DEL IV

13. Kvalitet der kan ses

Med udgangspunkt i de beskrivelser og analyser, der er foretaget i Del II og tildels også i Del III, har vi i det følgende forsøgt at indkredse en række indikatorer for kvalitet i tilknytning til målsætningen med produktionsskolerne.

13.1 Indledning

I modsætning til en lang række af de formelle ungdomsuddannelser, der enten bibringer deltagerne specifikke erhvervskompetencer eller forbereder dem til en videregående uddannelse, har produktionsskolerne som målsætning at "styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende" (§1 stk. 2¹).

Produktionsskolerne tilbyder i den sammenhæng "undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion.

Tilbudet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse." (§1, stk. 1).

På baggrund af lovens målsætninger og intentioner samt de beskrivelser og analyser, vi har foretaget, er der en række af de kvalitetsindikatorer, som gælder for det øvrige uddannelsessystem, der ikke i samme omfang kan opstilles for produktionsskolerne.

Det, som hver enkelt deltager skal bibringes, og dermed de processer, vedkommende skal igennem, er i langt højere grad end for det øvrige uddannelsessystem af individuel karakter og bygger på sociale og psykologiske opdragelses- og erfaringsprocesser.

Trods en vis lighed i deltagernes problemer og årsager til at gå på produktionsskole, er der fortsat stor forskel på skolernes rekrutteringsgrundlag fx mellem land og by. Da der ikke er noget specifikt pensum i forbindelse med forløbene, har skolerne trods de mange ligheder - der i høj grad er betinget af udviklingen af skolernes minimumsprogram - udviklet mange forskellige og regionalt tilpassede koncepter - både fagligt og pædagogisk.

Det at "styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked" bliver i dag gjort på mange måder landet over, hvilket i sig selv måske er en vigtig kvalitetsparameter, når det handler om skabe et fleksibelt og åbent uddannelsessystem, der løbende kan omstille sig og udvikle sig i forhold til de unges problemer og behov. De mange samarbejdsprojekter skolerne imellem, som fx det landsdækkende ProTek-samarbejde, vidner om den konstante kvalitetsudvikling, som en del af skolerne er inde i.

Set i lyset af disse betragtninger bør der udvises stor forsigtighed, hvis eller når der skal opstilles en kvalitetssystematik, der kan indfange og styrke produktionsskolernes arbejde med de unge. Med udgangspunkt i afsnittet om "Faglig målformulering i uddannelsessystemet" i Undervisningsministeriets publikation "Kvalitet der kan ses" har vi i afsnit 13.3 sat fokus på en række "centrale områder for udvikling af kvaliteten" på de enkelte produktionsskoler" (s. 323ff ). Men inden vi gør dette, diskuterer vi, hvordan produktionsskolekonceptet som sådan placerer sig i forhold til de syv målsætninger og fem forudsætninger, som Undervisningsministeriet har opstillet, når kvaliteten skal vurderes.

13.2.1 Målsætninger

Systemet skal sikre uddannelse til alle og der skal være sammenhæng i uddannelsessystemet

De to første målsætninger, der diskuteres i kvalitetssystematikken er, at 1) systemet skal sikre uddannelse til alle og 2) der skal være sammenhæng i uddannelsessystemet. Produktionsskolerne er her et tilbud til de unge, der af mange forskellige årsager ikke gennemfører en ungdomsuddannelse eller slet ikke starter på den. Undersøgelsen blandt de 177 deltagere i Del II, kapitel 8 viste, at over halvdelen af deltagerne har afbrudt en ungdomsuddannelse af fire hovedårsager: Manglende motivation eller skoletræthed, uheldigt uddannelsesvalg, manglende praktikpladser eller sygdom og helbredsmæssige problemer:

• En væsentlig indikator for kvalitet må her være, at produktionsskolerne faktisk optager så mange som muligt af de unge, der dropper ud af ungdomsuddannelserne. Dette kan måles både direkte på, hvor stor en procentdel af de unge, der faktisk kommer fx fra en erhvervsskole eller de gymnasiale skoler og på graden af det formaliserede samarbejde mellem skolernes vejledningssystemer.
• En anden indikator for kvalitet er deltagernes udslusning: Til hvad og hvordan udsluses deltagerne. Ud over de konkrete udslusningsprocenter er det her vigtigt også at medtage de mange brobygnings- og samarbejdstiltag mellem produktionsskoler og fx tekniske skoler, amu og VUC.

Ressourcerne skal udnyttes effektivt

Den tredje målsætning er, at ressourcerne skal udnyttes effektivt.

Generelt er det svært at måle, om ressourcerne udnyttes effektivt, idet de processer, som deltagerne som tidligere omtalt skal igennem, i højere grad er af personlig end faglig karakter. Her kan det være vanskeligt at sætte kriterier for fx opholdets længde, idet nogle måske blot behøver et kort vejledningsforløb, mens andre først modnes gennem et længere ophold på flere værksteder og måske praktikophold. Vi har på den baggrund følgende kommentarer til de indikatorer, der nævnes i Kvalitet der kan ses:

• Lærer/elev-ratioen på værkstederne og i den almene undervisning: Af hensyn til netop de mange deltagere, der er droppet ud af det formelle uddannelsessystem, fordi de har en række sociale, fysiske eller psykiske problemer, som kræver stor lærer-/voksenkontakt, må kriteriet for ratioen være lavere end der, hvor deltagerne kommer fra. 8-9 deltagere pr. lærer er tilsyneladende et maksimum, når det handler om unge, der i forvejen har haft vanskeligheder med de formelle uddannelsestilbud.
• Gennemførelsestiden: Produktionsskolerne har løbende indtag og løbende udslusning. Nogle deltagere kommer der blot for en kort tænkepause, mens andre har haft svære nederlag gennem deres skoletid eller sociale eller psykiske ar i sindet.

Optagelsestidspunktet, muligheden for at kunne påbegynde anden uddannelse på et specifikt tidspunkt samt deltagernes tilstedeværelsesgrund er med til at bestemme gennemførelsestiden.

Denne kan derfor med rette variere fra én måned til ét år eller mere. På nogle skoler har vi mødt sent udviklede elever, hvor behovet nærmere var et flerårigt ophold, inden disse ville være i stand til at klare sig selv både i forhold til almindelig livsførelse og i forhold til arbejde.

• Enhedsomkostningen pr. deltager: Udgifterne pr. deltager varierer fra værksted til værksted. Nogle værksteder er særdeles udstyrstunge, mens andre ikke er det. Det gælder fx multimedieværkstederne kontra tekstilværkstederne. Men tilbudene er ikke sammenlignelige, da de ofte henvender sig til ret forskellige unge.

Højt fagligt niveau i undervisningen

I modsætning til ungdomsuddannelserne generelt er det ikke i sig selv et mål, at undervisningen har et højt fagligt niveau på produktionsskolerne. Dermed ikke sagt, at den ikke bør have det. Ifølge loven skal produktionsskoletilbudet omfatte "praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst mulig grad integreres med det praktiske arbejde" (§2 stk. 1). Det afgørende er, at undervisning tager afsæt der, hvor de unge har mistet grebet om egen læring, og bibringer dem nogle læringserfaringer, der - som givet i den ovenfor nævnte målsætning i loven - forbedrer deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Se i øvrigt afsnit Mål og rammer for uddannelsesforløbet og Undervisningens kvalifikationer.

Befolkningen skal have et højt uddannelsesniveau med gode faglige og personlige kvalifikationer

Under denne målsætning diskuterer Undervisningsministeriet ikke blot, at "gode faglige og personlige kvalifikationer er vigtige på alle arbejdspladser" (s. 10), men også, at uddannelse er "vigtig for at styrke de demokratiske processer i samfundet og øge borgernes engagement og deltagelse i samfundslivet".

Et væsentlig element i produktionsskolernes virke er netop at "styrke deltagernes personlige udvikling" (§ 1 stk. 2), og en lang række værksteder har netop til formål at lade deltagerne komme til orde fx gennem tilrettelæggelse og gennemførelse af kulturelle aktiviteter eller drift af en lokalradio med dertil hørende egenproduktion af aktuelle programmer. En mulig indikator kan her være:

• Tilstedeværelsen af værkstedsfag på den enkelte skole, der netop bidrager til denne type deltagelse i samfundslivet. Et kriterium for at kvaliteten opnås kan her være, at så mange af deltagerne så vidt muligt igennem forløbet kommer i direkte berøring med disse værksteder.

Uddannelsessystemet skal bidrage til samfundets udvikling og økonomiske vækst samt være tilstrækkeligt fleksibelt til at modsvare arbejdsmarkedets behov

Generelt har en række af produktionsskolerne vist sig fleksible i forhold til ændrede kvalifikationskrav både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Den ændrede værkstedsprofil, der op gennem 90'erne har flyttet flere og flere deltagere over på vækstområder som fx økologisk produktion, naturoplevelse og multimedier, bidrager i høj grad til at øge de unges muligheder på et arbejdsmarked, der ikke længere blot domineres af traditionelle fagområder inden for fx træ og metal. En væsentlig indikator er her:

• Tilstedeværelsen af en bred værkstedsprofil på de enkelte skoler med mulighed for, at de unge gennem deres forløb får en chance for at komme i berøring med nye vækstområder inden for fx multimedier og Internet. De pædagogiske erfaringer² peger samtidig på, at for visse deltagergrupper er netop multimedieområdet en farbar vej - også når det gælder beskæftigelse efterfølgende.

Motivation for fortsat uddannelse

Gennem udslusningstallene for de enkelte produktionsskoler kan man se, hvor deltagerne efterfølgende bevæger sig hen.

Kun få skoler har i dag økonomisk mulighed for at følge deltagerne efter opholdet, men med den stigende forståelse for overgangsfasens betydning og deltagernes behov for løbende vejledning, er dette et vigtigt satsningsområde. Udslusningstallene siger ikke noget om deltagernes generelle motivation til uddannelse, eller hvordan det går dem på sigt. Her kan passende indføres følgende indikatorer:

• Deltagernes uddannelsesaktivitet et halvt, et helt eller to år efter afsluttet produktionsskoleophold - herunder deres gennemførelsesfrekvens. Disse oplysninger kan sammenlignes med deres eventuelle forløb før opholdet (jf. Del III, afsnit 11.2.5).
• Omfanget og karakteren af skolernes opfølgende vejledning.

13.2.2 Forudsætninger

Fagligt og pædagogisk kvalificerede lærere Størsteparten af lærerne på produktionsskolerne er håndværkere eller på anden vis faglærte. Mange af lærerne bliver primært ansat på deres personlige kompetencer i forhold til at kunne tackle de unge og løse den specielle og mangesidige pædagogiske opgave det er at få unge til at forholde sig realistisk til deres egne muligheder og begrænsninger. Ofte er der tale om personlige egenskaber hos lærerne, der enten er 'medfødte' eller erfaringsbaserede - det vil sige kompetencer, der ikke umiddelbart kan bringes på en målbar formel. Trods dette forhold er det vores klare opfattelse, at interviewrunden har vist, at der er brug for et vist vedvarende mål af efteruddannelse af lærerne specielt på det pædagogiske og vejledningsmæssige område, hvor netop størsteparten af lærerne ingen formel uddannelse har. Vigtige indikatorer er derfor:

• Omfanget af ressourcer, der bruges på efteruddannelse af lærerne.
• Omfanget af ressourcer, der bruges på intern pædagogisk udvikling.

Kvalificerede og motiverede studerende/elever

Som tidligere omtalt kommer deltagerne på produktionsskolerne med vidt forskellige forudsætninger og målsætninger.

Ofte mangler deltagerne de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige motivation ved indslusning til at kunne deltage i ordinær uddannelse. Gennem forløbene er det formålet at give deltagerne et kvalifikations- og motivationsløft, der kan bringe dem videre i forhold til uddannelse og arbejde. I forbindelse med udslusningen må det forventes, at deltagerne har ændret sig, og at dette har afspejlet sig i deres arbejdsindsats. I et vist omfang kan man på tværs af skolerne sammenligne en indikator som fx:

• Deltagernes gennemsnitlige opholdstid på skolerne eventuelt opdelt på forskellige typer af målgrupper eller indslusningsårsager jf. Del II, afslutningen af afsnit 8.3.2. Disse gennemsnitlige opholdstider/gennemførelsestider bør dog ses i forhold til udslusningsresultaterne.

Udviklingsorientering

Som tidligere nævnt deltager en række af skolerne i udviklingsprojekter på tværs af værkstedsfag og skoler og ofte i tæt samarbejde med erhvervsliv og lokale og regionale institutioner.

Mulige indikatorer kan her være:

• Tilstedeværelsen af internationale projekter, som udfordrer deltagerne sprogligt og socialt. (Se Del II, afsnit 6.2.2).
• Tilstedeværelsen af brobygningsprojekter, der muliggør, at deltagerne lettere finder deres vej frem til fx erhvervsuddannelserne på teknisk skole.
• Omfanget af fx samarbejdsaftaler med erhvervslivet om praktikpladser og udslusningsjobs.

De fysiske rammer

Som det er beskrevet i Del II, afsnit 6.5.3, så danner de fysiske faciliteter i reglen ikke blot rammerne omkring arbejde og undervisning, men er ofte i lige så høj grad genstand for arbejdet på nogle af værkstederne og i den afledte undervisning.

Mange kommuner har set det som en passende opgave for deltagerne at lade dem indgå i selve istandsættelsen af ofte totalt nedslidte bygninger. Herved har mange af deltagerne igennem et helt produktionsskoleforløb måtte tage til takke med ganske ringe faciliteter og ingen mulighed haft for at deltage i andre og måske mere givtige værkstedsaktiviteter end renovering.

Der bør derfor fremover indtænkes indikatorer på dette område:

• Eventuelle renoveringsprojekters omfang og varighed. Det bør tilstræbes, at deltagerne primært deltager i overskuelige og dermed kortere tidsbegrænsede projekter med mulighed for også at veksle mellem andre aktiviteter.
• At skolerne rummer så mange forskellige værkstedstyper som muligt. Her er det givet, at en ren traditionel værkstedsprofil (jf. Del II, afsnit 5.3.1) er for ensidig i forhold til det arbejdsmarked, deltagerne skal ud på.

Støttefunktioner

Som det blandt andet fremgår af Del II, afsnit 8.3.2., er mange af årsagerne til de unges tilstedeværelse på produktionsskolerne sandsynligvis et resultat af, at de har manglet eller ikke oplevet personlig erhvervsvejledning og voksne at snakke med i forbindelse med deres første uddannelsesvalg. Det er derfor afgørende vigtigt, at produktionsskolerne her sætter ind med denne vejledning. En vigtig indikator er, som også Undervisningsministeriet fremhæver:

• Mængden af ressourcer, der anvendes til netop studie- og erhvervsvejledning og i hvilket omfang værkstedslederne på linie med de særskilte vejledere efteruddannes til denne opgave.

13.3 Centrale områder for udvikling af kvaliteten af produktionsskoleforløbene

Med udgangspunkt i ovenstående og i ministeriets konkretisering af centrale områder for udvikling af kvalitet i uddannelserne har vi nedenfor opstillet punkter, der har "vital betydning for styrkelse og udvikling af det faglige niveau" i forbindelse med produktionsskolerne.

Mål og rammer for uddannelsesforløbet Omfanget og karakteren af:

• Fagviften - værkstedsprofiler.
• Den almene undervisning.
• Vejledningen.
• Anden rådgivning: Psykologisk rådgivning, familierådgivning m.m.
• Andre aktiviteter: Kulturelle aktiviteter, højskoletraditioner, udflugter, sport m.m.
• Praktiktilbud og samarbejdsaftaler på området.

Hertil kommer et tværgående område som de pædagogiske metoder: Herunder værkstedsformen og samspillet mellem skolens øvrige tilbud. Specielt den almene undervisning.

Undervisernes kvalifikationer

Undervisernes baggrund - spredning i kompetencer, erfaringer.

Efteruddannelsesstrategier: Fagligt, pædagogisk og vejledningsmæssigt

Deltagernes evaluering

Deltagernes evaluering af forløbene:

• Værkstedsmulighederne, formen, indholdet, kvaliteten etc.
• Den almene undervisning.
• Vejledningen.
• De øvrige tilbud: Fælles samlinger, fælles projektet, udflugter.

Organisationens karakter

Grænserne mellem ledelses- og medarbejderansvar.
Medarbejderdemokrati.
Pædagogiske arrangementer.
Omfanget og karakteren af udviklingsprojekter.
Målsætninger uden for skolen: Bestyrelsen og lokale samarbejdspartnere.
Organisatorisk samarbejde mellem skolerne med henblik på ressourceoptimering.

De fysiske rammer

Lokalernes stand: Rammer eller genstand for undervisningen.

Lokalområdets karakter

Rekrutteringsgrundlaget.
Øvrige undervisningstilbud i området.
Lokale samarbejdspartnere eller muligheder.
Skolens image.

¹⁾ Lov om produktionsskoler, Lov nr. 1124 af 29/12/1999.

²⁾ "De sidste kan blive de første", Marianne Kargaard (Base 4000 i Roskilde), FPP's nyhedsbrev, maj 99.

Denne side indgår i publikationen "Produktionsskolerne i Danmark" som kapitel 13 af 20
© Undervisningsministeriet 2000