Ideer til: Det lokale
uddannelsesudvalg og
undervisningen

Samarbejdet mellem skole og det lokale uddannelsesudvalg om udarbejdelse af lokale undervisningsplaner drøftes på et eller flere udvalgsmøder.

Hensigten er at fremme en fælles forståelse for, hvordan en undervisningsplan skal opbygges, se ud, fungere, og hvordan den skal udarbejdes.

Den lokale undervisningsplan beskriver, hvordan skolen konkret gennemfører undervisningen, så formål og mål i bekendtgørelserne nås. Herudover skal den også tjene som dokumentation for indhold og forløb for en given indgang og danne grundlag for udstedelse af grundforløbsbevis og skolevejledning.

Selv om der med erhvervsuddannelsesreform 2000 er indført nye instrumenter som uddannelsesbogen og elevens personlige uddannelsesplan, skal der naturligvis stadig på den enkelte skole udarbejdes lokale undervisningsplaner for hver af de erhvervsuddannelser, skolen udbyder og gennemfører. Som noget nyt skal planen nu også tage højde for, at hver elev skal kunne følge sin egen personlige uddannelsesplan og personlige vej mod gennemført uddannelse. Den lokale undervisningsplan får herved en central rolle i forhold til den enkelte elevs uddannelsesforløb, idet den eksempelvis lægges til grund for ministeriets afgørelse ved elevklager.

Et overordnet formål med undervisningsplanen er at skabe en samlet platform for undervisningen, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og markedsføring af uddannelserne. Udviklingen og beskrivelsen af de lokale undervisningsplaner må således også koordineres med den enkelte skoles overordnede kvalitetsstrategi, idet undervisningsplanen bør udgøre et centralt styringsinstrument i denne strategi.

Udarbejdelse og beskrivelse af en undervisningsplan skal således opfylde flere funktioner: Det skal være en plan, som dokumenter, at der er foretaget en planlægning af undervisningen, og at der er sammenhæng mellem målene og undervisningens indhold og tilrettelæggelse. En sådan dokumentation er påkrævet set i forhold til oplæring i praktikvirksomhederne og set i forhold til andre skoler, som eventuelt har måttet gennemføre bestemte skoleperioder/aktiviteter som del af elevens uddannelsesforløb. Planen skal derfor indeholde en nøje beskrivelse af, hvordan undervisningen og læringsforløbene reelt tænkes gennemført. Planen er tillige et informationsmateriale til eleven, virksomheden og andre interessenter. Det kræves, at undervisningsplanen løbende revideres og fornys, når behov herfor viser sig. Planen er desuden et styringsredskab for såvel skolen som den enkelte lærers tilrettelæggelse af undervisningen.

Med henblik på at styrke planernes brugbarhed som håndterlige planlægningsværktøjer for lærerne i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen må det overvejes, hvordan de enkelte faglærere og lærerteams indflydelse på udarbejdelse af planerne tilgodeses. F.eks. indflydelse på indhold, undervisningsfag, projekter, temaer, bedømmelsesformer, evaluering af planen m.m.

LUUs opgave er at være sparringspartnere, inspiratorer og vejledere i forbindelse med beskrivelsen af undervisningens nærmere indhold og tilrettelæggelse (mål, undervisningsfag, bedømmelse m.fl.).

Det må anbefales, at alle udvalgsmedlemmer aktivt involveres i drøftelserne om spørgsmål som:

- Procedurer for udarbejdelse af planer
- Graden af aktiv deltagelse for de implicerede parter
- Særlige områder, hvor LUU ønsker indflydelse

- Stillingtagen til skolens retningslinier for udarbejdelse af undervisningsplaner for skolens forskellige afdelinger
- Planens brugbarhed for lærerne
- Planens brugbarhed for eleverne og virksomhederne
- Planens brugbarhed for faglige udvalg og Undervisningsministeriet
- Markedsføring af planen
- Planen som dynamo i kvalitetsudviklingen af undervisningen
- Løbende evaluering og revision af planen.

På møderne kan der deltage oplægsholdere fra skolen eller konsulent udefra. Det anbefales, at udvalgte lærere og lærerteam deltager i drøftelse efter behov. Det er især vigtigt at drøfte spørgsmålet om planens brugbarhed med lærerne og lærerteam. Hvordan kan planen udarbejdes, så lærerne vælger at anvende den og bruge den som baggrund for tilrettelæggelsen af det daglige undervisningsarbejde? Planen skal også udarbejdes, så elever, ledelse, praktikvirksomheder, faglige udvalg og embedsmænd i Undervisningsministeriet kan læse og evt. anvende planen. Planen kan opdeles i forskellige niveauer afstemt efter interessentgrupper.

Der kan nedsættes en redaktionsgruppe bestående af repræsentanter fra LUU og et lærerteam, med det formål at udarbejde et forslag til en undervisningsplan. Redaktionsgruppen gennemfører fase 2 og 3 i nedenstående fasemodel. Herefter forelægges udkastet til drøftelse i udvalget. Hele LUU drøfter fase 1, 4 og 5.

Formål

Formålet med drøftelsen er at få de bedste resultater ud af samarbejdet mellem skole og uddannelsesudvalg om planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisningen og uddannelserne.

Forslag til fremgangsmåde

Drøftelsen kan struktureres i følgende faser:

Fase 1. Procedure
- Er der udarbejdet en procedure for udarbejdelse af undervisningsplaner på skolen?
- Fungerer proceduren eller fremgangsmåden tilfredsstillende både for udvalgsmedlemmerne og lærerne på skolen? Giver den mulighed for indflydelse? Indfries ønskerne og forventningerne om deltagelse?
- Er der udarbejdet en tidsplan, som sikrer, at der er mulighed for et frugtbart samarbejde, inden planen skal bruges?
- Sikres det i proceduren, at undervisningsplanerne ligger klar, inden undervisningen og grundforløb/hovedforløb begynder?

Fase 2: Input
Med henblik på at få inspiration til arbejdet kan det være en god idé at bede brugerrepræsentanter i udvalget om at give et input om kvalifikationskravene til elever og svende. Såvel faglige, personlige som almene kvalifikationer belyst i forhold til virksomhedernes behov.

På lignende måde kan LUU hente inspiration til arbejdet ved at bede ledelse/lærerrepræsentanter fra en afdeling og en bestemt uddannelse om at præsentere “hvem de er” samt afdelingens “fagligpædagogiske profil”.

Dette kan bl.a. ske på baggrund af en indsamling af nogle data, som kan dokumentere og illustrere afdelingens profil. Dataene kan indsamles igennem et lille spørgeskema eller via en blanket med spørgsmål og svarmuligheder, som uddeles til såvel lærere som elever. Inden for følgende temaer formuleres nogle spørgsmål:

- Indholdet i undervisningen. Hvad gør indholdet spændende og relevant? Hvornår engagerer det faglige indhold eleverne?
- Læring. Hvad er god læring? Hvornår synes eleven, at han/hun lærer noget?
- Rammerne. Rammerne omkring læring og undervisning. Er de optimale (værksteder, teorilokaler, opgaver, lærersamarbejdet, lærerholdninger m.m.)?
- Elevforudsætninger. Hvordan tilgodeses elevernes forskellige muligheder for at lære og arbejde med personlige forløb?
- Evaluering. Er evalueringen tilfredsstillende? Hvordan evalueres?
- Helheder og projekter. Hvad mener eleverne? Hvad mener lærerne?
- Skolemiljøet. Hvordan arbejdes med elevmedbestemmelse og elevansvar?
- Kontaktlæreren. Hvordan fungerer kontaktlærerordningen på skolen?
- Det åbne læringscenter. Hvordan arbejder skolen med centeret i det daglige?

Resultatet fra dataindsamlingen præsenteres for LUU i bearbejdet form ordnet under f.eks. ni punkter:

1. Afdelingens profil
2. Hvem er vi
3. Elevernes ønsker
4. Lærerne mener
5. Fagindholdet i undervisningen
6. Hensigtserklæringer eller visioner for afdelingens udvikling
7. Forslag til projekter, helheder og undervisningsfag
8. Pædagogisk målsætning
9. Det åbne læringscenter
10. Evalueringen af målene (Se eksempel på side 46).

Sigtet med at gennemføre en lille spørgeskemaundersøgelse er at fremskaffe nogle holdepunkter til en diskussion af, hvordan lærere og elever oplever dagligdagen på afdelingen/indgangen.

Fase 3. Undervisningsplanens form, struktur, indhold mv.
Undervisningsplanen skal beskrives på en sådan måde, at den indeholder de formelle (og juridiske) krav, som love og bekendtgørelser foreskriver, men planen skal også beskrives på en sådan måde, at lærerne vælger at anvende den som et stykke planlægningsværktøj i relation til det daglige undervisningsarbejde (herunder tilrettelæggelse af individuelle forløb). Endelig er planens sigte også at fungere som element i skolens samlede kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse.

De formelle krav består i en beskrivelse af undervisningsfagene, beskrivelse af undervisningens mål, indhold og metode, af arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog, af lærerkvalifikationerne m.m. og en bedømmelsesplan. Planen skal opfylde de mål og rammer, der er fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende uddannelse/skoleperiode.

Det anbefales, at redaktionsgruppen eller LUU lader sig inspirere af afprøvede modeller i dette beskrivelsesarbejde. Modeller, der fastholder den primære målgruppe og lever op til de formelle krav til planen. Eksempler på sådanne beskrivelsesmodeller findes bl.a. i hæftet “Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner” (Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 1 - 2001).

Arbejdet med selve beskrivelsesarbejdet vedrørende læreplansfag, undervisningsfag/helheder, indholdsbeskrivelse, individuelle forløb mv. bør udføres af de lærere og lærerteam, som skal gennemføre undervisningen. Beskrivelsen bør her centrere sig om at beskrive indholdet og formålet i de helheder, som undervisningen er opdelt i.

LUU eller redaktionsgruppen bør drøfte:

- Primære og sekundære målgruppe med undervisningsplanen: Hvad betyder dette for detaljeringsgrad og for sprogbrug?
- Hvad betyder det for sprogbrug, omfang mv., at planen skal kunne læses og forstås af: Elever, mestre, skolens ledelse, embedsmænd i ministeriet og faglige udvalg?
- Hvordan opbygges planen, så den er overskuelig?
- Hvorledes indarbejdes skolens/afdelingens udbud i planen?

Fase 4. Kvalitetsudvikling af undervisningen
Planen skal være et instrument eller en dynamo i den løbende kvalitetsudvikling af undervisningen. Dette kan sikres ved at drøfte spørgsmål som:
- Hvordan sikres “kvaliteten” i undervisningen?
- Hvad er det, der sker i undervisningen, set i forhold til planens intentioner?
- Hvordan fungerer elevens læring i forhold til de principper, der er fastlagt i planen?
- Bliver der taget tilstrækkeligt hensyn til elevernes forudsætninger?
- Fungerer undervisningen og læringen i samspil med planen? Eller bør planen tilpasses?
- Skal der evt. gennemføres løbende “kvalitetsmålinger” af undervisningens effekt?
- Hvordan bruger lærerne planerne?
- Er rammerne tilfredsstillende: Lokaler, bøger, miljø, udstyr mv.
- Bruges værksteder og teorilokaler hensigtsmæssigt?

Fase 5. Evaluering og revision
Planen skal løbende evalueres og revurderes. Dette kan ske ved at drøfte spørgsmål som:
- Hvordan kan der foregå en løbende debat og evaluering af undervisnings- og skolebedømmelsesplanen?
- Hvornår skal denne debat finde sted?
- Er lærerkvalifikationerne tilfredsstillende?
- Hvordan fremskaffes et grundlag for evalueringen? (Skal lærerne f.eks. komme med skriftlige eller mundtlige evalueringer, eller skal der gennemføres spørgeskemaundersøgelser?)
- Skal udvalgsmedlemmerne beslutte sig for, hvilke forhold de specielt er interesseret i at følge med i og få lærernes vurdering heraf?
- Hvordan skal resultaterne af drøftelserne opsamles, så de kan bruges og føre til revidering af undervisnings- og skolebedømmelsesplanen?

Efterfølgende boks er et eksempel på, hvordan en afdeling eller et grundforløb kan beskrive den pædagogiske profil:

På baggrund af reglerne om uddannelsens formål mv. fastsætter skolen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg en skolebedømmelsesplan, der indgår i den lokale undervisningsplan. Skolebedømmelsesplanen skal indeholde retningslinjer, procedurer og mål for den løbende bedømmelse af undervisningen og bedømmelse efter de enkelte skoleophold, herunder grundforløbet, samt den afsluttende bedømmelse af det enkelte fag.

Skolebedømmelsesplanens konkrete beskrivelse af procedurer for og mål med bedømmelsen af eleven er med til at klargøre skolens mål. Dermed tjener skolebedømmelsesplanen i det daglige som redskab for lærerne til at holde sig skolens pædagogiske strategi/afdelingens profil for øje.

Den lokale bedømmelsesplan skal indarbejdes og sammenkædes med den lokale undervisningsplan, og det er derfor vigtigt, at der i den lokale undervisningsplan nøje redegøres for, hvad der evalueres og bedømmes efter, og hvordan og hvornår den løbende evaluering, den afsluttende bedømmelse og bl.a. eksamen i de meritgivende grundfag gennemføres (jf. kravene i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende uddannelse, grundforløbsbekendtgørelsen, grundfagsbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen).

Men hvornår og hvordan bedømmes eleverne, og hvornår og hvordan evalueres undervisningen? Bedømmelsen af eleverne sker i de sammenhænge, hvor der skal bedømmes f.eks. ved afslutningen af et UVM-fag, ved afslutningen af en periode eller ved afslutningen af grundforløbet og hovedforløbet. Eleverne skal altid bedømmes i forhold til de mål, der er fastlagt i bekendtgørelse, love mv.

Men bedømmelsen bruges også i den løbende proces for at vurdere, om de undervisningsmæssige mål er nået, for at vejlede den enkelte elev i relation til egen læring eller udvikling og for at sikre en fortsat udvikling af undervisningen og forløbene. Bedømmelsesplanen skal desuden indeholde et afsnit om helhedsvurdering af eleven efter grundforløbet (se Idé 12).

Det lokale uddannelsesudvalg skal rådgive skolen om den løbende bedømmelse af eleverne i forhold til undervisningens indhold og mål og helhedsvurdering af eleverne efter grundforløbet. Udvalget skal ligeledes rådgive skolen om afsluttende bedømmelse af eleverne efter de enkelte forløb, UVM-fag mv.

Bedømmelsesplanen har et tredobbelt sigte - dokumentation, kommunikation og hjælpemiddel for lærerne i det daglige pædagogiske arbejde. Planen skal derfor være forståelig for alle og samtidig rumme en præcision, så der ikke opstår tvivl om meningen, når der skal bedømmes og evalueres.

Eksempler på modeller for en lokal bedømmelsesplan findes i publikationen “Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner” (Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 1 - 2001) og på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk/erhverv/reform eller på DEL`s hjemmeside www.delud.dk/reform2000/helhed.

Formål

At medvirke med råd og vejledning om, hvordan en lokal bedømmelsesplan skal udformes indholdsmæssigt og formmæssigt.

Forslag til fremgangsmåde

Uddannelsesudvalget kan anmode skolens ledelse om at udarbejde en vejledning for, hvordan en lokal bedømmelsesplan skal udformes. En vejledning kan indeholde:

1. Form og indhold, herunder pædagogiske principper
2. Layout/design
3. Hvem skal inddrages i udarbejdelsen af bedømmelsesplanen?
4. Hvordan indarbejdes bedømmelsesplanen i undervisningsplanen?
5. Hvordan anvendes bedømmelsesplanen?
6. Hvordan får uddannelsesudvalget indsigt i bedømmelser og eksaminer?
7. Hvordan får det lokale uddannelsesudvalg løbende indsigt i erfaringerne med arbejdet med den lokale bedømmelsesplan på grundforløbet?

Vejledningen er udgangspunkt for en drøftelse i udvalget.

Udvalget afholder et møde for at drøfte, hvordan eleverne helhedsvurderes efter grundforløbet. Hvordan kan det gøres? Hvad siger vejledningen om helhedsvurdering af eleverne? Hvilke værktøjer og procedurer har skolen udviklet til formålet? Hvordan indarbejdes regler og procedurer i den lokale bedømmelsesplan?

Baggrund: De fleste faglige udvalg har ønsket at anvende erhvervsuddannelseslovens hjemmel til at fastsætte krav i forbindelse med elevers overgang fra grundforløb til hovedforløb. Spørgsmålet om, hvilke krav der kan stilles i denne overgangssituation, er netop kernen i begrebet “helhedsvurdering”.

Med baggrund i de faglige udvalgs ønsker om vurdering af eleverne efter grundforløbet udsendte ministeriet et brev til de faglige udvalg¹ , som præciserer bestemmelsen i erhvervsuddannelsesloven. Det understreges, at der ved “afslutningen af et grundforløb af skolen skal foretages en samlet vurdering af elevens standpunkt og dermed mulighederne for at klare sig i hovedforløbet af den ønskede uddannelse. Der er altså ikke tale om hverken et gennemsnit af karakterer eller om særlige karakterer i enkelte fag, men i stedet om en helhedsvurdering, hvor der tages stilling til elevens standpunkter, forudsætninger, motivation osv.”

I brevet hedder det i øvrigt, at ministeriet forventer, at skolerne iværksætter en særlig indsats for at kvalificere skolernes funktioner vedrørende denne “helhedsvurdering” af eleven. En indsats, der skal ses i lyset af, at der med reformen sættes et nyt fokus på vejledning og rådgivning.

Hvad skal gøres? Via en helhedsvurdering skal der tages stilling til elevens standpunkt, indsats, forudsætninger, motivation, læringsforudsætninger mv. set i lyset af målene og kravene på hovedforløbet. I vejledningen nævnes seks mulige konklusioner efter en helhedsvurdering af eleven. (Se Boks: De seks muligheder).

Skolen skal udvikle og indskrive regler og procedurer for helhedsvurderingen af eleverne i skolens bedømmelsesplan efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. I den forbindelse forudsættes det, at skolerne lokalt selv udvikler procedurer, herunder ansvarsfordeling, og værktøjer, herunder kriterier, til brug ved vurderingen.

Procedurerne må indbefatte, at elevens lærere sammen drøfter den pågældende elevs samlede kundskaber, færdigheder og motivation for uddannelsen med inddragelse af de nævnte aspekter på en sådan måde, at de forskellige elementer alle indgår i vurderingen og vægtes mod hinanden.

I bedømmelsesplanen skal der desuden fremgå, hvornår og hvordan skolen ønsker at sammenfatte en konklusion på baggrund af helhedsvurderingen af de elever, der ikke har nået målene. Konklusionen indarbejdes i elevens personlige uddannelsesplan.

Formål

Formålet med drøftelsen er at udvikle ideer og forslag til, hvordan helhedsvurderingen af eleverne efter afslutning af grundforløbet kan gennemføres på forsvarlig vis, og udvikle ideer og forslag til beskrivelse af et afsnit i den lokale bedømmelsesplan om helhedsvurdering af eleverne.

Forslag til fremgangsmåde

Uddannelsesudvalget anmoder skolen om at udvikle eller præsentere regler og procedurer for helhedsvurdering af eleverne efter grundforløbets ophør.

Medlemmerne i udvalget kan stille følgende spørgsmål til skolen:
- Hvem har hovedansvaret for helhedsvurdering og de informationsgange, der knytter sig til dem på skolen?
- Hvilke “regler for lærernes samarbejde” er udviklet?
- Hvornår helhedsvurderes eleverne?
- Hvordan helhedsvurderes eleverne?
- Hvordan er de forskellige praktiske opgaver fordelt?
- Hvilke procedurer har skolen udarbejdet vedr. mødevirksomhed, ressourcer, intern kommunikation?
- Hvilke hjælpeværktøjer anvendes?
- Hvordan arbejder skolen og dens lærere med de seks hovedmuligheder?
- Hvilken rolle spiller kontaktlæreren i forbindelse med helhedsvurderingen af eleverne?

Besvarelsen af spørgsmålene er udgangspunktet for udarbejdelse af et afsnit om helhedsvurdering i den lokale bedømmelsesplan. (Se boks: Hvad kan indarbejdes om helhedsvurdering i den lokale bedømmelsesplan?) 

Der afholdes et udvalgsmøde med henblik på i fællesskab at udvikle ideer til lokale valgfag på hovedforløbet, dvs. valgfag med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområder.

Formål

Formålet med en fælles idéudvikling er:
a) Gennem gensidig inspiration at bruge hinandens erfaringer og viden i forbindelse med behovet for nye kvalifikationer mv. i lokalområdets virksomheder og til at udvikle ideer til lokale valgfag.
b) At få afklaret hinandens holdninger og synspunkter med henblik på i fællesskab at få udviklet nogle hovedlinier for udarbejdelsen af valgfag.

Forslag til fremgangsmåde

Flere lærere kan inviteres til at deltage i mødet.

Udgangspunktet for mødet kan være oplæg fra lærere og udvalgsmedlemmer. Eller det kan være en fælles brainstorm blandt udvalgsmedlemmer og udvalgte lærere mv. Der indhentes forslag fra eleverne. 

I de seneste år har der i erhvervsuddannelserne - og i hele uddannelsessystemet - været en ny og meget stor opmærksomhed på elevens læreproces i undervisningen og på udviklingen af en mere rummelig opfattelse af, hvordan læring finder sted.

En opmærksomhed, som ligger i naturlig forlængelse af erhvervsuddannelsesreform 2000's intentioner om, at der skal tages vidtgående og voksende hensyn til elevens forudsætninger. Dette nye fokus på læring og nye læringsformer hænger sammen med, at der er behov for nye former for dannelse og kvalifikation i samfundet og i erhvervslivet. Udvikling af personlige kvalifikationer skal i højere grad bevidst og systematisk udvikles i uddannelsessystemet. (Se bilag vedrørende national kompetenceudvikling side 58).

Udvalget drøfter, hvordan skolens lærere og ledelse arbejder med at “lære eleverne at lære”, “elevens ansvar for egen læring”, “PEEL-pædagogik” (udvikling af gode læringsvaner), “eleverne som medarbejdere på egne læreprocesser”, “fleksibel læring” m.m. En drøftelse kan dreje sig om:

a) Hvad er læring?
b) Hvordan finder læring sted? (læreprocessen)
c) Hvad er forskellen på læring og undervisning?
d) Hvad indeholder begrebet “ansvar for egen læring?”
e) Hvad er de unges eller voksnes læringsbehov, og hvordan finder man frem til det?
f ) Hvordan gøres eleverne/deltagerne til aktive deltagere i undervisningen?
g) Hvordan udvikles personlige kvalifikationer?

Formål

Formålet med drøftelserne er at medvirke til at sikre, at skolen i undervisningen og i uddannelserne arbejder systematisk med de unge såvel som de voksnes læringsbehov og læringskompetencer. Drøftelserne kan munde ud i, at skolen evt. gennemfører udviklingsarbejde med “elevens ansvar for egen læring”, “fleksibel læring” eller andet.

Forslag til fremgangsmåde

Der kan indkaldes oplægsholdere - lærere som elever - fra afdelinger på skolen eller andre skoler, som har arbejdet med “ansvar for egen læring” eller lignende.

Intuitivt har de fleste lært at lære. Drøftelsen skal dreje sig om, hvordan vi kan blive mere bevidste om, hvordan “vi” lærer og dermed blive i stand til at styrke de områder i vores måde at lære på, som er mangelfulde eller uhensigtsmæssige (dårlige læringsvaner).

Nogle elever er f.eks. bedst til at lære gennem praktik, men hvordan bliver disse elever bedre til at lære gennem teori?

Drøftelserne kan munde ud i eksempler på, hvordan der på skolen/afdelingen arbejdes med at lære eleverne at lære (opmærksomhed, selvkontrol, målsætning, holdninger, selvvurdering, individuelle egenskaber).

Drøftelserne afsluttes med en vurdering af, hvordan den lokale undervisningsplan prioriterer elevens evne til “at lære at lære”. Justeringer og ændringsforslag indarbejdes evt. i undervisningsplanen.

Udvalgsmedlemmerne overværer undervisningen.

Det drøftes med de involverede lærere under hvilke former, en sådan overværelse af undervisningen skal foregå.

Der træffes en aftale om, hvordan det praktisk kan lade sig gøre.

Formål

Formålene med overværelsen af undervisningen er:

a) At give udvalgsmedlemmerne en fornemmelse af, om undervisningsplanen fungerer,
b) At give udvalgsmedlemmerne et indblik i de vilkår, lærerne arbejder under (elever, lokaler, udstyr, materialer mv.),
c) At udvikle samarbejdet mellem udvalgsmedlemmer og lærere gennem gensidig forståelse og udvikling af uformelle kontakter.

Forslag til fremgangsmåde

På et udvalgsmøde drøftes formålet med at overvære undervisningen.

I en sådan drøftelse skal lærernes og udvalgsmedlemmernes holdninger frem til åben debat. Ønsker om kontrol af lærernes arbejde og angsten for samme er et af de afgørende spørgsmål.

Det drøftes med de involverede lærere, hvordan man kan få mest muligt ud af at overvære undervisningen.

• På hvilke tidspunkter i undervisningsforløbet er det en god idé at komme?
• •Hvad kan man få ud af at observere en lille del af et større undervisningsforløb?
• Skal den involverede lærer og udvalgsmedlemmet have en samtale om undervisningen bagefter?
• Hvilke punkter er udvalgsmedlemmerne specielt interesserede i?

Der træffes aftale om, hvordan overværelsen af undervisningen kan finde sted i praksis.

Udvalgsmedlemmerne mødes med eleverne for at drøfte deres syn på undervisningen og skolen samt deres opfattelse af vilkårene i erhvervslivet.

Formål

Formålet med mødet er at øge udvalgsmedlemmernes kendskab til eleverne, undervisningen og skolen samtidig med, at eleverne bibringes en større indsigt i forholdene i erhvervslivet.

Forslag til fremgangsmåde

På et udvalgsmøde drøftes formålet med mødet, og hvordan det i praksis kan finde sted. Skal det være et stormøde, klassemøder eller samtaler med grupper af elever.

Lærerne bør informeres om formålet med møderne og kan indbydes til at deltage i møderne eller i efterbehandlingen af dem. 

Udvalget drøfter, om skolens undervisning og indholdet i uddannelsen er ajour med udviklingen i branchen.

Udgangspunktet for drøftelserne er:
a) Den teknologiske udvikling i branchen
b) Eventuelle lokale særtræk i denne udvikling
c) Uddannelsesbekendtgørelsens og/eller grundforløbsbekendtgørelsens mål og rammer
d) Den lokale undervisningsplan.

Formål

Formålet med drøftelserne er at sikre, at skolens undervisning og uddannelser er på forkant med udviklingen i branchen. Drøftelserne kan danne grundlaget for forslag til ændringer i uddannelsesbekendtgørelsen i overensstemmelse med den i erhvervsuddannelsesloven tillagte initiativpligt.

Forslag til fremgangsmåde

Der kan eventuelt inddrages oplægsholdere udefra, ligesom andre lærere end den tilforordnede kan deltage i drøftelsen.

Drøftelsen skal forholde sig konkret til de prioriteringer, der er gjort i den gældende undervisningsplan. Justerings- og ændringsforslag udarbejdes.

Drøftelsen kan eventuelt resultere i et forslag om justeringer, ændringer, tilføjelser til uddannelsesbekendtgørelsen.

Uddannelsesudvalget drøfter uddannelsens almene indhold:

• Hvilket alment indhold indgår i uddannelsen?
• Hvad er formålet med det almene indhold?
• Hvordan indgår det i undervisningen?

Formål

Formålet med drøftelsen er at øge udvalgsmedlemmernes kendskab til og forståelse for uddannelsernes almene indhold.

Forslag til fremgangsmåde

Drøftelsen bør være konkret og tage udgangspunkt i de grundfag, der indgår i uddannelsen.

En eller flere lærere kan redegøre for mål, indhold og bedømmelseskrav i grundfagene.

Det almene indhold fremgår endvidere af uddannelsesbekendtgørelsen, hvor det bl.a. fremgår, at skoleundervisningen skal fremme elevernes personlige udvikling og forståelse af samfundet:

• Hvorfor er der et alment indhold i uddannelserne?
• I hvor høj grad er der brug for almene kvalifikationer i branchen? Og hvilke?

Med udgangspunkt i den lokale undervisningsplan drøftes det, hvordan det almene indhold indgår i undervisningen? Er der tale om en helhedsorienteret undervisning, hvor det almene og det branchefaglige går hånd i hånd? Eller er der tale om en opsplitning?

I hvor høj grad fremmer undervisningen elevernes personlige udvikling og samfundsforståelse.

Drøftelsen kan munde ud i forslag til ændringer af den lokale undervisningsplan.

Uddannelsesudvalget beslutter at afholde et møde for at drøfte mulighederne for at tilbyde eleverne erhvervsrettet og studierettet påbygning jf. hovedbekendtgørelsens § 15 og jf. de erhvervsrettede påbygningstilbud, som er indarbejdet i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser.

Formål

Formålet med mødet er at øge medlemmernes kendskab til erhvervsrettet og studierettet påbygning.

Forslag til fremgangsmåde

En repræsentant fra skolens ledelse redegør for erhvervsuddannelsesreform 2000's hensigter med erhvervsrettet og studierettet påbygning. Der inddrages eventuelt også en repræsentant fra det faglige udvalg, som orienterer om de erhvervsrettede påbygningstilbud, som det faglige udvalg har indarbejdet i uddannelsesbekendtgørelserne. Skolens ledelsesrepræsentant informerer om skolens arbejde med at udvikle tilbud til eleverne og om erfaringer med elevernes valg af påbygning.

Drøftelserne kan munde ud i forslag til, hvordan skolen kan arbejde med at motivere eleverne til at vælge erhvervsrettede eller studierettede påbygningstilbud samt forslag til, hvordan den studierettede påbygning kan organiseres sådan, at eleverne kan gennemføre forløb i både skole- og praktiktid (eventuelt som delvis fjernundervisning). 

Udvalget drøfter, hvad der kendetegner en god og kompetent elev. Drøftelserne skal være fremtidsrettede og føre frem til en afklaring af, hvad en elev skal kunne for at klare sig på arbejdsmarkedet nu og fremover.

Resultaterne af drøftelserne inddrages i arbejdet med udvikling af undervisningens indhold og pædagogiske tilrettelæggelse. Drøftelserne får dermed betydning for udarbejdelsen af undervisningsplaner.

Formål

Formålet med drøftelsen er gennem udveksling af viden og holdninger at udvikle et fælles grundlag for arbejdet med undervisningsplanerne.

Forslag til fremgangsmåde

På et udvalgsmøde drøftes, hvad der kendetegner en god og dygtig elev.

Drøftelserne bygger på medlemmernes viden og holdninger og skal føres i åbenhed, så eventuelle uenigheder kommer frem på bordet.

I løbet af drøftelserne tilstræbes det, at udvalget udvikler en fælles forståelse for, hvilke kvalifikationer det er nødvendigt at fremme i undervisningen og dermed indarbejde i undervisnings- og skolebedømmelsesplanerne.

Eleverne inddrages med “input”! Hvad er en “god elev” i deres øjne? Hvilke kompetencer er vigtige?

Hvordan udvikler frisøreleven eller vvs-eleven sine kompetencer? Det spørgsmål et sat på dagsordenen med erhvervsudannelsesreform 2000.

Kvalifikationer og kompetencer er ikke det samme. Eksempelvis skal en frisør være kvalificeret til at klippe, bruge værktøjer, vide noget om faget, kende en række metoder. Det kræves af frisørmesteren og kunden. Men frisøren skal også beherske kompetencer, så hun kan samarbejde, være ansvarlig, løse problemer, være kreativ m.m.

Mange virksomheder og mestre peger på det vigtige i, at den enkelte opnår personlig kompetence til at udvikle holdninger og værdier. Her tænkes bl.a. på respekten for andre medlemmer i de arbejdsteam og arbejdsfællesskaber, man indgår i.

Udviklingen af kompetencerne kan ikke henføres til, at eleven har modtaget en masse undervisning eller kurser. Det handler om, hvad er blevet lært? Hvilken reel udvikling har fundet sted?

Som en konsekvens af, at skolerne nu også skal udvikle elevernes kompetencer, er der indarbejdet nye paragraffer i hovedbekendtgørelsen (jf. §22 stk. 2 i “Hovedbekendtgørelse om erhvervsuddannelser” af 7/1-2000). Her hedder det således, at undervisningen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære, og at eleven i løbet af uddannelsesforløbet skal møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, som fremmer lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Det vil være slut med at sætte folk i kasser på en måde, som om vi alle er ens.

Udvalget drøfter, hvordan skolen og lærerne arbejder med at omsætte lovens intentioner om at udvikle kompetencer. Drøftelsen kan dreje sig om: 

- Hvad er kompetence?
- Hvad er forskellen på kompetence og kvalifikationer?
- Hvad siger erhvervsuddannelseslov 2000 om kompetencer?
- Hvordan udvikles kompetencer?

Formål

Formålet med drøftelserne er at inspirere skolen i dens arbejde med at udvikle kompetencer.

Forslag til fremgangsmåde

Der indkaldes en oplægsholder - lærer, mester, organisationsmand - fra skolen eller virksomhederne, og som har arbejdet med udvikling af kompetencer.

Udvalgsmedlemmerne drøfter, hvad forskellen på kompetencer og kvalifikationer er, og prøver at beskrive kompetencekravene gennem eksempler fra de forskellige typer af virksomheder, som udvalgsmedlemmerne arbejder i til dagligt.

Drøftelserne munder ud i eksemplificeringer af, hvad kompetence er, og hvordan det udvikles på skolen og i virksomhederne. Eksemplerne indarbejdes i den lokale undervisningsplan. 

Udvalgsmedlemmer anmoder skolens ledelse og redaktøren af Elevplan om at blive orienteret om, hvad Elevplan er for et redskab, og hvilke muligheder Elevplan rummer.

Hvad er Elevplan? Elevplan er et softwareprogram, der er designet til at håndtere, at eleverne i erhvervsuddannelserne skal udarbejde hver sin personlige uddannelsesplan. Programmet giver mulighed for, at den enkelte elev kan se den vifte af læringsaktiviteter, som udbydes på den enkelte skole, og derefter sammensætte sin egen erhvervsuddannelse. Det er et Internetbaseret system, der giver overblik over opnåede og mulige kompetencer, samt sikrer elevernes adgang til deres personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog.

Hvad kan Elevplan bruges til? Elevplan giver mulighed for, at den enkelte elev kan overskue valgmulighederne og følge med i sit eget læringsforløb. Elevplan betyder i praksis, at den enkelte elev får meget større indflydelse på sin egen uddannelse end før. Han skal lære at vælge, vurdere og sortere i de uddannelsestilbud, læringsaktiviteter, skolen stiller op. Eleven bliver medansvarlig for tilrettelæggelsen af sin egen erhvervsuddannelse. Hvordan arbejder lærerne og ledelsen på den enkelte erhvervsskole med at beslutte, hvilke tilbud der skal lægges ind i Elevplan?

Hvordan arbejder skolens lærere med beskrivelse af de mange læringsaktiviteter, der skal indplaceres i Elevplan? Hvordan kan Elevplan bruges ude i praktikvirksomhederne af mestre og elever?

Formål

Formålet er at informere det lokale uddannelsesudvalg om Elevplan og drøfte, hvordan Elevplan kan udvikles til et fleksibelt redskab, som kan tilføre eleverne øgede muligheder for at realisere alle de spændende tiltag, der ligger i de nye erhvervsuddannelser. 

Forslag til fremgangsmåde

Udvalget kan bede skolens elevplansansvarlige om kort at informere om, hvad Elevplan er, og hvad programmet kan bruges til. Udvalget drøfter på baggrund heraf bl.a. følgende spørgsmål:

Hvad er en læringsaktivitet? Hvordan spiller læringsaktiviteterne sammen med de nye kvalifikations- og kompetencekrav?

Hvilke muligheder åbnes for eleverne ved brug af Elevplan (overblik over uddannelsen, den personlige uddannelsesplan mv.)?

Hvilke konsekvenser får det for lærerne indholdsmæssigt, organisatorisk og teknologisk?

Hvilken rolle har kontaktlæreren i arbejdet med Elevplan?

Er der behov for udvikling af konkrete Elevplankurser for eleverne, så de kan forstå de ord og begreber, der bliver brugt.

Hvordan indtænkes Elevplan i forhold til skolens overordnede planlægning, både hvad angår sammenhængen med den lokale undervisningsplan og samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg? 

Med erhvervsuddannelsesreform 2000 tilføres skolerne og virksomhederne to nye instrumenter, nemlig uddannelsesbogen og elevens personlige uddannelsesplan.

Der afholdes et udvalgsmøde med henblik på at drøfte, hvordan uddannelsesbogen og elevens personlige uddannelsesplan anvendes på skolen og i praktikvirksomhederne.

Uddannelsesbogen og den personlige uddannelsesplan betyder, at den enkelte elev i princippet selv kan sammensætte og bygge sin “egen erhvervsuddannelse”. Planen er udtryk for en ny måde at tænke uddannelse og undervisning på og stiller store krav til skolernes og lærerens pædagogiske nytænkning.

Men planen indbefatter også, at skole og praktikvirksomhed skal til at samarbejde på en ny måde, idet bogen og planen skal følge eleven på såvel skole som i virksomhederne. Planen og bogen bliver således et værktøj for såvel lærere/kontaktlærere på skolerne som mestre ude i virksomhederne.

Formål

Formålet er at indlede en drøftelse af, hvordan logbøger og uddannelsesbøger kan anvendes på skolen og i forbindelse med samspillet mellem skole og virksomhed.

Forslag til fremgangsmåde

To kontaktlærere inviteres til at deltage i mødet.

Mødet indledes med et lille oplæg fra de to kontaktlærere om uddannelsesbogen og den personlige uddannelsesplan.

Udvalgsmedlemmerne drøfter på baggrund heraf bl.a. følgende spørgsmål: 

- Hvordan kan uddannelsesbøger og elevens personlige uddannelsesplan medvirke til en styrkelse af skole/virksomhedssamspillet?
- Hvordan skal uddannelsesbogen og elevens personlige uddannelsesplan formmæssigt og indholdsmæssigt opbygges?
- Hvordan kan de bruges på såvel skoledelene som i praktikken ude i virksomhederne? (Kilde: “Elevens personlige uddannelsesplan”, se litteraturliste). 

1) Brev til de faglige udvalg vedr. adgangsbetingelser, Uddannelsesstyrelsen, juli 2000

Denne side indgår i publikationen "Fra klar besked til dialog" som kapitel 5 af 9   
© Undervisningsministeriet 2001