Åbent studieværkstederfaringer med materialer

Af Anne-Grete Kaarup-Jensen og Jette Sinding Larsen, Aalborg Sprogcenter

Denne artikel beskæftiger sig med materialer i åbne studieværksteder. Artiklens betragtninger er baseret på nogle af de erfaringer og tanker, vi har gjort os i løbet af de 5 år, vi har arbejdet med og i det, der nu hedder Sprogcenter Aalborgs studiecenter. Hovedvægten vil ligge på materialerne, men vi vil begynde med nogle få refleksioner over begrebet "åbent".

Hvad betyder det, at studieværkstedet er "åbent"? Ja, formodentligt betyder det de fleste steder, at brugerne gives et valg, et vist mål af selvbestemmelse over og selvstyring af deres læringsbestræbelser - med bekendtgørelsens ord: "mulighed for at arbejde selvstændigt". Nogle steder betyder "åbent" også valg forstået på den måde, at kursisten vil lære dansk uden at være del af en klasse; altså vælger studieværkstedet som sted og middel til sprogtilegnelse. Begge fortolkninger af "åbent" stiller krav til studieværkstedets materialer.

Den smalle eller den brede satsning

Studieværkstederne skal kunne imødekomme et antal præferencer fra mangfoldigheden af kursister, og da de fleste sprogcentre oplever at skulle yde undervisning og studieværkstedsfaciliteter til skiftende nationaliteter med forskellige præferencer, vil man i virkeligheden hele tiden stå over for nogle valg: Skal vi satse på teknologien, på hyldematerialerne, på individuelle eller kollektive råderum? Skal vi satse på det brede og så krydse fingre for, at vi dermed altid appellerer til alle på en eller anden måde, eller skal der satses på det smalle, men dybe? Mon ikke de fleste af os indtil videre har satset på det brede? Det, vi tror, byder på de fleste differentieringsmuligheder og den største fleksibilitet. Og hvad er det så?

For vores vedkommende har det været en blanding, men ikke en blanding, der er forblevet konstant.

Hvad computer-programmerne angår, er udbuddet blevet smallere, og hvad angår hyldematerialer, er udbuddet blevet bredere.

Computerprogrammer

Udviklingen i vores udbud af computer-programmer skyldes, at vi er blevet mere kræsne, fordi vi har kunnet tillade os at være mere kræsne i takt med fremkomsten af nye programmer lavet specifikt til dansk som andetsprog. Vi er til stadighed på udkig efter brugbart materiale. Vi udvælger programmer efter flere kriterier: sprogligt niveau, emne, god instruktion, metode og generel brugervenlighed. Sammen med sprogcentrets edbkoordinatorer afprøver vi demonstrationsmaterialerne, og ser de lovende ud, lægges de ind på computerne og afprøves af kursisterne. Den endelige målestok for, om programmerne er brugbare eller ej, er meget enkel. Hvis vi ofte henviser kursister til det, hvis kursisterne bliver hængende ved programmet, hvis de vender tilbage til det ved efterfølgende besøg, hvis andre kursister efterspørger programmet, fordi rygtet om et godt program har bredt sig, hvis lærere efterspørger programmet som en del af studiecentermaterialerne - ja, så er det et godt program og får lov til at blive liggende på computerne. Blandt de programmer, der topper hitlisten i vores studiecenter, kan nævnes Billedordbogen, Grammatik på Kryds og Tværs, visse øvelser fra Dansk med Datamaskinen, Dansk Arbejde, 3 danske familier - og et, der slet ikke primært er et danskprogram: køreprøvetestene "Køreklar".

I modsat fald - altså hvis vi set over en periode på f.eks. et år yderst sjældent har henvist til et program af den ene eller anden grund - tages programmerne af computernes programlister. Ud over sprogindlæringsprogrammer, der via serveren til enhver tid er tilgængelige, råder vi over en samling cdrommer, hvor kriterierne for succes er en hel del anderledes. Denne samling omfatter materialer, der oftest kun er efterspørgsel på i forbindelse med kursisternes emne-, tema- eller projektarbejder, f.eks. Statistisk tiårsoversigt eller Lademanns Leksikon. Og så husker vi lige at sukke dybt, for uden lærerens hjælp er sådanne materialer desværre sprogligt (for) svære for rigtig mange af vores kursister.

Internettet

Det samme gælder internettets myriader af informationer. Indholdet drukner i sproglige genvordigheder, eller kan ikke nås på grund af kursisternes mangel på hensigtsmæssige læsestrategier. Dette er ikke ensbetydende med, at vi har vendt internettet ryggen. Tværtimod. Hvis dets anvendelighed i emne, tema- eller projektarbejde er begrænset til den sprogligt dygtigste kursistgruppe, så er der dog nogen, der kan drage nytte af den side af nettet. For at gøre internetvejen mindre ujævn for kursisterne er vi i gang med at opbygge en internetportal, som via nogle meget overordnede kategorier som f.eks. "Danmark", "Dansk kultur", "Arbejdsmarkedet" tilbyder kursisterne en overskuelig række links til web-adresser, der kan være nyttige i forbindelse med temaarbejde, ekskursionsforberedelse etc.

Imidlertid er utroligt mange kursister fascinerede af nettet, lige fra spor 1 hen over spor 2 til spor 3, altså også kursister, der sprogligt ikke ligger blandt de dygtigste. Derfor har vi på Sprogcenter Aalborg besluttet, at der inden for lovens rammer og nogle få sprogcenterregler er frit slag på nettet. Dette betyder, at mange kigger ind i dagens løb for at læse nyheder på modersmål, sende en e-mail eller chatte i et stykke tid - og mestendels på modersmål.

Om man lærer dansk af det? Det mener vi nok, man gør. Studiehjælperne lærer kursisterne på dansk at benytte faciliteterne, kursisterne øver sig i at sende og modtage e-mail til/fra os, der opstår snak og hjælpesituationer mellem kursister af forskellig nationalitet, nogle af kursisterne finder lidt efter lidt danskere at chatte med, og endelig er der det, der kommer "ind ad bagdøren": På vej til eller fra maskinen får man lige en lille snak med studiehjælperen, eller den danske avis på skranken fanger interessen, man når at låne en bog med hjem, eller måske er der ventetid på at få en maskine, så den bruger man til at lave et par papirøvelser.

Endelig har studiecentret også et bredere sigte med at stille internettet til kursisternes rådighed, nemlig det integrationsmæssige. Hvis man har mulighed for at følge med i begivenhederne i sit hjemland, mulighed for hurtig kommunikation via e-mail eller chat, har man det psykisk bedre, end hvis man går rundt og længes efter kontakt. Jo bedre man har det psykisk, jo større chance er der for, at man får udbytte af sprogcentrets undervisning. Derudover gør IT-kompetence det lettere at begå sig i et samfund som det danske - på biblioteker, på kurser, i uddannelse, ofte i jobsammenhænge og hjemme sammen med børnene, som kommer hjem med IT-oplevelser fra deres skoledag.

Aviser

Lignende overvejelser har gjort, at vi har udvidet vores avisbestand. Vi startede ellers med den holdning, at vi i dansktilegnelsens sag kun ville holde danske aviser i studiecentret. Så kunne man jo passende gå ud i byen, på bibliotekerne, og læse avis fra hjemlandet dér. Men der er jo så mange ting man passende kunne gøre, men som man ikke når, herunder at læse aviserne på biblioteket. Studiecentret på sin side havde allerede lukket alverdens sprog ind via internettet, så derfra og til aviser på flere sprog var der ikke så langt. Og igen er "bagdørseffekten" mærkbar. Når den arabiske avis ligger side om side med den danske, opstår der let en afsmittende interesseeffekt, og derudover sker det ofte, som beskrevet ovenfor, at kursistens oprindelige motiv til at gå i studiecentret munder ud i noget helt, helt andet, som måske mere direkte har meget med dansk at gøre.

Rummelighed

I det hele taget er vi blevet rummeligere i vores opfattelse af, hvad et studieværksted på et sprogcenter kan omfatte materialemæssigt. Vi lagde lidt forsigtigt ud med gængs læse-let skøn-litteratur bøger om dansk samfund, kultur, historie og ordbøger, grammatikker og et enkelt leksikon. Ret hurtigt kom ugebladene til, og det er stadig sådan, at de nærmest bliver læst i laser, hvis vi ikke smider ud med jævne mellemrum. Men derudover køber vi så varieret og så meget, som budgettet kan holde til - naturligvis hele tiden med kursisternes dansksproglige formåen og interessefelter in mente. Hvad angår sidstnævnte går vi frem efter iagttagelser og formodninger. Således har vi f.eks. kunnet konstatere, at bøger og pjecer, der omhandler kroppen, sygdom, sundhedsvæsen, graviditet og børn har interesse, ligesom bøger om kursisternes egne lande og kulturer vækker interesse og ofte glæde. Og hvorfor skulle en vietnameser ikke forbedre sit danske ordforråd ved at læse om Vietnam på dansk? Eller fortælle på dansk om det, han har læst på nettet?

Et andet af vores oprindelige principper, som vi helt har givet køb på, er, at der var materialer, der var forbeholdt kursisterne og materialer, der var forbeholdt lærerne. Princippet var yderst velment i den forstand, at studiecentret ikke ønskede at gøre livet besværligt for lærerne derved, at der kunne opstå risiko for, at de klassesæt, lærerne ville bruge i undervisningen, måske allerede var kendte for nogle af kursisterne via studiecentret. Alligevel virkede det formynderisk sådan at holde visse kort tæt ind til kroppen. Det kunne i og for sig være lige netop det kort, der passede ind i kursistens læringsbehov på et tidspunkt, som måske ikke faldt sammen med det af læreren valgte tidspunkt.

Resultatet af disse overvejelser blev en materialepolitik, der går ud på, at alt, hvad der findes af undervisningsmaterialer inden for dansk som andetsprog, og som måtte være af kursistinteresse, bør være tilgængeligt i studiecentret. Efter at have drevet studiecentret efter denne politik i næsten to år kan vi konstatere, at den ikke har givet anledning til problemer - ikke en eneste gang er der kommet indvendinger fra lærerside, skønt der er jævnlige udlån af alt fra "Dansk for hele verden", til "Min udtale" til "Go'dag Danmark".

Udlånet af grundbøger, samfundsinformation, udtale etc. kan dog på ingen måde hamle op med det udlån, der er af skønlitteratur. Specielt bøgerne i Læseværkstedsserien er enormt populære, ikke mindst på grund af muligheden for at låne lydbånd sammen med bogen. Faktisk er der ikke kun bud efter lydbøgerne til hjemlån; en del kursister målretter deres studiecenterbesøg mod stedets lyttebokse, hvor der helt klart arbejdes koncentreret med bog og bånd.

Video

Mens der altså er god efterspørgsel på f.eks. computerprogrammer, aviser, bøger til hjemlån og internet, så må vi om videosamlingen sige, at den fører en stille tilværelse. Vi gjorde i sin tid meget ud af at fremstille opgaver, der foruden videoforståelse omfattede forforståelsesmateriale, der skulle være med til at åbne døren ind til en overordnet forståelse.

Når tilbuddet om at arbejde med videoforståelse så alligevel har så ringe bevågenhed, skal forklaringen nok søges i følgende faktorer: Det er svært at tilegne sig forståelse af dansk talesprog, og selv med et grundigt forforståelsesmateriale og visuel støtte er vejen for møjsommelig til, at man blandt studiecentrets andre tilbud frivilligt og på egen hånd begiver sig ud på den. Vi mener, at forforståelsesøvelser er nødvendige for at forstå nogle af videoerne, men måske har vi i nogle tilfælde gjort øvelserne så lange og grundige, at kursisterne taber pusten. Vores erfaringer peger derfor i retning af, at øvelser til brug både før og efter videoer kun skal fylde én, højst to sider. Kort og kontant er nøgleordene.

De emner, vi har valgt at have repræsenteret i videosamlingen på studiecentret, er måske også for kedelige. Vi har bånd om bl.a. Danmark, arbejdsmarkedet, sundhed og uddannelsessystemet. Her er der ikke de store følelsesmæssige oplevelser at hente. Endelig kan den manglende interesse også skyldes, at når kursisten sprogligt nærmer sig et kompetenceniveau, der gør videoforståelse til en realistisk indlæringsmulighed, så er vedkommende også nået så langt, at "rigtige" udsendelser i fjernsynet hjemme er et lige så godt og derfor foretrukket alternativ. En idé til fremtiden ville være nogle korte, tekstede film, som er relevante i forhold til de emner, der arbejdes med på de første trin i spormodellen - gerne tilsat noget kolorit i form af følelser.

Selvstudiematerialer

Tilbage til hylderne og deres papirmaterialer. Her udgør de materialer, vi selv har fremstillet, stadig størstedelen af centrets selvstudiematerialer: øvelser og svarnøgler inden for grammatik, læseforstå, lytteforstå, diktater, ordindlæring, brug af opslagsbøger.

Imidlertid har brugsmønstret omkring materialerne ændret sig på iøjnefaldende vis. Ændringen indtraf så af sige med Rådhusklokkerne, nytåret 1999. Det studiecenter, der indtil da havde ydet service til kursister af meget blandet fjernkulturel og nærkulturel herkomst, lå på den skole, der blev til Aalborg Kommunes Sprogcenter, som i overvejende grad underviser kursister med fjernkulturel baggrund. Denne ændring i kursistsammensætningen har slået igennem i studiecentret i form af brugsmønsterforandring.

De nærkulturelle kursister tog i højere grad for sig af selvstudiematerialerne. Helt systematisk arbejdede de sig igennem mappe efter mappe, hentede sommetider øvelser, som de tog med hjem for så efterfølgende at vende tilbage for at gennemgå deres besvarelser med svarnøglerne. De fjernkulturelle kursister, der som nævnt nu udgør størsteparten af sprogcentrets kursister, bruger hovedsageligt disse materialer efter henvisning fra deres lærere, og oftest når de sammen med læreren og klassen arbejder i studiecentret. Det skal så her bemærkes, at der i de sidste to år også har været en mærkbar forøgelse i antallet af lærere, der benytter studiecentret som arbejdssted for klasserne.

Lærerne

Årsagerne til den øgede lærerinteresse skal nok søges flere steder. Dels følger lærerne op på bekendtgørelsens krav om, at "De fleksible tilrettelæggelsesformer skal give kursisterne mulighed for at arbejde selvstændigt eller under lærervejledning med sprogtilegnelsen, typisk i åbne studieværksteder". Dels har studiecentret eksisteret så længe, at det er blevet en selvfølgelig valgmulighed blandt sprogcentrets værkstedsfaciliteter, og dels er det blevet et bedre studiecenter, efter at det blev flyttet til større lokaler og blev bedre udstyret, både med hensyn til materiel, materialer, åbningstider og personale.

Kursisterne

Kursisternes brugsmønstre afspejler vel også i et eller andet omfang ændringer i forbindelse med integrationsloven. Når lærerne i større omfang tager klasserne med i studiecentret og henviser kursisterne til selvstudiematerialet, dækkes behovet for at arbejde med den type øvelser via klassebesøg, og derfor vælger man at beskæftige sig med andre materialer, når man selv går i centret. Sammenlignet med de nærkulturelle kursister fra tidligere, som i stor målestok også var selvforsørgende kursister, som til dels havde rådighed over resten af dagen, når de var færdige med de få daglige dansklektioner, så betyder kommunens aktiveringspolitik, at de fleste af sprogcentrets nuværende kursister har en fuldt beskæftiget hverdag. Der kan måske højst klemmes et studiecenterbesøg ind en halv times tid før eller efter undervisningen eller i den lange pause. Selvstudiematerialerne har størst chance for at give sprogligt pote ved jævnlig, længerevarende bearbejdning, og da man ikke har så stort råderum til at arbejde på den måde, vælger man måske de faciliteter, der bedre kan bruges ved mere uregelmæssige, kortere besøg.

Det kan ikke udelukkes, at faktorer uden for sprogcentret også påvirker de to kursistgruppers arbejdsmetoder. Den danskgifte russiske læge, f.eks. eller den tyske sygeplejerske kommer til Danmark med en berettiget formodning om, at arbejdsmarkedet er forholdsvis åbent og venligt indstillet over for dem, når bare de får lært dansk. Altså stormer de i studiecentret ved enhver given lejlighed, fordi centret opfattes som en hjælp til hurtigst muligt at få lært dansk. Den somaliske mekaniker, f.eks. eller den arabiske frisør har gennem lange måneder på asylcentret allerede hørt og måske mentalt indstillet sig på, at dørene til arbejdsmarkedet kun trægt bliver lirket på klem for dem. Der er derfor ikke helt samme grund til at bruge studiecentret i hæsblæsende tempo.

Endelig er der den mulighed, at i og med disse materialer er fremstillet af vesterlændinge, så ligger de bedre i tråd med nærkulturelles bevidste/ubevidste opfattelse af selvstudiematerialers udseende, opbygning og formål, end tilfældet er for fjernkulturelle. Det er ikke en ny tanke for os; det var et område, der i lighed med forskellige kulturers præferencer med hensyn til f.eks. kollektive eller individuelle læringsrum blev overvejet, da vi gik i gang med at fremstille materialer. Da der ikke på det tidspunkt eller senere har været ressourcer til at gå i dybden med det, lægger vi det indtil videre i skuffen med ubesvarede spørgsmål.

Et studieværksted kræver materialer - mange materialer, hvis det skal kunne tilbyde kursisterne mangefacetterede, længerevarende læringsmuligheder. Ligesom brugsmønstrene ændrer sig, så gennemgår vores materialesyn også forandringer. Men vi forsøger til stadighed at holde os kursistgruppens brogede sammensætning for øje.

Krav til selvstudiematerialer

Nu som tidligere tilstræber vi at efterleve et sæt forholdsvis simple regler, når vi fremstiller materialer til selvstudier: Overordnet skal de opfylde målet om, at kursister ved egen kraft kan lære af at benytte dem. De skal være let tilgængelige i instruktion og konstruktion, således at man ikke skal bruge en masse energi på at finde ud af, hvordan opgaven skal udføres. De skal være overskuelige og overkommelige både i tidsmæssig og indholdsmæssig henseende, for de skal give succesfornemmelse og derved tillid til, at man også kan klare den næste i rækken. Derudover skal der være god variation, altså forskellige opgavetyper, sådan at man er nødt til at "holde sig vågen" og være koncentreret.

Fejldisponeringer synes vi også, der har været. I læse/forståopgavernes før-læseøvelser fik pædagogikken lov til at gå sin sejrsgang, og det afskrækker reelt en hel del kursister. Mange gider ikke selv sidde med disse før-øvelser, som via billeder og spørgsmål til f.eks. overskriften forsøger at få kursisten til at tænke over teksten, før den læses. Det er før-læseøvelser, som er beregnet på at skærpe kursistens opmærksomhed over for tekstens indhold. Men disse øvelser er for de fleste kursister ikke kontante nok. Kursisterne har svært ved at se formålet med dem og bliver ofte bare forvirrede. "Hvordan svarer man på spørgsmål, når man ikke må læse teksten. Er det her bare en gættekonkurrence?" tænker kursisten. Til gengæld fungerer før-læseøvelserne efter hensigten, når læreren eller studiehjælperen deltager i forarbejdet og måske allerbedst, når de anvendes på holdbasis, hvor kursisterne opøves i at forberede sig til og gætte sig ind i tekstens univers.

Mangler

Når man lader tankerne gå fra den lille håndfuld materialer, vi som indvandrerlærere for 15 år siden kunne vælge blandt, før vi gik i klasserne, og til dagens dejligt veludstyrede hylder på lærerbibliotek og bogdepot, så ser vi med optimisme frem til den dag, hvor vi også kan vælge og vrage, når vi køber ind til vores studieværksteder. Ligesom lærere med hele deres faglige bagage som ballast producerer og udgiver det ene professionelle undervisningsmateriale efter det andet til dansk som andetsprog, så vil de og forlagene også en dag fatte interesse for studieværkstedsmaterialer. Vi mangler - nævnt i flæng - materialer, der lægger sig tæt op ad "nyere" pædagogiske tendenser, såsom tasks, dictogloss og andre problemløsningsopgaver. Det ville også være fint med materialer, der træner forståelse af instruktioner, skimme- og scanneopgaver, lytteøvelser, der opøver evnen til at forudsige, lytte efter den røde tråd, genkende sproglige markører, skelne mellem kendsgerninger og meningstilkendegivelser, og på det mere konventionelle plan mangler vi øvelser med pronominer, konjunktioner og ordstilling.

Læring i studieværkstedet

Når alt dette så ligger i computerne eller står på hylderne, vil det stadig være sådan, at læring i et studieværksted afhænger af andet og mere end materialerne. Brugerens udbytte af materialerne vil i stort omfang være direkte afhængigt af ikke bare den tid, der bliver investeret, men især af graden af motivation, engagement, ihærdighed og udholdenhed og den hjælp, man kan få i studieværkstedet. Lærerens evne til at engagere kursisterne ved at afdække, hvilken individuel pædagogisk indfaldsvinkel, der er afgørende for den enkelte kursists velbefindende og læringsudvikling i studiecentret, er overordentlig vigtig. Den kompetente, åbne, venlige studiehjælper skal meget gerne få kursisten til at føle, at egen arbejdsindsats gør en forskel. Kan man som studiehjælper opnå det, har man ført kursisten ind i det åbne læringsmiljø.

Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 12 af 36
© Undervisningsministeriet 2001