Forrige kapitel Forsiden Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

5. Mellemlange videregående uddannelser




Overordnet om de mellemlange videregående uddannelser (MVU)

På de mellemlange videregående uddannelser ligger gennemførelsesprocenterne for pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, journalister og socialrådgivere på mellem 80% og 90%. Folkeskolelærernes gennemførelsesprocenter ligger mellem 75% og 80%, mens diplomingeniørernes er faldet fra ca. 75% til ca. 62%.

Tabel 5.1

Gennemførelsesprocenter for mellemlange videregående uddannelser, beregnet som 5-års gennemsnit og som indekstal i perioden 1980-1998

1980 -84 1985 -89 1990 -94 1995 -98 1980 -84 1985 -89 1990 -94 1995 -98
HD 35,9 40,0 33,3 31,9 100 111 93 89
Social- rådgiver 88,8 85,0 86,4 85,9 100 96 97 97
Journalist 92,3 95,0 92,4 94,3 100 103 100 102
Bibliotekar 79,0 65,8 70,3 70,5 100 83 89 89
Ingeniør 76,6 74,0 68,1 62,0 100 97 89 81
Søfart 82,1 79,9 60,3 65,4 100 97 73 80
Bygnings- konstruk. 85,5 89,5 84,3 76,5 100 105 99 89
Landbrugs- vidensk. . . 14,8 84,8 . . . .
Syge- plejerske 87,8 81,2 77,0 70,2 100 93 88 80
Syge- plejerske vid.udd. 95,1 94,5 97,0 96,6 100 99 102 102
Jordemoder 91,5 52,2 73,1 91,4 100 57 80 100
Fysio- og ergo- terapeut 92,4 86,1 89,3 88,2 100 93 97 95
Øvrige sundheds- udd. 48,1 78,8 61,8 80,1 100 164 128 167
Folkeskole- lærer 78,5 76,2 82,3 80,8 100 97 105 103
Pædagog 85,4 79,4 86,2 82,9 100 93 101 97
Øvrige lærerudd. 76,4 87,1 89,1 76,5 100 114 117 100
Militære udd. 85,6 91,3 95,1 90,1 100 107 111 105
Videre- uddan. . . 34,1 94,9 . . . .

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.1 Folkeskolelæreruddannelsen

5.1.1 Tilgang til uddannelsen

Efter et fald fra 1980 til 1985 er tilgangen til folkeskolelæreruddannelsen vokset støt. I 1998 startede over 4.000 nye studerende hvoraf ca. 1/3 var over 24 år.

Tabel 5.2

Aldersfordelt tilgang til folkeskolelæreruddannelsen

1980 1985 1990 1995 1998
15-19 126 101 14 55 68
20-24 1.930 939 1.154 2.365 2.695
25-29 457 208 385 751 714
30-34 197 88 104 321 365
35-39 95 32 59 177 183
40-44 27 26 26 68 112
45-49 9 8 11 23 54
50-54 2 3 3 2 12
55-59 . 3 . . 2
Total 2.843 1.408 1.756 3.762 4.205

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.1.2 Tilgangsmønster

Størstedelen af de personer, som bliver optaget på folkeskolelæreruddannelsen, har udelukkende en ungdomsuddannelse bag sig. Bemærkelsesværdigt er det dog, at ca. 22% af de optagne enten har afbrudt eller fuldført en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 12% af de optagne i 1998 havde enten afbrudt eller fuldført en erhvervsfaglig uddannelse.

Tabel 5.3

Tilgang til folkeskolelæreruddannelsen, 1998

Fra: Antal studerende Fordeling i %
8. -10. klasse 38 0,9
Ungdomsuddannelser 2.574 61,2
heraf almengym. 2.196 .
heraf erhvervsgym. 360 .
Erhvervsfaglige udd. 515 12,2
heraf kontorudd. 148 .
KVU 114 2,7
heraf merkantile udd. 31 .
MVU 708 16,8
heraf sygeplejersker 66 .
heraf bachelor sprog 93 .
heraf bachelor humaniora 80 .
heraf bachelor naturvid. 83 .
Kandidatuddannelser 165 3,9
Omverden 92 2,2
Total 4.206 100,0

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.1.3 Ventetid

Den gennemsnitlige ventetid mellem en afsluttet ungdomsuddannelse og folkeskolelæreruddannelsen er meget lang. Halvdelen af de optagne med studentereksamen, hf eller htx har to år mellem den adgangsgivende eksamen og optagelsen på læreruddannelsen.

Tabel 5.4

Gennemsnitlig ventetid og medianventetid fra de gymnasiale uddannelser til folkeskolelæreruddannelsen, 1998

Fra: Gennemsnitlig ventetid (i mdr) Median- ventetid (i mdr)
Gymnasiet, mat. 30,8 21
Gymnasiet, sproglige 31,9 22
Hf 32,7 21
Studenterkursus 38,0 15
Hhx, flerårig 34,6 33
Hhx, 1-årig 19,3 11
Htx 30,3 23

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.1.4 Gennemførelsesprocenter

Den samlede gennemførelsesprocent på læreruddannelsen har siden 1980 været svagt faldende. Kvindernes gennemførelsesprocent ligger noget højere end mændenes.

Tabel 5.5

Gennemførelsesprocenter for folkeskolelæreruddannelsen

1980 1985 1990 1995
Kvinder 86,3 75,8 83,6 85,1
Mænd 81,1 69,0 78,8 77,8
Mænd og kvinder 83,9 73,1 82,0 82,7

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tabel 5.6

Gennemsnitlig gennemførelsestid for folkeskolelæreruddannelsen

1980 1985 1990 1995 1998
Kvinder 48,3 47,9 49,0 48,9 50,0
Mænd 47,8 47,9 49,4 49,6 50,0
Mænd og kvinder 48,1 47,9 49,1 49,1 50,0

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.1.5 Afgang

Ca. 2/3 af de studerende fuldfører deres uddannelse på normeret tid, dvs. på fire år. Ca. 2/3 af de studerende, der afbryder studiet, gør det inden for de to første år.

Tabel 5.7

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for de studerende ved læreruddannelsen, 1998

År Antal fuldførte Antal afbrudte Fuldførte i % Afbrudte i %
1 . 348 . 41,3
2 . 234 . 27,8
3 . 100 . 11,9
4> 1.516 65 63,1 7,7
5 713 41 29,9 4,9
6 126 34 5,3 4,0
7+ 31 20 1,3 2,4
Total 2.386 842 100,0 100,0

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.1.6 Overgangsmønster

Lidt mindre end 2/3 af dem, der afbryder læreruddannelsen, fort-sætter i uddannelsessystemet. 1/3 af de studerende, der afbryder, påbegynder en mellemlang videregående uddannelse, mens ca. 15% går i gang med en bacheloruddannelse. Ca. 13% af de studerende, der har fuldført en folkeskolelæreruddannelse, fortsætter i uddannelsessystemet. Størstedelen af disse fortsætter på en kandidatuddannelse.

Tabel 5.8

Overgangsmønster for studerende, der fuldførte eller afbrød en folkeskolelæreruddannelse, 1998

Fra læreruddannelsen til: Fuldførte i % Afbrudte i %
Omverden 87,3 30,5
Erhvervsgymnasiale uddannelser 0,1 4,1
Skoleforløb mv. 0,2 5,1
Erhvervsfaglige uddannelser 0,2 4,3
KVU 0,3 8,3
MVU 0,5 29,6
Bachelor 1,4 14,9
Grund- og basisuddannelser 2,6 0,8
Kandidatuddannelser 7,4 2,4

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.2 Pædagoguddannelsen

5.2.1 Tilgang til uddannelsen

Antallet af tilkomne studerende ved pædagoguddannelsen er næsten fordoblet siden 1980. Den største stigning er sket blandt de studerende over 24 år.

Tabel 5.9

Aldersfordelt tilgang til pædagoguddannelsen

1980 1985 1990 1995 1998
15-19 254 179 4 9 14
20-24 1.926 1.534 1.040 2.038 2.478
25-29 538 660 847 1.366 1.430
30-34 218 333 503 867 916
35-39 150 185 327 584 623
40-44 42 98 193 328 362
45-49 19 36 78 123 177
50-54 4 9 19 14 48
55-59 1 1 2 1 5
60-64 . . . . 2
Total 3.152 3.035 3.013 5.330 6.055

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.2.2 Tilgangsmønster

De optagne på pædagoguddannelsen har meget forskellig baggrund. Næsten 40% har en ungdomsuddannelse, mens lidt mere end 1/4 har en erhvervsfaglig uddannelse som baggrund.

Tabel 5.10

Tilgang til pædagoguddannelsen, 1998

Antal studerende Fordeling i %
8.-10. klasse 357 5,9
Ungdomsuddannelser 2.404 39,7
Heraf almengym. 2.001 .
Heraf erhvervs. gym. 399 .
Skoleforløb 551 9,1
Erhvervsfaglige udd. 1.599 26,4
KVU 127 2,1
MVU 533 8,7
Bachelor 135 2,2
Kandidat 73 1,2
Voksen - og efteruddannelse 54 0,9
Omverden 363 6,0
Total 6.055 100,0

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.2.3 Ventetid

Den gennemsnitlige ventetid fra ungdomsuddannelse og optagelse på pædagoguddannelsen er mellem 35 og 40 måneder.

Tabel 5.11

Gennemsnitlig ventetid og medianventetid fra de gymnasiale uddannelser til pædagoguddannelsen, 1998

Fra: Gennemsnitlig ventetid (i mdr) Median- ventetid (i mdr)
Gymnasiet, mat. 40,6 33
Gymnasiet, sproglige 40,9 30
Hf 38,3 29
Studenterkursus 41,3 24
Hhx, flerårig 47,7 34
Hhx, 1-årig 37,7 21
Htx 35,4 21

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.2.4 Gennemførelsesprocenter

Gennemførelsesprocenterne har svinget en del i løbet af de sidste 20 år, men i 1998 er den meget høj, nemlig ca. 90%.

Tabel 5.12

Gennemførelsesprocenter for pædagoguddannelsen

1980 1985 1990 1995 1998
Mænd 79,5 71,6 73,2 63,4 85,2
Kvinder 87,7 81,6 84,7 78,0 90,4
Mænd og kvinder 86,2 79,7 82,7 71,2 89,3

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tabel 5.13

Gennemsnitlig fuldførelsestid på pædagoguddannelsen

1980 1985 1990 1995 1998
Mænd 33,9 34,2 34,0 44,1 41,0
Kvinder 34,1 34,4 34,4 50,9 41,6
Mænd og kvinder 34,1 34,4 34,3 49,8 41,5

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.
Note: I 1995 blev pædagoguddannelsen forlænget med 6 måneder, hvilket forklarer den høje stigning i fuldførelsestiden for dette år.

5.2.5 Afgang

De fleste pædagogstuderende bliver færdige på normeret studietid, og de får arbejde efter studietiden. De studerende, der afbryder uddannelsen, gør det typisk i begyndelsen af forløbet. Hele 60% af de pædagogstuderende der afbryder, forlader uddannelsessystemet. Hver sjette pædagogstuderende, der afbryder uddannelsen, går i gang med en mellemlang videregående uddannelse, mens de erhvervsfaglige uddannelser tiltrækker 10%.

Tabel 5.14

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for de studerende ved pædagoguddannelsen, 1998

År Antal fuldførte Antal afbrudte Fuldførte i % Afbrudte i %
1 . 315 . 51,5
2 . 165 . 27,0
3> 474 69 10,6 11,3
4 3.617 41 81,0 6,7
5 339 18 7,6 2,9
6 36 3 0,8 0,5
7+ 2 1 0,0 0,2
Total 4.468 612 100,0 100,0

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tabel 5.15

Overgangsmønster for fuldførte og afbrudte studerende ved pædagoguddannelsen, 1998

Fra pædagogudd. til: Fuldførte i % Afbrudte i %
Omverden 96,6 60
Almengymnasiale uddannelser 0,0 0,6
Erhvervsgymnasiale uddannelser 0,0 1,7
Skoleforløb mv. 0,3 3,4
Erhvervsfaglige uddannelser 0,0 10,7
KVU 0,2 2,3
MVU 0,6 16,9
Bacheloruddannelser 0,6 0,2
Grund- og basisuddannelser 0,7 0,7
Kandidatuddannelser 1,0 3,5

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.3 Sygeplejerskeuddannelsen

5.3.1 Tilgang til uddannelsen

Tilgangen til sygeplejerskeuddannelsen har været stabilt stigende i perioden, og i 1998 startede ca. 3.000 på studiet.

Tabel 5.16

Aldersfordelt tilgang til sygeplejerskeuddannelsen

Alder

1980

1985

1990

1995

1998
15-19 33 3 9 56 63
20-24 1.590 1.873 2.047 2.054 2.191
25-29 233 310 442 351 419
30-34 59 67 144 181 163
35-39 17 35 70 90 96
40-44 1 3 28 36 39
45-49 1 . 3 3 22
50-54 . . 1 2 4
Total 1.934 2.291 2.744 2.773 2.997

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.3.2 Tilgangstavle

Ca. 2/3 af de optagne på sygeplejerskeuddannelsen har en ungdomsuddannelse bag sig. Hver femte har været optaget på en erhvervsfaglig uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse inden sygeplejerskeuddannelsen.

Tabel 5.17

Tilgang til sygeplejerskeuddannelsen, 1998

Antal studerende Fordeling i %
8. -10. klasse 20 0,7
Ungdomsuddannelser 1.966 65,6
heraf almengym. 1.746 .
heraf erhvervsgym. 220 .
Skoleforløb 71 2,4
Erhvervsfaglige udd. 369 12,3
KVU 53 1,8
MVU 225 7,5
Bachelor uddannelser 110 3,7
Kandidatuddannelser 42 1,4
Voksen- og efteruddannelse 22 0,7
Omverden 232 7,7
Total 2.997 100,0

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.3.3 Ventetid

Ventetiden mellem en ungdomsuddannelse og optagelsen på sygeplejerskeuddannelsen er i gennemsnit ca. to år. Dette er stort set konstant for alle ungdomsuddannelser.

Tabel 5.18

Gennemsnitlig ventetid og medianventetid fra ungdomsuddannelser til sygeplejerskeuddannelsen, 1998

Fra: Gennemsnitlig ventetid (i mdr) Median- ventetid (i mdr)
Gymnasiet, mat. 21,5 17
Gymnasiet, sproglige 24,6 20
Hf 23,4 18
Studenterkursus 22,8 13
Hhx, flerårig 30,2 24
Hhx, 1-årig 15,4 8
Htx 25,8 22

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.3.4 Gennemførelsesprocenter

Gennemførelsesprocenten er faldet støt og kraftigt fra 1980 til 1998. I 1980 gennemførte ca. 85% uddannelsen, mens det i 1997 kun var ca. 73%, der fuldførte. Det er især de mandlige studerende, hvis gennemførelsesprocent er faldet. Skønsmæssigt ligger fuldførelsen aktuelt på ca. 70%.

Tabel 5.19

Gennemførelsesprocenter for sygeplejerskestuderende

1980 1985 1990 1995 1997
Kvinder 85,2 87,1 76,6 74,3 73,8
Mænd 88,5 70,2 57,4 52,4 60,5
Mænd og kvinder 85,4 86,1 75,8 73,1 73,0

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.
Note: Bemærk at det sidste sæt fuldførelsesprocenter er for 1997.

Tabel 5.20

Gennemsnitlige fuldførelsestider i måneder for sygeplejerskestuderende

1980 1985 1990 1995 1998
Kvinder 41,1 43,0 42,9 46,3 47,6
Mænd 40,9 43,0 40,4 47,3 48,7
Mænd og kvinder 41,1 43,0 42,8 46,4 47,6

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

5.3.5 Afgangsmønster

Ca. tre ud af fire, der gennemfører, færdiggør sygeplejerskeuddannelsen på normeret tid, og ca. 80% af dem, der afbryder uddannelsen, gør det inden for de første to år.

Over 1/4 af dem, der afbryder uddannelsen, går i gang med en anden mellemlang videregående uddannelse. En stor del bliver optaget på pædagoguddannelsen.

Næsten 20% af dem, der afbryder uddannelsen, går i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Inden for dette område er det specielt social- og sundhedsuddannelserne, som bl.a. tiltrækker sygeplejerskestuderende, der afbryder uddannelsen.

Tabel 5.21

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for sygeplejerskestuderende, 1997

År Antal fuldførte Antal afbrudte Fuldførte i % Afbrudte i %
1 . 347 . 46,5
2 . 250 . 33,5
3 . 95 . 12,7
4> 1366 33 77,2 4,4
5 341 15 19,3 2,0
6 52 7 2,9 0,9
7+ 10 0 0,6 0,0
Total 1.769 747 100,0 100,0

Bemærk at tabellen viser tal for 1997.
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tabel 5.22

Overgangsmønster for sygeplejerskestuderende, der enten fuldførte eller afbrød deres studium, 1998

Fra sygeplejerske udd. til: Fuldførte i % Afbrudte i %
Omverden 92,8 27,7
Almengymnasiale uddannelser 0,0 0,1
Erhvervsgymnasiale uddannelser 0,0 3,5
Skoleforløb mv. 0,1 7,2
Erhvervsfaglige uddannelser (herunder SOSU) 0,4 18,3
KVU 0,5 6,1
MVU 2,9 27,4
Bachelor 1,4 7,2
Grund- og basisuddannelser 0,2 0,0
Kandidatuddannelser 1,7 2,5

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Denne side indgår i publikationen "Gennemførelse, studieskift og frafald" som kapitel 5 af 9
© Undervisningsministeriet 2000

Forrige kapitel Forsiden Næste kapitel
Til sidens top