6. De lange videregående uddannelser

6.1 Indledning

Der er i det følgende udvalgt ni uddannelser, nemlig de almene sproguddannelser, uddannelserne i erhvervssprog, psykologi, teologi, humaniora, økonomi, HA/Cand.merc., jura og lægeuddannelsen.

Uddannelserne undersøges med det formål at besvare spørgsmålene:

• Hvor kommer de studerende fra?
• Hvilken alder har de ved studiestart?
• Hvor mange fuldfører?
• Hvornår enten fuldføres eller afbrydes uddannelsen?
• Hvad vælger personer, der afbryder en lang videregående uddannelse at foretage sig efterfølgende?

6.2 Resumé

Fuldførelse

Studieadfærden på de lange videregående uddannelser er kendetegnet ved, at fuldførelsesprocenten på kandidatdelen generelt ligger over 70%, mens kun omkring halvdelen af de studerende på bacheloruddannelserne fuldfører.

Forklaringen på dette er, at bestemte grupper blandt specielt de humanistiske og naturvidenskabelige fag trækker gennemsnittet ned.

Gennemførelsesprocenterne på bachelordelen er generelt faldende, mens gennemførelsesprocenterne på kandidatdelen er stigende.

Studieskift

En væsentlig del af frafaldet skyldes studieskiftere. Andelen af studerende, der helt forlader uddannelsessystemet, udgør under 10%.

Tilgangs- og afgangstabellerne viser, at studieskifterne ofte bevæger sig inden for det samme fagområde. Eksempelvis er der en stor indbyrdes trafik af studieskiftere de humanistiske fag imellem.

Visse mellemlange videregående uddannelser, specielt folkeskolelæreruddannelsen, vælges dog også blandt studerende der har afbrudt en humanistisk universitetsuddannelse.

Andelen, der forlader uddannelsessystemet

Den procentdel af de ophørte studerende, der går helt ud af uddannelsessystemet (og som altså ikke er studieskiftere), udgør mellem 15% og 35% for de udvalgte uddannelser. Der er en tendens til, at de fag, der har en høj fuldførelsesprocent, som f.eks. psykologi, medicin og jura, har en større procentdel af studerende som afbryder, der ikke påbegynder et nyt studium, end de uddannelser, der har en lavere fuldførelsesprocent.

Fuldførelsestid

Den gennemsnitlige fuldførelsestid varierer meget uddannelserne imellem, både på bachelor- og kandidatdelen. Men der tegner sig et tydeligt billede af, at den normerede studietid gennemsnitligt overskrides med op til flere år. På trods af de høje gennemsnitlige gennemførelsestider fuldføres bacheloruddannelserne hyppigst ved udgangen af uddannelsens tredje år. Undtagelser er her jura- og økonomistudiet.

På jura- og økonomistudiet er det hyppigst forekommende tidspunkt for fuldførelse af bachelordelen uddannelsens fjerde år.

HA- og erhvervssproguddannelserne har de laveste fuldførelsestider på bachelordelen, men adskiller sig til gengæld fra de andre uddannelser ved, at studietiden på kandidatdelen strækker sig over flere måneder end bachelordelen.

Ca. 40-50% af frafaldet sker i løbet af uddannelsernes første år.

Udviklingen er gået mod en forlængelse af studietiden på bachelordelen. Dette modsvares af en forkortelse af studietiden på kandidatdelen. Det forekommer sandsynligt, at chancen for at fuldføre bliver større, jo længere den studerende kommer i sit uddannelsesforløb.

Analyseproblemer

På grund af bachelorstrukturens indførelse i 1993 er fuldførelsesprocenter og gennemsnitlig fuldførelsestid i årene umiddelbart efter denne omlægning præget af stor usikkerhed. Den faktiske opdeling på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser er først for alvor slået igennem fra 1995, og derfor vil dette år udgøre startåret, når der i kapitlet præsenteres tabeller for fuldførelsesprocenter og gennemsnitlig fuldførelsestid.

Teologiuddannelsen og lægeuddannelsen er eksempler på udelte kandidatuddannelser, der derfor ikke er påvirkede af reformen, og hvis udvikling uden problemer kan følges over længere tid.

Tilgang til uddannelserne

Antallet af optagne studerende ved sproguddannelserne er i perioden 1993 til 1996 steget fra ca. 1.000 og 1.500, hvorefter tilgangen igen er faldet. Den aldersmæssige sammensætning har ikke forandret sig nævneværdigt.

Tabel 6.1

Aldersfordelt tilgang til de almene sproguddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgangsmønster

En stor del af de optagne kommer direkte fra ungdomsuddannelserne, heraf størstedelen fra sprogligt gymnasium. Men 13,3% af de optagne har før været indskrevet ved en bacheloruddannelse, hyppigst inden for det humanistiske fagområde.

Når der i denne og efterfølgende tabeller forekommer en lille procentdel af studerende ved lange videregående uddannelser, som udelukkende har baggrund i en 8.-10. klassesuddannelse, skyldes det, at kompetencegivende forløb som f.eks. den frie ungdomsuddannelse og enkeltfags-hf ikke kan medtages i det integrerede elevregister, som dataene er hentet fra. Endvidere kan uddannelser opnået i udlandet tænkes at influere på denne gruppe.

Tabel 6.2

Tilgang til de almene sproguddannelser, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Gennemførelsesprocenter

Gennemførelsesprocenten var i 1998 46,1%, hvilket er lavere end gennemsnittet for bacheloruddannelserne.

I en evaluering af de romanske sproguddannelser foretaget af Evalueringscenteret (nu Danmarks Evalueringsinstitut) i 1996, peges der på, at en mulig årsag til det store frafald kan være, at de studerende på uddannelserne udgør en heterogen gruppe. Dette gør det svært at skabe en ens studiestart for alle studerende.

Tabel 6.3

Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved de almene sproguddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid på bachelordelen er i perioden 1995 til 1998 steget fra 43,2 til 51,9 måneder. En af årsagerne til den forlængede studietid på de almene sproguddannelser kan ifølge evalueringen være den hyppige rejseaktivitet blandt de studerende.

Tabel 6.4

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved de almene sproguddannelser

  Kilde: Danmarks statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Afgangsmønster

49,3% fuldfører bacheloruddannelsen inden for tre år, mens en tilsvarende del fuldfører på enten fire eller fem år. 40% af frafaldet sker inden for det første år af uddannelsen.

Tabel 6.5

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved de almene sproguddannelser, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

15,4% af dem, der afbryder et alment sprogstudium, påbegynder ikke en ny uddannelse. Sammenlignet med andre lange videregående uddannelser er det ikke en stor del. Den største del af de ophørte påbegynder en anden bacheloruddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, ofte inden for det humanistiske fagområde.

Tabel 6.6

Overgangsmønster for bachelorstuderende ved de almene sproguddannelser som afbryder, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

6.3.2 Kandidatstuderende

Der er tale om en markant stigning i gennemførelsesprocenten for de kandidatstuderende. I 1998 var den samlede gennemførelsesprocent på 67,4%.

Tabel 6.7

Gennemførelsesprocenter for kandidatstuderende ved de almene sproguddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid lå i 1998 på 48,9 måneder for de studerende på kandidatdelen.

Tabel 6.8

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved de almene sproguddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgang til uddannelserne

Tilgangen til de erhvervssproglige bacheloruddannelser har været relativ stabil i perioden 1993 til 1998, og den største andel af de optagne er mellem 20 og 24 år.

Tabel 6.9

Aldersfordelt tilgang til erhvervssproguddannelserne

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgangsmønster

58,4% af de erhvervssproglige studerende kommer direkte fra en ungdomsuddannelse, heraf ca. halvdelen fra det sproglige gymnasium. De studerende, der har enten en erhvervsfaglig, en kort videregående eller en bacheloruddannelse bag sig, fordeler sig i tre næsten lige store grupper.

Tabel 6.10

Tilgang til de erhvervssproglige uddannelser, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Gennemførelsesprocenter

I Evalueringscenterets undersøgelse af de erhvervssproglige bacheloruddannelserne peges der som i undersøgelsen af de romanske sproguddannelser på, at de studerende udgør en meget sammensat gruppe. En del af de studerende er ikke kvalificerede nok til at følge undervisningen, mens en anden del ikke udfordres nok. Problemerne med at møde de studerendes faglige niveau kan derfor være en årsag til en gennemførelsesprocent på kun 43,7% i 1998.

Nogen entydig årsagsforklaring kan dog ikke gives. Nogle studerende begrundede det store frafald med skuffelse over, hvor erhvervsrettet uddannelsen var, mens andre pegede på, at uddannelsen var præget af mangel på sammenhæng.

De kvindelige studerende har i perioden haft en højere gennemførelsesprocent end de mandlige.

Tabel 6.11

Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved de erhvervssproglige uddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

De erhvervssproglige bachelorstuderende havde i 1998 en samlet fuldførelsestid på 40,1 måneder, hvilket er lavt sammenlignet med de øvrige uddannelser i dette kapitel. De mandlige studerende har siden 1995 i gennemsnit brugt længere tid end de kvindelige på at færdiggøre deres bachelordel.

Tabel 6.12

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved de erhvervssproglige uddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Afgangsmønster

62,8% af de studerende, der fuldfører, gør uddannelsen færdig inden for tre år, mens 26,1% fuldfører i løbet af det fjerde år.

Af dem, der afbryder uddannelserne, gør 51,8% det på uddannelsernes første år.

Tabel 6.13

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved de erhvervs sproglige uddannelser, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

De erhvervssproglige bachelorstuderende er kendetegnede ved både en lav fuldførelsesprocent (43,7% i 1998) og samtidig en relativt høj andel af personer, der afbryder studiet, og som ikke går i gang med en anden uddannelse. 37,2% af de studerende, der afbryder uddannelsen, går således ikke videre til en anden uddannelse.

Tabel 6.14

Overgangsmønster for bachelorstuderende ved erhvervssproglige uddannelser, som afbryder, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

6.4.2 Kandidatstuderende

Gennemførelsesprocenten er i perioden vokset fra 47% i 1995 til 63,8% i 1998. De mandlige studerende har generelt (ligesom på bachelordelen) en lavere gennemførelsesprocent end kvinderne.

Tabel 6.15

Gennemførelsesprocenter for kandidatstude rende ved de erhvervssproglige uddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.
Note: Når de mandlige studerende ikke er opgjort i 1997 og 1998, skyldes det, at de udgør en så lille del af de samlede studerende, at det er problematisk at beregne en gennemsnitlig fuldførelse.

Kandidatstuderende ved de erhvervssproglige uddannelser overskrider kraftigt de normerede 2 år. Således var den gennemsnitlige fuldførelsestid i 1998 på 51,5 måneder, hvilket dog er et fald sammenholdt med de forudgående år.

Tabel 6.16

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved de erhvervssproglige uddannelser

Kilde: Danmarks statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.
Note: Når de mandlige studerende ikke er opgjort i 1997 og 1998 skyldes det, at deudgør en så lille del af de samlede studerende, at det er problematisk at beregne en gennemsnitlig fuldførelsestid.

Tilgang til uddannelsen

Tilgangen til psykologiuddannelsen er vokset med ca. 100 optagne studerende fra 1993 til 1998. Lidt over halvdelen af de optagne studerende er mellem 20 og 24 år.

Tabel 6.17

Aldersfordelt tilgang til psykologiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgangsmønster

46,4% af de studerende kommer direkte fra en ungdomsuddannelse. 20,2% har forud for deres optagelse på psykologistudiet være indskrevet på en anden bacheloruddannelse.

Tabel 6.18

Tilgang til psykologiuddanelsen, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Gennemførelsesprocenter

De psykologistuderende har en høj gennemførelsesprocent (77% i 1998). Dette kan relateres til den kendsgerning, at det for mange af de studerendes vedkommende har krævet en ekstra indsats at opnå optagelse på psykologistudiet. Det frafald, der trods alt er, skal i henhold til en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Psykologisk Institut, ved Aarhus Universitet, forklares ud fra en kombination af mange forskellige faktorer. Over halvdelen af de ophørte svarede således, at studieophøret skyldtes et samspil mellem forskellige faktorer i deres liv. Både økonomiske, sociale, familiemæssige og studiemæssige forhold har været blandt deres overvejelser i forbindelse med ophøret. En stor gruppe oplyste, at ophøret skyldtes flere forhold inden for én af disse kategorier.

Tabel 6.19

Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved psykoogiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Sammenholdt med de sproglige og de øvrige humanistiske uddannelser er de psykologistuderende hurtige til at fuldføre deres bachelordel. Fuldførelsestiden har ligget stabilt i perioden og opgøres i 1998 til 43,6 måneder.

Tabel 6.20

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved psykologiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.
Note: Når de mandlige studerendes fuldførelsesprocent og fuldførelsestid for 1995 ikke er medtaget her, skyldes det, at gruppen af mandlige studerende dette år er for lille til at opgøre isoleret.

Afgangsmønster

57% af de studerende, der fuldfører, gør det inden for 3 år, mens 26% færdiggør bachelordelen på det 4.år. 41,2% af frafaldet sker i løbet af det første år og 27,9% i løbet af det andet år.

Tabel 6.21

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved psykologiuddannelsen, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Hele 33,5% af de personer, der afbryder psykologistudiet, går ikke i gang med en anden uddannelse, 29,8% begynder på en anden bacheloruddannelse, mens 16,8% påbegynder en mellemlang videregående uddannelse.

Tabel 6.22

Overgangsmønster for bachelorstuderende ved psykologiuddannelsen, som afbryder, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

6.5.2 Kandidatstuderende

Psykologistuderende adskiller sig fra studerende ved de øvrige uddannelser, der her redegøres for, ved at de kandidatstuderendes fuldførelsesprocent er lavere end hos de bachelorstuderende.

Tabel 6.23

Gennemførelsesprocenter for de kandidatstuderende ved psykologiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

De psykologistuderende på kandidatdelen havde i 1998 en gennemsnitlig fuldførelsestid på 38,2 måneder, hvilket er lavt sammenlignet med de andre humanistiske uddannelser. Fuldførelsestiden er faldet markant fra 1995 til 1998, men 1995 tallene er tydeligvis påvirket af at bachelorreformen endnu ikke er slået igennem og den lange fuldførelsestid må derfor formodes at dække over en række fulde studieforløb (bachelor+kandidat).

Tabel 6.24

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved psykologiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.
Note: Når de mandlige studerendes gennemførelsesprocenter og fuldførelsestid for 1995 ikke er medtaget her, skyldes det, at gruppen af mandlige studerende er for lille til at opgøre isoleret.

6.6 Teologiuddannelsen

Teologiuddannelsen er i realiteten en udelt uddannelse, og de følgende opgørelser er derfor ikke præget af indførslen af bachelorstrukturen i 1993. Derfor illustreres udviklingen fra 1980 til i dag.

Tilgang til uddannnelsen

Tilgangen til teologistudiet er i perioden fra 1980 til 1998 steget fra 201 til 307 optagne studerende. Dog har der været et mindre fald fra 1995 til 1998. Over halvdelen af de optagne er mellem 20 og 24 år.

Tabel 6.25

Aldersfordelt tilgang til teologiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgangsmønster

64,2% af de optagne kommer direkte fra en ungdomsuddannelse - heraf halvdelen fra sprogligt gymnasium. Derudover har 9,4% før været optaget på en mellemlang videregående uddannelse. 7,5% har været optaget på en bacheloruddannelse og 8,1% på en kandidatuddannelse.

Tabel 6.26

Tilgang til teologiuddannelsen, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Gennemførelsesprocenter

Teologistuderende gør sig bemærkede ved at have en fuldførelsesprocent på kun 33%. Som tabellen viser, er den lave fuldførelsesprocent ikke noget nyt fænomen, men der er dog tale om en yderligere nedgang siden 1990.

Evalueringscenteret fremhævede i sin evaluering af teologistudiet, at frafaldet kan forklares bl.a. ved problemerne med at komme igennem den massive sprogundervisning, der finder sted på uddannelsens første år. Derudover er der en del studerende, der søger teologi med det formål at kvalificere sig til deres foretrukne uddannelse.

Tabel 6.27

Gennemførelsesprocenter for studerende ved teologiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

De lange gennemsnitlige studietider (96 måneder i 1998) kan ifølge Evalueringscenteret henføres til, at en gruppe blandt de teologistuderende gentagne gange går om, når de ikke består deres eksaminer. Derudover peges der på, at en del ældre studerende reelt er deltidsstuderende.

Tabel 6.28

Gennemsnitlig gennemførelses tid i måneder for de studerende ved teologiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Afgangsmønster

Flest teologistuderende fuldfører deres studium på uddannelsens ottende eller niende år. 68,7% af frafaldet finder sted i løbet af de første to år.

Tabel 6.29

Fuldførelses- og afgangstidspunkter for teologiuddannelsen, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Af de studerende, der afbryder deres studium, går 31,2% ikke i gang med en ny uddannelse.

Blandt studieskifterne bliver flest optaget på folkeskolelæreruddannelsen og bacheloruddannelser, specielt inden for det humanistiske fagområde.

Tabel 6.30

Overgangsmønster for de teologistuderende, som afbryder,1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgang til uddannelserne

Der er sket en stigning fra 1.574 til 2.325 optagne på bachelorniveau på de øvrige humanistiske uddannelser i perioden fra 1993 til 1998.

Tabel 6.31

Aldersfordelt tilgang til de øvrige humanistiske uddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgangsmønster

60,6% af de optagne kommer direkte fra en ungdomsuddannelse. Men hele 19% har før deres start på en humanistisk bacheloruddannelse været optaget på en anden bacheloruddannelse, som for en stor dels vedkommende har været en anden humanistisk uddannelse.

Tabel 6.32

Tilgang til de humanistiske bacheloruddannelser, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Gennemførelsesprocenter

Færre humanistiske bachelorstuderende gennemførte deres uddannelse i 1998 end i 1995. Gennemførelsesprocenten faldt fra 70% til 56,7%.

Ud fra Evalueringscenterets vurderinger tegner der sig et billede af, at studerende, der afbryder deres humanistiske studier, hellere ville noget andet, og at de ikke på forhånd havde været afklarede nok omkring, hvad studiet indebar. Denne antagelse bekræftes af tabel 6.36, der viser, at der er en stor andel af studieskiftere blandt de ophørte studerende.

Tabel 6.33

Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved de øvrige humanistiske uddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Fra 1995 til 1998 har humanistiske studerende i gennemsnit forlænget deres studietid på bacheloruddannelsen med ca. 13 måneder.

Tabel 6.34

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved de øvrige humanistiske uddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Afgangsmønster

Det hyppigst forekommende tidspunkt for fuldførelse er uddannelsens tredje år, men en hel del fuldfører dog først bachelordelen i deres fjerde eller femte studieår. Ca. 1/3 af frafaldet finder sted i løbet af det første studieår, mens næsten 45% af det samlede frafald sker på andet og tredje år.

Tabel 6.35

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved de øvrige humanistiske uddannelser, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

17,9% af de ophørte studerende påbegynder ikke et nyt uddannelsesforløb. 24,3% påbegynder en mellemlang videregående uddannelse, hvor folkeskolelæreruddannelsen er den mest populære, mens 36,6% starter på en anden bacheloruddannelse.

Tabel 6.36

Overgangsmønster for bachelorstuderende ved de øvrige humanistiske uddannelser, som afbryder,1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

6.7.2 Kandidatstuderende

Gennemførelsesprocenten for de humanistiske studerende på kandidatuddannelserne er steget kraftigt. Fra 1996 til 1998 er gennemførelsesprocenten steget fra 58,3% til 70,7%.

Tabel 6.37

Gennemførelsesprocenter for kandidatstuderende ved de øvrige humanistiske uddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Den gennemsnitlige gennemførelsestid er faldet kraftigt for de humanistiske kandidatstuderende. I perioden 1995 til 1998 er der tale om et fald fra 53,4 til 45,7 måneder.

Tabel 6.38

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved de øvrige humanistiske uddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgang til uddannelsen

Antallet af optagne studerende på økonomiuddannelsen har ikke ændret sig meget i den opgjorte periode. Efter en mindre nedgang i midten af 1990’erne var tilgangen i 1998 på 766 studerende.

Hovedparten af de optagne er 20-24 år, og der kan observeres en mindre tilbagegang af studerende under 20 år.

Tabel 6.39

Aldersfordelt tilgang til økonomiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgangsmønster

67,2% af de optagne studerende kommer direkte fra en ungdomsuddannelse, heraf over halvdelen med matematisk studentereksamen samt en større gruppe med hhx. Derudover har 16,8% baggrund i en anden bacheloruddannelse.

Tabel 6.40

Tilgang til økonomiuddannelsen, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Gennemførelsesprocenter

Gennemførelsesprocenten for de økonomistuderende på bachelordelen har i perioden 1995 til 1998 været faldende, og i 1998 fuldførte gennemsnitligt 54,4% af de studerende.

Tabel 6.41

Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved økonomiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid har ikke ændret sig nævneværdigt i perioden og udgjorde i 1998 43,2 måneder. Studietidsforlængelsen forklares af Evalueringscenteret som en konsekvens af en høj arbejds- og undervisningsbelastning på de første studieår. Desuden er det blandt de samfundsfaglige studerende, herunder de økonomistuderende, ofte tilfældet, at muligheden for at få interessante studenterjob kan medvirke til en forlængelse af studietiden.

Tabel 6.42

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved økonomiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Afgangsmønster

Det hyppigste tidspunkt for fuldførelse er uddannelsens fjerde år, og kun 30,3% af dem, der gennemfører, afslutter deres bachelordel inden for den normerede tid. Størstedelen af afbruddene sker i løbet af det første år.

Tabel 6.43

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved økonomiuddannelsen, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Det skal bemærkes, at det kun er 11,9% af de studerende, som afbryder økonomistudiets bachelordel, der ikke påbegynder en ny uddannelse. 40,2% af de ophørte økonomistuderende påbegynder en anden bacheloruddannelse. HA-uddannelsen er den mest populære.

Tabel 6.44

Overgangsmønster for de bachelorstuderende ved økonomiuddannelsen, som afbryder, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

6.8.2 Kandidatstuderende

De økonomistuderende på kandidatdelen har en meget høj gennemførelsesprocent, i 1998 var den på 87,4%.

Tabel 6.45

Gennemførelsesprocenter for kandidatstuderende ved økonomiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

I den tilsvarende periode observeres et fald i den gennemsnitlige fuldførelsestid, så de kandidatstuderende i 1998 i gennemsnit fuldførte på 37,3 måneder.

Tabel 6.46

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved økonomiuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

6.9 HA/Cand.merc-uddannelsen

Tilgang til uddannelsen

Tilgangen til HA-uddannelsen var i 1998 på 2.557 studerende og har været relativ stabil fra 1993. Gruppen af studerende under 20 år er blevet mindre i løbet af perioden.

Tabel 6.47

Aldersfordelt tilgang til HA-uddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgangsmønster

63,3% af de optagne på HA-uddannelsen kommer direkte fra en ungdomsuddannelse, heraf ca. 1/3 fra matematisk gymnasium og næsten 1/5 fra hhx. Kun 8,9% har før været optaget på en bache-loruddannelse, og af disse har ca. halvdelen læst økonomi eller HA.

Tabel 6.48

Tilgang til HA-uddannelsen, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Gennemførelsesprocenter

Andelen af studerende, der fuldfører deres HA-uddannelse, er relativt høj sammenlignet med de øvrige uddannelser, der behandles i dette kapitel. Gennemførelsesprocenten var i 1998 62,2%. Evalueringscenterets undersøgelse af HA-uddannalserne peger på, at en af forklaringerne på det frafald, der trods alt er, er den høje eksamensintensitet på studiet.

Tabel 6.49

Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved HA-uddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Langt størstedelen af de studerende gennemfører deres bachelordel på normeret tid.

Tabel 6.50

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved HA-uddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Afgangsmønster

82,0% af de studerende fuldfører deres HA uddannelse inden for tre år. 48,8% af frafaldet sker på det første studieår, mens yderligere 23,7% af frafaldet sker på uddannelsens andet år.

Tabel 6.51

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for HA-uddannelsen, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

30,2% af de ophørte studerende fortsætter ikke på en anden uddannelse. Af dem, der går i gang med en anden uddannelse, vælger de fleste en mellemlang videregående uddannelse, men også de erhvervsfaglige uddannelser og bacheloruddannelserne tiltrækker personer, der har afbrudt HA-studiet.

Tabel 6.52

Overgangsmønster for de HA-studerende, som afbryder, 1998

Kilde: Danmarks statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

6.9.2 Cand.merc. - de kandidatstuderende

Gennemsnitligt gennemførte 77% af de kandidatstuderende på cand.merc.-studiet i 1998.

Tabel 6.53

Gennemførelsesprocenter for kandidatstuderende ved cand.merc. uddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Den gennemsnitlige gennemførelsestid faldt moderat i perioden og lå i 1998 på 36,4 måneder, hvilket er ca. 3 måneder længere end fuldførelsestiden på HA-bachelordelen.

Tabel 6.54

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved cand.merc. uddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgang

1.000 studerende optages hvert år på jurauddannelsens bachelordel. Størstedelen af disse er mellem 20 og 24 år, og der er en tendens til, at gruppen af studerende under 20 år bliver mindre.

Tabel 6.55

Aldersfordelt tilgang til jurauddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgangsmønster

69,6% af de optagne studerende kommer direkte fra en ungdomsuddannelse. 10% har tidligere været optaget på en anden bacheloruddannelse.

Tabel 6.56

Tilgang til jurauddannesen, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Gennemførelsesprocenter

Jurastuderende havde en gennemførelsesprocent på 72,6% i 1998, hvilket er højt sammenlignet med de øvrige uddannelser, der behandles i dette kapitel. De kvindelige studerende har generelt en lidt højere gennemførelsesprocent end de mandlige.

Tabel 6.57

Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved jurauddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid var i 1998 på 45 måneder, hvilket betyder, at flere studerende afslutter deres bachelordel på fjerde år end på tredje år (jf. tabel 6.59). Fuldførelsestiden har væ-ret svagt stigende siden 1996.

Tabel 6.58

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved jurauddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Afgangsmønster

67,1% af de studerende fuldfører uddannelsens bachelordel efter fire år, mens kun 19,7% fuldfører inden for tre år. 45,2% af afbruddene finder sted inden for det første år og 1/3 inden for det andet studieår.

Tabel 6.59

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved jurauddannelsen, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

24,2% af de ophørte jurastuderende påbegynder ikke efterfølgende en ny uddannelse. Hele 35,2% af de ophørte starter på en anden bacheloruddannelse, hvoraf de mest populære uddannelser er de såkaldte øvrige humanistiske uddannelser.

Tabel 6.60

Overgangsmønster for bachelorstuderende ved jurauddannelsen, som afbryder, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

6.10.2 Kandidatstuderende

Gennemførelsesprocenterne for de kandidatstuderende er steget kraftigt, så de jurastuderende på kandidatdelen i 1998 havde en fuldførelsesprocent på hele 94,8%. De kvindelige studerende fuldfører oftere end de mandlige.

Tabel 6.61

Gennemførelsesprocenter for de kandidatstuderende ved jurauddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Fuldførelsestiden er faldet siden 1995, specielt for de kvindelige studerende, og den lå i 1998 på 31 måneder. Dermed har de kandidatstuderende på jurauddannelsen den korteste fuldførelsestid blandt de uddannelser, der er medtagede i denne publikation.

Tabel 6.62

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for kandidatstuderende ved jurauddannelsen

Kilde: Danmarks statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

6.11 Lægeuddannelsen

Lægestudiet er ikke opdelt i en bachelor- og en kandidatdel. Uddannelsen er normeret til 6½ år.

Tilgang til uddannelsen

Da tallene for lægeuddannelsen ikke er påvirket af bachelorreformen, er det muligt at følge udviklingen fra 1980 til 1998. Tabellen viser en nedgang i optaget i perioden 1985-1990, der efterfølges af en markant stigning i årene op til 1998. Der blev i alt optaget 1.012 studerende i 1998. Andelen af studerende under 20 år er blevet reduceret i perioden.

Tabel 6.63

Aldersfordelt tilgang til lægeuddannelsen

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgangsmønster

77,6% af de optagne har deres uddannelsesmæssige baggrund i en ungdomsuddannelse. Størstedelen af disse kommer fra det matematiske gymnasium. En gruppe på 10,4% har før været indskrevet på en bacheloruddannelse. Halvdelen af disse har læst naturvidenskab.

Tabel 6.64

Tilgang til lægeuddannelsen, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Gennemførelsesprocenter

De lægestuderende havde i 1998 en høj gennemsnitlig gennemførelsesprocent på 75,3%. De mandlige studerende fuldfører oftere end de kvindelige. Frafaldet på 24,7% kan ifølge Evalueringscenterets vurdering forklares ved en kombination af mangel på kvalifikationer, urealistiske forventninger til studiet og den belastning, som undervisning og eksaminer udsætter de studerende for.

Tabel 6.65

Gennemførelsesprocenter for lægestuderende

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

På trods af, at uddannelsen er normeret til 6½, år udgør de 94 måneder, som de lægestuderende i 1998 i gennemsnit brugte på at fuldføre, en markant forøgelse af studietiden. Specielt de kvindelige studerende bruger lang tid på at fuldføre.

Tabel 6.66

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for lægestuderende

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Afgangsmønster

26% af dem, der fuldfører, afslutter uddannelsen inden for 7 år. Flest studerende fuldfører på uddannelsens ottende år, og 25,3% først efter 9 år. 36,6% af frafaldet sker på første studieår, mens 21,1% finder sted på andet år.

Tabel 6.67

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for lægeuddannelsen, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Det skal bemærkes, at hele 39,8% af de afbrudte lægestuderende ikke påbegynder en ny uddannelse. 15,1% påbegynder en mellemlang videregående uddannelse, 25,8% starter på en bacheloruddannelse, og 11,9% går videre på en anden kandidatuddannelse.

Tabel 6.68

Overgangsmønster for lægestuderende, som afbryder, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgang til uddannelserne

Tilgangen til de naturvidenskabelige uddannelser har fra 1993 til 1998 ligget stabilt på omkring 2.000 studerende om året. Der har været en mindre tilbagegang blandt de unge under 20 år.

Tabel 6.69

Aldersfordelt tilgang til de naturvidenskabelige uddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tilgangsmønster

I 1998 kom næsten 70% af de nye studerende fra en ungdomsuddannelse. Det er specielt unge med baggrund i matematisk gymnasium, hf og htx, der vælger en naturvidenskabelig bacheloruddannelse. Næsten 25% af de optagne havde tidligere været indskrevet på en videregående uddannelse, for en stor dels vedkommende en uddannelse inden for det naturvidenskabelige fagområde.

Tabel 6.70

Tilgang til de naturvidenskabelige uddannelser,1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Gennemførelsesprocenter

I 1998 var fuldførelsesprocenten 47,5 for de naturvidenskabelige bachelorstuderende. Graden af fuldførelse har været faldende i årene op til 1998.

I Evalueringscenterets vurdering af de videregående matematik-, fysik- og kemiuddannelser lægges der vægt på, at det store frafald blandt andet skyldes stoftrængsel, som i kombination med lærerstyrede undervisningsformer ikke bidrager til at fastholde de nyoptagne studerende. Endvidere peges der på, at frafaldet kan skyldes, at der går en del tid, før de studerende får personlig tilknytning til underviserne og institutterne.

Tabel 6.71

Gennemførelsesprocenter for bachelorstuderende ved de naturvidenskabelige uddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid har i perioden været stigende op til 1997, hvorefter den er faldet til 46,5 måneder i 1998.

Tabel 6.72

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for bachelorstuderende ved de naturvidenskabelige uddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Afgangsmønster

54,9% af de studerende, der fuldfører, gør det inden for 3 år, mens 26,7% afslutter bachelordelen inden for det følgende år. Næsten halvdelen af frafaldet finder sted på uddannelsens første år.

Tabel 6.73

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for bachelorstuderende ved de naturvidenskabelige uddannelser, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Blandt de afbrudte naturvidenskabsstuderende går ca. 22% til MVU-området og den samme andel til bacheloruddannelserne. Også kandidatuddannelserne tiltrækker en stor del af de afbrudte.

Tabel 6.74

Overgangsmønster for bachelorstuderende ved de naturvidenskabelige uddannelser, som afbryder,1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Kandidatstuderende

Næsten 70% af de kandidatstuderende fuldførte i 1998 deres naturvidenskabelige uddannelse. Siden 1995 har kvindernes fuldførelsesprocent ligget højere end de mandlige studerendes.

Tabel 6.75

Gennemførelsesprocenter for kandidatstuderende ved de naturvidenskabelige uddannelser

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid er faldende på kandidatdelen. I 1998 brugte de naturvidenskabelige kandidatstuderende gennemsnitligt 37,2 måneder på at færdiggøre deres uddannelse.

Tabel 6.76

Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for de kandidatstuderende ved naturvidenskabelige uddannelser

Kilde: Danmarks statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

6.13 Mulige årsagsforklaringer

Det statistiske materiale gør det muligt at følge de studerende, der har afbrudt deres uddannelsesforløb, i deres videre færden i uddannelsessystemet. Dermed er det muligt at besvare væsentlige spørgsmål, fx omkring størrelsen af den andel, der helt forlader uddannelsessystemet, og om studieskifterne begynder på en beslægtet uddannelse og dermed har mulighed for at videreføre deres kompetence.

Årsager til ophør

Men årsagerne til frafaldet kan ikke aflæses af tallene. I forsøget på at afdække disse har forskellige institutioner og forskere foretaget spørgeskema- og interviewundersøgelser blandt de studerende, der afbryder deres uddannelse.

Undersøgelser af studieadfærd

Undervejs i ovenstående gennemgang er refereret til Evalueringscenterets vurderinger af årsagerne til tidsforbrug og frafald på de forskellige uddannelser.

Den grønne årgang

En af de mere bredtfavnende undersøgelse af årsager til studieophør er foretaget af Studiekontoret ved Aarhus Universitet. Her følges årgangen, der begyndte deres uddannelse i 1995 (den såkaldte "grønne årgang"), igennem uddannelsesforløbet.

Forløbsundersøgelsen af "den grønne årgang" på Aarhus Universitet peger på, at ophør tit har en sammenhæng med skuffede forventninger til studiet. Endvidere udtrykkes der blandt de studerende, der har afbrudt en uddannelse, stor utilfredshed med den sociale side af studiet, som fx rusturen og det sociale miljø. Undersøgelsen angiver, at de overordnede grunde til ophør skal søges både blandt personlige grunde og studieforholdene. Derimod har kun få anført økonomiske forhold som årsag til studieophøret.

Karakteristik af de ophørte

Følgende tre hovedtyper tegner sig ud fra de uddybende bemærkninger, som de ophørte studerende har givet i spørgeskemaundersøgelsen:

• studerende, der hellere ville noget andet (skifte til fuldtidsjob, optages på ønskestudium osv.)
• studerende, der ikke synes, de passede til studiet (manglende interesse, manglende selvdisciplin osv.)
• studerende, der fandt studiemiljøet utilfredsstillende (manglende sammenhæng mellem disciplinerne, manglende tovejskommunikation osv.)

Faglige forudsætninger

25% af de studerende, der afbryder, mente selv, at deres faglige forudsætninger var for dårlige. Til sammenligning mente kun 16% af de studerende, der fortsat var indskrevet efter første år, at deres faglige forudsætninger var for dårlige i forhold til de krav, studiet stiller. Noget tyder derfor på, at manglende faglige forudsætninger (eller bevidstheden om dette) kan have betydning for gennemførelsen.

Motivation

Det er i undersøgelsen forsøgt at måle de studerendes motivation ved studiestart, og det fremgår heraf, at 42% af de, der afbryder, ved deres studiestart hellere ville have været optaget på en anden uddannelse, men alligevel besluttede sig for at give det en chance. Til sammenligning var kun 9% af de fortsat indskrevne studerende i samme situation. Dette angiver, at der er en sammenhæng mellem motivation og ophørshyppighed.

Hvis man ser nærmere på, hvad der kendetegner de ophørte studerende, så viser undersøgelsen,

• at det er de optagelsesområder, der har mindst adgangsbegrænsning, der også oplever flest afbrudte studieforløb
• at 30% af de optagne, der har under 8.0 i gennemsnit ved den adgangsgivende eksamen, er faldet fra efter første studieår
• at 25% af de optagne med en hf-eksamen er faldet fra (det er den høje andel af hf’ere kombineret med høje ophørsprocenter på teologistudiet, der er årsagen til dette resultat. Det gælder ikke generelt, at områder, der oplever mange afbrudte forløb, også har en overvægt af optagne med hf eksamen)
• · at jo ældre studiestarterne er, jo flere forlader studiet det første år.

( Den grønne årgang, Aarhus Universitet, 1999 og 2000).

Studenterrådet på Aarhus Universitet har ligeledes foretaget en undersøgelse af årsagerne til frafaldet blandt de studerende.

Mangel på faglig integration

I den første del af rapporten ""Studiemiljø og -frafald" fra 2000 fremlægges de foreløbige resultater, der peger på, at hovedårsagen til frafaldet på de første to år af studiet er oplevelsen af mangel på faglig integration.

De tre væsentligste faktorer for frafaldet er ifølge undersøgelsen:

• Hvor godt man føler sig fagligt integreret
• Om man er optaget på sin første prioritet, og
• Om man har en adgangsgivende eksamen fra hf.

Derudover spiller faktorer som karakterer, tilfredshed, motivation og eksamensoplevelser også en rolle.

Arketyper

I undersøgelsen opstilles tre arketyper af ophørte studerende.

46% af de studerende, der afbryder, er tilsyneladende velfungerende og velintegrerede på studiet, og langt størstedelen af disse skifter til et andet studium. For disse studerende er skuffelse over det faglige indhold hovedårsagen til deres frafald. 48% af de ophørte føler sig dårligere integreret både fagligt og socialt, og de er delt mellem studieskift og totalt frafald. De angiver både utilfredshed med det faglige indhold og det sociale miljø som årsager til ophøret. De sidste 6% tilhører gruppen af ældre studerende, og kun få af disse skifter efterfølgende til et andet studium. Denne gruppe angiver eksterne forhold som f.eks. økonomi som årsag til frafaldet.

(Studiemiljø og frafald, Studenterrådet ved Aarhus Universitet, 2000)

"Universitetsstudier i krise"

En anden tilgang til at forstå de moderne studerendes studieforløb, herunder de afbrudte studieforløb, kan tage udgangspunkt i en afdækning af de studerendes opfattelse af og forventninger til det at studere. I "Universitetsstudier i krise" har Birgitte Simonsen og Lars Ulriksen ved hjælp af dagbogsfortegnelser fra projektgrupper på RUC undersøgt de studerendes begrundelser for at studere.

Krav til personlig udvikling

Simonsen og Ulriksen konkluderer, at der blandt de studerende er stort fokus på de selvudviklende, subjektive aspekter ved valget af studium. Det skal være spændende at studere, og det skal betyde noget for en selv som menneske.

Den store interesse for personlig udvikling og kravet om at beskæftige sig med vedkommende stof gør ifølge forfatterne, at forventningerne til studiets indhold, lærere og medstuderende er meget høje.

Simonsen og Ulriksen lægger op til, at en del af forklaringen på de relativt mange afbrudte studieforløb kan findes i det forhold, at de studerende bliver skuffede, når studiet ikke indfrier forventningerne om "lyst, interesse, glæde, liv, forståelse, udvikling, meningsfuldhed, værdi og lignende". Dette er ord, der er gået igen i de studerendes begrundelser for at studere.

Forsørgelsesperspektivet - at formålet med en uddannelse i sidste ende vil være at blive i stand til at forsørge sig gennem et arbejde - er ikke højt prioriteret blandt de undersøgte studerende, hævder forfatterne. Også det fremtidige arbejde skal ligesom studiet først og fremmest være personligt tilfredsstillende, og meget få nævner overhovedet den økonomiske side af det fremtidige job.

(Simonsen og Ulriksen, 1998)

Denne side indgår i publikationen "Gennemførelse, studieskift og frafald" som kapitel 6 af 9
© Undervisningsministeriet 2000