Fjernundervisning og sprogcentre

Af Kirsten Kjær Buur, FOF Sprogcenter Herning

At tænke nye veje, metoder, form og indhold er i sig selv ikke en ny udfordring for et sprogcenter og vel egentlig heller ikke for en hvilken som helst anden undervisningsinstitution. Fjernundervisningens udfordring for sprogcentret handler om tidens trend og ønsket om at være på højde med den fagpædagogiske udvikling samt ambitioner om at være på forkant med forventede kursistønsker/behov.

Jeg ser ikke fjernundervisning i faget "Dansk som andetsprog" som en isoleret problemstilling for en speciel målgruppe. Jeg ser derimod et fag i et udviklingsfelt for en bred og uhomogen målgruppe. Jeg ser, at det er en nødvendig og udfordrende ny mulighed for os på sprogcentrene at tage op for at kunne give vore kursister de bedste læringsrammer.

Sprogcenter Herning tilbyder ikke fjernundervisning i øjeblikket, men gennem de senere år har vi sværmet omkring emnet og har valgt at søge inspiration såvel indenlands som udenlands for at få besvaret vore mange spørgsmål. Et af de store spørgsmål har været, om det var relevant at indtænke fjernundervisning i vores regi, eller hvorvidt vi skulle koncentrere vores udvikling i en anden retning.

Vi har prioriteret at opbygge et stort studieværksted, og vi har nu en del erfaring med området pædagogisk og organisatorisk og med hensyn til materiel. I kraft af opsøgende arbejde og tanke- og metodebearbejdning internt, ser vi os nu tæt på at være rustet til at påbegynde fjernundervisning på forsøgsbasis.

Indenlands er der søgt erfaringer og inspiration via VUC, handelsskolerne, andre sprogcentre, kurser, litteratur, diverse projekter og i øvrigt gennem kursistsamtaler.

Udenlands er der hentet inspiration i Skotland og Holland via flere besøg og mange samtaler med erfarne udbydere af fjernundervisning samt indhentet erfaringer fra Australien, Norge, Tyskland og USA via litteratur, konferencer og samtaler.

Skotland har en del erfaring med området og de har pga. geografien fundet det nødvendigt at tænke undervisningens tilbud ind i et bredere perspektiv. Der tænkes ikke fjernundervisning som et isoleret tilbud, men et tilbud som supplement til anden undervisning eller som eneste mulighed for at nå et behov i et ydre distrikt. Det fungerer, og samtidig er programudviklingen og -udbuddet i stadig fremgang både i privat regi og i ministerielt regi - og der arbejdes endog sammen på feltet! Niveaumæssigt er der tale om undervisning af børn (nationalt) i diverse emner til masteruddannelser for voksne, globalt - fx. engelsk som fremmedsprog.

Holland har i andetsprogsundervisning udviklet nationale undervisningsmaterialer til diverse niveauer, svarende til sprogcentrenes spor-, trin- og niveaumodel. Dertil er der udviklet fjernundervisningskurser, som giver brugere mulighed for selvstændigt at arbejde fleksibelt med samme pensum som ved sprogcentrene. Her er kurserne tilrettelagt, så det er den enkelte persons valg, hvorvidt man ønsker fjernundervisningen suppleret med et fysisk fremmøde og samvær/udveksling/inspiration med og af en lærer og medstuderende.

Det er meget inspirerende konkret at opleve og høre om, hvordan fjernundervisning rent faktisk er en del af et naturligt tilbud, at diskutere muligheder samt blive klogere på form, metoder og indhold. At supplere selvsyn med teoretisk erfaringsopsamling finder jeg udviklende, da det tilsammen giver en godt grundlag for holdning, vurdering og implementering på feltet.

Bør sprogcentret tilbyde fjernundervisning?

Ja selvfølgelig skal vi tilbyde fjernundervisning! At tilbyde god og solid sprogundervisning til udlændinge i Danmark er en vigtig samfundsopgave, som kræver konstant udvikling og omstillingsparathed.

Også vore kursister skal naturligvis præsenteres for og arbejde med de tekniske og pædagogiske midler og metoder, som de øvrige uddannelsesinstitutioner i landet tilbyder. Jeg tror, at vi på sprogcentrene via fjernundervisning kan tilgodese endnu flere af vore kursisters undervisningsbehov og motivere endnu flere personer til at tilegne sig et mere nuanceret sprog.

Det er vigtigt, at vi som sprogcentre tænker med i et større samfundsmæssigt perspektiv, når det gælder tosprogedes danskkundskaber. Her tænker jeg bredt, men også specifikt i forhold til højtuddannede, der efter en periode på et sprogcenter kommer på arbejdsmarkedet og har brug for fortsat sprogundervisning. Samtidig er det vigtigt, at hvis vore kursister på et senere tidspunkt skal kunne profitere af et bredt uddannelses og efteruddannelsestilbud, bør vi på sprogcentret som minimum introducere fjernundervisning som en mulighed.

Målgruppen til fjernundervisning

Følgende kursister kan udgøre målgruppen:

• Kursister, der har børnepasningsproblemer
• Kursister, der bor langt fra sprogcentret
• Kursister, der har et arbejde og derfor ikke har mulighed for at deltage i den normale holdeundervisning
• Kursister, der ønsker at arbejde hjemme, evt. af helbredsmæssige grunde
• Kursister, der f.eks. har behov for at udvikle deres skriftlige færdigheder
• Kursister, der vil forbedre deres dansk i forhold til deres arbejde
• Kursister, der af personlige grunde ikke ønsker at følge holdundervisning
• Kursister, der har brug for at arbejde udpræget individuelt (langsomt, hurtigt, specifikt m.v.)

Hvad kræver fjernundervisning af sprogcentret?

Følgende forudsættes for at fjernundervisning kan blive en realitet på et sprogcenter:

• Det er en klar forudsætning, at der på sprogcentret er en ledelse der prioriterer denne udviklingsproces - økonomisk, pædagogisk, tids- og indholdsmæssigt.
• Det er nødvendigt at gøre sig klart, hvad der skal anskaffes af udstyr til skolen, samt hvorvidt man kræver, at kursisten har udstyr, eller man vil tilbyde materiel til udlån.
• Det skal afgøres, om det skal være et tilbud til mange eller få.
• Der skal afsættes den fornødne tid til materiale- og metodeudvikling.
• Der skal afsættes mange ressourcer til den tekniske servicering.
• Der bør etableres samarbejde med andre sprogcentre med henblik på udvikling og udbud.
• Der skal arbejdes på at finde veje til at etablere en fælles, overordnet arbejdsramme og indhold på landsplan - helst med ministeriel forankring.

Desuden er det over for fjernundervisningskursisten nødvendigt

• At give klar information til skolens kursister om fjernundervisningsmuligheder
• At introducere arbejdsmetoden, evt. gennem et kursusforløb i studiecentret
• At informere om eventuelle faldgruber i tilegnelsesprocessen
• At informere grundigt om procedure i et kursusforløb (hjælp, kommunikation, ønsker m.v.)
• At informere om eventuelle begrænsninger ved et fjernundervisningstilbud
• At tilbyde løbende konferencetimer individuelt og i grupper
• At være klar over, hvorvidt fjernundervisningstilbudet er et supplement til anden undervisning, eller om tilbuddet er et selvstændigt forløb.

Hvad kræves af læreren?

At skifte fra traditionel klasseorienteret undervisning til fjernundervisning ved brug af IT stiller store krav til underviseren. I disse år tales der meget om - og arbejdes meget med - begrebet "den nye lærerrolle". Ingen er vel længere i tvivl om, at den alvidende lærer er passé. Ej heller er der vel tvivl om, at læringsprocessen har mange facetter og kræver både stor faglighed og personlighed af underviseren for at skabe læringsrum for kursisten.

Begreber som forudsætning, forskellighed, identitet, forforståelse og ståsted er nogle af de vigtige ord for at støtte læringen hos kursisten, også når det gælder området fjernundervisning.

Fjernundervisningskursisten

Sprogcentrets undervisning er oftest det første undervisningstilbud, voksne udlændinge møder her. Sproget er en af grundpillerne til integrationsprocessen. Forudsætningen for god sprogindlæring er ideelt set en kombination af undervisning og praktisk anvendelse af det lærte sprog. Hvis en kursist er ganske uden et dansksprogligt fundament, er det ikke altid relevant at tale om fjernundervisning. At beskrive det præcise sproglige niveau forud for et fjernundervisningsforløb, vil jeg her lade stå åbent. Jeg mener, det er en individuel afgørelse, der bygger på den enkelte kursists baggrund, erfaringer, motivation, mål m.v.

Ønsker en kursist at benytte sig af et fjernundervisningstilbud, er det nødvendigt, at den enkelte kursist er pc-bruger og kan læse og skrive noget dansk. Dernæst er det vigtigt, at kursisten er bevidst om egen indflydelse på læringsprocessen, og at indflydelse også stiller krav om ansvarlighed og engagement.

Kursistudtalelser om fjernundervisning

En tilfældig dag på sprogcentret spurgte jeg i to klasser (spor 2, trin 2 og spor 3, trin 3):

Hvem har computer hjemme og hvem har opkobling til internet?

(spor 2, trin 2): 10 personer tilstede - 6 har pc'er og 4 internetadgang.

(spor 3, trin 3): 8 personer tilstede - 4 har pc'er og 2 internetadgang.

Det kunne være relevant og interessant at undersøge status på hele skolen!

Hvad mener du/I om fjernundervisning?

Med en kort introduktion til fjernundervisning, fik jeg følgende kommentarer fra en gruppe kursister:

• Fjernundervisning er relevant, fordi det er nødvendigt, og fordi det er en del af samfundsudviklingen, og fordi nogen har brug for at lære mere sprog, når de har et arbejde.
• Undervisning hjemme kan være godt, men undervisning uden fællesskab er utilfredsstillende.
• Fjernundervisning er relevant, når man har problemer med at deltage i undervisning pga. arbejde eller manglende børnepasning.
• En fremtid med mere fleksibilitet og flere muligheder er godt.
• Det er vigtigt at lade være med at diskutere positive og negative effekter og i stedet se på samfundets udviklingsproces, som ikke kan stoppes. Se på, at vi har individuelle behov, som fjernundervisning måske kan afhjælpe.
• Hvis man bare har et kamera og en mikrofon ved computeren, kan man både snakke med sin lærer og også se, hvordan han/hun ser ud.
• Mange danskere rejser til udlandet. Det er godt, hvis man kan bruge fjernundervisning, så børnene kan beholde deres danske sprog og kultur.
• Jeg kan se ulemperne med hensyn til et ensomt studiemiljø. Jeg ville mangle det gode og motiverende samarbejde, og hvad med de dejlige pauser, hvor vi snakker med hinanden og spiser vores mad sammen.
• Jeg vil mangle udtaletræning og samtalerne og være bange for at blive isoleret.
• Måske kan min datter hjælpe mig. Hun arbejder også med computer på sin skole.

Konklusion

Fjernundervisning er et godt fagligt, pædagogisk supplement til klasseundervisning og studiecenterarbejde, også når det gælder uddannelsesområdet dansk som andetsprog. Udvikling af fjernundervisning kræver tid, ressourcer og ildsjæle i både ledelse og lærergruppe. Indbygget i fjernundervisning ligger der en fremtidig mulighed for konkurrence sprogcentrene imellem, hvilket kræver stillingtagen. Opgaven er meget stor, og jeg mener, det er nødvendigt, at vi i fællesskab på tværs af sprogcentre udvikler rammer, indhold og metoder. Herefter er det op til det enkelte sprogcenter at specialisere sig på kvalitet.

Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 28 af 36
© Undervisningsministeriet 2001