Dagens og morgendagens studieværksted

Af Niels Jacob Dyrby Andersen, Sprogcenter AOF Odense

Mange sprogcentre er nu, efter den nye bekendtgørelse for danskundervisningen er kommet, begyndt at etablere åbne studieværksteder. Man er kommet langt, og der har været udfoldet stor idérigdom på området, såvel fra lærer- som fra ledelsesside. Hvis man prøver at se lidt frem i tiden (inden for synsvidde, men uden for rækkevidde), og hvis vi tillader os at skele til avu- og HF-undervisningens studieværksteder, kan en vision for åbne studieværksteder meget vel komme til at tegne sig, hvor åbne studieværksteder indtager en mere central position på sprogcentrene. Studiecentret har åbent og er bemandet hele tiden. Holdlæreren og holdkursisterne inddrager naturligt studiecentret i den daglige undervisning. Nogle er sammen i undervisningslokalet, andre arbejder i studiecentret, andre er i edb-lokalet, og resten er måske i grupperum. En stigende del af vores kursister vil på de åbne studiecentre finde deres "egne private læringsrum" som ramme for deres læring. De kan inddrage studiecenterlærerne som faglige vejledere og konsulenter i deres individuelle læringsforløb.

Andre visioner peger i retning af, at al undervisning organiseres med udgangspunkt i tanker om fleksible tilrettelæggelsesformer. Al holddannelse foregår på baggrund af en grundig vejledningssamtale, hvor alle kursistens medbragte forudsætninger og kvalifikationer klarlægges. Med afsæt i kursisternes individuelle læringsmål sammensætter kursisten og vejlederen læringsaktiviteter med udgangspunkt i studiecentret. Studiecentret kan på den måde blive omdrejningspunktet for kursistens læring. Når det er relevant for kursisten, kan vedkommende aftale, at man indgår i en holdundervisning, som for eksempel arbejder med udvalgte emner. Hvis man i tilknytning til læringsplanen har behov for lektiehjælp, et særligt læse- eller udtaleforløb, samfundsorienterende forløb, matematik eller edb, aftaler kursisten med vejlederen, at man i perioder følger denne undervisning. Perioder med fjernundervisning eksempelvis under praktikophold vil kunne arrangeres. Alle lærere er tilknyttet studiecentret og arbejder her som undervisere, særlige konsulenter og faglige vejledere i samarbejde med sprogcentrenes øvrige vejledere, IT-medarbejdere, bibliotekarer, to-kulturelle ressourcepersoner, m.v. Studiecentret dækker hen ved det halve af sprogcentrets areal, de nuværende klasseværelser er nu grupperum, hvor undervisningen/læringsaktiviteterne foregår. Sprogcentret er pædagogisk udviklet fra vores nuværende skole- og undervisningsmiljø til et stort center for læring, et studiecentrum, et stort fleksibelt læringsmiljø.

Kendetegn ved det optimale læringsmiljø

En sådan omstilling stiller store og ændrede krav til såvel sprogcentrenes ledelse som til lærere og vejledere. Mange vil nok finde det væsentligt

• at møde kursisten der, hvor han/hun er med netop den række aktiviteter, der giver ham/hende mulighed for at tilegne sig den viden og de kompetencer, han/hun har behov for og efterspørger
• fleksibel tilrettelæggelse af aktiviteter i samarbejde med kursisten - med udgangspunkt i den pågældendes ønsker, læringsbehov og læringsstil
• at give kursisten et maksimalt medansvar for læreprocessen
• at give kursisten mulighed for at skabe en ramme - et personligt læringsrum - der sikrer den pågældendes optimale muligheder for læring
• at lade kursisten - med vejledning og støtte - fylde "det personlige læringsrum" ud i forhold til sine ønsker, behov, forudsætninger og sin læringsstil
• at etablere samarbejdsrelationer mellem kursister og mellem lærere og kursister, gruppe- og pararbejde, samt åbenhed i forhold til tilrettelæggelse af aktiviteter, der ikke nødvendigvis er snævert knyttet til den øvrige undervisning.

Mange sprogcentre har opbygget deres studieværksted omkring en række udvalgte materialer, som kan rubriceres på følgende måde:

Læringsmaterialer

- selvinstruerende læremidler med løsningsforslag,
- ekstra eksemplarer af gængse undervisningsbøger, m.v.
- træningsprogrammer til grammatik, matematik, tifingersystem, m.v.,
- lytteforstå og udtaleøvelser,
- interaktive programmer,
- videoundervisningsprogrammer.

Informationsbearbejdende medier

- tidssvarende edb-arbejdspladser,
- scanner,
- båndoptager,
- videokamera, digitalkamera,
- printer, kopimaskine.

Frilæsningsmaterialer

- velassorteret frilæsningsbibliotek med titler til udlån blandt kursisterne,
- bog + bånd til udlån.

Integration af studiecenteraktiviteter i holdundervisningen

Men et åbent studiecenter er ikke alene en samling materialer og et antal computere. Et studiecenter er snarere et konglomerat, hvor mange forskellige kursister fra forskellige spor, trin og niveauer og med forskellige formål med brug af værkstedet kommer for at arbejde specielt med de vanskeligheder, den enkelte har lyst til, behov for eller er blevet anbefalet at arbejde med. Men også et sted, hvor pararbejde og gruppearbejde kan florere, når faciliteter og bemanding tillader det. Åbenheden og fleksibiliteten i forhold til tilrettelæggelsen af kursisternes læringsforløb stiller nye og store krav til os som undervisere og vejledere og til vores måde at tænke pædagogik og vejledning på. Og det stiller tillige krav til vores kursister om at gå ind i en krævende kursistrolle, den selvstændige, og den kursistrolle, som har en udviklet bevidsthed om egne læreprocesser. Det pædagogiske formål med at arbejde i et åbent studiecenter skal stå klart for såvel kursist, lærer som for vejleder. Sprogcentrenes samarbejdspartnere (handelsskoler, teknika, VUC, m.v.) stiller på samme måde i stigende grad krav til kursisten om at tage et medansvar for egen læring - ikke mindst i forbindelse med indførelsen af den nye erhvervsuddannelsesreform 2000. Det må være en del af sprogcentrenes forpligtelse at forberede kursisten på de krav, hun vil blive mødt med, når hun forlader sprogcentret for at gå videre i uddannelsessystemet.

Informations- og videnssøgning på internettet

Internettet er et nyt medie, som vi langsomt er ved at lære at kende. En meget stor del af det informationsmateriale, der før i tiden fandtes på papir, lægges i disse år ud på nettet. Myndigheder, organisationer og firmaer lægger deres aktuelle informationer ud på World Wide Web for at gøre dem lettere tilgængelige for brugerne. At kunne orientere sig på internettet og være i stand til at finde frem til og vurdere netop de oplysninger, man har brug for, vil i løbet af få år blive så vigtige kulturkvalifikationer, at alle bør besidde dem.

Kursisternes arbejdsformer i holdundervisningen påvirkes også af den nye bekendtgørelses krav; bl.a. bliver projektarbejdsformen mere og mere udbredt, og kursisterne stilles i højere grad end tidligere over for åbne opgaver, som ikke har ét entydigt facit.

En øget brug af internettet rejser mange spørgsmål, både for den enkelte kursist personligt og for den lærer, der vil inddrage internettet i undervisningen: Hvem står bag oplysningerne på de enkelte sider? Kan man stole på de oplysninger, man finder på nettet? Hvordan finder man rundt på nettet, og hvor gemmer de nyttige informationer sig blandt alle ligegyldighederne? Læreren og undervisningsmaterialerne var tidligere de vigtigste informationskilder i undervisningen, men når kursisterne har internettet til rådighed, har læreren ikke længere monopol på informationerne. Et ændret syn på undervisningen vil også medføre, at en større del af ansvaret for læringen overlades til den enkelte kursist. Her er det ekstra vigtigt, at man forsøger at udvikle en kritisk holdning til de enorme informationsmængder på internettet. Her kommer en betydelig indsats med medarbejderudvikling og efteruddannelse ind i billedet, som bør prioriteres både fra ledelses- og fra medarbejderside.

En del kursister bruger i dag meget tid på chat. Selv om en del chat foregår på dansk, gør man sig på mange studiecentre overvejelser over det undervisningsmæssige udbytte af at "chatte". På nogle sprogcentre med adgang til internettet har man valgt enten at lukke helt af for denne mulighed eller at begrænse brugen af chat til bestemte tidspunkter på dagen, hvor computerne ikke er i brug til undervisning. Det fremgår af bekendtgørelsen, at vi skal integrere IKT i vores undervisning. Der vil for eksempel i SkoleKom-regi være mulighed for at oprette et lukket "chatforum", hvor to venskabsklasser fra hver sin landsdel efter aftale vil kunne "chatte" til hinanden i på forhånd aftalte tidsrum. Falder dette inden for vores forestillinger om lødig lov 487-undervisning? Hvem skal afgøre, om "chat" og pjat er det samme? Og hvem ville i givet fald være interesseret i at deltage i denne "chat".

Hvis vi skal leve op til de pædagogiske målsætninger, sprogcentrene i disse år stiller til sig selv - mål, som i høj grad også er sat af det samfund, som omgiver os, og hvis vi skal bidrage til at løse denne omstillingsopgave, bliver det i stigende grad nødvendigt, at vi samtænker vejledningen, holdundervisningen og arbejdet i åbne studiecentre. Ingen af parterne kan isoleret set etablere de rammer for læring, som kursisterne har brug for til at opbygge de kvalifikationer, som kræves af dem. Det er de rammer for læring, man blandt andre sigter til i vores danskundervisningsbekendtgørelse.

Litteratur

Andersen, Niels Jacob Dyrby m.fl.: Rapport over Studietur til Breda Taalschool, Holland. Open Learning Center, Buitenschools leren. Dansk Flygtningehjælps Sprogskole, 1997.

Bekendtgørelse nr. 689 af 12. juli 2000 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.

Have, Charlotte Junggreen: Det Åbne Læringscenter. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 18. København, Undervisningsministeriets forlag, 2000.

Jacobsen, A. Neil: Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 35. København, Undervisningsministeriets forlag, 2000.
Svendsen Pedersen, Michael og Kent Andersen: Hvad venter vi på? - om IT i fremmedsprogsundervisningen. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 4. København, Undervisningsministeriets forlag, 2000.

Tellerup, Susanne og Henrik Helms: Læring i samspil - giver mening. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 42. København, Undervisningsministeriets forlag, 1999.

Værkstedsundervisning. Undervisningsvejledning til almen voksenuddannelse. Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 7. København, Undervisningsministeriets forlag, 2000.

Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 20 af 36
© Undervisningsministeriet 2001