Publikation: Gennemførelse, studieskift og frafald

7. Ph.d.-studerende

I dette kapitel vil de ph.d.- studerendes gennemførelsestid, alder og gennemførelsesgrad kortfattet blive behandlet. Det sker på baggrund af Forskerakademiets undersøgelser "Godt begyndt" og "Årsager til frafald blandt ph.d- studerende.

7.1 Tidsforbrug

Den gennemsnitlige ph.d.-studerende forlænger studietiden i forhold til normeringen. Undersøgelser foretaget af Forskerakademiet viser, at 29% af de ph.d.-studerende finder, at tiden til det samlede ph.d.-forløb var utilstrækkelig.

76% af de ph.d.-studerende gennemfører dog uddannelsen inden for højst 3 måneder ud over de 3 år.

Et ph.d.-forløb er normalt normeret til 3 år. Under den naturvidenskabelige ph.d.-uddannelse er det dog muligt at benytte den såkaldte 4+4 struktur. Det betyder, at kandidatstuderende allerede efter 4 års studier kan vælge at begynde på ph.d.-delen, der på denne måde kommer til at strække sig over 4 år. På trods af 4+4- strukturen har de studerende på denne ordning kun overskredet de øvrige ph.d.-studerendes studietid med ca. 7-8 måneder.

Nedenstående tabel angiver bruttotiden for den samlede uddannelse, inkl. fx ferie.

Tabel 7.1

Gennemsnitlig tid i måneder fra indskrivning som ph.d.-studerende til indlevering af ph.d.-afhandling, 1997 og 1998

Fagområder	Hum	Sam	Nat 4+4	Sundhed	Jord/Vet	Tek	I alt
Måneder	41,0	40,2	47,5	37,7	40,0	39,3	39,7

Kilde: Forskerakademiet, 2000.

7.2 Alder

De danske ph.d.-studerende har en høj alder i international sammenligning. Set i forhold til en forholdsvis høj kandidatalder er tallene imidlertid ikke overraskende.

Den største stigning i perioden 1989 til 1998 har fundet sted inden for det sundhedsvidenskabelige område. Hvor de færdige ph.d.er i 1989 havde en gennemsnitlig alder på 32,4 år, har de i 1998 en gennemsnitlig alder på 37,2 år. De naturvidenskabelige studerende har i perioden oplevet et mindre fald, mens der for de øvrige fagområders vedkommende er tale om en svag stigning i den gennemsnitlige alder.

Tabel 7.2

Gennemsnitlig alder ved erhvervelse af ph.d.-grad

Fagområder	1989	1994	1998
Hum	39,7	39,9	41,1
Sam	35,2	35,9	36,6
Nat	33,1	33,3	32,0
Sundhed	32,4	36,2	37,2
Jord/Vet	33,1	34,4	35,6
Tek	31,1	31,2	32,3
Vægtet gennemsnit	33,3	34,0	35,3

Kilde: Forskerakademiet, 2000.

7.3 Studiestatus

Ved opgørelsen af studiestatus fremgår det, at en del af de studerende, der har påbegyndt i 1993 og 1994 stadig er indskrevne. Dette betyder, at de stadig har mulighed for at påvirke gennemførelsesprocenten i negativ eller positiv retning. Desuden gør det sig gældende, at en del af de ophørte studerende har mulighed for på et senere tidspunkt at vende tilbage og få tildelt ph.d.graden. Gennemførelsesprocenten for ph.d.-studerende er altså præget af en vis usikkerhed.

Frafaldet inden for humaniora og samfundsfag er højt sammenholdt med de øvrige fagområder. Således udgør andelen af ophørte humanister uden ph.d.-grad 28% af 1993-årgangen og 33% af 1994-årgangen. For de samfundsfaglige ph.d.-studerendes vedkommende udgør de ophørte henholdsvis 29% og 19% af årgangene.

Til sammenligning med dette har uddannelsesområderne Sundhed, Jord/Vet og Tek en frafaldsprocent på mellem 6% og 8%, mens de naturvidenskabelige ph.d.-studerende placerer sig i midten.

Tabel 7.3

Studiestatus for de 925 studerende, der blev indskrevet som ph.d.-studerende i 1993

1993	Hum	Sam	Nat	Sundhed	Jord/Vet	Tek	I alt
Tildelt ph.d.grad	41	56	78	77	76	86	72
Ophørte uden ph.d.grad	28	29	13	8	7	7	14
Fortsat indskrevne	31	15	9	15	17	7	14

Kilde: Forskerakademiet, 2000.

Tabel 7.4

Studiestatus for de 1.112 studerende, der blev indskrevet som ph.d.-studerende i 1994

1994	Hum	Sam	Nat	Sundhed	Jord/Vet	Tek	I alt
Tildelt ph.d.grad	30	41	69	60	46	64	55
Ophørte uden ph.d.grad	33	19	6	6	6	7	12
Fortsat indskrevne	37	40	25	34	48	29	33

Kilde: Forskerakademiet, 2000.

7.4 Mulige årsager til afbrudte ph.d.forløb

I Forskerakademiets rapport "Årsager til frafald blandt ph.d.-studerende" undersøges årsagerne til de afbrudte ph.d.forløb. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt de ph.d.-studerende fra årgangene 1994 og 1995.

Hovedkonklusionerne er, at de uafsluttede forløb skal forklares ud fra følgende faktorer:

manglende individuel studieplan inden for de første 6-9 måneder
dårlig vejledning, både med hensyn til kvalitet og omfang
manglende halvårlig vurdering af forløbet
manglende fælles fagligt og socialt forskningsmiljø
manglende finansiering (denne faktor var dog ikke et generelt problem).

For de humanistiske studerende tegner der sig ikke noget entydigt billede, mens de tidligere ph.d.-studerende inden for det samfundsvidenskabelige område er relativt enige om, at manglen på tilknytning til et fagligt miljø har været af afgørende betydning.

De naturvidenskabelige studerende angiver, at ophøret skyldes manglende lyst - i nogle tilfælde kombineret med tilbud om attraktiv beskæftigelse. De sundhedsvidenskabelige ph.d.-studerende angav for en stor gruppes vedkommende, at de valgte at skrive en doktordisputats i stedet for.

Denne side indgår i publikationen "Gennemførelse, studieskift og frafald" som kapitel 7 af 9
© Undervisningsministeriet 2000

Til sidens top