elev). Fælles for eleverne er, at de lægger vægt på et fagligt fællesskab og kammeratskab. Jeg kommer på teknisk skole for at lære noget om tegning og for at blive bedre til mit håndværk (elev).

Videreudvikling

Det kendetegner dette eksempel på god praksis, at man er begyndt på en proces, som løbende bliver vurderet og justeret.

I den videre udvikling af det løbende optag skal lærerne arbejde særligt med introduktionen på holdet. Det kan være ret skrækindjagende at begynde som ny på et stort hold. Lærerne kunne godt bruge lidt tid på at introducere os i stedet for at kaste os ud i byen (elev). Der vil i den sammenhæng fortsat blive arbejdet med udviklingen af nye projekter til eleverne. En af de første udfordringer er udviklingen af projekter, der kan løses af elever, der er på forskellige trin i grundforløbet, således at helt nye elever kan løse opgaver i samarbejde med mere erfarne.

På afdelingen ønsker man, at der fortsat skal arbejdes med en fælles forståelse af og holdning til, hvordan man i praksis tolker målene i bekendtgørelserne, og hvordan man oversætter dem til reelle kompetencer i undervisningen.

Der skal arbejdes med udvikling af undervisningsmateriale, der er selvinstruerende. Derudover skal der udvikles undervisningsformer, hvor eleverne optræder som hinandens coaches, dog uden at de føler, at det går ud over deres eget mål om at få en erhvervsfaglig uddannelse.

Når forsøgs- og udviklingsprojektet er afsluttet i løbet af forsommeren 2002, skal der arbejdes med nyttiggørelse og implementering af erfaringerne fra bygge og anlæg på resten af skolen. Her skal der laves lokale tilpasninger, der passer til den enkelte afdelings specielle struktur og kultur.

Forudsætninger og betingelser

At projektet fortjener prædikatet god praksis skyldes ikke mindst den dynamik og opbakning, der er i lærerteamet. Initiativet er kommet fra lærergruppen, som med det samme har taget ejerskab til projektet. Den ledende lærer i afdelingen er tovholder på projektet, og det er med til at sikre den fleksibilitet i nærmiljøet, som er et must, når man ønsker at udvikle en fleksibel struktur.

Hvis ikke den lokale ledelse hele tiden er taget i ed, risikerer teamet at se, at deres planlægning i forhold til den enkelte lærers skema eller brug af værksteder bliver 'overruled' af f.eks. inspektøren, der ikke lige havde fået besked om en ændring. Den fleksible struktur og organisering kræver en meget tæt opfølgning og kommunikation, når man ikke lever i en osteklokke, men skal have alle sine dispositioner til at gå op i en større enhed.

Et snart fortærsket udtryk i de sidste par år har været, at den privatpraktiserende undervisers æra er overstået. Dette skal faglærerne også være indstillet på i dette projekt, hvor de arbejder med løbende optag i et stort værksted.

En betingelse for projektets fortsatte succes er, at der bliver gjort mere for at forbedre de fysiske rammer. Løbende optag i et stort værksted kræver, at der er plads til de forskellige typer af aktiviteter, der kan foregå på samme tid på holdet. Det skal samtidig være muligt for lærerne at være til stede for alle eleverne i et eller andet omfang, og dette er svært, hvis lokalerne ligger spredt i en stor bygning.

Denne side indgår i publikationen "God praksis i eud-grundforløb" som kapitel 2 af 8
© Undervisningsministeriet 2002