Åbent studieværksted og frilæsning

Af Kirsten Olesen, Sprogcenter Odense, Dansk Flygtningehjælp

Formålet med frilæsning i det åbne studieværksted

For mig er det naturligt, at sprogcentrets frilæsningsbibliotek er en integreret del af det åbne studieværksted. For det første, fordi det kan være et tiltrængt supplement til den daglige undervisning, og for det andet, fordi det også er vigtigt at have et sted, hvor man kan få råd og vejledning også uden for holdundervisningen og efterhånden opbygge et fortroligt forhold til de forskellige former for læsning.

Den form for læsning, jeg vil beskrive, er læsning som et supplement til den almindelige holdundervisning. I undervisningsvejledningerne for de tre spor er det beskrevet, hvordan læsning er tænkt ind i undervisningen. Kursisterne skal bl.a. lære at læse autentiske tekster i form af hverdagens forskellige tekstgenrer og beherske forskellige læsestrategier: ekstensiv og intensiv læsning, skanning, skimming og punktlæsning.

Allerede når en kursist kommer ind på biblioteket, er det i en vis udstrækning nødvendigt at benytte forskellige former for læsning. Først skal kursisten skabe sig et overblik over biblioteket, altså en form for skimming for at finde en bog, som har interesse. Når titlerne på bøgerne læses, er der især tale om punktlæsning. Når kursisten har fundet noget, der har interesse, kigger vedkommende i bogen, skanner måske for at tage stilling til, om emnet har interesse, eller om bogen af den ene eller den anden grund er for svær. Kursisten læser måske nogle sider ekstensivt, og falder pludselig over et særligt spændende eller vanskeligt sted, som læses intensivt. Alle strategier står til rådighed og anvendes efter behov.

Jeg er overbevist om, at der bliver læst meget i den daglige undervisning, men også at dette slet ikke rækker. Det er derfor vigtigt, at kursisterne får mulighed for at supplere med megen øvrig læsning, bl.a. med letlæsningsbøger skrevet til voksne. Det er en kendt sag, at jo mere, man læser, jo bedre en læser bliver man. Man bliver mere rutineret med hensyn til valg og brug af strategier, men ikke mindst ordforrådet udvides og nuanceres gennem megen læsning. Men selvfølgelig skal vi som undervisere give kursisterne nogle redskaber, så de får nogle gode oplevelser med at læse bøger på dansk og efterhånden også bliver i stand til at honorere hverdagens læsekrav.

Læselyst og - motivation

Vores kursistgruppe er meget forskelligt sammensat, så det er vigtigt at have bøger til alle spor og trin. Ikke mindst er det vigtigt at motivere de svage læsere, for hvem trykt tekst oftest ikke har været en naturlig del af hverdagen i hjemlandet.

At finde motivationen til at gå i gang med at læse på danskog at læse meget - er en stor og udfordrende opgave for et holds lærer. Dybest set ønsker de fleste formodentlig at kunne læse de mange forskellige tekster, som er en del af deres hverdag, og hvoraf en stor del tilflyder dem gennem brevsprækken. Men mange opgiver, fordi det opleves som en for stor og for vanskelig opgave.

Det er netop derfor et væsentligt led i læseundervisningen at give kursisterne troen på, at det kan lade sig gøre. Det drejer sig ikke mindst om at finde tekster, som kursisterne ønsker at lære at læse og om at stille opgaver til teksterne, som kursisterne oplever, de med udbytte kan løse. Herigennem lærer kursisterne efterhånden at benytte forskellige læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype og formålet med læsningen. Egentlige læsekurser på holdet af f.eks. 2 - 3 ugers varighed kan derfor være et godt fundament for den supplerende læsning, der efterhånden kan etableres gennem studieværkstedet. Kursisterne oplever, at der er andre - og mere hensigtsmæssige - måder at gribe en tekst an på end den ord-til-ordlæsning, de har troet var den mest hensigtsmæssige i alle tilfælde, med ordbogen som tro følgesvend.

I studieværkstedet er det ikke mindst de fiktionsbøger, der er skrevet med voksne tosprogede for øje, der kan udgøre et godt frilæsningssupplement, ud over bl.a. de ugeblade, der altid ligger frit fremme i lokalet. Og her kommer læreren eller mediatekaren i værkstedet til at spille en afgørende rolle. For at kunne fremme bedre læsefærdigheder og give den vejledning, der er brug for, har det stor betydning, at vedkommende har et overordnet kendskab til bøgernes sværhedsgrad. Sidst, men ikke mindst, har indholdet stor betydning for læselysten. Hvis indholdet af bogen ikke appellerer til læseren, kan det være svært at fastholde læselysten.

Det er en stor fordel, at der er lydbånd til de fleste bøger. Lydbåndet kan medvirke til at læserytmen bliver mere glidende og naturlig, og læsehastigheden styrkes. Yderligere kan der også tilgodeses to former for indlæring, både den visuelle og auditive. Jeg har hørt flere kursister sige, at de sidder sammen med deres børn og hører båndet og læser bogen, og så tilføjes læsningen pludselig en helt anden, men meget vigtig dimension.

Fysiske rammer og udlån

Det mest ideelle er at have et selvstændigt kursistbibliotek i forbindelse med et åbent studieværksted. Et bibliotek kan virke som et trækplaster for de andre aktiviteter, der foregår i et åbent studieværksted eller omvendt. Men det hænger jo nøje sammen med økonomi og hvor mange resurser, der er til rådighed på de enkelte sprogcentre.

Fordelen ved et kursistbibliotek er, at kursisten oplever, at det er kursistens eget valg af bog, der er afgørende for udvælgelsen af læsestof. Mediatekaren bør kun være vejleder. I sidste ende er det kursisten der afgør, hvilken bog der skal lånes. I de fleste tilfælde finder de også en bog, som de har lyst til at læse og får læst. Men det sker også, at en kursist kommer dagen efter for at bytte den lånte bog, enten fordi den var for svær eller for let eller måske uinteressant. Det er en vigtig læreproces for kursisten at få erfaring og fornemmelse for egen læsefærdighed.

Hvis kursistbiblioteket ligger sammen med studieværkstedet er det naturligt, at der også er åbent for udlån af bøger i studieværkstedets åbningstid. Men det vigtigste må være, at så mange kursister som muligt får lejlighed til at benytte sig af tilbudet om supplerende læsning.

Udvalget af bøger

Da jeg i sin tid begyndte som frilæsningsmediatekar, var der et meget lille udvalg af bøger til vores kursistgruppe. For at få et større udvalg, valgte jeg at indkøbe nogle bøger skrevet til danske skolebørn. De viste sig ikke at være særligt egnede, dels fordi sproget er temmelig komplekst, og dels fordi emnet er beskrevet i forhold til en anden aldersgruppe.

I dag findes der en del bøger, som er egnede til sprogcentrenes kursister, og ny publikationer kommer hele tiden til, uanset om der er tale om f.eks. nydigtede fortællinger eller klassikere, der er forenklet sprogligt.

Når man opbygger et kursistbibliotek, skal man gøre sig klart, hvilke bøger der skal være til udlån. Man kan vælge ud fra følgende kriterier:

• Biblioteket indeholder kun frilæsningsbøger
• Biblioteket indeholder både undervisningsbøger og frilæsningsbøger evt. med tilhørende kontrolark og andet skriftligt arbejde.

Begge kriterier har fordele og ulemper. Det første kriterium har den fordel, at kursisten ved, at det udelukkende er "fornøjelseslæsning", som ikke indebærer krav fra læreren i form af kontrolspørgsmål eller lignende. En metode til udvælgelse af bøger til frilæsning kunne til en start være, at alle bøger, der ikke er udgivet sammen med et opgavehæfte, skal være frilæsning. Ulempen ved denne udvælgelsesmetode er, at kursisten kan gå forgæves efter en bog, som de tidligere har læst i undervisningen. Men som regel kan disse kursister fristes med en anden bog på tilsvarende niveau.

Fordelen ved det andet kriterium er, at der bliver mere læsestof tilgængeligt, og man får mulighed for at læse en undervisningsbog een gang til på en anden måde. Ulempen er, at nogle af kursisterne på et hold kan have læst de bøger, som senere skal bruges i undervisningen, men i dette tilfælde må læreren stille en særlig opgave til kursisten eller bruge kursisten som resurse.

Inddragelse af frilæsning i undervisningen

Med de bøger, der findes på markedet i dag, kan man tidligt inddrage frilæsning som et supplement til den daglige undervisning. Allerede fra spor 1, trin b, spor 2, trin 1 og spor 3, trin1 kan frilæsning med fordel inddrages.

Første gang, et hold skal på biblioteket, kan man tage hele holdet med, men det bør være den enkelte kursist, der vælger bogen. Måske er der nogle, der har modvilje mod at læse på den måde. De bør ikke tvinges, fordi det så kan medføre, at vedkommende ikke får lyst til at læse. Min erfaring siger, at de modvillige kursister oftest senere bliver interesseret i at læse bøger, f.eks. ved at andre omtaler bøgerne positivt eller ved, at læreren støtter i den første fase og måske afslutningsvis stiller en mindre opgave til bogen.

Men det vil være en fordel, at der forinden er givet en introduktion til frilæsning på holdet, så kursisterne er klar over, hvordan denne form for læsning foregår. Det er meget vigtigt, at der bliver brugt tid i klasserne på at introducere frilæsning. Mange har nemlig ikke den ro i hjemmet, der er nødvendig til læsning. Det er også vigtigt, at det bliver signaleret, at også denne form for læsning er en vigtig del af undervisningen. Man kan evt. indføre, at kursisterne giver et kort mundtligt eller skriftligt referat af bøgerne i klassen. En slags boganmeldelse, som måske kan give andre lyst til at læse noget mere.

Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 14 af 36
© Undervisningsministeriet 2001