Danskundervisning på Juvél Vask A/S

Af Henrik Raabye, Sprogcenter Hvidovre AOF

Virksomheden Juvél Vask henvendte sig på et tidspunkt til Sprogcenter Hvidovre AOF for at høre om muligheden for at etablere danskundervisning på arbejdspladsen. Baggrunden var, at en del af de mange udenlandske arbejdere ikke længere i tilfredsstillende grad kunne honorere de dansksproglige krav, bl.a. på grund af øgede kvalitetskrav og indførelse af ny teknik på virksomheden.

På et indledende møde med ledelsen på Juvél Vask redegjorde de for, hvad de gerne så som mål for undervisningen: Det generelle sproglige niveau skulle hæves hos kursisterne, de skulle blive i stand til at kunne kommunikere om og forholde sig til produktkvalitet, og endvidere var det målet, at de på længere sigt skulle blive i stand til at deltage i kompetencegivende kurser eksempelvis på AMU.

Juvél Vask producerer primært køkkenvaske af stål. Produktionsprocessen kan kort fortalt beskrives på følgende måde: store ruller med stålplader klippes ud i bestemte mål, presses i facon, får udstanset over- og afløbshul, får påsvejset fastspændingsanordninger, slibes og poleres, kontrolleres, og til sidst bliver de pakket. Hver enkelt ansat arbejder med bestemte delprocesser i produktionen.

Kursisterne blev forud for kursusstarten visiteret af sprogcentret til henholdsvis ét spor 2- og ét spor 3-hold. Spor 2-holdet består af 11 tyrkiske mænd med en aldersspredning fra 30 til 50 år og med en gennemsnitsalder på 36 år. De har opholdt sig i Danmark fra 3 til 28 år med et gennemsnit på 13 år. De har næsten alle sammen kun modtaget danskundervisning i meget kort tid, idet spredningen går fra en uge til to års undervisning med et gennemsnit på fem måneder. Spor 3-holdet består af syv tyrkiske mænd og en filippinsk kvinde. Dette hold har en aldersspredning fra 26 til 47 år, med en gennemsnitsalder på 34 år. De har opholdt sig i Danmark fra 3 til 21 år, med et gennemsnit på 13 år. Disse kursister har noget mere danskundervisning bag sig end kursisterne på spor 2-holdet, idet spredningen her går fra fire måneder til tre år med et gennemsnit på 14 måneder.

Undervisningen afvikles med tre lektioner to gange om ugen på hvert af de to hold i tidsrummet 13.30-16.00 i fabrikkens kantine. Efter denne model betaler kursisterne med én time af deres fritid og virksomheden resten.

Jeg forberedte mig til den del af undervisningen, der omhandlede den faglige danskundervisning, ved at gå rundt på fabrikken med en værkfører, der fortalte mig om maskiner, værktøj og arbejdsprocesser. Samtidig tog jeg billeder af kursisterne i færd med deres arbejde. Disse billeder brugte jeg til at lade kursisterne fortælle om deres arbejde. Hermed fik jeg et fingerpeg om deres sproglige formåen ud fra det arbejde, som de beskæftiger sig med hver dag.

Under mine samtaler med kursisterne stod det klart, at mange af dem gerne vil bruge danskundervisningen specielt til at blive bedre til at læse og skrive. Det er ikke i forbindelse med deres arbejde, at de har det store skrivebehov: de udfylder arbejdssedler med begyndelses- og sluttidspunkt for en opgave samt antal producerede enheder og deres medarbejdernummer, så det er en skriveopgave, det er til at overse. Men de sagde, at de i andre sammenhænge havde følt sig handicappede af ikke at være så gode til at skrive. De gav endvidere udtryk for, at de gerne ville have danskundervisning, som de også kunne bruge uden for Juvél Vask, dvs. danskundervisning af mere almen karakter.

Ganske mange af spor 2-kursisterne var ikke skolevante i forhold til dansk undervisningstradition, og her måtte undervisningen tage sit udgangspunkt i at få defineret rammerne for undervisningen og de forventninger, der blev stillet til dem som kursister. Generelt skulle kursisterne først og fremmest have forbedret deres almene sproglige kompetence: tale, lytte og forstå, skrive og læse. Specielt mht. tale og lytte skulle de opnå så stor sikkerhed, at de mere spontant kunne kommunikere med de danske kolleger. Ved indførelse af ny teknologi opstår der et naturligt behov for at give og modtage både mundtlige og skriftlige instruktioner.

Undervisningsformerne skulle desuden afspejle de undervisningsformer, kursisterne vil møde på faglige kurser: fælles og individuel instruktion, individuelt arbejde og gruppearbejde.

På et ret tidligt tidspunkt stod det mig klart, at der var behov for en større undervisningsmæssig differentiering, da forskellene i kursisternes danskmæssige forudsætninger var større, end jeg først havde antaget. Dette gjorde sig specielt gældende på spor 2-holdet. Jeg brugte og producerede derfor selv tekster på forskellige sproglige niveauer og med forskellige grammatiske temaer, men med stort set samme indhold, fordi der skulle være mulighed for at føre en fælles samtale med hele holdet om teksternes temaer. Kursisterne inddelte jeg i sprogligt nogenlunde homogene grupper, hvor kursisterne både arbejdede individuelt og sammen i gruppen. Emnerne omhandlede arbejdsliv, arbejdsløshed, fritidsliv, skole og uddannelse og alderdom. Kursisterne kunne relatere egne og børns erfaringer til emnerne, og vi fik mange gode diskussioner om forskelle og ligheder mellem Danmark og Tyrkiet.

Jeg oplever selv, at jeg ved at inddele kursisterne i grupper fik mere tid til de svageste og samtidig tvang grupperne til i højere grad at arbejde sammen, fordi det var begrænset, hvor mange jeg kunne hjælpe på én gang.

Forud for kursusstarten havde fabrikschefen fremstillet en video om alle afdelingernes arbejdsopgaver. Denne video indeholder mange eksempler på de arbejdsmæssige instruktioner, man benytter sig af på fabrikken. Instruktionerne har jeg brugt som lytte/forstå-øvelser, og vi har i forlængelse heraf beskæftiget os med de særlige kendetegn ved instruktionssprog, f.eks. brug af passiv og imperativ.

Jeg fremstillede en visuel ordbog sammen med kursisterne, hvor den enkelte tog billeder af sin arbejdsplads - maskiner, værktøj og materialer. Kursisterne skrev relevante ord og forklaringer ud for billederne. Vi arbejder desuden med de danske udtryk for de tilhørende handlinger og funktioner, adjektiver (tilstandsformer), sammensatte ord og afledninger. Den visuelle ordbog danner desuden udgangspunkt for repetitionsog automatiseringsøvelser af arbejdsprocesser, ord/begreber og udtryk.

I forbindelse med arbejdet med det specifikke fagsprog inden for deres arbejdsområde får kursisterne opøvet en færdighed i faglig kommunikation, dvs. en kompetence, som vil hjælpe dem på fx de kompetencegivende kurser, som de måske skal deltage i i fremtiden.

Jeg har af og til brugt referater fra sikkerhedsmøder, samarbejdsudvalgsmøder og tekster om arbejdspladsvurdering i undervisningen. Til tider er disse tekster brugt, som de var, andre gange i uddrag, og til andre tider måtte jeg omskrive dem. Desuden har artikler fra SIDs "Fagbladet", der bl.a. omhandlede arbejdsmiljø og sikkerhed, indgået i undervisningen. Alle kursister modtager bladet, men har aldrig tidligere læst det. De synes simpelthen, det er for svært at læse på egen hånd. Der er i forbindelse med den faglige danskundervisning megen god inspiration at hente i nedenstående litteraturliste.

For nylig fik jeg en ægte kommunikativ situation forærende, da spor 2-holdet fik besøg af et andet spor 2-hold fra det lokale sprogcenter, som i forbindelse med et projekt ville se nærmere på arbejdspladser i Hvidovre Kommune. Spor 2-holdet på Juvél planlagde, hvad de ville fortælle, og hvordan de ville vise gæsterne rundt, så de fik et så klart billede som muligt af produktionen på Juvél. Gæsternes spørgelyst var meget stor, og hele seancen tog næsten to timer.

At undervisningsforløbet er gået godt skyldes i høj grad, at ledelse og medarbejdere på Juvél Vask har bakket 100% op om undervisningen. SID-tillidsmanden, der selv er tyrker og taler flydende dansk, deltager i undervisningen én gang om måneden. Når han deltager, evaluerer vi undervisningen i store træk og taler om, hvad der har været godt og mindre godt, og hvad i undervisningen der eventuelt skal justeres.

Litteratur

Berliner, Bolette, Kirsten S. Jacobsen og Lone P. Jakobsen: På arbejde med dansk - Alment fagdansk for flygtninge og indvandrere. København, AOF, 1999.

Vejledende eksempelmateriale for særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere. København, Arbejdsmarkedsstyrelsen, 1998.

Uddannelsesplan. Dansk som andetsprog. Særlig AMUuddannelsesplan for flygtninge og indvandrere. Særlig arbejdsmarkedsuddannelse. København, Arbejdsmarkedsuddannelserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, 1998.

Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 22 af 36
© Undervisningsministeriet 2001