Ideer til: Organisering og
samarbejde i det lokale
uddannelsesudvalg

Udvalgsarbejdets succes afhænger bl.a. af de vilkår og rammer, der er for udvalgets arbejde.

Det kan derfor være formålstjenligt, at udvalget tager stilling til en række vigtige spørgsmål vedrørende samarbejdet mellem skole og uddannelsesudvalg.

Formål

Formålet med drøftelsen er, at udvalget får afklaret, hvad der skal til, for at udvalgsarbejdet bliver en succes.

Forslag til fremgangsmåde

Drøftelsen kan f.eks. finde sted i form af en stillingtagen til et eller flere af følgende spørgsmål:

1. Viden og indsigt
Succes kan afhænge af, om der eksisterer den fornødne viden og indsigt i, hvad en lokal undervisningsplan er, hvordan den skal opbygges, hvad en lokal bedømmelsesplan er osv. Hvordan fremskaffes om fornødent den nødvendige viden og indsigt?

2. Hvad er det for en skole?
En succes kan afhænge af, om uddannelsesudvalget har en fornemmelse af, hvad det er for en type skole, udvalget “arbejder” på. Er det en traditionel skole, dvs. en skole, hvor “udvikling” og “forandring” er uvant, eller er det en “udviklingsorienteret” skole, dvs. en skole, hvor lærerne er vant til at “udvikle”, “afprøve”, “forandre”. Hvordan er skolens klima?

3. Skole/virksomhedssamspillet
Et uddannelsesudvalgs succes kan afhænge af, om samspillet skole/virksomhed fungerer. Er der et rimeligt samarbejde om f.eks. elevernes uddannelse på skolen og i virksomheden? Er der et rimeligt samarbejde mellem skoleledelsen og det lokale erhvervsliv?

4. Ingen kontrol
Det er af allerstørste vigtighed, at samarbejdet mellem udvalget og lærere/ledelse på skolen bygger på tillid og ikke på kontrol. Meget kan lykkes, hvis der bliver skabt et tillidsfuldt og naturligt samarbejdsklima.

5. Lærerholdninger og lærerkvalifikationer
Succes kan afhænge af, hvilke lærerholdninger og hvilke lærerkvalifikationer der findes i afdelingens lærerkorps. Er lærerne f.eks. parate til at argumentere for deres måde at undervise på? Er lærerne vant til at samarbejde med brugerne, og ønsker de det?

6. Ledelsens holdning
Succes kan være tæt forbundet med, om skolens ledelse prioriterer og værdsætter arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg. Deltager ledelsesrepræsentanterne f.eks. i udvalgsmøderne? Støtter ledelsen udvalget via informationer, ressourcer, særskilt sekretærbistand mv.? Tillægger ledelsen det lokale uddannelsesudvalg “betydning”?

7. Det skal udvalget ikke
Uddannelsesudvalget bør ikke beskæftige sig med “interne stridigheder” mellem medarbejdergrupper på skolen, ansættelse og afskedigelse af lærere, disciplinærsager mv. Endvidere bør uddannelsesudvalget respektere lærernes metodefrihed i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen.

8. Udvalgsarbejdet skal føre til resultater
Møderne skal føre til resultater. F.eks. afklaring af sager, beslutninger, ændringer og holdninger. Ellers er det tidsspilde. Især brugerrepræsentanterne ønsker, at der sker en stadig udvikling af de opgaver, som LUU skal løse.

Uddannelsesudvalget drøfter sin forretningsorden og organisering af arbejdet.

Svarer forretningsordenen til den måde, udvalget har organiseret sit arbejde på? Er den fyldestgørende nok?

Formål

Formålet er at sikre, at uddannelsesudvalgets arbejde fungerer i det daglige.

Forslag til fremgangsmåde

Følgende punkter vedrørende forretningsordenen og organisering af udvalgsarbejdet kan indgå i drøftelsen:

1. Mødedeltagelse

• Skal eleverne være repræsenteret i udvalget?
• Hvem skal deltage i møderne ud over udvalgsmedlemmer?
• Hvem kan indkaldes til møderne, når der er behov for information og bistand?
  (Repræsentanter for elever, lærere, ledere, bestyrelsesmedlemmer, faglige udvalg, organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner, virksomheder m.fl.).

2. Mødeindkaldelse

• Hvem beslutter, hvornår mødet skal afholdes?
• Hvem sørger for, at mødet indkaldes?
• Hvem opstiller dagsorden? Hvordan kan et udvalgsmedlem eller andre få et punkt på dagsordenen?
• Er tidsfristen passende?

3. Mødeafholdelse

• Er det muligt at nå opgaverne på det fastlagte antal møder?
• Er mødernes længde passende?
• Er det muligt at indkalde til møder efter behov?
• Er der fastlagt et minimumsantal af møder?

4. Dagsorden

• Er dagsordenens punkter hensigtsmæssige i forhold til de opgaver, udvalget skal løse?
• Dagsordenen skal give mulighed for at tage et særskilt tema op på et møde?
  (Eksempler: Udarbejdelse af en årsplan, erfaringer fra overværelse af undervisningen og møde med elever, skolens undervisning og udviklingen i branchen, fremskaffelse af praktikpladser mv.).
• Kan punkterne behandles med en fornuftig tidsanvendelse? Eller tager f.eks. indledende meddelelser fra formand, skole, udvalgsmedlemmer m.fl. uforholdsmæssig lang tid?

5. Referat

• Er referaterne tilfredsstillende?
• Udsendes de hurtigt nok?
• Er der aftalt en procedure for, hvordan et referat godkendes?
  (Eksempelvis: Et referat er godkendt, hvis referenten ikke har modtaget skriftlige tilbagemeldninger inden 14 dage).
• Hvem skal have referaterne tilsendt?

6. Sekretariatsbistand

• Stiller skolen den fornødne sekretariatsbistand til rådighed for udvalget, og fungerer den tilfredsstillende?
• Er det hensigtsmæssigt, at f.eks. lærerrepræsentanten både skriver referat og deltager i mødet?

7. Informationsgangen

• Hvordan foregår korrespondancen til og fra udvalget?
• Får organisations- og skolerepræsentanterne de fornødne informationer? Eller får de for få eller for mange?
• Fungerer informationsgangen tilfredsstillende?
  (Eksempelvis: Skal informationerne være skriftlige eller mundtlige? Skal de gives på udvalgsmøderne? Skal de gives på et fællesmøde for alle uddannelsesudvalg? Hvornår skal informationerne gives? Og i hvilken form? Skal omfattende orienteringsskrivelser ledsages af et resumé udarbejdet af skolen?)
  (Eksempelvis: Der laves en aftale om, at LUU skal orienteres elektronisk via e-mails eller nyhedsbreve på vigtige tidspunkter i skolens cyklus (indtag af elever, eksamen og praktikpladskampagner).

8. Andre måder at holde møder på

• Er det en god idé ind imellem at starte et udvalgsmøde med rundgang i værksteder o.lign. med mulighed for samtale med elever?
• Skal nogle af møderne afsluttes med fællesspisning?
• Er det en god idé en gang om året at afholde et fællesmøde for skolens uddannelsesudvalg med deltagelse af bestyrelsen?
• Er det en god idé at mødes med lokale uddannelsesudvalg fra andre skoler med samme uddannelse?

9. Evaluering af forretningsordenen

• Er forretningsordenen for ufleksibel?
• Har forretningsordenen fungeret i udvalgsperioden?
• På hvilke punkter skal forretningsordenen revideres?

Det er af stor betydning for et velfungerende udvalgsarbejde, at man jævnligt evaluerer udvalgets virksomhed. Det kan f.eks. gøres ved, at der fokuseres på udvalgets handledygtighed, resultater og måde at afholde møder på.

Formål

Formålet er at fastlægge rammer, fokuspunkter og procedurer for LUUs evaluering af dets arbejde og mødevirksomhed.

Forslag til fremgangsmåde

En evaluering af møderne og arbejdet, som bør involvere repræsentanter for alle berørte parter, kan sætte fokus på bestemte punkter i udvalgets arbejde, f.eks.:

- Beslutninger under mødet
Hvem tilgodeser de beslutninger, som tages under mødet? Er der nogle af beslutningerne, som kun tilgodeser eleverne og brugerne? I givet fald hvilke?

- Samarbejdsvilje og initiativer
Hvordan er samarbejdsviljen i udvalget? Hvem tager de fleste initiativer? Hvilke eksempler er der på konstruktiv samarbejdsvilje og initiativlyst og på det modsatte?

- Hvilke virkemidler tages i anvendelse?
Hvilke virkemidler tages i anvendelse: Argumentation, pression, manipulation, formalisme, andet?

- Er der skjulte dagsordener?
Er der skjulte dagsordener mellem nogle af udvalgets medlemmer? Er der uformelle konstellationer? Er der uventede reaktioner?

- Hvordan er opgavefordelingen/samarbejdet mellem repræsentanter fra skolen og brugerrepræsentanterne?
Manipulerer og politiserer repræsentanterne fra skolen? Er der gensidig respekt parterne indbyrdes imellem? Er der eksempler på, at brugerrepræsentanterne politiserer og forsøger at blande sig i f.eks. skolens interne administrative forhold?

- LUUs handledygtighed
Er LUU handledygtigt? Prioriterer LUU sit arbejde godt nok?

- Er LUUs arbejdsresultater tilfredsstillende?
Arbejdsresultaterne må vurderes på baggrund af de områder, som LUU skal samarbejde med skolen om (se side 10-11). Resultaterne kan drøftes via spørgsmål som: Har vi beskæftiget os med de vigtigste områder (undervisningsplaner, bedømmelsesplaner, undervisningen, elevens læring, frafald m.fl.) og de områder, som har størst betydning for skolen? Hvilke områder har vi beskæftiget os mest med? Kan arbejdet planlægges og prioriteres bedre med henblik på at styrke de områder, som er særligt vigtige for skolens udvikling? Når du tænker tilbage på den forgangne udvalgsperiode, må der være en eller flere af de ting, udvalget har udrettet, som du er særlig tilfreds med? Hvilke konkrete opgaver mener du, udvalget burde tage fat på i en kommende udvalgsperiode?

Evalueringen gennemføres som selvevaluering. Deltagerne udfylder eksempelvis et selvevalueringsskema indeholdende ovenstående spørgsmål. På baggrund af resultaterne heraf drøftes LUU-arbejdet i et fremadrettet perspektiv. 

Uddannelsesudvalget udarbejder en årsplan ud fra de opgaver, der skal løses.

Af en årsplan fremgår det, hvilke opgaver, udvalget mener, er centrale og skal prioriteres, og hvornår de skal behandles.

Årsplanen er grundlaget for årets arbejdsopgaver i uddannelsesudvalget.

Formål

Formålet med årsplanen er at sikre, at uddannelsesudvalget bruger sine kræfter på de vigtigste arbejdsopgaver.

Forslag til fremgangsmåde

Årsplanen kan fremkomme på følgende måde: På et udvalgsmøde udarbejdes en liste over udvalgets arbejdsopgaver (f.eks. rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af en undervisningsplan for grundforløbet), rådgivning af skolen vedrørende løbende bedømmelse af eleverne m.m. (Se side 10- 11).

Ud fra listen drøftes, hvordan arbejdsopgaverne kan løses, hvilken indsigt der er nødvendig, hvilke oplysninger der er brug for, hvem der skal gøre hvad osv.

Opgaverne prioriteres, og udvalget beslutter en hensigtsmæssig tidsplan. Undervisningsplanen skal foreligge før skolestart. 

Erfaringer fra arbejdet i LUU peger på, at det kan være særdeles vanskeligt for nye medlemmer at indgå aktivt i uddannelsesudvalgets arbejde. Uddannelsesudvalget drøfter derfor på et møde, hvordan nye medlemmer hurtigt og effektivt kan inddrages i arbejdet.

Formål

Formålet med drøftelsen er at formulere nogle retningslinier for, hvordan nye medlemmer hurtigt kan inddrages i udvalgsarbejdet.

Forslag til fremgangsmåde

På et møde opsamles erfaringerne med at “være et nyt medlem af udvalget”: Hvad var svært i starten? Hvordan bør nye medlemmer bydes velkommen? Følgende vigtige spørgsmål overvejes: Hvordan lærer nye medlemmer hurtigst muligt lovstoffet at kende? Hvordan skal en rundvisning på skolen finde sted -og med hvem? Hvordan bliver det nye medlem gjort bekendt med, hvad det er for en skole, udvalget arbejder på? Hvordan -og af hvem - indføres medlemmet i, hvordan udvalget arbejder?

Andre spørgsmål, det kan være hensigtsmæssigt at drøfte med nye medlemmer, er: Hvordan kan det enkelte medlem før møderne gøre sig klart, hvad han eller hun selv står for? Hvad er baglandets interesser i de punkter, der er på dagsordenen? Hvordan oparbejdes et højt informationsniveau om skolens virksomhed?

Til nye medlemmer udarbejdes en mappe, som indeholder centralt lovstof, skolens årsberetning, undervisningsplaner, referater fra møderne, opnåede resultater fra udvalgsarbejdet, forretningsorden, medlemsliste mv.

Udvalgets medlemmer drøfter på et møde, hvilke forventninger de har til hinanden i forbindelse med arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg (rolleforventninger).

På denne baggrund aftales arbejdsfordeling og procedurer.

Formål

Formålet med en sådan drøftelse er, at medlemmerne for at fremme og organisere samarbejdet får afklaret egne og andres holdninger i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Forslag til fremgangsmåde

På et udvalgsmøde aftales det at drøfte samarbejde og rolleforventninger:

Nedenfor er givet nogle eksempler på sådanne rolleforventninger:

a) Organisationsrepræsentanterne har en forventning til lærerrepræsentanten om, at vedkommende fremlægger en skitse til en undervisningsplan på forståeligt dansk og er parat til at ændre i skitsen.

b) Lærerrepræsentanten har en forventning til organisationsrepræsentanterne om, at de indholdsmæssigt går ind i undervisningsplanen og begrunder, hvorfor de synes, at noget er godt, og noget er skidt.

c) Lærerrepræsentanten har en formodning om, at organisationsrepræsentanterne prioriterer et snævert branchefagligt indhold uden at inddrage pædagogisk nytænkning.

d) Udvalgsmedlemmerne forklarer, hvorfor de f.eks. har tænkt sig at overvære undervisningen eller samtalen med eleverne. 

e) Ledelsesrepræsentanten fremlægger, hvilke forventninger han har til udvalgsmedlemmerne med hensyn til aktiv opbakning af skolen.

f ) De enkelte udvalgsmedlemmer giver udtryk for, hvor meget tid de kan afsætte til arbejdet i uddannelsesudvalget.

På baggrund af denne drøftelse kan der eventuelt aftales en praktisk arbejdsfordeling vedrørende udvalgets arbejde samt en procedure for, hvordan medlemmerne kan tilkendegive tilfredshed og utilfredshed med hinandens arbejde mv.

Udvalgets medlemmer drøfter på et møde, hvordan elevrepræsentanter inddrages i udvalgets arbejde og i møderne. Erfaringer peger på, at eleverne tit føler sig tilsidesat i udvalgenes arbejde, og de har svært ved at komme til orde på møderne.

Formål

Formålet med en sådan drøftelse er at afklare udvalgets indstilling til, hvordan eleverne aktivt kan inddrages i arbejdet.

Forslag til fremgangsmåde

En mindre gruppe elever inviteres til et møde med LUU. Det drøftes, hvordan eleverne mere aktivt kan inddrages i udvalgsarbejdet. LUU præsenterer nogle forslag for eleverne. F.eks.:

- Inddragelse af to faste elevrepræsentanter i LUU.
- Inddragelse af elever i de løbende temadrøftelser med oplæg fra elever.
- “Eleverne har ordet”. På enkelte møder er det LUUs opgave at lytte til eleverne.

På et udvalgsmøde deltager en oplægsholder med et indlæg om et aktuelt fagligt og/eller pædagogisk emne som oplæg til en efterfølgende diskussion i udvalget.

Formål

Formålet er, at udvalgsmedlemmerne får tilført viden og afklaret holdninger, som har betydning for løsning af udvalgets arbejdsopgaver.

Forslag til fremgangsmåde

På et udvalgsmøde drøftes, hvilke branchefaglige og/eller pædagogiske emner, det vil være relevant at tage op i forbindelse med udvalgets arbejde eventuelt med udgangspunkt i forslag fra et eller flere udvalgsmedlemmer.

Oplægsholderen kan komme fra skolen, andre lokale uddannelsesudvalg, det faglige udvalg, organisationerne, virksomhederne, offentlige myndigheder (f.eks. konsulenter fra Undervisningsministeriet eller fra uddannelses- og forskningsinstitutioner som Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Teknologisk Institut (TI), Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) m.fl.)

Et udvalgsmedlem får til opgave at træffe den nærmere aftale, herunder om finansiering.

Relevante emner kan f.eks. være:

• Fremtidens teknologiske udvikling inden for branchen eller dele af branchen og de heraf følgende krav til medarbejdernes kvalifikationer.
• Bæredygtig produktion (“grøn produktion”) - hvad er det?
• Hvordan er tidens unge?
• Hvordan gøres eleverne ansvarlige for deres egen uddannelse?
• “Kvalitet” i uddannelserne.
• Hvad er læring?
• Udvikling af personlige kvalifikationer.
• Hvad er kompetencer, og hvordan udvikles de?

Ideen drejer sig om at inspirere det enkelte udvalg til at skabe kontakt med skolens bestyrelse, andre uddannelsesudvalg på skolen og det faglige udvalg. Det enkelte udvalg drøfter, hvordan en sådan kontakt kan formaliseres, og hvad formålet med at skabe disse kontakter skal være.

Formål

Formålet med at øge udvalgets kontakt til andre er at forbedre informationsgrundlaget og tilføre inspiration til udvalgsarbejdet.

Forslag til fremgangsmåde

På et udvalgsmøde drøftes følgende ideer:

Stormøder
På flere skoler holdes der stormøde en gang om året. Her mødes alle skolens uddannelsesudvalg, skolens bestyrelse, ledelse og lærerrepræsentanter.

Temaet for et sådant stormøde kan f.eks. være “erfaringer med arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg” eller information og debat om skolens målsætning og udvikling samt skolens økonomi.

Fællesmøde om skolens virksomhed
Skolen indkalder alle brugerrepræsentanter i LUU (og skolebestyrelse) til en bred orientering og drøftelse af skolens samlede virksomhed og udvikling. Fællesmødet kan indeholde en redegørelse for det forgangne år samt perspektiver for fremtiden.

Formandsmøde
På andre skoler er der tradition for, at formændene for samtlige lokale uddannelsesudvalg mødes hvert halve år for at udveksle erfaringer.

Struktur
På flere tekniske skoler er uddannelsesudvalget organiseret i et stort fælles uddannelsesudvalg for et brancheområde f.eks. “gartneri og skovbrug” eller “jern og metal”. Under dette store uddannelsesudvalg kan der være underudvalg tilknyttet hvert uddannelsesområde. På de fleste handelsskoler har man etableret ét uddannelsesudvalg, som dækker de uddannelsesretninger, man har på skolen (kontor, engroshandel, salgsassistent og finansuddannelsen).

Det faglige udvalg
Enkelte uddannelsesudvalg har ligeledes fundet det rigtigt, at det faglige udvalg en gang om året besøger det lokale uddannelsesudvalg for her at drøfte erfaringer med arbejdet og evt. give de faglige udvalg forslag til ændringer i lovgivning eller andet. 

Denne side indgår i publikationen "Fra klar besked til dialog" som kapitel 4 af 9   
© Undervisningsministeriet 2001