Beskrivelse af de anvendte data og metoder

De anvendte data

Resultaterne i denne publikation er de første, der på grundlag af omfattende modelkørsler viser tal for frafald og studieskift, efter den såkaldte 3-2-3 struktur på de videregående uddannelser blev etableret. På grund af registreringsproblemer for de studieforløb, der har bachelorniveau, har det hidtil været vanskeligt at give pålidelige oplysninger om studieforløb i 1990'erne på universitetsområdet.

De korte og de mellemlange videregående uddannelser har ikke givet problemer. Selv om ikke alle dataproblemer på de lange videregående uddannelser er løst, præsenteres hermed et samlet billede for 1998 med udgangspunkt i Danmarks Statistiks uddannelsesregistre og Undervisningsministeriets modeller, der giver et tværsnit af uddannelsesmønstrene på alle niveauer. De data, der ligger til grund for Undervisningsministeriets udgivelser om aktiviteten i uddannelsessystemet, stammer hovedsagelig fra det integrerede elevregister, INTE.

INTE

INTE er et personnummerbaseret register, som Danmarks Statistik fører på baggrund af periodeindberetninger fra de danske uddannelsesinstitutioner. INTE blev oprettet i 1970'erne og indeholder i dag indberetninger over studerendes aktivitet fra mere end 1.000 aktive uddannelser.

Da disse mange uddannelser omfatter de fleste uddannelser fra 8. klasse til ph.d.-niveau, herunder næsten alle kompetencegivende uddannelser, der findes, opfattes INTE som et register over aktiviteten i det danske uddannelsessystem.

Registreringen i INTE er dog ikke fuldstændig dækkende på alle uddannelser, heriblandt master- og ph.d.-uddannelser. Private uddannelser, fx inden for finans- og forsikringssektoren, og vok-sen og efteruddannelser registreres ikke i INTE.

Særlige problemer i forbindelse med indberetningerne til INTE

Beregninger på data i INTE er følsomme over for svigtende kvalitet i indberetningerne. To typer af indberetninger skaber i disse år særlige problemer i udarbejdelsen af statistikkerne.

Den første type er, at indberetninger af studerendes aktivitet på beslægtede uddannelser under en fælles, uspecificeret uddannelseskode gør det umuligt i visse tilfælde at udarbejde specifikke uddannelsesstatistikker. Dette er bl.a. tilfældet med indberetninger på det naturvidenskabelige område på universiteterne.

Bachelorreformen

Den anden type er, at gennemførelsen af bachelorreformen fra 1993 endnu langt fra er indarbejdet på registrerings- og indberetningssiden. Fra en lang række uddannelser på flere universiteter modtages stadig registreringer af studerende, der – i modstrid med regler givet i bachelorbekendtgørelsen – påbegynder kandidatdele af uddannelser uden forudgående at have fuldført den bacheloruddannelse, som giver adgang hertil.

Fortolkning af data

For at opnå overblik over uddannelsessystemet og for at undgå datamangel ved diverse modelkørsler er det nødvendigt at samle uddannelserne i grupper af indholds- og typemæssigt nært beslægtede uddannelser.

Grupperinger af data

Den fineste gruppering, der anvendes i Undervisningsministeriet, indeholder 113 undergrupper. Undergrupperne kan successivt samles i større grupper, de såkaldte mellem- og hovedgrupper, og endeligt samles i det, der betegnes hovedområder.

Disse fire niveauer af grupperinger af uddannelsessystemets enkeltuddannelser kaldes under ét for "Undervisningsministeriets forspalte". I udgivelser fra ministeriets Statistik- og Informationskontor anvendes oftest kun forspaltens under- og hovedgrupper.

Eksempler på undergrupper er "Gymnasiet, sproglige", "Handel og kontor, 2. skoleperiode", "MVU folkeskolelærer" og "Bachelor, landbrugsvidenskab". De hertil hørende hovedgrupper er "Almengymnasiale uddannelser", "Skoleforløb m.m.", "Mellemlange videregående uddannelser" og "Bacheloruddannelser".

Komprimering

Med udgangspunkt i forspaltens undergrupper gennemføres også en grundlæggende forbehandling (komprimering) af registreringerne i INTE. Komprimeringen har tre hovedbestandsdele: sammensætning, hullukning og enstrengning.

Uddannelser, der indberettes i mindre dele, sammensættes til mere sammenhængende forløb. Mindre pauser i uddannelserne fjernes ved hullukningen, og hvor der er tidsmæssige overlap, enstrenges forløbene, så en studerende kun er på én uddannelse ad gangen. Énstrengningen gennemføres således, at kompetencegivende uddannelser så vidt muligt bevares.

Endelig sker i komprimeringen nogle nødvendige fortolkninger af bachelor- og kandidatkarrierer indberettet fra universiteterne.

Afhængigt af indberetningskvaliteten, kan der være tale om ganske omfattende mekaniske korrektioner af data.

Regnskabstal

Almindelige regnskabstal for aktiviteten i uddannelsessystemet, fx opgørelser af antal tilgange, fuldførelser og afbrydelser, opgøres på to måder afhængigt af, hvilken detaljeringsgrad uddannelserne opgøres på.

Ved opgørelser på enkeltuddannelserne beregnes regnskabstallene på baggrund af de indberettede oplysningerne i INTE, før der sker en komprimering af registreringerne. Derved kommer opgø-relserne på enkeltuddannelser til at svare til institutionernes egne aktivitetsopgørelser.

Opgørelser på fx under- eller hovedgrupper sker derimod efter komprimering af oplysningerne i INTE. Herved sikres det, at tallene kommer til at vise den studieaktive befolknings reelle aktivitet i uddannelsessystemet.

Antallet af igangværende på uddannelser opgøres for hvert år pr. 1. oktober. For at sikre at summen af igangværende på uddannelserne er identisk med størrelsen af den studieaktive befolkning på denne dato beregnes antallet af igangværende på uddannelserne altid på registret efter komprimeringen.

Tal for studieadfærd (studietider, gennemførselsprocenter mv.)

Nøgletal for studieadfærd kan beregnes på to måder, nemlig i forløbsundersøgelser eller ved tværsnitsberetninger.

Forløbsundersøgelser

Ved forløbsundersøgelser følges en udgangspopulation, ofte en studieårgang, i en årrække, mens hændelser som frafald, fuldførelser o.l. på én eller flere uddannelser registreres. Gennemførelsesprocenten/ fuldførelsesprocenten på en given uddannelse kan i en forløbsundersøgelse findes som den andel, der blandt dem, der har påbegyndt uddannelsen, ender med at fuldføre den. På lignende vis beregnes andre nøgletal.

Tværsnitsberegninger

I rapporter fra Undervisningsministeriet beskrives studieadfærden og -vilkårene i uddannelsessystemet oftest ved såkaldte tværsnitsberegninger. Tværsnitsberegningerne anvender som input alle bevægelser i uddannelsessystemet i løbet af et tværsnitsår (1.10. – 30.9.).

Fx beregnes en uddannelses gennemsnitlige fuldførelsestid i et tværsnitsår som gennemsnittet af studietider hos dem, der i tværsnitsåret fuldfører uddannelsen. Og fuldførelsesprocenterne beregnes som summen af de betingede sandsynligheder for at gennemføre uddannelsen efter 1, 2, 3 … osv. måneder eller kvartaler.

Modsat i forløbsundersøgelser beregnes de tværsnitsbaserede nøgletal på denne måde ved at sammenstykke frekvenser for at fuldføre, afbryde eller fortsætte fra studerende med forskellige studietider bag sig. Input til nøgletalsberegningerne stammer således fra samtlige studieårgange, der i løbet af tværsnitsåret er i gang med uddannelsen.

Fordelen ved tværsnitsberegninger er, at de er udtryk for adfærden i et enkelt, gerne aktuelt år og ikke som ved forløbsundersøgelser for adfærden gennem en årrække.

Tværsnitsberegningernes force ligger altså i, at de giver langt mere aktuelle tal for bevægelserne i uddannelsessystemet.

Tværsnitsberegninger bruges både til analyser af studieadfærden i historiske år og til estimering af fx fuldførelses-, afbruds- og overgangsfrekvenser, som anvendes i prognoser for fremtidige tilgangs, bestands- og afgangstal.

Denne side indgår i publikationen "Gennemførelse, studieskift og frafald" som kapitel 8 af 9
© Undervisningsministeriet 2000