Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Fra hollandsk jord til skolebord

Af Gerhard Korbo, Hjørring Sprogcenter



"Vi er 12 nyankomne hollandske landmænd i fire nordjyske kommuner, der gerne vil lære dansk om aftenen. Men vi skal først være færdige i stalden, så før kl. 20.00 kan det ikke være". Sådan lød det fra en hollandsk landmand, som jeg havde i telefonen en decemberdag i 1999. Og dermed gav han startskuddet til et af Hjørring Sprogcenters særligt tilrettelagte hold med en yderst fleksibel struktur.

I januar 2000 var de til almindelig visitation, og det viste sig, at de alle med lidt god - og fleksibel - vilje kunne kaldes spor 3, trin 1 og mest på start-niveau. I februar begyndte holdet med to lektioner to aftener om ugen fra 20.00 - 21.45. Starttidspunktet var væsentligt for målgruppen, men det var sluttidspunktet også. Hollandske landmænd malker tre gange i døgnet. Sidste gang inden midnat, så på dette tidspunkt skulle de være hjemme igen - efter op til en times transport.

Læreren på opgaven søgte de første undervisningsgange at afdække målgruppens særlige danskbehov. Det handlede især om noget med kommunikation med bl.a. mejeri, maskinsælger, dyrlæge, inseminør, landbrugskonsulent og foderstoffirma. Så dette blev udgangspunktet for og målet med undervisningen. Under behørig hensyntagen til de almene målsætninger i bekendtgørelse og fagbeskrivelser. Som en del af forberedelsen var læreren derfor i kontakt med landmændenes samtalepartnere for at høre, hvor kommunikationen bristede, ligesom der har været kontakt til danske landmænd og landbrugsskolelærere for at finde frem til fagsproget.

Holdet lagde i februar ud med to lektioner to aftener om ugen, men da vi nærmede os april, og lærken lagde an til at synge, ville landmændene i marken. "Kan vi ikke nøjes med én ugentlig aften à tre lektioner og så i øvrigt holde helt pause i juni, juli og august", spurgte de. Og sådan blev det.

For de hollandske landmænd handler undervisningsaftenerne ikke kun om at lære dansk, men også om socialt samvær og faglig udveksling mellem en geografisk stærkt spredt indvandrergruppe. Derfor holdes der en god lang kaffepause med opbud af hjemmebag, der kan få selv et sønderjysk kaffebord til at blegne.

Hollandske landmænd er en indvandrergruppe i vækst. Flere af de indfødte danske landmænd er ved at råbe vagt i gevær. Jordpriserne i Holland er flere gange højere end i Danmark, og derfor kan hollandske landmænd få et væsentligt større areal, hvis de sælger bedriften i Holland og køber et landbrug i Danmark. Kombineret med at hollandske landmænd arbejder endnu flere timer end danske, mener nogle danske landmænd, at hollænderne er med til presse prisen på danske landbrug op på et urealistisk højt niveau.

På Hjørring Sprogcenter kan vi mærke væksten på den måde, at antallet af hollandske landmænd i aftenundervisning på et lille år er vokset med 66%. Uden fleksibel tilrettelæggelse, der tager hensyn til deltagernes arbejdssituation, ville dette imidlertid ikke være muligt. Der skal være fleksibel tilrettelæggelse, hvad angår tidspunkt og perioder, men også hvad angår undervisningens indhold, hvor deltagernes særlige dansk-behov skal tilgodeses.

 


Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 25 af 36
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top