Publikation:Gennemførelse, studieskift og frafald

4. Korte videregående uddannelser

Overordnet om de korte videregående uddannelser (KVU)

Under de korte videregående uddannelser behandles her især de merkantile og tekniske uddannelser. Gennemførelsesprocenterne for begge områder er på lidt under 80%.

Blandt de øvrige korte videregående uddannelser har IT-uddannelserne relativt lave gennemførelsesprocenter på mellem 50% og 60%.

Tabel 4.1

Gennemførelsesprocenter for korte videregående uddannelser, beregnet som 5-års gennemsnit og som indekstal i perioden 1980-1998

	1980 -84	1985 -89	1990 -94	1995 -98	1980 -84	1985 -89	1990 -94	1995 -98
Merkantile uddan- nelser	72,2	78,6	72,6	77,8	100	109	101	108
Politi/fæng- sel/told	91,1	86,3	88,0	86,1	100	95	97	95
Tekniske uddannelser	82,0	83,3	79,5	78,1	100	102	97	95
KVU IT-uddan- nelser	.	50,5	59,4	57,2	.	.	.	.
Transport- uddannelser	83,3	73,5	76,0	78,4	100	88	91	94
Fødev., fremst. & forarb.	95,3	96,5	90,4	85,8	100	101	95	90
Laborant, apoteksass. m.v.	87,2	84,3	85,1	75,8	100	97	98	87
Øvrige uddannelser	84,9	86,2	94,0	96,3	100	102	111	113

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

4.1 Tekniske uddannelser

De tekniske uddannelser omfatter en lang række uddannelser, hvoraf de største er datamatikeruddannelsen, maskinteknikeruddannelsen samt byggeteknikeruddannelsen.

4.1.1 Tilgang til uddannelsen

Tilgangen til disse tekniske uddannelser er næsten blevet fordoblet i perioden 1980-1998, men antallet af studerende har dog i perioden været noget højere, end det er nu. Størstedelen af tilgangen udgøres af de 20-29-årige.

Tabel 4.2

Aldersfordelt tilgang til de tekniske uddannelser

	1980	1985	1990	1995	1998
15-19	34	48	47	25	3
20-24	709	1.078	1.749	970	822
25-29	311	450	893	800	739
30-34	127	163	337	426	357
35-39	54	86	135	240	198
40-44	21	41	72	145	116
45-49	5	13	37	80	66
50-54	1	1	5	25	40
55-59	1	.	1	8	8
60-64	.	2	1	1	2
Total	1.263	1.882	3.277	2.720	2.351

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

4.1.2 Tilgangsmønster

Ca. 2/3 af de optagne elever har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. Kun 8% af de elever, der påbegynder en teknisk uddannelse, kommer direkte fra en ungdomsuddannelse.

Tabel 4.3

Tilgang til de tekniske uddannelser, 1998

Fra:	Antal studerende	Fordeling i %
8.-10. klasse	23	0,9
Ungdoms- uddannelser	188	8,0
Heraf almengym.	93	.
Heraf erhvervsgym.	95	.
Erhvervsfaglige udd.	1.491	63,4
Heraf industrifag	403	.
Heraf bygge- og anlæg	598	.
KVU	334	14,2
Heraf tekniske udd.	248	.
MVU	141	6,0
Heraf ingeniører	61	.
Heraf bachelor	25	.
LVU	26	1,1
Omverden	148	6,3
Total	2.351	100,0

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

4.1.3 Ventetider

Ventetiderne fra en bestået ungdomsuddannelse til de tekniske uddannelser er lange, men meget varierende. Dog er ventetiden kortest for personer med htx og 1-årig hhx.

Tabel 4.4

Ventetid fra ungdomsuddannelse til teknisk uddannelse, 1998

Fra:	Gns. ventetid (i mdr.)	Median ventetid (i mdr.)
Gymnasiet, matematikere	56,6	38
Gymnasiet, sproglige	42,7	38
Hf	48,3	50
Studenterkursus	75,5	26
Hhx, 1-årig	54,8	19
Htx	23,8	19
Industri uddannelser	64,5	51
Bygge- og anlæg	52,6	32

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning

4.1.4 Gennemførelsesprocenter

Gennemførelsesprocenterne for de tekniske uddannelser har ligget meget konstant på omkring 80% gennem de sidste 20 år. Kvindernes gennemførelsesprocenter ligger generelt lidt højere end mændenes, samtidig med at kvindernes gennemsnitlige fuldførelsestid også ligger højere end mændenes.

Tabel 4.5

Gennemførelsesprocenter for de tekniske uddannelser

	1980	1985	1990	1995	1998
Kvinder	85,6	80,8	77,5	82,1	87,4
Mænd	81,7	79,2	84,6	76,5	76,4
Mænd og kvinder	82,2	79,2	83,2	77,9	79,2

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tabel 4.6

Gennemsnitlige fuldførelsestider for de tekniske uddannelser

	1980	1985	1990	1995	1998
Kvinder	23,5	17,9	20,9	21,1	24,7
Mænd	16,5	17,1	16,8	17	18,2
Mænd og kvinder	17,2	17,3	17,6	17,9	19,9

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

4.1.5 Afgangsmønster

82% af de studerende fuldfører deres uddannelse på normeret tid (2 år). De studerende, der afbryder deres uddannelse, gør det typisk inden for de to første år (91,2%).

Tabel 4.7

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for de studerende ved tekniske uddannelser, 1998

År	Antal fuldførte	Antal afbrudte	Fuldførte i %	Afbrudte i %
1	86	345	4,3	65,0
2	1.651	139	81,9	26,2
3	213	27	10,6	5,1
4	49	15	2,4	2,8
5+	17	5	0,8	0,9
Total	2.016	531	100,0	100,0

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Ca. ¾ af de personer, der fuldfører en teknisk uddannelse, kommer ud på arbejdsmarkedet. Den resterende del vælger at fortsætte i uddannelsessystemet, hovedsageligt på en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Næsten halvdelen af de personer, der vælger at fortsætte i uddannelsessystemet efter fuldført teknisk uddannelse, påbegynder bygningskonstruktøruddannelsen. Størstedelen af dem, der afbryder, går ikke i gang med en anden uddannelse. Blandt dem, der fortsætter i uddannelsessystemet efter en afbrudt teknisk uddannelse, er skoleforløb mv. og korte videregående uddannelser de mest populære alternativer.

Tabel 4.8

Overgangsmønster for studerende, der fuldførte eller afbrød en teknisk uddannelse, 1998

Fra de tekniske udd. til:	Fuldførte i %	Afbrudte i %
Omverden	71,3	77,7
Almengymnasiale uddannelser	0,0	0,5
Erhvervsgymnasiale uddannelser	0,8	2,7
Skoleforløb m.v.	1,0	5,8
Erhvervsfaglige uddannelser	0,4	2,3
KVU	11,7	5,6
MVU	13,5	4,5
Bachelor-, sidefags-, bifagsuddannelser	0,2	0,6
Grund- og basisuddannelser	0,2	0,0
Kandidatuddannelser	0,9	0,3

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

4.2 Merkantile uddannelser

Det merkantile område dækker over en lang række uddannelser, hvor de største er markedsøkonom- og eksportteknikeruddannelserne.

4.2.1 Tilgang til uddannelsen

Det samlede optag har siden 1980 været kraftigt stigende og lå i 1998 på ca. 2.500.

Tabel 4.10

Aldersfordelt tilgang til de merkantile uddannelser

	1980	1985	1990	1995	1998
15-19	3	23	166	54	68
20-24	46	133	1.005	1.153	1.651
25-29	5	9	120	385	534
30-34	1	2	19	106	150
35-39	.	.	4	37	75
40-44	1	.	4	8	35
45-49	.	.	2	11	14
50-54	.	.	2	1	4
55-59	.	.	.	1	.
Total	56	167	1.322	1.756	2.531

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

4.2.2 Tilgangsmønster

Personer, der har bestået en ungdomsuddannelse, udgør mere end halvdelen af de optagne på de merkantile uddannelser. Dette er en markant forskel i forhold til de tekniske uddannelser.

Tabel 4.11

Tilgang til de merkantile uddannelser, 1998

	Antal studerende	Fordeling i %
8.-10. klasse	15	0,6
Ungdomsuddannelser	1.286	50,8
Heraf almengym.	492	.
Heraf erhvervsgym.	794	.
Heraf skoleforløb m.m.	134	5,3
Erhvervsfaglige Uddannelser ,	483	19,1
Heraf kontorudd.	204	.
KVU	78	3,1
MVU	314	12,4
Heraf ingeniør	30
Heraf erhvervssprog
bachelor	56	.
Heraf HA	80	.
LVU	30	1,2
Omverden	192	7,6
Total	2.531	100,0

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

4.2.3 Ventetider

Også ventetiderne inden optagelse på en merkantil videregående uddannelse varierer meget. Men generelt venter de studerende kortere tid end ved de tekniske uddannelser.

Tabel 4.12

Ventetid fra ungdomsuddannelse til en merkantil uddannelse, 1998

Fra:	Gnsnitl. ventetid (i mdr)	Median vente tid (i mdr)
Gymnasiet, matematikere	26,2	26
Gymnasiet, sproglige	34,8	26
Hf	36,1	27
Studenterkursus	12,3	2
Hhx, flerårig	19,7	15
hhx, 1-årig	9,3	3
Htx	22,3	15
Handelsuddannelser	39,0	27
Kontoruddannelser	36,0	29

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

4.2.4 Gennemførelsesprocenter

Der har været kraftige udsving i gennemførelsesprocenterne for de merkantile uddannelser gennem de sidste 20 år. Gennemførelsesprocenten lå i 1998 på 76,9%. De gennemsnitlige fuldførelsestider har i perioden fra 1980 til 1998 været svagt stigende.

Tabel 4.13

Gennemførelsesprocenter for de merkantile uddannelser

	1980	1985	1990	1995	1998
Kvinder	-	88,2	91,2	76,9	80
Mænd	-	69,1	89,7	78,4	73,8
Mænd og kvinder	95	73,7	90,4	77,9	76,9

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning

Tabel 4.14

Gennemsnitlige fuldførelsestider for de merkantile uddannelser

	1980	1985	1990	1995	1998
Kvinder	.	21,5	22,9	22,9	24,7
Mænd	.	21,7	22,9	24,2	24,7
Mænd og kvinder	22,0	21,7	22,9	23,8	24,7

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

4.2.5 Afgangsmønster

Størstedelen af de studerende fuldfører inden for de tre første år (94,3%). Stort set alle, der afbryder, gør det inden for de to første år (94,3%).

Tabel 4.15

Fuldførelses- og afbrudstidspunkter for de studerende ved de merkantile uddannelser, 1998

År	Antal fuldførte	Antal afbrudte	Fuldførte i %	Afbrudte i %
1	81	344	5,8	67,2
2	1.009	139	71,8	27,1
3	235	24	16,7	4,7
4	64	4	4,6	0,8
5+	17	1	1,2	0,2
Total	1.406	512	100,0	100,0

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Ca. 2/3 af de personer, der fuldfører en merkantil uddannelse, går ud på arbejdsmarkedet. En stor gruppe vælger at fortsætte til en mellemlang videregående uddannelse. Over 1/3 af de afbrudte fra de merkantile uddannelser forlader uddannelsessystemet. De, der vælger at skifte til en anden uddannelse, orienterer sig både mod de erhvervsfaglige og de mellemlange videregående uddannelser samt bacheloruddannelserne.

Tabel 4.16

Overgangsmønster for elever, der fuldførte eller afbrød en merkantil uddannelse, 1998

Fra de merkantile udd. til:	Fuldførte i %	Afbrudte i %
Omverden	62,2	38,2
Almengymnasiale uddannelser	0,1	0,5
Erhvervsgymnasiale uddannelser	0,6	3,4
Skoleforløb mv.	1,4	6,0
Erhvervsfaglige uddannelser	3,7	16,5
KVU	3,6	5,1
MVU	23,9	13,5
Bachelor-, sidefags-,bifagsudd.	3,5	13,7
Grund- og basisuddannelser	0,3	1,4
Kandidatuddannelser	0,7	1,7

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Denne side indgår i publikationen "Gennemførelse, studieskift og frafald" som kapitel 4 af 9
© Undervisningsministeriet 2000

Til sidens top