UniTysk fra Aalborg Universitet

Af Annette Lorentsen, Aalborg Universitet

Tyskuddannelsen på Aalborg Universitet har i flere perioder i løbet af 80'erne og 90'erne kørt som fjernundervisning under åben uddannelse, dvs. som deltidsstudium for voksne med arbejde ved siden af. Indtil 1997 skete dette som kopier af studierne på det 'almindelige' universitet - blot var tempoet et andet, da der var tale om halvtidsstudier. I 1995 skete der imidlertid noget, som skulle få store konsekvenser for fjernuddannelsen i tysk. Nogle amter uden eget universitet henvendte sig til Aalborg Universitet med ønske om at udbyde tyskuddannelser på højt niveau i deres region. Samtidig var udbyderne af fjernuddannelsen i tysk på Aalborg Universitet kommet til den konklusion, at kopimodellen med at udbyde samme uddannelse til voksne som til unge studerende ikke var optimal, og at sprogfærdighedsundervisningen i fjernstudiet også burde forbedres med henblik på at udnytte eksisterende medier og forskellige undervisningsformer så godt som muligt. Konklusionen blev, at tyskuddannelsen på Aalborg Universitet i 1996 lagde hele fjernuddannelsen om - indholdsmæssigt, organisatorisk og teknologisk og konstruerede en tyskuddannelse i fjernstudieform, som fik navnet UniTysk. Denne fjernuddannelse optog sine første studerende foråret 1997 og har kørt siden, hvilket vil sige, at der nu foreligger over fire års erfaringer med uddannelsen.

UniTysk - nogle karakteristika

Den nye fjernuddannelse i tysk er først og fremmest karakteriseret af en kombineret pædagogisk/didaktisk, organisatorisk og teknologisk totalgennemarbejdning af alle studiets elementer, inden selve undervisningen går i gang - en gennemarbejdning, der har resulteret i udarbejdelsen af et stort antal studieguides, som de fjernstuderende (og de konkrete undervisere) tilsendes før hvert moduls eller undervisningselements start. Disse guides fungerer informativt, strukturerende, normsættende og inspirerende. De informerer først og fremmest om studieelementets mål, eksamen, indhold og studiematerialer. Hertil kommer en beskrivelse af studieelementets strukturelle opbygning i blokke, underblokke, emner osv. med angivelse af det tidsmæssige forløb i studieaktiviteten fra opstart til eksamen samt det forventede tidsforbrug for den fjernstuderende. Det normsættende og inspirerende kommer ind via guidernes beskrivelse af den pædagogiske/didaktiske organisering samt den brug af teknologi, studieelementet vil gøre brug af. Der er altså, inden undervisningen går i gang, udtænkt en passende pædagogisk/didaktisk og teknologisk organisering af alle forløb, som på én og samme tid stiller krav til lærerne og de studerende om at leve op hertil eller i hvert fald til noget, der er ligeså godt og gennemtænkt, og samtidig kan tjene som inspiration, hvis den konkrete lærer vælger at køre en anden organisering. For sprogfærdighedssiden, som vi skal vende tilbage til, er der udarbejdet fire sådanne studieguides.

Den nye fjernuddannelse i tysk er organiseret som en kombination af fjernundervisning støttet af teknologi og seminarer i begrænset omfang. Den teknologistøttede fjernundervisning er nerven i hele fjernuddannelsen, og den baserer sig primært på brug af datamatkonferencesystemet FirstClass - kombineret med en website samt bånd og telefon til sprogfærdighedsundervisningen.

Seminarernes fjernstuderende forventes at komme til ét weekendseminar på universitetet hvert halve år, nemlig når det nye semester starter. Herudover er der tilbud om regionale halvdagsseminarer i udvalgte regioner, hvor der er studerende nok. De fjernstuderende på uddannelsen kan i forlængelse heraf tilmelde sig som udelukkende fjernstuderende (kaldet landsstuderende) eller kombineret fjernstuderende og deltagere i regionale seminarer (kaldet regionale studerende). Begge typer studerende skal nå de samme mål, gå til de samme eksamener og i princippet have samme undervisningsforløb - bare i forskellige former. For sprogfærdighedsdimensionen, som vi skal se på i det følgende, er udfordringen hermed at skabe et forløb for begge typer studerende, som giver dem de kompetencer, som studieordningen kræver, nemlig at de kan tale og skrive flydende tysk samt oversætte til og fra tysk, således at både det grammatiske og det pragmatiske niveau er tilgodeset bedst muligt.

Sprogfærdighed i fjernundervisning

Sprogfærdighedsindlæring kobles traditionelt sammen med træningsbegrebet. I moderne sprogindlæringsteorier ses træningen dog ikke isoleret, men kobles med krav om sideløbende refleksion over egen læring, sådan som det sker i al moderne læringsteori. Når man diskuterer sprogfærdighedsindlæring i fjernundervisningsformen, er det derfor vigtigt at huske både træningselementet og refleksionselementet. Hvis der er noget, fjernundervisning er god til - og også bedre end traditionel undervisning - , er det nemlig at støtte refleksion, mens træning i fjernundervisning - alt efter hvilken form for træning, det er, vi taler om - stiller os over for udfordringer, som ikke er uløselige, men undertiden kræver en del didaktisk opfindsomhed at løse tilfredsstillende.

Skriftlige færdigheder

Lad os starte med de skriftligt orienterede dimensioner af sprogfærdighedsindlæringen. At lære at skrive og læse tysk ser mange ikke som problematisk ved omlægning af sprogstudier til fjernundervisning. Den løsning, der oftest vælges til træning heraf, er den opgaveorienterede form, hvor den enkelte studerende udarbejder individuelle skriftlige opgaver, som sendes til læreren, der retter, kommenterer og returnerer dem til den studerende. Det elektroniske kommunikationssystem, som alle moderne fjernuddannelser benytter sig af, bruges her alene som et hurtigt postsystem. Den opgaveorienterede form har også været anvendt på UniTysk, men i en form, som styrker de fjernstuderendes indlæringsniveau via krav om argumentation og diskussion. I stedet for at tillade de studerende at aflevere individuelle opgaver, stilles krav om udarbejdelse af opgaver i par for at træne og styrke de studerendes evne til at argumentere for deres løsninger i de forskellige sproglige sammenhænge. Hertil kommer, at UniTysk via FirstClass stiller et virtuelt klasserum til rådighed for læreren, som benyttes sammen med hele klassen til at gennemgå, diskutere og øve gennemgående problemer i relation til opgavebesvarelserne.

Ser man udelukkende på indlæring af skriftlige sprogfærdigheder i opgaveform, overser man imidlertid styrker i fjernundervisningen i forhold til traditionel sprogundervisning. Sammenlignet med traditionel face-to-face undervisning giver fjernundervisning for det første giver udvidede muligheder for at træne den frie skriftlige sprogfærdighed. For det andet lægger fjernundervisningen langt lettere op til refleksioner over egen sprogindlæring. Ved at køre den elektroniske undervisning med lærer- og elevindlæg på fremmedsproget samt opfordre til, at også al øvrig kommunikation i undervisningsforløbet (gruppearbejde, social snak, indbyrdes studentersnak osv.) foregår på fremmedsproget, trænes de studerendes frie formuleringsevne på skrift meget mere radikalt end i traditionel undervisning. Netop den større mængde af produceret kommunikation på fremmedsproget er også baggrunden for, at fremmedsprogsindlæring i fjernundervisning har en meget bedre baggrund at basere refleksion over egen indlæring på. Udnyttes det, at kommunikationssystemet gemmer breve, indlæg osv. fra hver enkelt studerende, kan den studerende på en helt anden måde end i traditionel undervisning konfronteres med og tage positivt afsæt i dokumenteret egen fri sprogproduktion på fremmedsproget - og med afsæt i styrker og svagheder løbende sætte sig nye personlige indlæringsmål.

Mundtlige færdigheder

Mens de skriftligt orienterede sprogfærdighedsdimensioner således uden tvivl står stærkt i fjernundervisningsformen, er det et åbent spørgsmål, om de mundtlige sprogfærdighedsdimensioner - at tale og lytte til fremmedsproget - kan komme på højde med traditionel undervisning. UniTysks erfaring er, at det er svært, men ikke umuligt. Under alle omstændigheder kræver det et velgennemtænkt koncept.

UniTysk-uddannelsen har som nævnt to slags studerende: de, der kan deltage i regionale halvdagsseminarer, og de, der udelukkende deltager i fjernundervisning. For de førstes vedkommende har det selvfølgelig været oplagt at bruge de regionale seminarer til træning af tale- og lytte-færdigheden. Det er også sket, og de studerende har været meget glade for disse seminarer, hvor sprogfærdighedstræningen har haft gode kår på grund af holdstørrelsen i de enkelte regioner (ca. 10 studerende). Det interessante og udfordrende i forbindelse med disse seminarer har ikke været selve formen, som har været velkendt for deltagerne, men derimod at få indholdet i disse seminarer, som blev kørt af regionale lærere, til indholdsmæssigt at hænge sammen med resten af fjernstudiet. Der er derfor til de regionale seminarers sprogfærdighedstræning udarbejdet diverse tekstsamlinger, som kobler til fjernstudieelementerne og på denne måde giver deltagerne oplevelsen af ikke at træne sprogfærdighed ud i den blå luft, men indlære sprogfærdighed og fag samtidig.

For de landsstuderende skulle UniTysk-fjernuddannelsen tilrettelægge et sprogindlæringsforløb, som også gav disse studerende træning af tale- og lyttefærdigheden, men her udelukkende via fjernstudieformer. Til det formål anvendes medier af forskellig slags kombineret med en opfordring til specielt disse studerende om selv at opsøge fremmedsproget i dets naturlige kontekst, dvs. tage på ture til Tyskland, se tysk tv, oparbejde tyske bekendtskaber (evt. startet som virtuelle bekendtskaber gennem e-mail) o.l. Herved bliver ikke bare sprogfærdighedsindlæringen styrket, men også oparbejdelsen af den i dag så vigtige interkulturelle kompetence.

Lyttefærdigheden

Lyttefærdigheden kan i fjernundervisning med fordel trænes via anvendelse af cd-rom samt lyd- og videobånd, der er indspillet fra uddannelsens side (f.eks. forelæsninger på bånd) eller tappet fra radio/tv. Der er UniTysks og også tidligere fjernstudiesprogforløbs erfaring, at de fjernstuderende er endog meget glade for især lydbånd, som kan afspilles igen og igen og under alle mulige former, f.eks. i bilen o.l., hvilket passer ind i den voksnes krav om fleksibilitet. Man skal herudover være opmærksom på, at det at læse den mere frie kommunikation i uddannelsens elektroniske kommunikationssystem også i et vist omfang kan træne lyttefærdigheden. Erfaringen viser nemlig, at det skrevne sprog i disse sammenhænge nærmer sig talt sprog (talesprogsvendinger, kontekstbundethed, ufuldstændige sætninger o.l.).

Her og nukommunikationen

Én ting er at lytte til tale, som kan spilles igen og igen, noget andet er at skulle opfange, hvad der siges her og nu. Denne færdighed er i UniTysk-fjernuddannelsen blevet trænet kombineret med talefærdigheden. Hertil er indtil nu anvendt telefon som kernemedie, men snart vil dette medie blive erstattet af synkrone teknologier på computeren, som understøtter levende lyd- og evt. billedoverførsel (netmeeting, diverse konferencesystemer o.l.). Erfaringerne fra UniTysk baserer sig dog på anvendelsen af mere traditionelle teknologier som telefon og optagelse af telefonsamtaler på bånd. De landsstuderende på UniTysk har skullet bruge telefonen som træningsmedie på to måder: dels i par uden lærer, dels i gruppe sammen med en lærer. I det første tilfælde skal de fjernstuderende optage samtalen på bånd for på den måde at åbne for, at også lærere kan trækkes ind som ressource. En del af de optagne bånd skal sendes til læreren, som kommenterer styrker og svagheder for deltagerne i de optagne samtaler. Desuden giver de gentagne båndoptagelser også deltagerne selv stof til at reflektere over egen sprogindlæring. De optagne bånd gennemlyttes af deltagerne selv med henblik på evaluering af egen sprogfærdighed og formulering af nye indlæringsmål og -strategier.

Herudover gennemføres i grupper telefonkonferencer med lærerdeltagelse, hvor gruppen under lærerens ledelse gennemfører en diskussion på fremmedsproget om et givet emne. Begge former er evalueret positivt af de fjernstuderende, men det har alligevel været svært at få de studerende til at deltage i aktiviteterne i det ønskede omfang. Dette kan selvfølgelig skyldes tidspres, men det har givet også noget at gøre med, at denne måde at træne mundtlig sprogfærdighed på er ny, og også meget forpligtende, da der efter træningsseancen foreligger dokumentation for, hvad der er foregået (i form af båndoptagelserne), som så efterfølgende skal gennemlyttes og bearbejdes. Konklusionen må imidlertid være, at mundtlig sprogfærdighed godt kan trænes i fjernundervisning på anden vis end via traditionelle face-to-face-seminarer. De nye former kan give nye muligheder. Det er imidlertid centralt, at man arbejder bevidst med at fremme brugen af sådanne nye former. Mange bilder sig ofte ind, at det direkte møde er den eneste måde, man kan lære f.eks. mundtlig sprogfærdighed på. At udvikle og forme nye virtuelle læringsmiljøer, der støtter sprogindlæring, er altså en udfordring for moderne fjernundervisning, men samtidig noget, som erfaringerne altså viser ikke er en umulighed.

Litteratur

Christensen, B.B. & A. Lorentsen: Slutrapport for udviklingsdelen af UniTysk 2000, 1996-1997. Aalborg Universitet, 1997.

Lorentsen, Annette: Aspekter af teknologistøttet fjernundervisning på universitetsniveau. Pædagogisk Udviklingscenter og Videocenter for Læreprocesser. VCL-serien nr.5, Aalborg, 2000.

Lorentsen, Annette: ICT and Languages: Experiments and Conditions - An Institutional Approach. Paper i Proceedings fra EADTUs Paris Millenium Conference 'Wiring the Ivory Tower - Linking Universities across Europe', September 2000. Herleen, 2001.

Lorentsen, Annette: Lærerroller i fjernundervisning. Om at udvikle og være lærer i IT-støttet fjernundervisning - Baseret på case fra Aalborg Universitets fjernstudie i tysk. Videncenter for Læreprocesser, Aalborg, 2001.

Späth, P. & Lorentsen, A.: What is Unigerman 2000? Computer Based Regional Distance Learning. Aalborg University, 1997. (Findes også i tysk udgave)

Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 33 af 36
© Undervisningsministeriet 2001