Forrige kapitel  Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Forord

 

Iværksættelsen af erhvervsuddannelsesreform 2000 betyder store udfordringer og krav - organisatoriske, didaktiske og pædagogiske - for hele erhvervsskolesystemet nu og i de kom-mende år på grund af den nytænkning, reformen forudsætter og stiller krav om.

Dette gælder også for de lokale uddannelsesudvalg, som er vigtige samarbejdsparter for skolerne og har en betydningsfuld rolle i erhvervsuddannelserne. Den rolle er forstærket i kraft af den aktuelle reform af disse uddannelser. De lokale uddannelsesudvalg har til opgave at rådgive skolerne med hensyn til undervisningens nærmere indhold og med hensyn til den løbende fornyelse og udvikling af undervisningen.

De ideer og forslag, der fremlægges i dette katalog, til hvordan det lokale uddannelsesudvalg kan arbejde med at løse opgaverne, er ideer, som er udviklet med baggrund i flere undersøgelser, som Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) har gennemført på en række erhvervsskoler.

Undervisningsministeriet har tidligere udgivet idékataloger til kvalitetsudvikling af arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg. Disse hæfter har opnået en meget stor udbredelse. Overordnet er temaerne i dette nye hæfte de samme, som i den forrige udgave fra 1998. Men alle ideer er ajourført og gennemskrevet, og der er udviklet flere nye ideer. Ideerne er alle tilpasset og relateret til de ændrede uddannelser og regler.

Undervisningsministeriet har i samarbejde med projektlederen, lektor Albert A. Christensen, DEL tilrettelagt denne særlige serie af pædagogiske inspirationshæfter til erhvervsuddannel-sesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2001.

I alle ni hæfter indgår mange eksempler og metodiske over-5.vejelser i sammenhæng med inddragelse af den nødvendige pædagogiske og didaktiske teori. Seriens øvrige otte hæfter handler om nytænkning af begrebet helheds- og praksisorienteret undervisning.

Det er vores opfattelse, at seriens hæfter indeholder en mængde god inspiration, konkrete forslag og eksempler, som kan inspirere skolerne til at udvikle deres organisering af undervisning og pædagogik - meget gerne i samspil og samarbejde med eleverne og de lokale uddannelsesudvalg.

Undervisningsministeriet har finansieret udarbejdelsen og udgivelsen af dette temahæfte - og de øvrige hæfter i inspirationsserien.

Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i hæftet står for forfatterens egen regning.

Henrik Friediger
Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
Område for de erhvervsfaglige uddannelser
November 2001


Denne side indgår i publikationen "Fra klar besked til dialog" som forord
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel  Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top