Publikation: God praksis i eud-grundforløb

1 Indledning

I dette hæfte bliver læseren præsenteret for i alt seks eksempler på god praksis på grundforløbet i de tekniske erhvervsuddannelser. Hver af de seks eksempler drejer sig om implementering af et centralt aspekt af erhvervsuddannelsesreform 2000.

Allerede forud for iværksættelse af erhvervsuddannelsesreform 2000 blev mange forsøg sat i gang på skolerne, både som fuld skala forsøg på grupper af samarbejdende skoler og som enkle tiltag på skoler eller afdelinger, der havde nogle særlige temaer, de gerne ville udvikle. Der er blevet sat mange skibe i søen, der er blevet evalueret og justeret, og nu er der behov for at se på nogle af de indhøstede erfaringer.

I tidligere undersøgelser er grundforløbene ofte blevet analyseret i forhold til overordnede temaer. Med dette projekt har ideen været at lade vellykkede dele af udvalgte grundforløb stå frem med deres egen historie og at give en systematisk fremstilling af de rammebetingelser og vilkår, som har været gældende for disse grundforløb. Med rammebetingelser menes dels den historiske kontekst, som den gode praksis er opstået i og har været underlagt, dels de forudsætninger og betingelser, der skal være til stede, for at projektet kan gennemføres. Ikke mindst forudsætningerne og betingelserne har interesse for de skoler, der måtte ønske at lade sig inspirere af eksemplerne på god praksis.

God praksis

Som det er fremgået, er formålet med projektet at beskrive forskellige eksempler på god praksis, der kan tjene som inspiration for skolerne i forbindelse med implementering af erhvervsuddannelsesreform 2000. Den metodiske udfordring i projektet har været at afklare, hvad begrebet 'god praksis' betyder.

I den oprindelige projektformulering var hensigten at beskrive eksempler på "best practice". Det er imidlertid en meget vanskelig og også omfattende opgave at vurdere, hvad der er den bedste praksis i implementeringen af et bestemt tema. Og spørgsmålet er, om man overhovedet kan afgøre, hvad den bedste praksis er.

I stedet antages det, at der eksisterer en række eksempler på god praksis, der alle kan anvendes som inspiration for skolerne. Interessen samler sig således ikke om at vurdere, om der er tale om den bedste praksis i forbindelse med implementering af et tema, men om den pågældende praksis kan betegnes som god. Spørgsmålet er følgelig, hvilke kriterier der skal være til stede, for at en praksis kan få prædikatet 'god'.

I afklaringen af, hvilke kriterier der anvendes, skelnes der mellem produktet af implementeringen af det pågældende reformtema og selve implementeringsprocessen.

Med produktet menes det resultat, som skolen har opnået gennem implementering af et bestemt reformtema. Der er tale om god praksis, hvad angår produktet, når aktørerne (elever, lærere og ledelse) på skolen opfatter, at implementeringen er en forbedring i forhold til tidligere praksis. Den gode praksis er således i aktørernes øjne bedre end den hidtidige praksis, men ikke nødvendigvis god nok.

Med processen menes, hvordan man på skolen arbejder med implementeringen af den pågældende praksis. Der er to forhold, der kendetegner implementeringen. Det ene er, at implementeringen sker i en bestemt kontekst (f.eks. en bestemt afdeling på en bestemt skole). I en god praksis formår man at fortolke reformens temaer loyalt, samtidig med at den konkrete kontekst på skolen tilgodeses. Det andet forhold er, at denne kontekst er dynamisk, idet der løbende foregår udvikling og dermed ændringer på en række forskellige fronter. En realistisk god praksis i forbindelse med processen er således løbende at videreudvikle og forbedre produktet.

Kriterierne for, om der er tale om god praksis i forbindelse med processen, er derfor:

At processen drejer sig om at tilpasse et tema i reformen til de lokale forhold på den pågældende skole på en måde, hvor der ikke ændres ved temaets grundlæggende idé og
At processen indebærer løbende kritisk vurdering og videreudvikling af den gode praksis.

Det fremgår således, at den gode praksis ikke opnås en gang for alle, men ændres i en proces, hvor man med udgangspunkt i den pågældende skoles kontekst løbende tager kritisk stilling til kvaliteten af den gode praksis og på den baggrund iværksætter en videreudvikling af denne praksis.

Metoden

Undersøgelsen og beskrivelsen af den gode praksis drejer sig om følgende seks temaer, som vi opfatter som centrale i forbindelse med implementeringen af reformen:

Løbende optag
Fleksible moduler
Grundfagenes placering i grundforløbet
Elevernes medansvar for egen læring (MAFEL)
Kontaktlærersamtalen og uddannelsesbogen
Indsatsen mod frafald.

I redegørelsen for den gode praksis i forbindelse med hvert af de seks temaer er der lagt særlig vægt på lærernes arbejde og samarbejde.

Med henblik på en afdækning, af på hvilke skoler der foregår god praksis inden for de seks områder, rådførte vi os i DEL's interne og eksterne netværk. På baggrund af dette udvalgte vi følgende syv skoler:

Industri- og Håndværkerskolen i Nykøbing F
Teknisk Skole Ishøj
Københavns tekniske Skole
Selandia, Slagelse
Vejle Tekniske Skole
Aalborg tekniske skole
Erhvervsskolerne, Aars.

Indsamling af data er foregået ved, at den eller de centrale personer i forbindelse med implementeringen af den gode praksis er blevet interviewet med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide.

På nogle af skolerne har der endvidere været mulighed for at foretage observationer af den gode praksis og/eller interview med eleverne om deres oplevelse af den gode praksis.

I sammenskrivningen af resultaterne fra dataindsamlingen på skolerne er der fokuseret på, hvad den gode praksis består i. Det vil sige, hvad selve ideen, er, hvordan den opleves og vurderes på skolen, hvordan man arbejder med videreudviklingen af ideen, og hvilke forudsætninger og betingelser der skal være til stede, for at ideen kan implementeres.

Seks cases og en samlet vurdering

Publikationen indeholder seks cases og en samlet vurdering:

Den første case: "Flere små hold på holdet - om god praksis for løbende optag i grundforløbet" drejer sig om, hvordan man gennemfører løbende optag. I casen beskrives en bygge- og anlægsindgang, hvor man i en periode på 112 år har gennemført løbende optag på to parallelle hold. I løbet af denne periode har man eksperimenteret med at tage mindre og større grupper ind på de allerede etablerede hold. På baggrund af erfaringerne har man i indgangen kvalificeret visiteringen og indslusningssamtalerne og dermed optaget. Med modellen for løbende optag er der etableret mulighed for at tage supplerende fag, ligesom det er muligt for elever med merit fra f.eks. grundfag at sammensætte helt specielle forløb. Det betyder, at holdet i princippet kan rumme elever, der er i gang med forskellige opgaver på forskellige niveauer og af forskellig sværhedsgrad. En videreudvikling af projektet drejer sig om at formulere nogle opgaver, som elever, der er begyndt på forskellige tidspunkter, kan løse i fællesskab.

I den anden case: "Fleksible moduler i en fast struktur" beskrives et eksempel på god praksis i forbindelse med organisering af undervisningen i moduler inden for en strukturerende ramme. Rammen er er opdeling af et grundforløb i tre delforløb:

5 ugers introduktion/indskoling,
10-50 ugers projektarbejde i OLC¹ og
5 ugers uddannelsesrettede områdefag.

Inden for de tre delforløb deltager eleverne både i obligatorisk holdundervisning, og de vælger moduler i form af små afgrænsede projekter, som de arbejder med i individuelt tempo. Hvert modul afsluttes med en test og en godkendelse som forudsætning for, at eleven kan indstille sig til sluttest og derefter fortsætte i delforløbene, indtil grundforløbet er afsluttet. Balancen mellem valgfrihed og behov for rammer og styring fungerer tilfredsstillende. Afdelingen arbejder videre med ideen i udformningen af et videnscenter fælles for hovedforløb, efteruddannelse og IV-kurser.

Den tredje case: "Mellem mål og middel" er en beskrivelse af god praksis i tilrettelæggelsen af grundfagsundervisningen. Grundfagsundervisningen er centraliseret i et 'Studiecenter'. Ved at samle samtlige elever inden for en indgang eller eleverne på tværs af indgangene, at tilbyde eleverne grundfagsundervisning på tre niveauer: 'før niveau', 'på niveau' og 'efter niveau' (påbygning). Studiecentret har styrket grundfagsundervisningen ved at gøre indholdet af grundfaget til målet for undervisningen. Dette sker imidlertid på bekostning af en helhedsorienteret undervisning, hvor grundfaget i større udstrækning betragtes som et middel til at opnå målet om at udvikle elevernes erhvervsfaglige kompetence. I videreudviklingen af den gode praksis arbejdes der således på at forene mål- og middeltænkning i grundfagsundervisningen, idet det overvejes, om dele af grundfagsundervisningen kan gennemføres i tilknytning til eller integreres i faglige projekter i indgangene.

I den fjerde case: "Medansvar for egen læring" beskrives et eksempel på god praksis med en organisatorisk opdeling af to meget forskellige elevgrupper på en serviceindgang. Ideen er at tilgodese og udvikle medansvar for egen læring på en differentieret måde. Det gøres gennem en fleksibel undervisningsorganisering med forskellige undervisningstilbud, situationsbestemt støtte og krav til elevernes selvstændige valg tillige med en konsekvent evalueringspraksis. Ideen ser ud til at fungere efter hensigten og give rum til forskellighederne. Det betyder, at man i videreudviklingen af ideen vil fortsætte med at have to forskellige forløb. Medansvar for egen læring vil indgå i lærernes didaktiske overvejelser for begge elevgrupper, men vil give sig forskelligt udslag og fremtræde forskelligt - også fremover.

Den femte case: "Kontakt og kontrakt" drejer sig om god praksis i forbindelse med kontaktlærersamtalen og portfoliometoden. Ideen er at give kontaktlærersamtalen et seriøst indhold, ved at der i samtalerne indgås kontrakter med eleverne om, hvad de skal arbejde med i den kommende fjorten dages periode. Og ved at der tages udgangspunkt i elevhåndbogen, hvori eleven redegør for, hvad hun har arbejdet med og lært i den forudgående fjorten dages periode. Såvel kontaktlærersamtalen som portfoliometoden fungerer efter hensigten. I en videreudvikling af ideen har lærerne behov for yderligere kvalificering til at gennemføre samtalerne. Det gælder ikke mindst kvalificering til at lære eleverne at reflektere.

Den sjette og sidste case: "Sundhed og social forankring" er et eksempel på god praksis i forbindelse med forebyggelse af frafald. Eleverne tages ud af det ordinære uddannelsesforløb i en fem ugers periode for at deltage i det såkaldte MAS-projekt, der står for Motion, Aktivitet og Sundhed. Fysisk og psykisk sundhed er i fokus, hvilket indebærer, at en betydelig del af forløbet drejer sig om idræt og kostvaner. Derudover er det sikret, at eleverne i løbet af de fem uger kan samle point til det uddannelsesforløb, de er i gang med. Der lægges i projektet særlig vægt på at etablere en fast social base, da det er kendetegnende for disse elever, at de har vanskeligt ved at finde sig til rette i de skiftende sociale netværk i grundforløbet. MASprojektet har vist sig at have positiv indvirkning på reduktionen af frafald. En videreudvikling af projektet drejer sig om at forbedre overgangen fra MAS-projektet til de ordinære uddannelsesforløb.

[Billede: Her ses en pige, der står i et køkken og skriver.]

I 'Den samlede vurdering' opsamler vi de forudsætninger og betingelser for implementering af god praksis, der har vist sig at være gennemgående i de seks cases.

¹⁾	Open Learning Center.

Til sidens top