Kursisternes brug af biblioteker

Af Zbigniew Sobkowicz

Nytilflyttede udlændinge bør stifte bekendtskab med det danske bibliotekssystem, dets idé og funktion, hurtigst muligt da bibliotekerne er en væsentlig del af den danske kultur og en vigtig brik i det danske demokrati. På min tidligere arbejdsplads, Århus Kommunes Sprogcenter, var jeg ansvarlig for at introducere til det danske biblioteksvæsen, og dette foregik i tæt samarbejde med Århus Kommunes Biblioteker.

Ideer om folkeoplysningslov og om fri og gratis adgang til informationer er endnu ukendt for mange af kursisterne, men det er ideer, som alligevel er umiddelbart forståelige. Det sidste punkt var det, jeg brugte mere og mere tid på i forløbet. Det var en fryd at mærke kursisternes pludselige opmærksomhed, at mærke at en oplysning om danske forhold vækker en lydhørhed, som grænser til begejstring! Der blev nikket, snakket indbyrdes, spurgt om præcisioner, givet udtryk for overraskelse og billigelse, når jeg fortalte, man ikke behøver at være rig eller klog for at få oplysninger, men at alle kan få hjælp efter behov, for sådan er loven.

Efter introduktionen sendte jeg en kort besked til samarbejdspartneren på biblioteket, hvori jeg fortalte om holdet: oprindelseslande, interesser, dansksproglige forudsætninger og øvrige subjektive indtryk. Nogle dage efter, uden for åbningstiden, viste en af indvandrerbibliotekarerne kursisterne rundt på Hovedbiblioteket. Den pågældende bibliotekar lagde vægt på områder og emner, der interesserede holdet, demonstrerede igen søgesystemer, svarede på spørgsmål, hjalp med lånerkort og pinkoder og præsenterede eventuelt nogle af de bibliotekarer, der udvikler Finfo (se www.finfo.dk).

På sprogcentret har kursisterne mulighed for at benytte internettet: aviser på internet, kontakt med familie og bekendte, informationer om lokale og nationale forhold gennem benyttelse af diskussionsfora. Ikke mindst elektronisk post og usenet er meget populære. Usenet og såkaldte nyhedsgrupper er emneinddelte diskussionsfora, hvor alle kan deltage anonymt (se f.eks. http://groups.google.com). Nogle kursister deltager i deres oprindelseslandes politiske debat, og det er langt fra utænkeligt, at de ideer om folkeoplysning, de har udtrykt interesse for, således bliver videreformidlet.

En undersøgelse lavet af Statsbibliotekets Indvandrerbibliotek i samarbejde med Århus Kommunes Biblioteker, tyder på, at indvandrere har en hyppigere besøgsfrekvens på biblioteket og er flittigere internetbrugere end etniske danskere, og at de bruger internet meget i kommunikationsøjemed. Alt i alt kan man se, at et samarbejde mellem to kommunale institutionerfolkebiblioteker og sprogcentre - kan fungere til gavn for alle. Det er ikke kun væsentligt, at kursisterne f.eks. lærer informationssøgning på de edb-maskiner, et sprogcenter har til rådighed, men også, at de lidt efter lidt introduceres til den vifte af tilbud, lokalsamfundet i øvrigt rummer. Her kan det nære samarbejde mellem sprogcenter og folkebibliotek være af stor betydning.

Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 17 af 36
© Undervisningsministeriet 2001